Hvor meget har jeres katte taget r**** på jer?

Katte Generel snak om katte
#1

Inspireret af Gerners tråd om Le-Ander der “bare” legede med sin kanin, og fik fars puls op på 2000 i rekordfart.

Og med tanken om min egen tråd om Majse og edderkoppen, fik jeg en ide til en tråd…

Hvad har jeres katte lavet, som næsten har give jer hjertestop og hurtig puls, hvor det så har vist sig at há været leg, eller andet harmløst??

Jeg lægger gerne ud…

Da mine mislinger begyndte at rende rundt, skete det noget grufuldt en dag - troede jeg…-what

Mislinger lå alle 4 hos deres mor i sofaen og pattede…

Fint, jeg fandt støvsugeren frem, og begyndte at støvsuge… Så får jeg kigget, og INGEN mislinger ligger og patter længere (de var ellers vant til det og ikke bange…)

Jeg stopper støvsugeren og finder de 3 af mislingerne… Men den 4 - Majse, var VÆK-what

Jeg ledte og ledte… OG pludseligt tænkte jeg: Jeg har vel ikke fået støvsuget ham op… Ja ja, i griner nok. Men når man står der, og 4 misling er totalt væk, så tænker man altså ikke altså rationelt…-tihi

Og det gjorde jeg heller ikke… Så altså, jeg fik åbnet støvsugeren i en fart og kigget i posen… Nope, ingen misling der… Sad han mon fast i slangen (tænkte jo IKKE over, at den fungerede godt nok, da jeg opdagede mislinger ikke lå ved mor længere…vel)

Nå men ingen misling i slangen…-uha

Pludseligt tænkte jeg så endelig… De ER sgu da for store til at kunne sidde fast i støvsugeren…

OG jeg ledte så videre…og fandt Majse…
Han lå og sov på trappen oppe til loftet. Men han lå helt inde i hjørnet af trappen, så jeg kunne kun se ham, hvis jeg gik hen og kiggede op af trappen-høhø

Men dér røg min puls osse op på alt at for meget, i løbet af inden tid…
OG heldigvis var misling bare træt og havde lagt sig til at sove… Han fik en masse møsser og fik lov til at sove videre, og jeg grinte så lidt af mig selv…-LOL

Anden gang min puls nærmere sig skyhøjder, var næsten endnu værre…

Vi skulle há kartoffelmos og pølser til aften, og hvorfor kan jeg ikke huske, men jeg var alene hjemme…

Jeg øste op, og gik ud for at hente mælk…

Da jeg kom ind, stod Spot og kastede blod op… En stor sø af blod på gulvet… Der havde jeg nær fået hjertestop… Fat i katten og på vej hen til telefonen (uden at há kigget godt efter på blodpølen) Ud af den ene øjenkrog, fik jeg så set, at det ikke var mere ketchup på min tallerken…:?

Hen og kigge på blodpøl, som viste sig IKKE at være en blodpøl, men en ketchup pøl…

Jeg var lettet, men ringede alligevel lige til dyrlægen, for at forhøre mig om der var noget jeg skulle gøre…
Han mente ikke der var sket noget, ud over at mis nok ikke spiste ketcup mere, og det havde han helt ret i… Hun kigger på det med afsky…hvorfor mon. Så stor en portion, kunne hendes mave aligevel ikke kapere…

Jeg var godt nok lettet, for jeg havde allerede en masse grimme billeder i hovedet og troede det værste…-what

Der gik lige lidt, inden jeg var faldet til ro igen… Og Spot, tja hun drak lidt mere end hun plejer, og var et par gange mere på bakken, end hun plejer, og ellers helt okay…-tihi

#2

Jeg har jo desværre ikke været katteejer så længe endnu så de helt vilde historier fra min side er der ikke - endnu -tihi

Jeg har haft en stor skål med slik osv stående på bordet det meste af december. Chokolade osv. og Willow har været SÅ ligeglad.

Som så mange andre aftenener går jeg i seng og vågner op med en kat i armene. Efter morgentoilette går man ind i stuen og gnider søvnen ud af øjnene og så slår det en at noget er galt…

Først kan man ikke lige sætte en finger på hvad det er, morgengroggy som jeg var, så jeg lavede mit morgenritual med at lukke vinduet i stuen og tænde lyset.

Mystisk…der lå små runde chokolader på gulvet (you know de der cups eisen chokolade man kan købe overalt til jul). Willow! tænker jeg…han har leget ishockey med slikket.

Jeg finder flere på bordet og pludselig dæmre det for mig. De er alle sammen halvt spiste! -what-bleg:eek:-uha-bebe

totalt panikket og overbevist om at min kat dratter død om, om et sekund ringer jeg til Annk ugudelig tidligt om morgen -LOL

“ANN-ANN-ANN-ANN-ANN-ANN-ANN! MIN KAT HAR ÆDT CHOKOLADE!!! HVAD SKAL JEG GØRE?!?!”

Jeg hænger helt oppe under taget og Willow bliver smittet af min stemning og fiser lystigt rundt og jager usynlige fluer og leger fangeleg.

Ann med en meget rolig stemme “Hvordan har han det? Ligger han slap og svag?”

Mig “Mnjøe…han leger…”

Ann “nå man så fejler han ikke noget”

(det er den MEGET korte udgave i får her Gg Jeg var oppe under taget og ann legede krise-psykolog Gg jeg var seriøst overbevist om at han kunne dø hvert øjeblik det skulle være selvom han fes rundt og hyggede sig)

Så jeg fik at vide han skulle have ekstra vand, og hvordan lokker man katten til at drikke ekstra? man køber vådmad! Så min “stakkels døende kat” fik i 3 dage store potioner vådmad blandet op med ekstra vand, og hammerforkælet og overkælet -thumbs - og efter da er alt juleguf blevet lukket sikkert af vejen i tilfælde af at han skulle få flere gode ideer :mad:

Men er du gal hvor kom min puls op. Dumme kræ -love-forelsket

#3

Mikkel har hoppet ud af vinduet fra det som svarer til 1. sal…

Vi bor på 1. sal i en to-etagers lejlighed…

Trappen op til lejligheden er af stål…

Vi sidder stille og roligt og spiser sammen med nogen af kærestens kammerater…

Pludselig kommer der ET KÆMPE BRAG udenfor på trappen - det lød som en voksen mand der væltede… Jeg bliver mega bange og hjertet banker bare…

Min kæreste går ud og kigger - der står Mikkel og ser så skræmt ud han kan…

Det tror da fanden når han er hoppet ud af vinduet fra vores overetage og banket lige ned i gelænderet - og faldt jo heldigvis til den rigtige side og ikke ned i gården :frowning:

Ja, der var altså et vindue som ikke var lukket ordentlig og kattene bliver jo nysgerrige pga den dejlige friske luft :slight_smile:

Men puha, han fes bare ind da vi åbnede døren og op ovenpå og se så skræmt ud :frowning: Jeg begyndte næsten at tude…

Heldigvis kom han intet til… ingen synlige skader og vi trykkede og mærkede diverse steder på hans krop, og så fik han nus og kæl og lidt godbidder :slight_smile:

Og hvor var Nynne? Jo, hun stod da oppe i det åbne vindue og lignede en der havde skubbet ham ned og bare tænkte: HA så kan han sgu lære det :stuck_out_tongue:

#4

Har også en gang klemt Mikkels pote voldsomt i døren - vi havde ikke haft ham ret længe, og da vi gik ud af døren var jo i et andet rum, så jeg lukker jo døren som jeg plejer…

Og SÅ skal jeg love for der var en som skreg :frowning:

Jeg åbner igen og Mikkel står bag døren (han har altså haft poten i klemme i den side af døren hvor hængslerne sidder)…

Puha, der begyndte jeg også at tude…

Vi kørte hjemmefra et par timer for lige at lade ham falde til ro (vi havde lidt travlt og han ville ikke lade os komme tl ham)…

Da vi kom hjem gik og løb han helt som vi plejer og der var intet at mærke…

PUHA…

Ja, han har vist efterhånden brugt et par af hans 9 liv :stuck_out_tongue:

#5

For længe siden boede min yngste datter hjemme. Vi havde en voldsom teen-age og mor diskussion om mit soveværelsevindue altid stod åbent når jeg kom hjem fra arbejde. Det var vinter. Udenfor soveværelsevinduet er løbegården.

Der er grænser for hvor længe man kan diskutere sådan noget med en teen ager, så jeg lukkede vinduet og anbragte mig selv med alle livsnødvendigheder i soveværelset.

Det varede ikke længe så kom Smenkare. Op på vindueskarmen, kile hovedet ind under håndtaget i bunden af den tophængte vindue, løfte hovedet, skubbe og så var der fri udgang. Resultat: Børnesikringer på alle vinduer.

Min baghave er hegnet ind og på toppen sidder to eltråde. En aften bankede det på vinduet, jeg blev totalt bleg, hvordan kunne nogen komme ind i haven. Det gik for sig et par aftener - jeg blev mere og mere nervøs. Lørdag eftermiddag kom forklaringen, når Smenkare ville ind hoppede han op på sålbænken og bankede på vinduet med bagbenet.

Han var en rigtig smart fætter:-))

#6

Det vildeste, jeg lige kunne komme i tanke om, var da jeg rendte rundt og ikke kunne finde Seven. Endelig fandt jeg hende så inde i skabet -uha Og så fik Flemming jo tur: “Sig mig, har du lukket Seven inde i skabet?”, “Hvorfor har du ikke kigget ordentlig efter, om hun var i skabet”, osv. osv. for det var jo synd for den stakkels mis, at hun skulle sidde derinde og ikke kunne komme ud. Men han påstod jo hårdnakket, at det havde han bestemt ikke, hvilket jeg vist ikke helt troede på.
Nå, men der gik ikke ret mange dage, før vi IGEN fandt hende inde i skabet, og inden længe lurede vi jo så, at hun da bare selv havde åbnet lågen og var smuttet derind -upssa
Det først vi gør nu, hvis vi ikke kan finde hende, er at kigge i skabene -tihi

#7

Da vi lige havde fået Le-ander var han ude i kattegården,det gik over stok og Sten,sommer var det og han legede tit der ude,ligepludselig lørdag eftermiddag kommer han lige så stille ind,og lægger sig i sofan.Da min dejlige viv vi ae ham trækker han bagbenet til sig og nærmest skriger, jeg blev helt kold hvad nu,missen hopper ned og halter ud til madskålen han ømmer sig, Gerner fat i telefonen ringer til weekendvagten for vores normale dyrlæger,de har vagt sammen med viborg,dtehar jeg ikke tid til at køre op da LA nok nærmest har brækket benet 7 steder(i mine Øjne) ringer så til en anden dyrlæge og jo de havde vagt,kom om et kvarter var svaret,vi kom derhen fik missen ud af transportkassen og skulle sætte ham ned så hr.dyr kunne se hvordan han gik.

Da gik han helt normalt,nå men benet var lidt hævet så han kunne ikke røntgenfotografere ham,han fik noget for smerter og noget smertestillende med hjem til de næste dage, og hvis det ikke blev bedre skulle vi komme igen. Fint vi kom hjem og det smertestillende hjalp for han tonsede rundt lige som før-doh da pillerne var brugt begyndte han igen at halte ringe til dr-dyr og jo han skulle røntgen fotograferes fandt han noget NIX da vi kom hjem haltede LA igen,det gør han stadigvæk HVIS HAN VIL HAVE OPMÆRKSOMHED-rulleøjne-rulleøjne-rulleøjne-rulleøjne-doh-doh-doh-doh-doh

#8

LOL

Elsker den historie!

#9

Det største chok jeg lige umiddelbart kan komme i tanke om var på udstillingen i Billund. Jeg havde været væk fra buret og da jeg kom tilbage lå Freja og var helt stiv og blinkhinderne var meget tydelige…ja mest af alt så hun død ud. Jeg prikkede til hende og der skete intet. Jeg tænkte “jeg har stresset hende så meget at hun har fået hjertestop”, jeg nåede lige at sige til Anette som jeg var på udstillingen med “der er noget helt galt med Freja!! -what”…så rejser den dumme lille tøs sig op og kigger på mig som om intet er hændt -doh
Tal lige om at få et chok og så føle sig dum bagefter, når man selvfølgelig lige har fået gjort alle i nærheden af sit bur opmærksom på “problemet” -upssa

#10

Åh my… Nanoq narrer mig konstant!

Tjek Le -ander tråden for at se en af de seneste påfund:-)
Desuden så er det den eneste kat herhjemme, som kan halte for at få min opmærksomhed. Det fik Etologisk Institut sig en god griner af, da de ansatte så ham:-)

Når du rører ham - så er han MIRAKULØST helbredt!

Enten har jeg helende hænder eller også har Nanoq “en ræv bag øret”…

Tara er en klasse for sig… hvad hun ikke har gjort… tandbørste i kattebakke fx… Det seneste påfund er at skubbe kuglepenne på gulvet, når her er gæster, når de så bøjer sig efter dem, så springer den her LILLE kat op på deres ryg og glider hun, så bruger hun klør. Så skal gæsten gå med hende et stykke tid i stuen, indtil hun vælger at sætte klørne frem og ned i ryggen. Det betyder “Så kan du godt gå hen til reolen, så jeg kan hoppe ned!”

Hun er en grum grum kat:-)

haha

Tip gør aldrig noget:-) Og Maggie… ak ja hun ser total op til Tara.

Godt jeg har Tip! haha

Ace? Ork han snyder mig konstant. En gang trådte han på en gren i skoven og måtte bæres ud til bilen. Den var god nok. I en periode efter at han var helet op, så brugte han det hvis han ikke fik sin vilje. Pludselig ville han en vej, jeg ville en anden. Så røg forpoten op i luften og hunden væltede rundt på jorden. Først når jeg sagde “Ace… jeg VED at du faker”… så kom han luskende:-)

Går den så går den!

:slight_smile:

#11

[QUOTE=Gerner;80926]Da vi lige havde fået Le-ander var han ude i kattegården,det gik over stok og Sten,sommer var det og han legede tit der ude,ligepludselig lørdag eftermiddag kommer han lige så stille ind,og lægger sig i sofan.Da min dejlige viv vi ae ham trækker han bagbenet til sig og nærmest skriger, jeg blev helt kold hvad nu,missen hopper ned og halter ud til madskålen han ømmer sig, Gerner fat i telefonen ringer til weekendvagten for vores normale dyrlæger,de har vagt sammen med viborg,dtehar jeg ikke tid til at køre op da LA nok nærmest har brækket benet 7 steder(i mine Øjne) ringer så til en anden dyrlæge og jo de havde vagt,kom om et kvarter var svaret,vi kom derhen fik missen ud af transportkassen og skulle sætte ham ned så hr.dyr kunne se hvordan han gik.

Da gik han helt normalt,nå men benet var lidt hævet så han kunne ikke røntgenfotografere ham,han fik noget for smerter og noget smertestillende med hjem til de næste dage, og hvis det ikke blev bedre skulle vi komme igen. Fint vi kom hjem og det smertestillende hjalp for han tonsede rundt lige som før-doh da pillerne var brugt begyndte han igen at halte ringe til dr-dyr og jo han skulle røntgen fotograferes fandt han noget NIX da vi kom hjem haltede LA igen,det gør han stadigvæk HVIS HAN VIL HAVE OPMÆRKSOMHED-rulleøjne-rulleøjne-rulleøjne-rulleøjne-doh-doh-doh-doh-doh[/QUOTE]

Og ja DE ER I FAMILIE! hahahhahaha

#12

[quote=lenschow;80968]Og ja DE ER I FAMILIE! hahahhahaha[/quote]Ja det er de jo ,så jeg kan godt se dit problem-tihi-tihi-tihi

#13

Det vil så sige, at på Kamikaze misser, er der et extra udviklet opmærksomheds gen. Eller er det igen denne virus, der er så meget snak om??? -tihi -tihi

#14

Det er et gen! Det er IKKE miljøbetinget hos ejeren!.-)))))))

#15

Ja, det vil jeg umiddlebart osse tro, at du har ret i-tihi-tihi

#16

Det er helt sikkert Kamikaze-genet er miljøbetinget…altså det opbygges gradvist fra mislingerne er omkring 14 uger og derfra.
Herhjemme er de nemlig SÅ søde, velopdragne og aldeles ikke slemme.
Her væltes INGEN urteppotteskjulere, her gyng-gang’es der IKKE i gardinerne og der får wc-rullerne pænt lov til at sidde hvor de skal…kort sagt…velopdragne kamikaze-mislinger der KUn gør Brita glad -upssa
Det er udelukkende Gerner, Denise og Helle’s indflydelser der gør sig gældende…den dårlige altså -tihi
Brita -regler

#17

Ja Gerner og Denise men mine er en UNDTAGELSE !

ahhahhaa

#18

[QUOTE][Det er helt sikkert Kamikaze-genet er miljøbetinget…altså det opbygges gradvist fra mislingerne er omkring 14 uger og derfra.
Herhjemme er de nemlig SÅ søde, velopdragne og aldeles ikke slemme.
Her væltes INGEN urteppotteskjulere, her gyng-gang’es der IKKE i gardinerne og der får wclerne pænt lov til at sidde hvor de skal…kort sagt…velopdragne kamikazelinger der KUn gør Brita glad
Det er udelukkende Gerner, Denise og Helle’s indflydelser der gør sig gældende…den dårlige altså
Brita

/QUOTE]
Hey Britta
jeg ved lige præcis hvad du mener… -engel-engel-engel Mine Engle er vist lavet af samme sødheds stof. Stille nuttede føjelige, rolige og aldrig frække ligger slet ikke til mine katte.
Men udelukkede den tydelige fejl socialicering de får i deres nye hjem -hahaha[bigcool]
Ellers har jeg kun fået pulsen op da kattene i fællesskab nedlagde en krage i haven og tog den med ind helt levende… og slap den løs. Så de alle kunne nyde at se deres menneske mor temmelige håbløse jagt evner… [bigfornaermet][bigfornaermet] Shit jeg var til grin.
Men eller sidder de generalt med deres små vinger foldede, og pudser glorier -muhaha:rofl:
Hilsen Pia med de SØDE killinger.-engel-engel

#19

Vore dyr må være i familie med hverandre…eller i hvert tilfælde af samme race -upssa
Da jeg stod op imorges (kl. halv 9) kunne gemalen fortælle det var godt han var stået op før, for baggangen var fyldt med PIPS -what 6-8 m2 pips.
Slemme, slemme slemme -muhaha

#20

[quote=lenschow;81126]Det er et gen! Det er IKKE miljøbetinget hos ejeren!.-)))))))[/quote]Det har du helt ret i Helle-thumbs