Jeg føler mig som en høne mor lige nu… Jeg ved at killingen bliver hjælpet, men jeg har lige brug for at spørger…
Jeg afleverede i søndags en en fin hun killing, da jeg afleverede hende havde hun spist godt om morgen og jeg havde set hende drikke om aftenen…
Men da vi afleverede hende ved den opdrætter der skulle havde hende gad pigebarnet hverken drikke eller spise. Hendes temperament har ikke ændret sig. Så selvom hun nu får sprøjtet væske under huden og bliver tvangsfodret er hun utrolig kærlig, spinder så snart man ser på hede og ruller rundt af glæde… Så hun virker som sådan ikke syg udover det man kan se…
Men har i nogle gode råd til at få en killing der ikke gider mad eller drikke, til at elske det igen…
Og ja jeg er pyldret, for jeg ved at der bliver gjort ALT for hende… Men skulle en af de 3 tøser jeg har her hjemme vælge at gøre det samme, vil jeg selv havde brug for rådet. Hun er forresten forsøgt sammenført, men det gad min baby overhoved ikke at man overvejede… Men den tanke er også tænkt, men den erstatning var ikke bedre end mors mælkebar og kærlighed…
(suk engang imellem elsker børnene deres forældre FOR meget)
Jeg er lidt forvirret.
Du afleverer hende søndag - og du skriver, at hun “ikke er syg ud over det man kan se”? Hvornår er man begyndt at kunne se det? Hvad er symptomerne?
Hvor lang tid gik der fra hun kom ind i huset til man begyndte at tvangsfodre hende og give væske under huden? Har en dyrlæge kigget på hende? Og ordineret væske under huden?
Jeg ville aldrig nogensinde lægge væske eller tvangsfodre en killing uden at have en dyrlæge med, for hvis killingen er så syg, at det er nødvendigt, er det meget risikabelt at lege med det selv, synes jeg.
Jeg har aldrig taget en killing hjem, som viste den adfærd… tvært imod… Min første MCO Freja gemte sig under sengen i 15 minutter, men så kom hun ud og legede. Siden har jeg haft inetrnatkatte, hittekatte, flaskekatte og MCOer - og de er alle gået direkte ind i hjemmet - selv den der var dødsyg (vidste det sig) af leukæmi åd og drak og var nysgerrig ad pommern til:-) (jeg havde heldigvis ikke mere end en kat dengang… pyyyh - Happy var købt med sundhedsbog fra KV…)
Så jeg ved ikke om denne adfærd er typisk andre racer… men jeg har aldrig oplevet den… Happy var halv siameser forresten.
Jeg ville da få mislingen tjekket hos dr. dyr… og alternativt undersøge om der er madskåle osv nok i huset hvor hun er flyttet hen. Måske tør hun ikke spise… nej det lyder mærkeligt… mine alarmklokker ville ringe og jeg ville altså lige få set på bette pus for en sikkerheds skyld, så sygdom kan udelukkes…
I det hele taget er tvangsfodring og væske under huden et stort overgreb på en kat IMO, så at en ny ejer skal foretage den slags, giver absolut ikke killingen tryghed i det nye hjem.
Jeg købte engang en shaded chinchilla (min fremtidige avlshankat) på 5 mdr. Han var pæn ved ankomst, men spise ville han ikke…jo chokolade og flæskesvær-uha
Han blev tyndere og tyndere, blev tjekket hos dyrlægen for ALT, men der var intet galt. Opdrætteren ville ikke ta ham tilbage, på trods af, at han bare ikke ville falde til, og at det nok ville have været det bedste. Hendes råd var sondefodring (ja da det er nok også meningen, at en nu over 5 mdr avlshankat skulle sondefodres) -uha
Han blev senere aflivet-ked
Om hun selv havde sondefodret ham, det vides ikke, men tanken er da tænkt:S
Jeg ved bare, at hvis det havde været en killing fra mig, ville jeg nærmest vride armen rundt på køber for at få hentet killingen tilbage.
Hvor gammel er den?
At give væske under huden kan være direkte farligt, hvis ikke en dyrlæge er med i forløbet, da det osmosiske tryk kan blive vendt forkert.
Hvad er forresten historien bag dette:
“Hun er forresten forsøgt sammenført, men det gad min baby overhoved ikke at man overvejede… Men den tanke er også tænkt, men den erstatning var ikke bedre end mors mælkebar og kærlighed…”
Hvis den får væske under huden er der vel nødvendigvis en dyrlæge inde over - mig bekendt kan man ikke købe den slags væske i håndkøb :?
Og jeg håber da det er den rigtige væske den får, for ellers er det virkelig farligt for den …
Jeg er i øvrigt enig med Mega … Havde det været en af mine killinger så kort tid efter flytning, ville jeg også have taget den retur.
Jeg bryder mig ikke om den opdrætter selv leger dyrlæge.
Killingen er fra dig - be’ om enten at få den tilbage eller den bliver chekket af en dyrlæge IDAG.
Stress i forbindelse med flytningen kan gøre ting ved en killing man ikke har fantasi til at forestille sig.
Vil lige indskyde, har aldrig haft brug for eller tænkt på, at kickstarte en killing i den alder den flytter.
Der er dyrelæge ind over (helt fra start) som ikke mener der er noget galt med katten. Den VIL bare ikke spise eller drikke… Og det jeg mente med det der kunne ses, var at den ikke ville spise eller drikke (undskyld det er knudret skrevet)
Killingen er 14 uger og fik mælk til det sidste, dog ikke i store mængder
Den har været til dyrelæge igår, idag og skal i morgen for at få væske og spiser hun ikke i dag skal hun have antibiotika for en sikkerheds skyld , selvom dyrelægen ikke kan se hun fejler noget overhovet… Og hun har kun fået væske ved dyrelægen(og hun har fået noget andet der skulle få hende igang) … Så der er ikke sket noget helt forkert der… Det er en opdrætter med MANGE år på bagen der har hende og hun har hørt om det før, og jeg kan høre at det vist sker engang imellem ved piger der savner deres mor. Derudover er opdrætteren en af de mest erfarende inden for min race… (og jeg har forhørt mig ved andre opdrættere om det her)
Killingen savner rent ud sagt sin mor og søskende. dyrelæge og andre opdrætter mener at det er dette der gør at hun nægter at drikke eller spise. Hun er forsøgt sammenført med en af opdrætteren katte, men det gjorde hende bare stresset, så det turde man ikke rigtig. For hun skulle jo ikke føle sig bange over at skulle spise. Og i det at hun nægtede at drikke var hun tæt på at blive dehydreret og derfor kom hun til dyrelæge første gang. Før det havde hun max spist 2 spsk vådfoder om dagen, hvilket hun stoppede med tirsdag
Så jeg føler ikke at min killing er behandlet forkert eller uansvarligt. For jeg ved at der er en god dyrelæge ind over og jeg ved at killingen er i de bedste hænder den kan være i. Så jeg overvejer ikke at hente min killing, for hende der har hende kan bedre hjælpe hende end jeg kan.
Forresten tak for jeres gode argumenter, i må bare undskylde at jeg vist formulerede mig forkert…
Hvis jeg ellers konkluderer rigtigt, så er killingen isoleret alene, og så forstår jeg godt, den er stresset og hverken vil spise eller drikke.
Væk fra sine vante omgivelser, væk fra sin mor og søskende og så tilmed helt alene kun afledt af ubehagelige dyrlægebesøg.
Hvis den alligevel går alene, har du så på nogen måde muliged for at udlåne en af dens søskende (eller en kat, den er knyttet til hjemmefra) til at gå sammen med den?
Når dyrlægen for øvrigt erklærer den sund og rask, ville jeg sætte den sammen med opdrætterens andre katte.
[quote=Vivi_Fletcher;67803]Hvis den får væske under huden er der vel nødvendigvis en dyrlæge inde over - mig bekendt kan man ikke købe den slags væske i håndkøb :?
Og jeg håber da det er den rigtige væske den får, for ellers er det virkelig farligt for den …
Jeg er i øvrigt enig med Mega … Havde det været en af mine killinger så kort tid efter flytning, ville jeg også have taget den retur.[/quote]
Var det en killing herfra, var den hentet omgående…ikke om en killing herfra skulle opleve sådan en slem start i et nyt hjem -ked
[quote=line_refsgaard;67871]
Killingen savner rent ud sagt sin mor og søskende. dyrelæge og andre opdrætter mener at det er dette der gør at hun nægter at drikke eller spise. Hun er forsøgt sammenført med en af opdrætteren katte, men det gjorde hende bare stresset, så det turde man ikke rigtig. For hun skulle jo ikke føle sig bange over at skulle spise. Og i det at hun nægtede at drikke var hun tæt på at blive dehydreret og derfor kom hun til dyrelæge første gang. Før det havde hun max spist 2 spsk vådfoder om dagen, hvilket hun stoppede med tirsdag
Så jeg føler ikke at min killing er behandlet forkert eller uansvarligt. For jeg ved at der er en god dyrelæge ind over og jeg ved at killingen er i de bedste hænder den kan være i. Så jeg overvejer ikke at hente min killing, for hende der har hende kan bedre hjælpe hende end jeg kan.
Forresten tak for jeres gode argumenter, i må bare undskylde at jeg vist formulerede mig forkert…[/quote]
Jeg mener simpelthen ikke din killing har været klar til at rejse hjemmefra, og det ender med at den knækker psykisk og fysisk…tag den dog hjem, så den kan modnes noget mere - istedet for at påføre den en masse traumer med vædske og tvangsfodring…det lyder uansvarligt i mine øjne. Stakkels killing.
Jeg er forarget over din holdning må jeg indrømme.
Vi fik engang en killing hjem, der også værgrede sig ved at spise og drikke, og det viste sig at være en stor polyp i mellemøret
Endelig var det vel muligt at give den en smule smertestillende, og så se om den spiste/drak? Måske det gør ondt?
Og ellers ja, så ville jeg nok som de andre foreslår sammenføre den med den blideste, sødeste kat hos opdrætter - også selvom det måske kan stresse kort
Det lyder som om killingen ganske enkelt ikke har været klar til at flytte hjemmefra. Jeg ville nok give hende noget ekstra tid hjemme hos sin mor. De 12 uger er langtfra altid nok (jeg har godt set at hun er 14 uger) jeg har haft flere killinger der skulle have lidt ekstra tid hjemme.
[QUOTE=Chicabee;67936]Jeg mener simpelthen ikke din killing har været klar til at rejse hjemmefra, og det ender med at den knækker psykisk og fysisk…tag den dog hjem, så den kan modnes noget mere - istedet for at påføre den en masse traumer med vædske og tvangsfodring…det lyder uansvarligt i mine øjne. Stakkels killing.
[/QUOTE]
I yderste konsekvens overlever killingen ikke - det lyder som om den er rigtig, rigtig syg.
En dyrlæge kan jo ikke bare konstatere, at den er sund og rask - selv rutinerede dyrlæger er somme tider nødt til at tage prøver på tilsyneladende raske katte. Og den dygtige dyrlæge gør det uden at tøve.
