Hvor meget vil din kat finde sig i?

Katte Generel snak om katte
#21

Jeg tror I misforstår Felis - jeg læser ikke indlæggene sådan.

Et eksempel er, når her kommer gæster - nogle løfter selv kattene - de spørger må vi? Jeg siger altid ja da bare stik lige en arm under nummeren for de er tunge nogle af dem jo.

Det går sjældent godt, for mine katte løftes sjældent af mig:-)

Andre sætter sig og så går der lidt tid, hvor kattene snuser og ser dem an. Pludselig kan sådan en gæst sidde med tre katte på skødet:-)

Naturligvis bestemmer vi i vores menneskeskabte miljø, men det foregår i et fint samspil. Jeg tror fx ikke på hirarkier mellem arter.

Mine dyr har deres eget samspil, og sjovt nok, så handler det for mig ikke om at være magtfuld fysisk men mentalt, hvis jeg skal sætte mig igennem.
Der er fx en regel herhjemme om, at teenagere gerne må slås og bryde men går man over stregen og slås, så stopper jeg det.

Det eneste jeg gør er at rejse mig, sætte hænderne i siden og stirre på dem - så er hele stuen pludselig meget kattetom.

Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort for at fortjene denne “magt”, men måske er årsagen, at jeg sjældent bruger den?

Det er ikke en “magt”, som jeg har tilranet mig via fysisk overtag, men en som kattene har tildelt mig. Måske fordi jeg har lig med alle attraktive ressourcer?

Ved børstning, så tager jeg det gradvis og tilvænner dem. Nogle gange må jeg holde dem, men det knuser mit hjerte så jeg forsøger at lære dem det. Jeg synes, at det virker. Sidst Pia var her havde de gjort store fremskridt ifht at ligge på ryggen fx - det er en sårbar position.

Jeg forsøger at give mine katte et så naturligt liv som muligt. De er meget selvstændige, og vi er sammen på en helt anden måde end mange andre katteejere og deres dyr, som jeg kender. Men det betyder jo ikke, at andre ikke har glade katte også:-)

Jeg har bare ikke vænnet mine til dette fra små, fordi det slet ikke er min måde at have dyr. Jeg ville fx heller ikke bære rundt på en lille hund hele tiden.

Så jeg tror ikke, at Felis indlæg er personligt ment, men blot udtryk for, at hun og jeg har vores dyr på en lidt anderledes måde end dette.
Det var i hvert tilfælde sådan jeg læste det.

Jeg skældte ud i går på en legeplads til en piges forældre - hun løftede en lille hund rundt i en sele - op på rutchebanen osv osv - den var dødangst. Så gik jeg hen og forklarede pigen, at hunden var bange og at det var forkert, at behandle den sådan, da dne havde tillid til hende. Forældrene blev sure, for jeg skulle ikke opdrage deres barn. Jeg svarede, at nogen jo åbenbart skulle gøre det.

Ser jeg børn behandle katte sådan, så holder jeg heller ikke mund.
Det er intet dyr simpelthen tjent med.

Hvert dyr sine grænser - det bør børn lære at respektere.
Jo før jo bedre - jo ældre jo sværere at lære ejere nyt…

MVH

#22

Der er meget forskel på dyrehold ja, men dette indlæg handler ikke om magt, det handler ganske enkelt om grænser ved katten, og det er et udtryk for, at mine katte f.eks. er forskellige. Det jeg bliver harm over, er at der er en person, som ikke kender mig, som går ind og vurdere på mit kattehold, og konstatere at jeg behandler mine dyr som legetøj, og det har hun ikke belæg for. Hun har ikke set mine katte, eller mig når jeg er sammen med dem. Jeg har et meget stærkt bånd med Nynne, og er ved at opbygge det med Fie, stærkere end de flestes. Det handler ikke om magt imellem os, eller brug af magt. Det handler om regler, og grænser, som mine katte lærer og accepterer, fordi de lever sammen med mig. Hver kat sin vilje, men inden for grænserne, mine katte må f.eks. ikke gå på køkkenbordet, og så vil jeg sådan set blæse på om det er deres VILJE at gå der, for de skal ned. Og de ved det! Jeg kalder det ikke magt, jeg kalder det regler, som kattene kender.
Og jeg synes jeres måde at have kat på, er fed. Det er bare ikke sådan jeg vælger at have det, fordi jeg tror på, at de racer vi har fremarvlet idag er kæledyr, eller tamkatte, ikke vilde dyr. Selvfølgelig får de stimuleret de vilddyrs sanser som de har tilbage. Men det er mit valg, jeg gør kun hvad jeg mener er bedst for dyrene. Og det er der INGEN, som ikke kender mig, eller mine katte, som skal gå ind og vurdere på.

#23

Dit hjem dine regler - mit hjem mine regler :slight_smile:

Herhjemme har jeg nok katte en del anderledes end andre steder - i hvert tilfælde sammenlignet med steder jeg kommer - der er stort set ingen regler, for jeg observere adfærd. Jeg har derfor brug for at undlade for mange regler:-)

Det sjove er, at jo færre regler - jo mindre opmærksomhed får de på den adfærd - fx at gå på mine borde - og med tiden så går de stort set aldrig derop mere. De får jo intet ud af det:-)

Så faktisk har jeg opdaget, at mine katte slet ikke har brug for en masse regler - mine dyr er meget nemme synes jeg. Hvis jeg ser starten på et adfærdsproblem herhjemme, så tager jeg det i opløbet.

Men ni ud af 10 dage, der går de bare rundt og er nemme katte. Jeg har derfor aldrig haft behov for at sætte dem regler - ikke en gang Eddie det frække rad:-) De andres adfærd smitter nemlig til ham. Alle nye katte har en vild periode som teenagere, men så falder de ind i flokkens ro og rutiner - det er de voksne katte herhjemme, der opdrager mest. Jeg kan slet ikke tage æren:-)

MVH

#24

Je3g respektere din måe at have kat på. Det er bare ikke sådan det foregår her. Mine følger også reglerne, bryder de dem, og går f.eks. op på bordet, bliver de sat ned igen. gør de det igen, bliver de sat ned igen, sådan kan det køre mange gange, mine er ikke opdraget med frygt - denne metode er der heldigvis ikke mange der gør brug af. Mine de har bare lært, at det skal man ikke, og det fungere for mig :slight_smile:

#25

Naturligvis - som jeg skrev, så er der jo ikke to hjem, der er ens. Jeg mener ikke, at jeg har skrevet, at du opdrager dine misser med tvang og frygt?

Det går jeg nemlig slet ikke og tænker om dig:-)

MVH

#26

Mine katte finder sig i alt fra min side - det har de lært, at de skal og selvom jeg kan se, at det absolut ikke passer dem, gør de ikke noget.
Mille kan dog til tider være svær at håndtere, hvis hun ikke vil, men hun tør ikke bide og rive mig.

Mille er også rigtig god til selv at sige fra overfor fremmede (hun går og ingen kan fange hende). Der er Fie og Malthe (og en del af mine tidligere katte) nok en smule for tillidsfulde - i hvert fald da mine børn var små og vi havde mindre børn på besøg. De finder sig simpelthen i alt alt for meget og holdt jeg ikke øje, kunne det sagtens have endt galt.

Men generelt vil jeg mene, at en aby finder sig i ret meget :slight_smile:

#27

Her hjemme er det meget forskelligt hvem der finder sig i hvad.
Borg gider for eksempel ikke at blive båret på i længere tid og han siger fra ved at begynde at knurre. Engang hvor jeg ikke hørte efter fik jeg lige en pote i fjæset det er det eneste han nogensinde har gjort. Han siger dog selt ikke noget til at få klippet klør og blive redt.

Saga er en meget sky kat som hader at komme i hænder, hun gør ikke noget andet end at hun fryser fuldstændigt og jeg kan meget forsigtigt klippe klør på hende.

Nuka gider ikke blive båret på og hun fortæller det ved at pibe lige så snart man løfter hende - hun er på ingen måde agrasiv men prøver at vride sig løs. Jeg kan sagtens klippe lør på hende men hun gider bare ikke blive redt. Så det er noget med at tage en side af gangen og så vente til næste dag.

Njord elsker at blive båret rundt på. Jeg vil vove og påstå at man kunne gøre alt med ham. Han begynder at spinde lige så sanrt han kommer i hænder og spinder også når han feks for klippet klør. Dog er han lidt ustyrlig når han bliver friseret - jeg tror simpelhen ikke han har tid til at ligge stille.

#28

gudskelov finder alle 6 katte sig pænt i at få piller - det er altså en god ting!!

#29

[QUOTE=Felis;189493]Næ nej, det var mit input til overskriften og startindlægget i tråden her…

** medmindre det er nødvendigt med tvang såfremt dyrene bliver syge eller lignende.**
At soignere kattens pels er en nødvendighed, og man må jo formode, at en kat er socialiseret så meget at den har lært at det skal gøres.

Det var mere det der med, at “blive slæbt rundt med, flyttet på og leget med”…som om en kat bare er et stykke legetøj der skal finde sig i alt efter forgodtbefindende, .

Jeg har aldrig haft det sådan, at både voksne og børn kan “gøre alt ved dyrene” for det skal de ikke finde sig i.
Børn og voksne har fået at vide, at hvis dyrene behandles hensigtsmæssigt, så gør de ingenting, men at jeg ikke engang vil skælde hund eller kat ud, såfremt de henholdsvis bider eller kradser hvis folk selv har været ude om det, eks. ved at slæbe rundt på dem og “leget” med (læs: drillet) dem[/QUOTE]

Helt enig! Der hvor vi har fået sidste skud i “flokken” (de er kun 3:tihi:) Der fik deres 3 årige søn lov til at lege dukker med killingerne, han bar rundt på dem, lagde sig på dem og ja, brugte dem som legetøj.
Det har resulteret i, at vi har en kat der IKKE vil bæres, til trods for vi har vist hende at der ikke sker noget - vi har virkelig prøvet at lære hende, at det at blive båret ikke er noget slem, men hendes øjne viser skræk så snart man vil tage hende op. Og hvis hun kæles med, så er hun stort set altid lidt anspændt - det er sjældent hun nyder det i fulde drag.

Dog er der fremskridt - hun kommer lige så stille ud af sin skal, men det har også taget et lille år for mig at få en smule tillid til hende.

Og ellers til trådstarters spørgsmåk:)

Alma finder sig i stort set alt- eller hun er i hvert fald ligeglad:)
Arthas er med på det meste, ellers får man lige en markering:ok:

#30

Yrsa er ikke specielt tolerant.
I hendes verden er det hende der bestemmer - klapper man lidt forkert, skuler hun ondt til en og smutter sin vej.

Desværre kan hun godt finde på at markere med tænderne hvis det ikke passer hende eller give et pote dask :slight_smile:

#31

Kuzco og Mushu finder sig i alt. Ja selv dyrlægen siger at hun kan gøre ting ved dem som andre katte skal i narkose for. Men Meeko derimod. Ham kan man godt mærke at han var ene mand i kuldet og er derfor meeeget stædig og lidt for forkælet :stuck_out_tongue: