En af mine katte har et par gange tisset/strintet et andet sted end i sin bakke, og når jeg nævner det, er der altid en eller anden der siger “er du sikker på at han ikke har nyreproblemer?”, så nu kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre fra nogle der har oplevet en kat med urinvejsproblemer (for det har jeg ikke): Hvordan er den typiske adfærd?
Jeg tror ikke der er noget fysisk galt med min kat (de gange det er sket, har det virket som en adfærds-ting, der er ikke blod i urinen, han ser ikke ud til at have svært ved at tisse, han virker frisk og sund), men hvis et par ganges tisseri uden for bakken nu virkelig er det eneste tegn på sygdom, så må jeg jo også tage det alvorligt. Nogen der kan gøre mig klogere?
Det afhænger lidt af katten. Nogle katte strinter hvis de bli’r sure over noget de har set udenfor, også mange år efter at de er kastrerede. Så er det typisk omkring det vindue hvor de har set f. eks. en anden kat. Andre katte tisser ved siden af for at protestere over noget. Vores Jack pissede altid på min dyne (!!!) hvis ikke kattebakken var ABSOLUT klinisk når Herren skulle bruge den. Han miauede et par gange som advarsel først, og hvis ikke det medførte en øjeblikkelig rensning… ja så var dynen næste mål…
I de tilfælde er det “protest” og ikke fordi der er noget galt.
Men hvis katten gentagne gange sætter sig et andet sted end bakken - og det ikke kan forklares umiddelbart med at bakken var beskidt - så KAN det være fordi det på et tidspunkt har gjort ondt at bruge den, så den nu ikke bryder sig om det mere. Og s kan det være tegn på “noget med blære/nyrer”
At få undersøgt en urinprøve og/eller en blodprøve er så simpel en ting, at jeg til hver en tid ville foretrække den vej fremfor at gætte mig frem
Jeg har set blærebetændelse både ved at katten åbenlyst satte sig og tissede på min dyne, imens jeg lå nedenunder og ved “generel urenlighed” - dvs “nogen” tissede hvor de ikke skulle, men hvem det var, så jeg aldrig. Een af kattene viste sig dog at have blærebetændelse. om der var en sammenhæng eller det var tilfældigt……aner det ikke :S
At en kat strinter (lodrette flader) er ikke tegn på urinvejsproblemer, men tissetåre forskellige steder, er det som regel.
Da Simba havde blokeret urinrør, satte han sig overalt (tilmed på et trappetrin) med min.s mellemrum og prøvede forgæves på at tisse.