hej alle sammen.
vil lige fortælle og hører hvordan i er kommet vidre når i har mistet en dejlig kat.
i torsdags da mikael kommer hjem fra arbejde finder han vores dejlige og første avlshan på gulvet.
han er faldet om, dyrelægen mener at han har fået et hjertestop og er så død af det.
det er ikke til at fatte, vi kan stadig ikke forstå at han ikke er der når vi kommer hjem, står op og er med til det hele.
han blev KUN 9mdr. -græd
hvor er det bare hårdt. kan ikke holde op med at tude…
havde brug for at lette mit hjerte og hører hvad i har gjort i sådan en situation.
Jeg vil starte med at sige at det gør mig forfærdeligt ondt for både dig og michael -sorry
Det er altid frygteligt at miste dine dejlige mislinger, og hvordan vi kommer over det, ja vi tuder og vi tuder, tror ikke der er en eneste der kan sige det foregår på anden vis -græd -græd
Jeg håber du har kontakt med din opdrætter, som så kan hjælpe dig med din sorg. Meget ofte er det sådan at det er der man især kan hente styrke til at komme igennem det. -ked
Frygteligt og mærkværdigt med sådan en ung kat.
Tror heller ikke, der findes en nem løsning. Kun tiden. Det er ingen skam at græde. Det skal jo ud.
Trøstekram herfra…
jeg synes ikke jeg laver andet end at tyde.
selv om at vi er begyndt at snakke om alt det gode vi har haft med ham.
har også fået en god snak med opdratter. det har hjulpet meget.
den anden dag var der kommet foder til ham. bestilt til han da han havde sart mave. bare at skulle pakke det ud fik mig til at stor tyde.
vi har snakket en del om Pomfrey,som vi mistede da hendes killinger var 3 uger gammel…det var også en stor sorg - for os alle…børne mente bestemt at vi skulle byggge en raket og hente hende hjem fra himlen ect.
Vi fik hende obduceret…det hjalp os på mange måder…vi kikkede på billeder…talte med hendes opdrætter …og så er der tiden…sorg tager tid…og mindet om jeres dejlige dreng vil altid være der og mindet vil poppe op når I mindst forventer det og bringe både glæde og savn…
Kære kære Karina, hvor er jeg dog ked af at læse det om jeres skønne sølvmis. Åh, han var sådan en dejlig dreng og I var så stolte af ham, hvilket jeg virkelig godt kan forstå.
Kan jeg være til nogen hjælp, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg lægger gerne ører og skulder til. Vi har selv mistet en meget meget afholdt kat i efteråret og jeg kan stadig græde over det. Tiden er vist det eneste, der kan hjælpe lige nu.
Uanset om det er en kat vi hjælper afsted på den sidste rejse, el. om den forlader os på anden vis - så gør det bare forbandet ondt i hjertet, og man har et stort tomt hul i maven -ked
Vi har prøvet det utallige gange - alle mulige og umulige og uretfærdig måder, og ligemeget hjælper det . Man SØRGER og det skal man gi’ sig selv lov til, ligegyldigt hvilken måde man finder på.
En af mine killingekøbere mistede vores skønne Frida. . . . . de satte hendes billede på PCen, som baggrundsbillede, så hver gang den blev startet op, sad Frida og smilede til dem - det var deres måde at komme igennem det på -forelsket
Først vil jeg lige sige at det gør mig ondt at høre at i har midstet en kat.
Dernæst er der noget der springer mig voldsomt i øjet… At en kat på 9 mdr falder om af et hjerte stop !!! Jeg ville i sådan et tilfælde på katten åbnet op og få undersøgt helt nøjagtigt hvad årsagen til det var !!! Jeg tænker også på andre som har kat af samme linie , hvis der nu ligger noget arveligt bag hans død… Ikke hermed sagt at der gør , men for en sikkerheds skyld.
Det er altid trist at midste en ven man har kær og der er ikke andet at gøre end at få det grædt ud… Det kan tage lang tid, men tiden hjælper på det… Har selv sendt et par stykker til de evige jagt marker og nogle af dem kan jeg stadig græde over hvis jeg ser et foto af dem… Så nemt bliver det aldrig men det kommer på afstand…
Hej fra Britt
Hej søs
Blev virkelig ked af det da mor fortalte om ham den lille med de store ører.
Har gemt et billede af ham, hvor ham rigtig kan se ørerne,
Jeg sender dig et stooort kram som jeg håber hjælper en lille bitte smule fra mig og min lille ymer, hun blev stereliseret i forgårs og er stadig kvæstet.
altså jeg fik det bedre da jeg købte en ny kat (bine) savner stadig min dushess, og finder aldrig en kat som hende, hun blev kun 7mdr da hun begyndte at halte tog jeg hnde til dyrlægen og de tog blodprøver og hun fik smertestillende, det gik voldsom ned af bakke var ved dyrlægen hver dag, 3 dage efter (at vi var afsted første gang) døde hun, hun blev aflivet da dyrlægen havde fået svar fra tyskland, hvor hendes prøver var sendt ned, at hun havde fip :o(
stakkels lille shesser skat, der vil aldrig være en som dig.
men nu hvor jeg så købte bine, tænkte jeg mere på at få bine til at falde til, så lære hende nye ting så senere blev hun parret, nu har hun killinger, ja jeg tænker stadig på min shesser skat, men ikke så meget som før, fordi nu skal jeg koncenterer mig om bine.
men elsker stadig min shesser skat og glæder mig til at se hende igen, hun var min første kat
det er altid svært at midste, og det gør så utroligt ondt. Vi har mistet katte, der havde en længer sygdoms periode, og vi har også midstet lige som jer, ved pludselig død. Begge måder er forfærdelige, men ved længer tids sygdom er man måske mere forberedt på at det kan ske at katten ikke lever så længe, men ved pludselig død, for man et kæmpe chok.
Det hele er bare ikke til at forstå, og man bebrejder selv, kunne jeg ikke have gjort noget, hvorfor opdaget jeg ikke der var noget galt med min kat, hvis jeg nu bare havde osv.
Det der har givet os glæden tilbage, efter vi har midstet en kat, er at tænke på alle de dejlige timer vi havde sammen, det der gik godt, kommer ikke dårligt tilbage. Og så har vi grædt som pisket, kigget på billeder af katten, talt om katten.
Jeg tror vi har mange forskellige måder at sørge på, og der findes ingen opskrift på hvilken en der er den bedste.
Håber snart i kan komme lidt vider, men giv jer selv god tid til at være kede af det.
Først vil jeg lige sige at det gør mig ondt at høre at i har midstet en kat.
Dernæst er der noget der springer mig voldsomt i øjet… At en kat på 9 mdr falder om af et hjerte stop !!! Jeg ville i sådan et tilfælde på katten åbnet op og få undersøgt helt nøjagtigt hvad årsagen til det var !!! Jeg tænker også på andre som har kat af samme linie , hvis der nu ligger noget arveligt bag hans død… Ikke hermed sagt at der gør , men for en sikkerheds skyld.
Britt.
Nu må du ikke tage det ilde op det jeg skriver nu, for det er ment i en god mening, og selvfølgelig kan din undren have en relevans, men bare ikke i denne tråd.
Selvfølgelig skal vi kunne tale om alt, og spørge om alt, men jeg mener ikke det er passende at stille spørgsmål til kattens død i denne tråd, håber du forstår hvad jeg prøver at skrive. -thumbs
