[quote=lenschow;81139]Ja Gerner og Denise men mine er en UNDTAGELSE !
ahhahhaa[/quote] Fedterøv-muhaha-muhaha
[quote=kamikaze;81135]Det er helt sikkert Kamikaze-genet er miljøbetinget…altså det opbygges gradvist fra mislingerne er omkring 14 uger og derfra.
Herhjemme er de nemlig SÅ søde, velopdragne og aldeles ikke slemme.
Her væltes INGEN urteppotteskjulere, her gyng-gang’es der IKKE i gardinerne og der får wc-rullerne pænt lov til at sidde hvor de skal…kort sagt…velopdragne kamikaze-mislinger der KUn gør Brita glad -upssa
Det er udelukkende Gerner, Denise og Helle’s indflydelser der gør sig gældende…den dårlige altså -tihi
Brita -regler[/quote] -mai-mai-mai-høhø-høhø-høhø
Jamen jeg har ingen dårlig indflydelse på de skøre kræ, for de må da stort set alting her (efterhånden ) 
Det største chok fik jeg nok i sommers i ugen efter, vi havde fået Olav. Han havde ikke haft det så godt efter flytningen og lå meget og gemte sig under sengen i soveværelset. Han døjede også med tynd mave.
Men Olav var begyndt at få det liiidt bedre, og han havde da også fået vovet sig ud i haven nogle gange. Det er vi selvfølgelig glade for, indtil vi lige pludselig ikke kan finde Olav. Vi leder vidt og bredt, højt og lavt, men han er ikke at finde nogle steder. Vi prøver at kalde på ham, men der er ingen reaktion overhovedet. Vi når til én konklusion, og det er, at Olav er kravlet over vores hegn, selvom der er to strømførende tråde på toppen. Han er stukket af!! -what
Vi går totalt i panik. Olav har boet hos i under en uge, og han ville ikke ane, hvor hans nye hjem er. Ja - måske er han stukket af i trods, fordi han ikke kan lide os. Mange tanker løber gennem vores hoveder. Vi udstikker straks en dusør på 1.000 kr. til den, der finder Olav i god behold og får lynhurtigt lavet 250 løbesedler med farvefoto, tekst og lovning om dusør, som vi tonser rundt i nabolaget og deler ud til samtlige husstande.
Netop som jeg har afleveret den sidste løbeseddel ringer Jane til mig: “Jeg har fundet ham, skat. Han ligger oven på hækken!”.
Jeg spæner hjem og kan konstatere, at Olav ER hjemme igen og i god behold. Han var ganske rigtigt kravlet over hegnet, men han havde så plantet sig mageligt oven i vores fyrnålehæk, hvor han var faldet fuldstændig sammen med farverne, mens han lå der med kun lige ørespidserne stikkende op. Det var sikker pisse hyggeligt -tihi -doh
Der er nu lavet ekstra sikring på hegnet, så der ikke længere er nogen, der kan kravle mellem strømtrådene, og Olav, vores lille puttegris, er her endnu 
/Flemming
Her er yndlingshittet at strinte på min stol. Lige præcis med så lange mellemrum at jeg glemmer at kigge efter hver gang jeg sætter mig -tihi
Jeg tror det er sket 6-7 gange den sidste måned at jeg har fået sat mig i en god sø, og har måttet haste i bad -tihi
Livet med fertile HUNkatte er skønt-wehuu
Naturligvis Saga… hvem ellers?
Forestil jer en meget drægtig hunkat… ejere, som faktisk ikke aner, hvor langt hunkatten er henne i drægtigheden… udekat, men begyndt at være meget hjemme… sød kvindelig ejer, som synes at det begynder at blive lidt tungt for drægtig hunkat at hoppe direkte fra gulvet op på spisebordet, når den skal have mad… spisebordsstol trækkes derfor ud fra bordet, så der kommer en “trappe”… Mandlig ejer ved at vride sig af grin over kvindelig ejers hensynsfuldhed…Drægtig hunkat glad for “trappen”… Kvindelig ejer gør mandlig ejer opmærksom på at “trappen” benyttes… meget drægtig hunkat færdig med at spise…meget drægtig hunkat går udendørs…
OG HOPPER DIREKTE FRA GRÆSPLÆNEN OP TIL TRÆUDHÆNGET PÅ VINDUESKARNAPPEN (ca 1.60 m lodret spring opad), KLATRER DEREFTER YDERLIGERE CA ½ METER, FOR AT FORTSÆTTE VIDERE OVER HUSETS TAG!!! -doh :eek:-doh -uha -doh -what -doh
Kvindelig ejer sætter stille stolen på plads under spisebordet… mandlig ejer undlader (klogt!) at kommentere begivenheden yderligere -LOL
Saga nedkom tre dage senere med fem killinger
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Den historie som måske tager prisen er dog det, som har været antydet i indlægget om Leos kamp for at lære at bruge kattelemmen…
Leo er en omplaceringskat… faktisk flyttede hun ind hos os idag for præcist et år siden 2½ år gammel tidligere avlshun, neutraliseret ca en uge før…
Når man tager beslutning om at lade en voksen kat flytte ind til andre voksne katte, så taler, taler, taler man med tidligere ejer - i timer! I dage! I uger! ja faktisk gennem en hel måned… små informationer om Leo og hendes vaner og personlighed. Vi skulle jo være sikker på at hun ville passe ind…
En af de ting vi klart fik at vide, var at Leo ALDRIG nogensinde var gået udendørs!!! Trods at hun både hos sin opdrætter og (nu) gamle hjem havde fri adgang til en løbegrd, som blev brugt af husets andre katte… faktisk lå hun ikke engang i nærheden af lemmen eller den åbne dør om sommeren, eller i vindueskarme for den sags skyld!.. Det udendørs interesserede hende bare ikke!
Nå - som sagt flyttede hun ind til Banden… sammenførslen gik som en drøm! Leo var ALT og lidt til af, hvad vi havde fået beskrevet…
Den 22/12 syntes både Jan og jeg at hun virkede lidt fugtig i pelsen, men lagde ikke så meget i det, fordi hun (som sædvanlig) havde ligget på dørtrinnet i den åbne skydedør ud til løbegården… Dagen efter var vi ved at være sikre på at Leo Indekat GIK UDENDØRS! Men vi “fangede” hende ikke i det…
Nå, det blev juleaften… og selv om det faktisk kun er Jan og mig, så er det en aften vi fejrer - vi er ikke så meget sammen i hverdagene, så vi tager os tid til hinanden, når vi kan!.. Juleaften er derfor en aften med pænt tøj (der skiftes faktisk fra det kludeværk vi har haft på under vores traditionelle juleluftetur på Ishøj Strand med vufferne), ordentlig bordopdækning med hvid dug osv osv…
Maden står ikke tilbage! Der er forret, salat, hovedret, mellemret og naturligvis dessert! Alt serveres med passende vine… selv om vi bestemt ikke spiser traditionel dansk julemad, så er der dog en tind, som altid er den samme… desserten er Ris a la mande! Lavet om formiddagen, sådan at jeg ikke skal stå og rode med det senere…
Vi har et lile køleskab fordi vi i det daglige ikke har brug for så meget plads. Men hvis vi skal have gæster til middag eller når det gælder julemiddagen er der ikke plads til alt det som skal holdes afkølet. Så Praksis har de seneste ca 17 år været at sætte tingene udendørs i diverse lukkede skåle på blomsterbordet i vores lille gårdhave, der nu også er løbegård for kattene. Temperaturen ligger lige omkring de fem grader, så tingene kan sagtens holde sig en enkelt nat og/eller dag… Dette gjorde vi naturligvis også sidste år… og i en af skålene var netop ris a la manden. Naturligvis er jeg ikke dum! så lige netop den skål, der indeholder en vis mængde flødeskum, er også den skål, som jeg ved at låget sidder rigtig godt fast på! Og skålen har ikke på noget tidspunkt svigtet - kattene er såmænd ikke engang særligt interesserede i den.
Nå, men nu havde vi jo fået denne hersens såkaldte indekat, så det allersidste vi havde forventet Juleaften kl ca 18.00 var at se en aby og en sort skovser, stå ude i løbegården… i fuld gang med at besegle deres nye venskab med delingen af en skål Ris a la mande!!!
Det viste sig, at den skål, som har kunnet holde stand mod alle andre katte, ikke kunne klare en beslutsom skovkat… der ALDRIG nogensinde kunne finde på at gå udendørs! -doh
Desserten blev reddet… det lykkedes Jan at få fat i lidt piskefløde på tanken i nærheden… men vores traditionelle 1 juledagsmorgenmad, Klatkager, fik vi så alligevel ikke sidste år…
Belært af erfaringen planlægges det i år, at skålen med ris a la mande opbevares i køleskabet
Leo er fik for øvrigt sit allerførste kælenavn den aften… Indekatten.
[quote=Ann K;81395]Naturligvis Saga… hvem ellers?
Forestil jer en meget drægtig hunkat… ejere, som faktisk ikke aner, hvor langt hunkatten er henne i drægtigheden… udekat, men begyndt at være meget hjemme… sød kvindelig ejer, som synes at det begynder at blive lidt tungt for drægtig hunkat at hoppe direkte fra gulvet op på spisebordet, når den skal have mad… spisebordsstol trækkes derfor ud fra bordet, så der kommer en “trappe”… Mandlig ejer ved at vride sig af grin over kvindelig ejers hensynsfuldhed…Drægtig hunkat glad for “trappen”… Kvindelig ejer gør mandlig ejer opmærksom på at “trappen” benyttes… meget drægtig hunkat færdig med at spise…meget drægtig hunkat går udendørs…
OG HOPPER DIREKTE FRA GRÆSPLÆNEN OP TIL TRÆUDHÆNGET PÅ VINDUESKARNAPPEN (ca 1.60 m lodret spring opad), KLATRER DEREFTER YDERLIGERE CA ½ METER, FOR AT FORTSÆTTE VIDERE OVER HUSETS TAG!!! -doh :eek:-doh -uha -doh -what -doh
Kvindelig ejer sætter stille stolen på plads under spisebordet… mandlig ejer undlader (klogt!) at kommentere begivenheden yderligere -LOL
Saga nedkom tre dage senere med fem killinger :D[/quote]
-LOL-LOL-xxrotflmao-xxrotflmao-xxrotflmao
For mange år siden - en sen aften, hvor jeg havde en katteveninde på besøg - oplevede jeg noget nær et vågent mareridt.
En af mine ungkatte kom ind fra haven, sprang op på køkkenbordet, mens den sagde mærkelige halvkvalte lyde og rodede sig panisk i munden.
Munden - Jeg kunne ikke se hans mund, heller ikke konturerne af den; Der var kun en udtværet plamage, hvor hans mund skulle være.
Aldrig har så mange tanker fløjet gennem mit hovede på én gang og på så kort tid:
Hans mund er blevet mast, hvordan er et sket? Hvad med tænderne og kæben? Kan det overhovedet lappes sammen?
Jeg nåede at tænke alt dette, før jeg et par sekunder efter forsigtigt fik kigget mipsen nærmere efter.
Han havde bidt i en meget stor skovsnegl, og den sad nu tværet godt ud både rundt om og inde i munden på ham.
Jeg HADER at røre ved bløddyr, især dem uden ben og vinger, så min veninde påtog sig opgaven at få renset missedyret.
“Hold kæft, hvor er det ulækkert. Det er værre end kontaktlim” var hendes kommentarer under processen, imens jeg røg en hårdt tiltrængt cigaret.
[quote=Mega;81414]For mange år siden - en sen aften, hvor jeg havde en katteveninde på besøg - oplevede jeg noget nær et vågent mareridt.
En af mine ungkatte kom ind fra haven, sprang op på køkkenbordet, mens den sagde mærkelige halvkvalte lyde og rodede sig panisk i munden.
Munden - Jeg kunne ikke se hans mund, heller ikke konturerne af den; Der var kun en udtværet plamage, hvor hans mund skulle være.
Aldrig har så mange tanker fløjet gennem mit hovede på én gang og på så kort tid:
Hans mund er blevet mast, hvordan er et sket? Hvad med tænderne og kæben? Kan det overhovedet lappes sammen?
Jeg nåede at tænke alt dette, før jeg et par sekunder efter forsigtigt fik kigget mipsen nærmere efter.
Han havde bidt i en meget stor skovsnegl, og den sad nu tværet godt ud både rundt om og inde i munden på ham.
Jeg HADER at røre ved bløddyr, især dem uden ben og vinger, så min veninde påtog sig opgaven at få renset missedyret.
“Hold kæft, hvor er det ulækkert. Det er værre end kontaktlim” var hendes kommentarer under processen, imens jeg røg en hårdt tiltrængt cigaret.[/quote]
-LOL -LOL Ad, hvor ulækkert. -rofl
Sikke nogle historier, I kommer med. -LOL
[quote=Miff;80913]Det vildeste, jeg lige kunne komme i tanke om, var da jeg rendte rundt og ikke kunne finde Seven. Endelig fandt jeg hende så inde i skabet -uha Og så fik Flemming jo tur: “Sig mig, har du lukket Seven inde i skabet?”, “Hvorfor har du ikke kigget ordentlig efter, om hun var i skabet”, osv. osv. for det var jo synd for den stakkels mis, at hun skulle sidde derinde og ikke kunne komme ud. Men han påstod jo hårdnakket, at det havde han bestemt ikke, hvilket jeg vist ikke helt troede på.
Nå, men der gik ikke ret mange dage, før vi IGEN fandt hende inde i skabet, og inden længe lurede vi jo så, at hun da bare selv havde åbnet lågen og var smuttet derind -upssa
Det først vi gør nu, hvis vi ikke kan finde hende, er at kigge i skabene -tihi[/quote]
Ja dumme er de nu ikke de kære kræ…her har jeg altid et vindue i køkkenet stående på klem og der gik ikke længe før de store af misserne fandt ud af at bruge det som kattelem, luksus, dog får jeg da et chok hvis jeg ligger og småblunder på sofaen og kattene hopper ind for SorteSatan er lidt tung i bagen så når han hopper ind lyder det som om der bliver banket på dørenggg
Nu har de så opdaget at hvis man nu ikke liiiiige gider hoppe, så kan man jo bare stå og vræle udenfor, så sender den mindste beskeden videre ved at gå og vræle som en gal herinde indtil jeg gider lette mig…
Elvira som er den der har boet her længst(og som for det meste virker som den klogeste af dem) har fra dag 1 kunne hoppe op og hægte sig fast i døren så jeg kan se hende gennem glasset i dørenggg og bliver hun ikke set med det samme så er bare en tur rundt om huset og så hen og stå og kigge ind på mig gennem stuevinduerne…
p:p
Nååååå Ja
Og så var der gengang med Mr. Orange-engel-engel
Hvor Manden og jeg efter en meget lang arbejds dag, endelig kunne smide os i sofaen, og bare ligge og kaste aftensmaden ind… og medister pølse skulle det være…
Jeg har totalt glemt at jeg har mit headsæt på og da manden rækker mig takkerken med ca. en meter medister… ringer tlf. lige i mit øre. Shit jeg blev forskrækket. Ud af øjenkrogen ser jeg en meget Orange arm med dertil indrettet medister krog fange medisteren på tallerkenen.
Og så begynder tingene at tage fart… Mr. Orange forsvinder med meget stor medister i rekort fart mod haven-muhaha-muhaha. Med mig råbende i hælene.
Og nej man kan ikke løbe så hurtigt som en kat med en meter medister i munden.
Efter 5 min jagt i haven, kan jeg pludselig høre min mand råbe grinene… om jeg var helt sikker på at jeg stadig var interesseret i den medister… hmmm Orange og de andre fik deres bytte, manden fik sit og jeg fik kartofler.
tja, man elsker jo disse skønne katte ikkkkkk…-engel-engel-engel
Hilsen Pia med Engle killingerne.-engel-engel
Her hos mig kan jeg vente mig alt fra Emil’s side. Han laver alle mulige numre, som at bide i ledninger, river tråde ud af gulvtæpperne, vælter vandskålene flere gange dagligt o.s.v.
Tjalfe er en rolig kat, men har et lille problem med sart mave. For en måneds tid siden, havde jeg sat mig til rette en søndag morgen med kaffe, fodbad og TV. Pludselig kom han løbende ind i stuen, og der var en hørm uden lige. Da han vendte rundt med Emil lige i hælene, kunne jeg se hele bagdelen fra smurt ind i tynd mave. Jeg nåede ikke at rejse mig fra hyggen, før Tjalfe rystede sig som en hund. Der var l… i hele lejligheden. På gulvtæppet, op af gardinerne, og videre gik det ind til sengen før jeg fik bremset ham. Emil blev lukket inde mens jeg fik vasket bagdelen på stakkels Tjalfe, og så kunne jeg begynde at vaske l… af alle steder. Det var den søndags-hygge. ; )))
[quote=Anne-Lykke Elling;81532]Her hos mig kan jeg vente mig alt fra Emil’s side. Han laver alle mulige numre, som at bide i ledninger, river tråde ud af gulvtæpperne, vælter vandskålene flere gange dagligt o.s.v.
Tjalfe er en rolig kat, men har et lille problem med sart mave. For en måneds tid siden, havde jeg sat mig til rette en søndag morgen med kaffe, fodbad og TV. Pludselig kom han løbende ind i stuen, og der var en hørm uden lige. Da han vendte rundt med Emil lige i hælene, kunne jeg se hele bagdelen fra smurt ind i tynd mave. Jeg nåede ikke at rejse mig fra hyggen, før Tjalfe rystede sig som en hund. Der var l… i hele lejligheden. På gulvtæppet, op af gardinerne, og videre gik det ind til sengen før jeg fik bremset ham. Emil blev lukket inde mens jeg fik vasket bagdelen på stakkels Tjalfe, og så kunne jeg begynde at vaske l… af alle steder. Det var den søndags-hygge. ; )))[/quote]-LOL-LOL-LOL-LOLja vi kattemennesker har det sjovt ;);)
Mit største chok - der er dælme mange.
Men en aften ringer min kæreste - du må hellere komme, den er helt galt med Alma.
Pulsen stiger straks og jeg begynder at svede.
Nervøst spørger jeg - hvad er der galt?
Kæresten svarer: Jamen brokker sig hele tiden og har svært ved at gå. Det er som om hun falder med bagbenene når hun prøver at gå.
Mig oppe i det røde felt, jeg tror straks der er noget nerve værk i ryggen eller noget.
Men anyways er jeg oppe hos min kæreste i løbet af nul komma fem.
Jeg leder febrilsk efter Alma - hun kommer luskende ud fra soveværelset, og i mine øjne ser hun jo død ud allerede nu.
Jeg sætter mig så ned og Alma kommer brægende hen til mig, og brokker sig godt, jeg får hende til at gå lidt og kan godt se hun ser lidt besværet ud og glider ud med poterne.
Tudefærdig griber jeg knoglen og ringer til vagtlægen:
Jeg har en kat der brokker sig og har svært ved at gå.
Vagtlægen kan høre Alma i baggrunden og spørger - hvor gammel er hun
Mig: jamen 8 måneder
Dyrlægen: Hvad sker der hvis du kløer hende ved haleroden?
Mig: Jamen hun falder helt sammen - hvad tror du der er galt? Skal hun afsted med det samme eller?
Jeg kan høre dyrlægen holde et lille grin tilbage. Kan hun være i løbetid?
Mig godt rød i bæret - måske-upssa
Alma VAR i løbetid og blev neutraliseret med det samme (efter løbetiden var ovre:))
-LOL -wehu -xxrotflmao
Da vi boede i lejligheden skulle jeg en dag ud og vaske op i køkkenet. Der er ikke flere viskestykker så jeg åbner skabslågen til der hvor de ligger… Hvem sidder derinde og kigger ud? Det gør Missen. Jeg skreg simpelthen da jeg åbnede lågen så kæresten hoppede en halv meter, og Missen sprang ud af skabet og løb i fulde hast til den anden ende af lejligheden.
For et par mdr siden skulle jeg ud i vaskerummet. Døren står åben derude, og da jeg så kommer et par meter fra døren kan jeg høre noget pusle rundt derude… Jeg blev møghamende nervøs, for tænk hvis der stod en derinde. Jeg lister langsomt derhen imod, og PLUDSELIG kommer Missen STYRTENDE med 200 km/t ud af døren til vaskerummet og jeg skreg simpelthen så selv naboerne kunne høre det. Der gik godt nok noget tid før jeg fik pulsen ned igen
[quote=~Prinsesse~;81748]Mit største chok - der er dælme mange.
Men en aften ringer min kæreste - du må hellere komme, den er helt galt med Alma.
Pulsen stiger straks og jeg begynder at svede.
Nervøst spørger jeg - hvad er der galt?
Kæresten svarer: Jamen brokker sig hele tiden og har svært ved at gå. Det er som om hun falder med bagbenene når hun prøver at gå.
Mig oppe i det røde felt, jeg tror straks der er noget nerve værk i ryggen eller noget.
Men anyways er jeg oppe hos min kæreste i løbet af nul komma fem.
Jeg leder febrilsk efter Alma - hun kommer luskende ud fra soveværelset, og i mine øjne ser hun jo død ud allerede nu.
Jeg sætter mig så ned og Alma kommer brægende hen til mig, og brokker sig godt, jeg får hende til at gå lidt og kan godt se hun ser lidt besværet ud og glider ud med poterne.
Tudefærdig griber jeg knoglen og ringer til vagtlægen:
Jeg har en kat der brokker sig og har svært ved at gå.
Vagtlægen kan høre Alma i baggrunden og spørger - hvor gammel er hun
Mig: jamen 8 måneder
Dyrlægen: Hvad sker der hvis du kløer hende ved haleroden?
Mig: Jamen hun falder helt sammen - hvad tror du der er galt? Skal hun afsted med det samme eller?
Jeg kan høre dyrlægen holde et lille grin tilbage. Kan hun være i løbetid?
Mig godt rød i bæret - måske-upssa
Alma VAR i løbetid og blev neutraliseret med det samme (efter løbetiden var ovre:))[/quote]
-LOL-LOL-LOL-LOL-LOL-LOL
Jeg havde engang taget min killing med ud til min mors lejlighed (Det var dengang jeg boede hos min far) Tiger var udekat, men ikke særlig gammel. Jeg vidste ikke bedre og tog ham så med ud og overnatte hos min mor.
2 numre laver han!
- Nummer -
Jeg fiser ned i netto for at handle lidt guf ind. Da jeg kommer tilbage kan jeg simpelthen ikke finde Tiger. Han er væk. Jeg kigger ALLE steder i lejligheden og væk er han bare. Jeg bliver total bange og begynder nu på at han nok er stukket af da jeg gik ned for at handle. Kort efter kan jeg se at min dyne bevæger sig… Så om ikke at den lille skide var krybet ind under dynen og lagt sig til at sove?
- Nummer -
Jeg ligger på en madras på gulvet i det ene værelse. Lyset er slukket og jeg skal til at sove. Tiger fiser rundt på gulvet og leger. Pludselig kommer han hen til mig med noget i munden… Det er total mørkt så jeg kan ikke se hvad det er og tror derfor at det er en mus… Jeg går hurtigt væk fra sengen og tænder lyset. Hvorefter jeg ser at det er min mors bh katten render rundt med i munden -LOL
Den sidste nye de store af mine missere har fundet på er at hoppe ud af køkkenvinduet, løbe rundt om huset og hoppe ind gennem vinduet til soveværelset for at putte i mine dyner…Jeg har lukket dør derind til så jeg netop SLIPPER for at de holder fest henover hovedet på mig når jeg meeeeget gerne vil sove…Men sjovt har det garanteret set ud da jeg kom ind og opdagede dem i sengen den første gang, for jeg gik godt nok og undrede mig, liiiige indtil jeg havde en dag hvor jeg sov længe hvor de pludselig stod oppe i hovedet på mig og ville nusses…
Tjae -høhø…Ziggy har engang fået mig til at kravle rundt og kalde på ham, og lyse med en lommelygte ind i udstødningsrøret på en lastbil, fordi jeg troede han var kravlet derind : -LOL-LOL
Ziggy var nemlig ikke ret stor da jeg fik ham…en lille stridpelset, tjavset dreng med et lidt forhutlet udseende var han…nå, men så en dag sad jeg og kiggede ud af vinduet og opdagede at han var endda temmelig interesseret i udstødningsrøret, han kravlede op på det, ned igen og han rejste sig op, stak forben og hoved derind…og nu er udstødningsrøret på sådan en Scania 143 jo ikke af de mindste, i hvert fald stort nok til en bette 8 ugers Ziggy
Så ringede telefonen, og da jeg havde besvaret opkaldet, gik jeg tilbage og kunne ikke se Ziggy… -what-what
Jeg farede selvfølgelig derud, kaldte på ham, men ingen reaktion og han kom ellers altid når jeg kaldte på ham…ind og fat i lommelygten, panikken begyndte at brede sig, men jeg ku’ ikke se ham derinde…så pludselig hørte jeg et “Mjau”…og kiggede op…så var han i stedet kravlet op på lastbilen og sad og kiggede nysgerrigt ned på hvad pokker jeg havde gang i -LOL-LOL
Så det blev heldigvis kun til lidt pote- og ørevask for at fjerne det sod han havde fået på sig -høhø-høhø