Hvor tit bør en fertil han bruges?

Havde en snak med en opdrætter jeg kender, som gerne vil have en fertil han, men hun er i tvivl om hun kan anvende ham nok da hun ikke er vildt interesseret i at sælge parringer ud ret meget.

Jeg synes det var en meget spændende snak, så jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad andre tænker om emnet:

Er der nogle med erfaringer om, hvor ofte en hankat bør bruges dvs få lov at parre, når man har ham gående?

Hvorfor gør I sådan - eller hvorfor mener I, at han bør bruges ofte/ikke så ofte?

Hvad sker der hvis en fertil han ikke bruges ret tit? (bortset fra, at der så ikke er nogen grund til at have ham måske:-))

MVH

Det er svært at sige generelt, hvordan det påvirker ham. Tror det meget afhænger af de andre katte han omgiver sig med. Er der fertile hunner i løbetid, vil han blive hamrende frustreret. Går han blandt kastrater vil det næppe være særlig udtalt.

Jeg har fertile hankatte til de er 1 1/2 - 2 år gamle - kan være længere, hvis han ikke er for “hankattet”, men det sker sjældent.
Som regel når jeg at bruge ham til omkring 3 kuld. Det er fint for mig. Det er kun sjældent jeg sælger parringer, men det kan hænde.

Går spørgsmålet på, hvor tit en hankat skal parre for at trives? Ikke særlig tit - men det kommer efter min erfaring an på individdet. Nogle bliver meget stressede af ikke at parre - andre er mere afslappede. Nogle bliver meget “hankattede” (kalder og strinter og måske slås) allerede som unge (IMHO trives de ikke med fertiliteten) - andre bliver det først en hel del senere (selvom de sagtens kan parre) - nogle bliver det aldrig (selvom de sagtens kan parre).

Mine hankatte bruges stort set kun af mig - men hvis jeg kun har brugt ham få gange (hvilket oftest er tilfældet), kan jeg finde på at sende ham til udlandet, med en aftale om at han bliver brugt få gange (til på forhånd udvalgte hunkatte) og derefter flytter i kastrathjem i det land, han er flyttet til. Dette har fungeret rigtig godt:ok:

Hos min veninde vil han skulle gå klods op og ned af en fertil hunkat… Jeg kan godt se, at det kan give hende problemer, da hun jo ikke kan parre denne ene hun igen og igen.

Nå hun gør det nok heller ikke, hun var nemlig selv meget usikker på dette.

  • jeg vil simpelthen lige henvise hende til forummet, for så kan hun prøve at spørge herinde hos andre opdrættere, for at få en han er jo en stor beslutning, synes jeg.

MVH

If you don’t use it you lose it…

:smiley:

hehe Jeps :slight_smile:

[quote=lenschow;335556]Hos min veninde vil han skulle gå klods op og ned af en fertil hunkat… Jeg kan godt se, at det kan give hende problemer, da hun jo ikke kan parre denne ene hun igen og igen.

Sådan går min gamle NFO-han også. Det lever alle fint med. Han har jo aldrig prøvet andet. Ved udmærket godt når der er gevinst for så kommer de jo ind til ham. Har ALDRIG bemærket nogen problemer ved det. MEN det behøver ikke passe på andre racer og andre hankatte.

Jeg har solgt/byttet og afleveret et par hanner til andre opdrættere. Der hat altid været restriktioner på brugen af ham. Det kunne f.eks. være max. antal kuld og en dato han skulle være kastreret.

Men rimeligt er det vel at en avls han får lov at produce det samme antal kuld som man kan forvente en hunkat vil gøre?

Hej
Man bør vel sætte sig ind i begrebet “effektiv populationsstørrelse”, når man skal vurdere hvor ofte/meget en hankat bør anvendes til parringer.

Se fx dette link:
http://www.husdyr.kvl.dk/htm/kc/popgen/genetik/3/6.htm

Det drejer sig godt nok om kvægavl, men forskellen på er jo ens i sidste ende uanset om det er kaniner, køer, grise eller katte.

Mariann

Meget spændende - og det siger jo sig selv, at hvis der kun er en far, så går det som i en løveflok - til sidst er alle en stor (glad?) indavlet familie.

  • med mindre en ny han kommer til og erstatter den gamle før det sker.

Tak for linket

MVH

Vi har indtil videre haft to fertile hankatte. Den ene blev far til et enkelt kuld (Desværre), men han var stresset og agressiv, og det var der ingen grund til at udvikle.

Den anden tullerede rundt til han var godt 1½ år, der var han brugt (forsøgt brugt) 5 gange, de tre med held i sprøjten, de tre gange ud af huset. Men den dag han lettede sin lille hale lidt for meget i et strint uden for bakken, røg de ædlere dele. Sådan har jeg hankatte.

Men i anden omgang vil jeg sige, at jeg er afhængig af de opdrættere, der gider have besværet og svineriet med en fertil hankat. Hatten af for dem, og tak for at der trods alt har mulighed for at have hankatte i avl.

Dog vil jeg helst ikke bruge en hankat, der lever et meget isoleret liv, afsides i et bur i haven i mange år. I mit etiske univers et par år eller tre max ok. Der er jo nogen, der skal levere hankatte til avl.

Sådan gør vi.

Hilsen
Birthe

Min erfaring er at jo mere en hankat får lov til at parre jo mere besværlige bliver de. Men - det er klart at have en fertil hankat gående hvor den kan lugte og se og høre hunkatte i løbetid uden at få lov til at parre vil være dybt frustrende for den og kan sagtens få den til at blive besværlig også.

Men generelt kan man ikke sige at en hankat blive nemmere at leve med fordi han får lov til at parre. Jeg har hankatte gående her som jeg netop ikke vil have i gang her i vinter fordi de går så afslappet i en gruppe sammen og så snart de begynder at parre kan der opstå problemer så jeg ikke kan have dem sammen mere.

Hos mig laver mine hankatte sjældent flere kuld end hunkattene og bliver kastreret så snart vi kan komme til det.

Teresa