Hvor langt vil du gå hvis du havde kendskab til misrøgt

Hos en af dine meget nære venner eller familie?

Det spørgsmål var jo lidt oppe og vende i forbindelse med sagen med Lone. Rent juridisk kan man jo ikke tage dyrene fra vennen, men jeg ville nok snakke så meget og så længe, at det blev et spørgsmål om, at “jeg fik ret og h*n fik fred” - hvorefter jeg ville tage dyret til dyrlægen, få en rapport og anmelde til politiet.

Jeg ville ikke undlade en anmeldelse “bare fordi” personen var min ven.

Jeg vil tage en stille og rolig snak, sådan helt tilfældigt, det er jo muligt når det er en nær ven, hvor jeg stille og roligt ville lede samtalen hen på min vens katte, og fortælle hvad jeg ser… Og spørger om jeg ikke skulle tage og hjælpe

Nu kommer det så an på hvor slemt det er… For er det slemt ville jeg sige at jeg synes det ville være en god ide, hvis vi fandt nogen nye hjem til kattene…

Hmm sikke dog et tricky spørgsmål. Men hvis det er en meget nær ven ville jeg nok forsøge at tale med vedkommende om hvad der var galt og om der evt. var noget, jeg kunne hjælpe med. Hvis der var beskidt osv. ville jeg tilbyde at hjælpe med at komme i bund med oprydning og rengøring. Hvis vedkommende afslog hjælpen ville jeg fortælle på en pæn måde at jeg kunne se at dyrene led under det.

Hvis man ikke kan nå vedkommende overhovedet så ville jeg melde det til dyreværnet og lade dem tage affærde fordi jeg kan ikke tåle at se dyr eller børn lide, for de er uskyldige og har ikke selv noget valg udover at blive og leve under de forhold forældre eller ejere tilbyder dem.

Ja, jeg ved det faktisk ikke. Men jeg ønsker da at tro at jeg vil gøre alt i min magt for at misrøgtelsen skulle stoppe.
Jeg nåede da at få fortalt min meget bestemt mening til min gode veninde, da jeg fandt ud af at handes mors mand (der er bondemand) ville aflive nogle af de 5 killinger deres hunkat havde fået i et planlagt kuld. Min veninde fik sig da også rottet sammen med hendes mor, og sørget for at de alle 5 lever i bedste velgående.

Så langt som det måtte være nødvendigt for at dyret får bedre forhold.

Jeg har skam både stjålet dyr, anmeldt venner, og lignende.

Men jeg er altså heller ikke typen der vægter venskaber over noget dyr.

Det er måske nemt nok at sige, når jeg nu har venner der er ligeså “fanatiske” dyrevelfærdsforkæmpere som jeg.

Men jeg har anmeldt min tidligere kærestes fætter, til stor harme for restan af familien, men det kunne jeg ikke tage mig af. Når der er et dyr der misrøgets eller mishandles, så gør jeg hvad jeg kan for at ændre det, og så er jeg egentlig ret ligeglad om det skal koste mig venskaber eller familie.

Jeg er alligevel ikke interesseret i at være venner med mennesker der ikke passer deres dyr ordentligt.

Og nu snakker vi decideret mishandling eller misrøgt, ikke bare at de ikke er ved deres dyr som jeg er ved mine.
Min bedste veninde, fodrer f. eks sin kat med noget mad som jeg ikke ville give mine, men den kommer da til dyrlæge og bliver tjekket hvert år, den er neutraliseret og har det okay, lige bortset fra maden. Så mere rabiat er jeg altså heller ikke.

Men jeg har rent faktisk været politianmeldt mere end én gang for at stjæle dyr, og den ene gang fra min veninde.

Jamen Dorte dog -jailjail

Enig -thumbs jeg er enig med dig hele vejen, og ja jeg har da osse været anmeldt for tyveri af en kat med killinger -thumbs

Hvis det var familie eller venner ville det slet ikke nå ud i vanrøgt, før jeg snakkede med store bogstaver, jeg ville så følge situationen, og hvis det ikke hjalp ja så ville en anmeldelse komme.

Jeg er helt enige med jer alle sammen. Det ville simpelthen ikke komme dertil hvis det var nogen jeg kendte.

Det der undre mig lidt er at der altid er så mange på banen når man skal pege fingre af det der ikke er blevet gjort. Hvor er de hende nu for at forsikre at det ikke kan foregå i deres baggård?

jeg oplevet en kat som var blevet misrøgtet og han kom hjem til mig af den grund… så hvordan jeg vil reagere ved jeg ikke, men jeg kan kun sige at jeg håber på at jeg reagere

Jeg har ingen anelse, men jeg kan ikke forestille mig jeg ville have yderligere bekendskaber med folk, der ikke behandlede deres dyr ordentligt. Skete det ville de ikke være i tvivl om min mening, eller hvad jeg ville gøre, hvis tingene ikke blev som jeg anså for rigtige. Og det er så heldigvis mit valg om jeg fremover ville kende sådanne personer.

Heldigvis er både min og Claus’ familie glade for dyr og har dyr. Det er jo tit psykisk ustabile mennesker vi hører om der kan finde på sådan noget, altså de MÅ squ da have en brist i hjernen eller noget, og sådan nogle findes heldigvis ikke i vores familier. Nååå ja, altså bortset fra mig, men det viser sig på en anden måde :stuck_out_tongue:

Jeg kommer fra et hjem, hvor man blev opdraget til at være god mod dyr, og hvor der især blev lagt vægt på at nære ansvar for de dyr man anskaffer …Og jeg har ingen venner som ikke er god ved deres dyr - Har aldrig haft venner, hvor der har været noget at kritisere hvad angår deres dyrehold. Jeg tror slet ikke jeg kunne føle venskab med nogen, der ikke behandlede deres dyr som man bør og skal …Jeg ville aldrig kunne sætte venskaber højere end velfærd for dyr. Og hvis jeg fik reel kendskab til noget som tangerede misrøgt, så ville jeg fluks anmelde det.

Personligt har jeg det sådan at jeg himler og diskuterer langt før det overhovedet kommer til misrøgt.

Men hvis jeg kendte een, som jeg ikke vidste misrøgtede sine dyr, og jeg så fandt ud af det?

Min første taktik ville være at tilbyde at komme og rydde op og fortælle/prædke om hvordan man holder dyr. Men hvis det ikke lykkedes derfra ved jeg sørme ikke. Jeg ville nok melde det til en dyreværnsforening, for når det ikke var lykkedes for mig at overtale personen til at gøre det rigtigt, var vi alligevel kommet derud, hvor vi i forvejen var blevet uvenner. Det er jeg ret sikker på.

Det er ikke aktuelt for mig lige nu, for jeg har ingen venner som misrøgter deres dyr. Men jeg vil da f.eks. forsøge at gardere mig imod sådanne situationer vha min købskontrakt, når jeg skal sælge nogle killinger.

Jeg har en enkelt gang været på nippet til at anmelde en veninde, hun kunne ikke komme til at gøre pelspleje på en perser i 8 måneder, så pelsen var filtret og mindede mest af alt om en fejlvasket uldtrøje, katten bor i dag hos mig og veninden er blevet en X veninde… som jeg ingen kontakt har til mere…

katten er i dag en skøn glad mis, hun er stadig ikke voldsomt begejstret for pelspleje, og er derfor trimmet ned… men hun synes selv hun er lækker…

X veninden slap for en anmeldelse, men det kostede et 20 årigt venskab, samt et løfte om ikke at tage langhårskatte til sig mere.
(og hvordan jeg tjekker det ?.. min søn har kontakt til hende, da hun er hans gudmor)

Hatten af for det -thumbs