Jeg kunne aldrig drømme om at få mit afdøde kæledyr udstoppet og hjem i stuen. Jeg finder det for alvor moralsk stødende må jeg erkende.
Hvad synes I? Skal katten stå sådan hjemme hos jer?
Aldrig her…
Man ser ham udstoppe en kanin i klippet. Derfor skriver jeg barsk emne, da nogle måske ikke har lyst til at se det.
[ame]Stuffing Dead Pets | Taboo: Pets - YouTube
Grotesk! Og respektløs over for dyret
Man kan skisme også få dem i mummificeret form…
Nej nu stopper de altså
hver sin smag - jeg ville aldrig gøre det…
man tager afsked, man sørger og så kommer man videre… men dvæler ikke i sorgen på den måde
Jeg ville heller aldrig gøre det. Det er altså for makabert for mig. :S
:S
Heller ikke jeg.
Jeg vil hellere mindes Silke som den dejlige, levende kat hun var - og ikke gå og tørre støv af hendes udstoppede krop - det er mig direkte modbydeligt bare at tænke tanken.
25.000 dollars for en mumificeret hund… Nej, jeg ville ikke gøre det, det ville jeg da aldrig have råd til!
Men alligevel synes jeg det er lidt fascinerende, mest mumificeringen.
Udstoppede dyr forbinder jeg med de fasaner, ræve og grævlinger, som stod og så sørgelige ud i glasskabet i vores biologilokale i folkeskolen. Så nej, sådan et udstoppet dyr synes jeg bare er trist at se på.
Men ja, hver sin smag. Det kan ikke hidse mig op, at nogen vælger at gøre det.
Jeg har da joket om at gøre det med bamse også sætte hjul på ham >.<
Men jeg vil lade det forblive en joke=)
Hver sin smag og måde at tackle sorg på.
Personligt synes jeg det er noget underligt noget, men hvis det hjælper nogen så må de jo selv om det.
Vores afdøde katte er begravet ude i haven i vores pæonbed.
Der ligger de godt, synes jeg, under smukke blomster som er mine favoritsommerblomster.
Aldrig nogen sinde, synes det er absurt, er så glad for at vores tidligere katte ligger nede under pæretræet eller lige deromkring.
Kender een, der fik skindet fra sin hest garvet og hængte det op på væggen 
Jojo, det var da også en pæn knabber…
Det er jo ikke alle som har en have, de kan begrave deres dyr i. I bund og grund er princippet vel ikke meget anderledes, end hvis man vælger at få sit dyr kremeret og hjem og stå på hylden i en urne. Det andet her er bare lidt mere… hmm, dekorativt? 
Jeg ville nok ikke lige selv gøre det. 
Men fred hver med folk som vælger denne løsning, ser intet galt i det på nogen måde. Synes heller ikke det er “klamt” eller andet.
Men jeg tror alligevel jeg fortsætter med at finde plads i haven, når tid engang (om maaaaaaaange år) når der til!
Jeg synes, der er meget stor forskel på at have en urne eller at have dyret stående helt stiv og med tomme øjne :S
Tja, principielt er der da ikke den store forskel. Man ønsker at have sit kæledyr hos sig, i hvilken form folk så vælger at have det, om det skal være aske eller skindet, kan da være ligemeget. Personligt ville jeg nok også bare foretrække et billede… Men kan ikke se hvorfor det skulle være forkert, eller ligefrem moralsk forkasteligt, at nogle vælger anderledes
Ja, principielt kan jeg godt se, at der ikke er den store forskel. Og folk skal da gøre det, hvis det er det de vil.
Men personligt, synes jeg der er meget stor forskel.
Hehe, det hele minder mig om Scrubs og deres udstoppede hund Rowdy. Det er dog ikke deres gamle kæledyr, men en de har købt på et loppemarked
[quote=bazan;390590]Jeg har da joket om at gøre det med bamse også sætte hjul på ham >.<
Men jeg vil lade det forblive en joke=)[/quote]
Tak! Endelig en med en lige så forskruet form for humor som mig -LOL
jeg kan da lige SE mig selv vandre hen af Slotsherrensvej med Dise i snor!
[quote=pivnu;390593]Kender een, der fik skindet fra sin hest garvet og hængte det op på væggen
Jojo, det var da også en pæn knabber…[/quote]
Som ansat på en byggelegeplads, var jeg engang med til at flå og garve skindet fra et af børnenes kælekanin… kaninen var død i en høj alder og ejerren var en stor pige på knap 14. Det blev et spændende projekt at flå og siden skære dyret op, så ungerne kunne se, hvordan sådan et så ud indeni… Skindet blev som sagt hjemmegarvet og jeg ved at ejeren brugte det til en lille pude hjemme. Jeg ser stadig intet makabert eller ulækkert i den handling…
Havde man ønsket at have en udstoppet kæledyr stående… tja - dét ville jeg nok finde ret mærkeligt… men det ville være den enkeltes valg.
Og det ville ikke være et valg, jeg selv ville træffe!
Tja, de er jo lidt anderledes skruet sammen derover på den anden side af atlanten:høhø:
Marina
[quote=Marina;390621]Tja, de er jo lidt anderledes skruet sammen derover på den anden side af atlanten:høhø:
Marina[/quote]
Så en udsendelse, hvor mennesker lod sig fryse ned med hovedet ned ad med små beholdere ved siden af med hunde og katte i - så ventede de der indtil den dag de kunne tøes op til kuren for evigt liv:-)
Så også en overskrift i BT eller EB forleden: Denne kur kan redde dit liv!
Fra hvad? Døden? No way - så vil jeg gerne høre om den da. Sidst jeg tjekkede var dødeligheden i verden 100 %, men jeg ser naturligvis ikke TV mere, så der kan være sket store ting inden for de sidste 4-5 år:høhø:
Jeg synes dette er en syg holden fast i en tom krop. Det vidner i mine øjne snarere om frygt for at miste og for døden end om kærlighed til et dyr.
Som indianerne sagde: Hvis du elsker noget, så slip det fri. Elsker det dig, så finder det tilbage igen.
Forsøg på at fastholde noget, der ikke kan fastholdes, kommer der sjældent noget godt ud af, har flere erfaret før mig.
KH
[quote=lenschow;390653]
Jeg synes dette er en syg holden fast i en tom krop. Det vidner i mine øjne snarere om frygt for at miste og for døden end om kærlighed til et dyr.[/quote]
Det gør det måske nok for dig… andre ser mere nuanceret på det… g så er der dem, hvor det ville være en helt naturlig ting at gøre med et elsket kæledyr og som vill emen at det var sygt at have de forkullede rester stående i en urne på kaminhylden…
Som indianerne sagde: Hvis du elsker noget, så slip det fri. Elsker det dig, så finder det tilbage igen.
Fint med lmmefilosofiske betragtninger… men de gælder ikke alle - heller ikke alle indenfor den indianske kultur 
Forsøg på at fastholde noget, der ikke kan fastholdes, kommer der sjældent noget godt ud af, har flere erfaret før mig.
Vi er enige…
En af mine sheltievener var ude for et par ualmindeligt søde ældre damer, som kom for at se på hvalpe… især en af de bi-blue hanner faldt de næsten i svime over. Indtil de opdagede at han ikke havde en plet på det ene bagben - så mistede de triste interessen… min ven spurgte hvorfor… jo - deres gamle sheltie havde haft denne plet og de søgte nu en hund magen til, fordi han havde været så dejlig… smuk tanke, ikke sandt?
Knap så smuk, da min ven spurgte hvor længe de havde søgt… svaret var 22 år!!! 
De fik ingen hvalp med hjem… og så vidt vides har de stadig ikke fået en ny hund…
(NB Info: Bi-blue og blue merle hos hunde er ligesom tortie hos katte et unikt mønster hos den enkelte hund. Der vil aldrig være to ens!)
Helt enig Ann - når det begynder at begrænse folk, så er det et problem - indtil da er det naturligvis fint nok - jeg tror desværre bare, at det er det første, der oftest sker.
Men jeg ved det naturligvis ikke.
Mine indlæg er udtryk for min personlige holdning, og jeg står fast ved, at jeg synes det er sygelig opførsel, som jeg moralsk aldrig kunne få mig selv til.
KH