Ja, hvordan gør du?
De små møgkræ, kræver, kræver og kræver!.. Hvordan får man dem til at forstå, at de er elskede hvert eneste minut - dagen lang - og også i enhver form for modgang?
Hvad gør du? - Kysser dem på panden? - Taler med dem? - Giver dem dyr mad?.. Hmm…
Jeg er bare nysgerrig… 
Åhhh… Jeg nyyyyyysser, snakker, leger, hygger, aer, krammer, gir mad (kun til fodertider), lader dem være i sengen (eller er det DEM, der lader MIG være i sengen???) Jeg sørger for at tage dem til dyrlægen, når de er syge eller skal til almindelig kontrol. Jeg OVERFORKÆLER dem i form af legetøj og i ny og næ med godbider.
I min verden kræver de ikke (ved godt du ikke mener det på en slem måde - hihi). I min verden er det ganske almindelig opførsel over for de små kræ jeg selv har valgt at bringe ind i min verden. Nu har jeg jo “kun” nusse/kramme internat katte - jeg skal ikke bruge dem til opdræt, salg eller på anden måde andet end netop bare nusse/kramme dyr. Det er ikke sikkert alle er enige i MIN måde at elske dyrene på… Hov og sidst men ikke mindst… Jeg har med garanti glemt TUSIND andre ting, jeg gør, for at vise mine katte jeg knus elsker dem:inlove:
Nusser og krammer dem. Gi’r dem al skinken fra min mad… “opfinder” ekstra guf-tider (Vores har betemt sig til at når jeg kommer hjem fra arbejde - midt om natten - så er det tid til at man skal ha’ guffestænger i aktivitetsbrættet…)
Og selvfølgelig, skulle det utænkelige ske at man kom til at træde en af dem på halen får de selvfølgelig ekstra kys og nus og undskyld og en guffestang…
At de får lov at sove i sengen er en selvfølge. Hvor sku’ de ellers sove? I en af deres utallige nullerputter måske? 
nysser, kysser, pysser krammer, pusler, hygger, nusser… fodrer, renser, vander og gir guffer
Udover selvfølgelig at passe dem det allerbedste jeg kan, dvs. med godt foder, dyrlægebesøg, rutiner osv…
Så nusser og putter og køsser og krammer og køsser lidt mere og nulrer og pusler og køsser igen 'er jeg dem en million gange hver dag 
Jeg fortæller dem, hvor glade vi er for, at de er her hos os. Og jeg siger det hver dag og til alle tre. Det kan godt være, de ikke forstår ordene, men tonefaldet er de ikke i tvivl om.
Og så får de selvfølgelig kæl og et lille nøs ovenpå hovedet, hver gang lejligheden byder sig. 
uh jamen jeg snakker jo rigtig meget med mine mislinger i løbet af dagen. Der får de bestemt afvide at de er elsket. Men jeg kysser , krammer og nusse dem også. Samtid sørger jeg for deres behov er dækket med alt der dertil kan høre til, mere kan man vist ikke gøre for dem
MVH
Gitte
[QUOTE=Marianne;735498]Åhhh… Jeg nyyyyyysser, snakker, leger, hygger, aer, krammer, gir mad (kun til fodertider), lader dem være i sengen (eller er det DEM, der lader MIG være i sengen???) Jeg sørger for at tage dem til dyrlægen, når de er syge eller skal til almindelig kontrol. Jeg OVERFORKÆLER dem i form af legetøj og i ny og næ med godbider.
I min verden kræver de ikke (ved godt du ikke mener det på en slem måde - hihi). I min verden er det ganske almindelig opførsel over for de små kræ jeg selv har valgt at bringe ind i min verden. Nu har jeg jo “kun” nusse/kramme internat katte - jeg skal ikke bruge dem til opdræt, salg eller på anden måde andet end netop bare nusse/kramme dyr. Det er ikke sikkert alle er enige i MIN måde at elske dyrene på… Hov og sidst men ikke mindst… Jeg har med garanti glemt TUSIND andre ting, jeg gør, for at vise mine katte jeg knus elsker dem:inlove:[/QUOTE]
Du beskriver det så godt 
så jeg kan kun sige “Enig” for mit vedkommende.
Jeg er opdrætter, men kattene er først og fremmest mine/vores kæledyr. Vi “behandler” kattene præcis som du gør, og hvem der nyder det mest … kattene eller jeg/os … er vist svært at afgøre. Det er sådan en slags win/win situation :høhø: heldigvis 
Tjo - viser dem f.eks. på bankens kontoudtog hvor mange penge der er gået til foder, grus, loppemiddel, dyrlægeregninger og andet katterelateret sammenholdt med lønsedlen - alt mens de selvfølgelig alligevel får kys i panden og putter i arm og stjæler min mad
VH
Susanne
Ja Nusser, snakker med bamsen og så er jeg så glad når han lægger sig sådan hos mig i sofaen med hovedet på mit lår (han ligger aldrig på skødet), for så må jeg jo gøre noget rigtigt:)
[QUOTE=KartoffelChips;735483]Ja, hvordan gør du?
De små møgkræ, kræver, kræver og kræver!.. Hvordan får man dem til at forstå, at de er elskede hvert eneste minut - dagen lang - og også i enhver form for modgang?
Hvad gør du? - Kysser dem på panden? - Taler med dem? - Giver dem dyr mad?.. Hmm…
Jeg er bare nysgerrig… [/QUOTE]
Meget spændende emne egentlig.
Jeg siger det til dem og så forsøger jeg hele tiden at opfylde deres behov, som kan skifte gennem livet, da de udvikler sig som små levende væsener, at behandle dem som katte med kattes behov og at tilgodese deres forskelligheder, at rumme dem. Når der er problemer, så kæmper jeg for dem, og jeg har hele tiden den enkelte kats tarv for øje. Der bor ingen katte hos mig for min skyld.
Endelig anser jeg det for min fornemste opgave som katteelsker at gøre det som jeg siger jeg er. Jeg søger derfor hele tiden ny viden, nye måder at tilgodese dette specifikke fantastiske dyr og at udvikle mit kendskab og syn. Vanetænkning og traditioner forkastes til fordel for kattene, hvis noget nyt virker bedre.
Nogle gange er det svært, men jeg øver mig i at lære nyt som ejer og at forny mit syn på, hvad en kat er.
Jeg gør op med mig selv, hvillken adfærd jeg anser for acceptabel, og hvilken jeg ikke gør. herefter “fodrer” jeg ikke den uønskede mere eller også går jeg aktivt ind og løser den via træningsrelaterede modeller/redskaber. Har jeg brug for det, så spørger jeg andre om råd og hjælp - jeg vælger herefter om jeg vil følge rådene eller ej - men jeg er klar over, at jeg alene ikke vide alt om mine dyr og deres behov, så jeg er ikke sen til at spørge andre.
Jeg har fx haft adfærdsbehandlere på to af mine katte, da de sloges. For at få en objektiv vurdering.
.
Nogle gange vil de ikke helt selv indse det - at jeg altid arbejder for deres bedste. Nanoq ville fx gerne leve af ost, hvis han fik lov. Tara ville være aflivet for længst, hvis jeg lod stå til med hende. Fie havde dræbt Tip, havde jeg ladet de to gå sammen, da der var killinger. Eddie ville være en pestilens, hvis jeg gav alt hans råben opmærksomhed hele tiden, og Tip ville mobbe min hund ud af huset, hvis jeg lod ham gøre det. Endelig ville de sandsynligvis ikke trives ret godt sammen, hvis jeg ikke tog så mange ting i opløbet, som jeg hele tiden gør.
Men det gør jeg, for mine katte lever i et menneskeskabt miljø på mine præmisser, og der findes ting som jeg som ejer er nødt til at gå ind og tage kontrollen over, for det kan dyr ikke selv. Det gør jeg så på en aktiv, venlig og konsekvens - ikke hård men konsekvens - måde.
Jeg anser det for min pligt at føre dem sikkert gennem de vilkår, som udgør deres livsrammer.
Endelig vælger jeg meget varsomt mine kampe med omhu. Der er ting, som kattene bedst løser selv. Ting, der gør dem til katte. De går fx på bordene og de må gerne sætte hinanden på plads inden for rimelige grænser - ser jeg gentagende angreb på en kat så træder jeg i karakter og går aktivt ind og vender den proces før den udvikler sig.
Summen af alt dette gør, at mine katte er elsket for det de er - katte - og når dagen er omme - nogle ret nemme og veltilpassede kræ uden de store udsving.
Vi taler med dem, vi nusser dem, møzzer dem, putter med dem, plejer dem, møgforkæler dem, de får frisk vand og mad hver dag.
De har et godt katteliv og er ikke i tvivl om at de har det godt og er elsket højt tror jeg. De spinder, er trygge og leger og trives rigtig godt hjemme hos os.
Hmmm jeg snakker med dem alle sammen, men nok mest Lucky, da han er den der sjældent tier stille 
Sugieh får lov ind imellem at tage sig en “tår øre” og Tino får lov at komme med i bad
Det er nok de tre ting jeg ved de haver især holder mest af, men ellers handler det om at deres behov for mad, leg og kæl er opfyldt… Så de synes her er rart at være
Deres hengivenhed tvivler jeg aldrig på
jeg har fundet en ny ting… eller rettere - den er ikke ny… jeg havde bare ikke konkretiseret den da jeg svarede
at være… det er sådan noget der foregår bedst ovenpå mor… dvs på mine ben, mit hoved, min brystkasse (jeg er helt blå - katten vejer 12 kg) … og som minimum på min dyne så jeg ikke kan flytte mig
verden er i det hele taget bedst for mis hvis den er ovenpå mor…
så jeg viser dem at jeg elsker dem ved pænt at være nedenunder mis… så det er jeg ca i alle de 6 timer jeg er hjemme for at sove til hverdag og lidt mere i weekenden
her bliver kattene dagligt beriget med masser af nus og kys samt kærlig pelspleje, plus der altid er lidt godter til dem, vi snakker osse med dem og hver gang vi ser dem hilser vi glade på dem ved navn osv. om natten gør vi plads til dem i sengen og især gaia er den fødte sengemis og hun elsker bare at putte i en dyne og hun karter helt vildt når hun ligger i sengen og jo mere hun karter jo mere dyne får hun gaflet til sig og til sidst har jeg 20 cm dyne til mine 195 cm, men hun får lov uden at jeg brokker mig. det da kærlighed ik
[QUOTE=Battlestar;828017]jeg har fundet en ny ting… eller rettere - den er ikke ny… jeg havde bare ikke konkretiseret den da jeg svarede
at være… det er sådan noget der foregår bedst ovenpå mor… dvs på mine ben, mit hoved, min brystkasse (jeg er helt blå - katten vejer 12 kg) … og som minimum på min dyne så jeg ikke kan flytte mig
verden er i det hele taget bedst for mis hvis den er ovenpå mor…
så jeg viser dem at jeg elsker dem ved pænt at være nedenunder mis… så det er jeg ca i alle de 6 timer jeg er hjemme for at sove til hverdag og lidt mere i weekenden :D[/QUOTE]
Jesus Kristus… og jeg piver over 4 kg (Sugieh og Lucky)… Tino vader ikke ovenpå mig
Jeg kan se jeg gør det mange af det I andre gør…ellers lader jeg Bølle sove hos mig i min seng om natten selv om han stjæler halvdelen af dynen og snorker som en voksen mand:D. Står op midt om natten og lukker Sputnik ud i løbegården når hun forlanger det:godnat:
Mine katte betragter det som helt naturligt at de er elsket af alle
Haha og det er så sigende for en aby.
Du kan da ikke undvære mig vel, og jeg må da gerne vise at du elsker mig, ved at jeg gnider mig op af din næse mens du sover, du er da ligeglad med alle de unoder jeg laver, for du kan slet ikke leve uden mig alligevel.
Også her bliver mine tre kræ passet med kvalitetsmad, kvalitetsgrus, dyrlæge når det er tid, behandling når det er nødvendigt, godbidder når det lige passer og masser af snak, kram, nus, kæl og bekræftelse hver evig eneste dag. De drukner i legetøj, senge, kradsetræer og aktiveringsmuligheder og må stort set alt.
Men der hvor jeg rigtigt føler at de føler sig elskede, er de intime stunder vi deler i løbet af dagen, hvor det bare er mig og en kat og resten af verden eksisterer ikke. Der nusses forsigtigt ja nærmest kærtegnes, kysses og så fortæller jeg dem hvor fantastiske og elskede de er. Nogen gange synger jeg også lidt for dem. Det er de mest dyrebare øjeblikke i mit liv med mine katte og jeg glæder mig for tiden usigeligt meget over at yngstemis Niggi langt om længe viser mig nok tillid til at hun og jeg også kan dele sådanne stunder