Hvor ville I starte?

Min lille Fie blev pludselig enorm stresset og utryg for nogle dage siden. Adfærden kom så pludselig, så jeg har sat hende på Metacam nu og adfærden er stoppet stort set med det samme. Det ligner en fysisk årsag. Jeg er dog ikke færdig med at teste hende, men hun snorksover og har sovet siden. Så stor en effekt af smertestillende ligner en fysisk årsag…

Men men men der er intet at se - så hvor ville I starte, når I tog ned til dr dyr?

Blodprofil? Kiropraktisk tjek? Røgent? Tandrøgent?
Andet???
Det er som et lede efter en nål i en høstak…

Hun har fået to kuld og er neutraliseret. Og normalt en mild pige.

For mig at se er der ikke noget at være i tvivl om. Kat til dyrlægen og lad dyrlægen give sin vurdering inden der besluttes videre. Det kan være alt fra en tandbyld til en betændt livmoder til en virusinfektion over alt muligt anet.

Og ja er hun steriliseret som man vanligt gør katte så kan hunkatte godt få livmoderbetændelse i sjældne tilfælde … med andre ord, jeg ville ikke tænke så nøje over det selv men bare få katten til dyrlægen i en fart

Jeg ville lige sikre mig, at hun kom af med tis og afføring normalt og så få hende tjekket hos dyrlægen (tænder, bevægeapparatet).

Hvad mener du med at katten er enormt stresset og utryg? Hvordan viser det sig?

Kan det skyldes noget så simpelt som lopper?
Hvis hun bliver bidt, kan det nemt gå ud over den kat (hund), der tilfældigt er i nærheden. Det samme kan ske, hvis der kommer et jag i en tand.

Hej
Hun er tjekket naturligvis - jeg ordinerer ikke metacam :slight_smile:

Der er intet umiddelbart at se - det er derfor jeg spørger, hvor I ville starte med at søge videre. Dyrlægen har også nogle bud, men jeg kan godt lide at høre andre erfaringer omkring den slags hvor der ingen umiddelbar årsag er. Hvis ingen har nogle at dele, så kører vi jo bare videre som nu via dyrlægen, men nogle gange kan det være en hjælp lige at høre, hvad andre i samme situation har gjort.

Uha hun er fræk nu igen :smiley: Det er i det mindste dejligt at se, at metacamen virker - hun løber rundt og leger som hun plejer :smiley: Der faldt en stor sten fra mit hjerte.

Jeg vil gerne uddybe lidt, da jeg tror I måske ikke har forstået spørgsmålet :slight_smile:

Fie er naturligvis i hænderne på en dygtig dyrlæge, som satte hende på metacam for at teste. Nu er effekten så kommet her søndag og dyrlægen åbner i morgen igen, hvor jeg skal meddele, at det har haft en effekt. Det jeg så søgte var nogle forslag til hvor man starter med at lede efter årsagen på en kat, der ser helt rask ud - men i sin adfærd viser smerterelateret stress. Jeg spørger fordi jeg ved, at dyrlægen har nogle forslag, men jeg har også erfaret, at katteejerens erfaringer nogle gange kan vise nogle andre forslag end dyrlægens, og da jeg naturligvis gerne vil ha lille musen rask igen, spurgte jeg derfor her, så jeg i morgen kunne nævne disse ting for min dyrlæge.

men hvis der ikke lige er nogle, der har disse erfaringer, så kører vi naturligvis bare derud af selv :slight_smile:

Håber det besvarede folks spørgsmål :slight_smile: God søndag

Det eneste vi ved er, at det er en ret pludseligt opstået årsag til smerte. Og dyrlægen har vel følt og kigget hende grundigt igennem. Men hvis der er en byld, så kan den blive større og tydeligere på et par dage.

Man kan starte med at observere hendes bevægelser: Går, løber og springer hun normalt? Ellers er der noget, der generer i bevægeapparatet.

Så kan man mærke hele kroppen igennem: Er der en byld et sted? De kan være ret små nede mellem trædepuderne og kløerne.

Derefter kan man se på fordøjelseskanalen. Er tænderne ok? Kommer tingene normalt ud i den anden ende? Er der smerter, når man føler på indvoldene?

Det er så langt, min erfaring rækker.

vh

Andreas

Ja og alt det gar dyrlægen nemlig gjort - der er intet umiddelbart at se. Jeg tror vi kører en stor blodprofil og så røgent - det er som et lede efter en nål i en høstak. Jeg tager hende også med ned til Hembo sammen med Tara pigen.

Jeg skal nok opdatere, så andre i samme situation kan læse - dyrlægen sir at hun jo ka være faldet og det ka sagtens passe, for hun render jo rundt på døre osv den her tingest :slight_smile:

Ps ang at gå normalt så synes jeg hun er lidt “flad” hen over bækken - det var derfor det slog mig om fødsler kan spille ind? Men vel ikke to år efter? med mindre hun først viser det nu? Er der nogle, der har oplevet noget i den stil ved pensionerede hunkatte, så hører jeg gerne om det.

Undskyld så ikke denne, for stod også med to med lungebetændelse i går, så vi holder dyrlægedage i disse dage -

Normalt er Fie en nem kat, mild og nem og hun har snowshoes “bombesikre temperament” - dvs jeg laver fx stunts a la at tabe nogle cd covers lige bag hende eller vælte en stol (ikke med vilje naturligvis :slight_smile: ) og alle kattene farer væk, mens hun bliver siddende - pludselig torsdag reagerer hun på ALT. Lyde, mig, der kommer gående, de andre katte hvis de hopper ned fra noget, hunden når han går - hun bliver bange og piler væk helt flad, som om vi har været efter hende. Jeg brugte så torsdag til at holde øje med om hun havde nogle problemer med de andre, men det så jeg ikke noget af. Så vi måtte så af sted og har nu sat hende på smertestillende som skrevet herover.

Så det er en meget pludselig og voldsom ændring, og normalt er det også smerter, der gør det. Psykiske ting kommer ofte snigende, med mindre de får at akut chok.

Jeg har dog også overvejet om det at de andre blev syge kan spille ind… De har det jo også bedre nu… men jeg tager ned med hende og så forsøger vi at udrede hende nede hos dyrlægen skridt for skridt.

Så fandt vi årsagen :slight_smile: Eller den fandt os - her til morgen betændelse på en bagpote pga en delvis afrevet negl helt ned til roden ku dyrlægen se. Det har gjort eddernas, og nu får musen behandling og humøret er retur i sit normale lejde. Det var sandelig dejligt, at det “bare” var det - jeg er helt lettet nu :hjerte:

Tak til alle de søde folk, der sendte pber med fif og råd - heldigvis fik vi ikke brug for at lede videre :slight_smile:

Skønt at læse at årsagen er fundet , og at det i forhold til mange andre ting /årsager er i små tings afdelingen .
Også når det gør ondt på det lille pus.
Rigtig god bedring til Fie :hjerte: