Jeg gør ALT for mine katte. Det siger vist det hele 
Og mine katte ved det 
Nemt at svare på - og alligevel svært…
For selvfølgeligt sørger jeg for at nusse, pusse, kæle, kramme og fodre…
Men udover det sørger jeg også for at deres individuelle behov bliver dækket, dvs. at Kitten hver nat får ro fra de andre, at Whiskey skal hjælpes lidt pga. stiv bagkrop, at Ziggy har et enormt kælebehov (altid lige i det sekund vi er på vej ud af døren, så vi permanent er 5 min. for sent på den) og at Tikko er meget følsom og ikke må skældes ud. Vi bor her alle sammen, men de er her mest, så derfor er huset indrettet meget på deres præmisser og efter deres behov. Og så kan det godt være at folk vrænger på næsen over at Kitten fiser rundt på bordene - men jeg vil hellere have en glad misse-pige på bordet end en nervøs kat, der skider uden for bakken… Been there - done that! Så ja, hun er på bordene, men hun ved også godt hvornår bordet er forbudt område. Og ærlig talt: Vi snakker om måske 20 dage ud af et år, hvor der er andre mennesker end os i huset. Og så må de altså acceptere at sådan er det her eller også må de blive væk.
Og modgangen, der har været meget! Kitten og hendes skiden uden for bakken: Jamen sørge for at ændre situationen til det bedre, så den dårlige vane slutter, hendes slikken pelsen af maven: Igen observere og indhente gode råd og inddrage dyrlæge. Ziggy og hans æden ledninger: Nemt, ledninger må tapes op, Whiskey og avs i bagkroppen: Hvor svært er det lige at sætte en kasse, så det er to mindre sping i stedet for et? Og Tikkos nervøse gemyt: Acceptere at sådan er han og give ham den plads hans behøver.
Og i den lidt mindre alvorlige del: Jamen jeg snakker rigtigt meget med dem, og fortælle hvis vi kommer senere hjem, eller hvis jeg skal ud om aftenen og Søren derfor skal fodre. Nogle gange tror jeg Whiskey forstår, når han kigger op på mig med sine kloge, alvorlige øjne…