Hvordan sikrer man sig mod at blive snydt når man køber avlskat?

Katte Opdræt
#1

Når jeg importerer katte fra udlandet så gør jeg det jo ikke via email.

Jeg tror et stort problem vi har idag er den tendens vi har fået til at “internet-shoppe”. Det er jo nemt - man klikker rundt og finder en hjemmeside der har attraktive katte - sender en overførsel af penge og katten lander i lufthavnen nærmest en…måske.:dokdok:

Men netop når det gælder katte så synes jeg at internettet er UTROLIGT farligt.
Enhver kan jo lægge flotte billeder op af kattene - af omgivelserne kattene går i. Man kan skrive hvad man vil på en hjemmeside - love hvad man vil…
Der er ingen kontrol overhovedet.

Jeg undrer mig ofte over at folk der køber ( sælger??) avlskatte virker så utrolig naive. Så sjældent egentlig gør deres forarbejde ordentligt.:gruble:

Når jeg går på jagt efter nyt avlsmateriale så inkluderer det ALTID mindst et besøg hos den opdrætter jeg vil købe hos. Generelt ønsker jeg at se at opdrætteren optræder på udstillinger med sine katte. Til modsætning af Andreas :tihi: så betyder det mindre for mig om lige forældredyrene til den kat jeg er interesseret i er/bliver udstillet. Selv om jeg da er enig i, at det kan være en fordel at i hvert fald få udstillingstemperamentet checket. Men det kan jo gøres på andre måder. Ældre søskende bliver måske udstillet.

Årsagen til at jeg ønsker at se at opdrætteren udstiller - er, at jeg vil sikre mig dels at opdrætter er en del af kattesamfundet og dermed er “kendt” i katteverdenen. At kattene er registrerede. Og at opdrætter er hvad jeg tænker på som “seriøs” - for en seriøs opdrætter vil aldrig køre solo-løb - men dels have ( positiv) kontakt med andre opdrættere - og dels få sine katte bedømt med jævne mellemrum af en dommer eller flere.

Som vi ved så udstiller BYBér ikke - og det er et af mange tegn på en BYB. Et andet tegn er at kattene ikke bliver registreret i en officiel registrering.

Årsagen til at jeg gerne vil besøge opdrætteren er fordi jeg gerne vil danne mig et indtryk af opdrætteres katte generelt - det kan man ikke fra en hjemmeside eller fra et udstillingsbesøg. Jeg vil også gerne se hvordan kattene vokser op og så mange slægtninge til den kat jeg er interesseret i som muligt. Netop når det gælder avl så er det for mig vigtigere at få en god kat fra et opdræt med mange kvalitetskatte - end en top kvalitets kat fra et opdræt med middelmådige katte.

Er man ny opdrætter så er det også det bedste råd jeg kan give - hellere købe en OK kat fra et opdræt med generelt virkelig kvalitetskatte end den der “superstar” fra et opdræt der ellers ikke har gjort sig bemærket.
( Ikke at man ikke KAN være heldig på den måde - men det hører til undtagelserne).

Det er også årsagen til at jeg er ret uinteresseret i udstillingsresultater på forældredyrene. Hvis jeg kan se at kvaliteten af kattene generelt ligger sådan at en kat fra det opdræt kan bidrage med noget godt til MIT opdræt - så rager det mig en fjer om farmand er verdensvinder, International/Regional Winner eller aldrig har været på en udstilling.

En anden ting jeg gør inden jeg køber avlskatte, er at checke med andre opdrættere af racen for at høre hvad de synes om opdrætteren. Hvis man hører sig lidt for vil man ofte få en god ide om hvor man trygt kan gå hen og hvor man bør holde sig væk. Selvfølgelig kan der være opdrættere der taler dårligt om hinanden uden at det betyder at denne eller hin opdrætter er en dårlig opdrætter. Vi er jo alle mennesker og nogen KAN bare ikke lade være med at fremhæve deres eget opdræt ved at rakke andre ned. Men den slags snak kan man som regel hurtig genkende og trække fra.

Men hvis man forhører sig rundt omkring så vil der danne sig et billede og netop sådan et problem omkring manglende papirer på kattene over en længere periode kan jo ikke skjules.

Så vil jeg stille nærgående spørgsmål omkring den generelle sundhed hos kattene. Det er nemt nok at kontrollere sygdomme vi har en DNA eller lignende teste for. Problemet er jo alle de andre problemer. Hvis opdrætter hævder at deres linier/katte ingen problemer har - så vil jeg løbe skrigende bort. En sådan opdrætter kan jeg ikke stole på vil være ærlig overfor mig. Enten ved opdrættere for lidt - eller opdrætteren er ikke ærlig.

Så vil jeg se på tænder og tandkød hos kattene generelt ( i.e. så mange jeg kan komme til) og mere specifikt på forældrene. Jeg vil ikke afvise at jeg ville købe en avlskat fra forældre med et problem her - men jeg ville i dette tilfælde kræve at højst en af forældrene havde tandproblemer. Og så vil jeg jo vide at problemet eksisterer i linien og kan tage højde for det når jeg skal bruge katten i avl.

Jeg ville kun undtagelsesvist købe avlskat fra en ny opdrætter. For det første ville jeg forvente at en ny opdrætter slet ikke sælger avlskatte. Nye opdrættere har slet ikke den erfaring og viden der skal til at kunne bedømme kattene og vejlede en opdrætter. Hvis den nye opdrætter arbejder MEGET TÆT sammen med en erfaren, god opdrætter stiller sagen sig lidt anderledes - for så kan begge parter jo bruge den erfarne opdrætter til støtte og rådgivning. Men det vil høre til undtagelserne.

Så:

  1. check hjemmesiden
  2. check efter at opdrætter udstiller regelmæssigt
  3. besøg gerne en udstilling hvor opdrætter også møder op MED KATTE.
  4. besøg opdrætter i opdrætters hjem og se alle kattene ( en opdrætter der ikke vil åbent vise hele katteriet vil jeg holde mig langt fra).
  5. Check generel sundhed og specifikt tænder og tandkød ( og hvad der nu ellers er relevant for din race).
  6. stil spørgsmål omkring sundhed og hvis opdrætter påstår der ikke er nogen som helst sundhedsproblemer i racen/linien - så gå et andet sted hen.

Og gå så hjem og tænk i en periode mens du kontrollere opdrætteren via de opdrættere du KENDER og stoler på.

Som ny opdrætter har man jo ikke det netværk vi andre har. Her må man så bruge sin sunde fornuft - dvs. besøge så mange udstillinger som muligt - så mange opdrættere som muligt - før man tager nogen beslutning.
Tag evt. kontakt til diverse klubber.

og ja - det tager tid og koster penge - og hvad andet er nyt ? :lol:

Jeg har f.eks importeret mange katte fra USA gennem tiderne.
Mange har spurgt mig hvordan jeg har fået disse kontakter. Tja - jeg har rejst derover på besøg på udstillinger - MANGE gange. Uden kat hverken den ene vej eller den anden - simpelthen for at SE de andre katte og møde folk der opdrætter mine racer.
Snakket med opdrættere sådan at de kunne lære mig at kende og jeg kunne lære dem at kende. Når man så har mødt dem et par gange kan man som regel få lov til at komme på besøg hos opdrætter selv og så går det langsomt derudaf.
Når først kontaktdøren er åbnet så vil det ofte være nemmere at åbne andre døre. Men det tog mig da flere besøg i USA før jeg fik min første somali/aby med hjem.

Jeg har lige været på langtur i Europa - hvor jeg bla besøgte to opdrættere for at se deres hankatte og checke om det var noget jeg vil arbejde med.

Og det koster. Det koster meget. Men personligt har jeg det jo sådan - at SKAL man opdrætte - så skal det også gøres ordentligt - og det koster.

Hvis man ikke gider betale dette - i tid og i pris - skal man måske hellere finde noget andet at lege med ? :thumbdown:

Der er et ordsprog der hedder - Hastværk er lastværk.

Mange opdrættere har så utroligt travlt med at komme igang - med at få den der nye smarte avlskat - de skal helst have det hele på en gang.

Jeg har ikke tal på de mails jeg har fået gennem tiderne fra opdrættere der bare lige vil købe top show og avlskatte fra mig - helst til levering på onsdag :lol:

Personligt ville jeg selv holde mig langt væk fra en opdrætter der lovede mig at det kunne de godt klare. Jeg forventer at en opdrætter er fornuftig realistisk omkring de katte de har og de katte de sælger. Jo mere de lover jo mere skeptisk bliver jeg :tihi:
Jeg forventer også at en opdrætter ikke bare sådan lige sælger til hvem-som-helst. Men gerne vil checke op på hvem det nu er de skal sælge til før de tager en beslutning. For mig er det et PLUS, hvis det er svært af købe kat fra en opdrætter. For det første betyder det jo at opdrætteren er kritisk med hvor deres linier kommer hen, hvordan de bliver brugt og hvordan kattene får det. Men det betyder også at de linier jeg er interesseret i ikke bliver spredt uhæmmet over det hele ( hvilket er en anden årsag til at jeg ofte går bevist udenom avlsdyr efter top vindende katte - 90% af topvindende katte ejes af folk der hellere end gerne deler dem med så mange som overhovedet muligt - måske for at få penge ind til flere udstillinger :gruble:)

Teresa

#2

"Og det koster. Det koster meget. Men personligt har jeg det jo sådan - at SKAL man opdrætte - så skal det også gøres ordentligt - og det koster.

Hvis man ikke gider betale dette - i tid og i pris - skal man måske hellere finde noget andet at lege med ? :thumbdown:"

[COLOR=black]Nu har jeg læst dit indlæg et par gange, og du har ret i rigtig mange ting, men den ovenstående sætning gør altså lidt ondt :frowning:

Havde jeg tiden og pengene brugte jeg gerne meget mere på mine katte - tro mig.

Jeg er dog gift med en dejlig mand, som selvom han støtter mig rigtig meget også har krav på noget. Jeg har også to skønne tøser, som skal have opmærksom hed og af og til også penge til et og andet :stuck_out_tongue:

Vi bor i et forholdsvis dyrt hus, som vi ikke bare kan flytte fra, før børnene er færdige med deres uddannelse og flytter. Samtidig er der også grænser for, hvor langt væk fra arbejdet det er praktisk for os at bo.

De ferier, der er penge til, skal for mand og børns skyld ikke kun gå til katte reasearch.

Mine ferier skal grundet mit arbejde på en skole altid ligge i skolernes ferieperioder, hvilket vil gøre rejser endnu dyrere.

Trods alt dette føler jeg ikke jeg “LEGER” med opdrættet. Jeg bruger meget tid på mine katte, både i dagligdagen, og på udstillinger i Danmark og det nære udland.
Pengemæssigt bliver der også lagt det familien kan, og der kommer aldrig til at blive sparet på dyrlæge og foder. :rock:

Endelig er jeg ikke super tryg ved kommunikation på andre sprog end dansk. Jeg taler og skrive godt engelsk, men er nok lidt bange for at bruge det overfor fremmede. Jeg vil aldrig kunne få mig selv til at invitere mig selv på besøg hos udenlanske opdrættere uden at have mødt dem før mere end en gang. På det punkt er jeg nok psygisk noget tilbageholdende.

Jeg tror ikke der kan være mere en ca 10-15% af alle opdrættere, der kan lægge det i deres opdræt som du gør. Resten 85-90% leger de så kun :? og bør de alle stoppe :? Så tror jeg da, at racekattensporten ville lide en ret hurtig død :rip:

Jeg vil elske en gang at importere en kat fra USA/Canada, men det ligger langt ude i fremtiden. Jeg vil her så være meget taknemmelig for råd og vejledning fra andre opdrættere og lytte meget til deres anbefalinger allerede inden der tages kontakt til en opdrætter. Herefter vil jeg nok have rigtig mange spørgsmål, som vil blive stillet pr. mail og til sidst vil jeg nok selv tage over for at hente katten. Men besøg kun for at kigge opdrættere og udstillinger vil nok altid blive en for bekostelig affære for mig og min familie,

[/COLOR]

#3

Jeg er så en af dem, der “leger” opdrætter, for jeg har ikke mulighed for at rejse verden rundt.

#4

Selv med min bedste vilje kan jeg ikke se at Teresa skriver noget om at hendes måde er den eneste måde at drive opdræt på.

Tværtimod, det hun skriver er at man skal se sig for, skabe kontakter og lære miljøet at kende FØR man kaster sig ud i at bruge penge på en avlskat og det netop for at sikre sig mod at blive snydt.

Det er så let at falde for en killing på en hjemmeside, er billederne suveræne, hjemmesiden flot og attraktiv, og virker opdrætter umiddelbart venlig og imødekommende, ja, så er det hele nok som det skal være. Og hvorfor dog bruge tid og penge på at tage afsted og hente det kommende håb, det er dog væsentlig nemmere at få den sendt og bare selv møde op i lufthavnen og hente håbet.

Det er også alt sammen helt fint, men utallige er de historier hvor billederne viser sig at være mere end omhyggelig valgt ud, og den imødekommenhed og venlighed man hidtil har mødt er en mangelvare når først der er betalt og katten med sine fejler og mangler er landet.

Selv glansbilleder har bagsider, og de bagsider ser man altså bedst ved at selvsyn. Vi har importeret nogle stykker efterhånden, og har hver gang selv hentet vores killing, både fordi vi gerne vil vide hvad og hvor katten kommer fra, se forældrene og ikke mindst da se opdrætteren i øjnene. Allerhelst ville vi da have været på besøg allerede ved reservationen, men da vi ikke har pengetræer i haven, så må det vente til afhentningen. Og hver gang vi er taget afsted har det været sådan at var tingene og katten ikke som forventet, så var uden kat vi vendte næsen hjem igen.

De første gange vi hentede en hjem var det ikke uden en vis bekymring, både i fht hvad vi måtte finde, ville vi blive skuffede, og ville det i sidste ende være sådan at vores depositum og rejseudgifter var spildte eller … Men efterhånden som vi har været med i gamet nogle år efterhånden, så er det meget lettere at gennemskue diverse opdrættere. Man lærer vigtigheden af at netværke, det at have kontakt til andre opdrættere end lige dem i den hjemlige andedam. Kontakter som er uvurdelige når det kommer til at finde ikke bare den rette kat, men også den rette opdrætter at købe den hos. Alene det at gøre brug af internationale lister og fora, gør at man får sig et rimelig godt billede af ens kolleger og ikke mindst kan finde kontakter der kan hjælpe når man søger nyt blod.

Det er det som er essensen i det Teresa skriver, ikke om man vil drage land og rige rundt og har økonomi til det. Der er på íngen måde tale om at “lege” opdrætter, kun om at sørge for at have grundlaget for at købe en avlskat i orden.

Det tager tid at få det grundlag, og nok mere på tid end penge. Vi har efterhånden bygget et netværk om af opdrættere rundt om i hele Europa, nogle kender vi personligt, mens andre er kommet til via disse personlige venskaber og er selv med tiden blevet til personlige venskaber. Det kommer altså alt andet end lige en til gode at have disse kontakter, hvor man kan spørge ind til opdrættere man ikke lige selv kender.

Har man et godt netværk så har man også alle chancer for ikke at blive snydt og bedraget.

#5

Nu skrev jeg jo også at der var rigtig meget jeg var enig i, i Teresa’s indlæg.

Jeg ved da godt der er mange måder at drive et opdræt på, men det var nu det fremhævede citat, som jeg faldt over - og kun det…

Disse ord synes jeg stadig er ret hårde overfor mange opdrættere, der måske ikke lige har de muligheder som Teresa har.

Det er jo nok ikke fordi de ikke “gider” men på grund af mange andre grunde, at de ikke rejser verden rundt efter kontakter og avlskatte.

“Gider” er et ufatteligt negativt ord, som jeg virkelig ikke bryder mig om. :thumbdown:

Jeg ved godt at Teresa synes at mange nye opdrættere forventer at komme meget nemt til tingene, men nogen gange synes jeg det virker lidt for hårdt.
Jeg føler sandelig ikke jeg er kommet nemt til noget og der er i mine øjne himmelvid forskel på at forvente at få alt på et sølvfad og så at gå så langt som Teresa har gjort i sit opdræt.

En gylden middelvej må også være ok…:?

#6

Som så ofte - så bliver meget af det man skriver misforstået.:ked:

Lad mig igen slå fast med syvtommersøm - at det jeg skrev omkring rejser m.m. gælder
når folk har besluttet sig TIL at importere en kat. DET koster og skal det gøres
så synes jeg det bør gøres ordentligt - i.e. efter lang tids forarbejde.

Jeg har fuld forståelse for, at ikke alle har disse muligheder - af mange årsager.

Hvad jeg egentlig bare ville sige er, at import af katte KAN være farligt og man kan nemt blive snydt hvis man ikke bruger både tid, arbejde og penge på at sikre sig. En advarsel om, at selv om det virker så nemt nu hvor vi har internettet så betyder netop internettet at det er nemt at blive snydt.

Og derfor vil jeg anbefale at hvis man ikke har mulighederne til at sikre sig mod at blive snydt ( i.e. rejse og undersøge tingene ordentligt) så er det i mine øjne bedre at lade være at importere.

Og ja, katteopdræt ER dyrt - men der er jo mange grader af hvordan man vil lave sit opdræt og dermed også HVOR dyrt man vil gøre opdrættet.

Det vil altid være et personligt valg.

Men det kan måske også forklare hvorfor dem af os der BRUGER meget tid, arbejde og penge på at importere - i mange tilfælde dyre avlskatte - bruger restriktioner på dem og deres afkom i højere grad end dem der måske kommer lidt lettere til det ved bruge de katte der er nemmere tilgængelige og ikke koster så meget. Igen en af de forskelle som man måske bedre forstår når man hører om sammenhængen.:tihi:

Teresa

#7

Jeg ville nok også mene at , når man tage valget at hente en kat hjem fra udlandet , så skal man også tage det sidste skridt og hente den selv ned ved opdrætter, af alle de grunde som Teresa så fint har skitset op.
Vi har da også hentet hjem fra udlandet og vi har hver gang været ned og hente den , også når vi før har fået kat avlskat derfra . Og indtil videre har vi kun haft gode oplevelser ved det.
Og for det andet så er det lidt nemmere at sige nej til en killing nede ved opdrætter , hvis den ikke lever op til ens forventniger ud fra billeder ,som godt kan snyde . End når man først har fået killingen hjem.

#8

Jeg vil også lige sige en ting mere:

Jeg er rimelig træt af at høre, at jeg skulle have specielle muligheder eller privilegier i forhold til andre opdrættere.

HVER ENESTE opdrætter vælger selv hvad slags opdræt de vil have.
Og hver eneste af os må give afkald på noget for at få noget andet.

Ingen af os kan få det hele - alt består af valg.

Jeg har valgt anderledes end f.eks. du har, Lone. Men det betyder jo ikke at jeg har flere muligheder eller bedre økonomi eller større privilegier end du.

Det lyder så ofte som om folk tænker at FORDI jeg har importeret mange katte så har jeg masser af penge til at gøre det for. Det er langt fra tilfældet - tværtimod. Jeg har gældsat mig langt over hvad jeg burde som eneforsørger i et gammelt hus der burde gøres noget ved.
For i det hele taget at få råd til hus og opdræt har jeg måttet flytte langt ud på landet hvor det så til gengæld er ekstra svært at sælge killinger :thumbdown:

Jeg klager ikke. Det er MIT valg. Og jeg kan så sandelig godt forstå dem der tager andre valg. Jeg kigger med jævne mellemrum på min faldefærdige rønne og min mangel på flotte møbler og moderne indretning og tænker - hvad er det dog du gør ?

Og misunder andre der har flotte hjem…og bor i nærheden af København hvor det er så langt nemmere at finde hjem til kattene.

Dine valg og din livssituation giver nogle begrænsninger og nogle fordele på nøjagtig samme måde som mine valg og min livssituation giver mig nogle begrænsninger og nogle fordele.

Det der er vigtigt er at indse at sådan er det - at nyde det man har og ikke klage over det man ikke kan få. Og så heller ikke forvente at dem der har valgt anderledes bare vil give resultaterne af deres valg væk.

Hvis jeg idag skulle sælge mine katte til den pris de virkelig har kostet mig - så var der ingen der havde råd til at købe dem :klapper:

Så det ville være dejligt, hvis folk istedet for at sige - jamen - du kan jo sagtens, Teresa, du har jo mulighederne - kunne forstå at ALLE kunne gøre det samme som mig - men det ville jo betyde at man måtte give afkald på andre ting ( som måske mand og børn, pænt hus, moderne indretning, tv og bolig i nærheden af København m.m.)

Nogen af de valg vi har gjort har vi måske gjort langt inden vi startede med opdræt - og disse valg vil selvfølgelig også have konsekvenser for vores opdræt. Sådan er det bare.

Min eneste “fordel” fremfor dig er, at jeg startede opdræt på et tidspunkt da jeg levede alene og derefter har valgt at fortsætte med at leve alene fordi det passer mig bedst :tihi:

Det betyder at jeg er alene om at bestemme hvad mine penge og min tid skal bruges til ( den tid jeg ikke skal bruge på at arbejde og skrabe penge sammen til mine katte :tihi:) - men altså også alene til at klare opdrættet, arbejdet omkring kattene, og indtjening samt betaling af hus og bil m.m.
Det er faktisk svært i dagens Danmark at kun have en ( mindre) indtægt når man også har et gammelt hus og en gammel bil. Jeg ved stadig ikke om jeg har råd til at købe en ny bil når denne går til…

Så - vi har altså taget forskellige valg og må leve med dem - ingen af dem er mere rigtige eller forkerte end andre valg. Det der er vigtigst er jo at vi føler vi har truffet de rigtige valg og trives med dem.

Teresa

#9

Nu er det så mere min familiesituation og mine missere der gør, at jeg ikke kan rejse langt væk efter nye avlskatte - ja og så lige helbredet. Så det er et valg, der er blevet taget for mig, og ikke et jeg har taget.

#10

Jeg mente ikke med mit indlæg at antyde, at du havde specielle og bedre vilkår end nogen af os andre. Jeg er udemærket klar over at du har de vilkår, du har pga. de valg du har truffet for en god tid tilbage.:slight_smile:

Som sagt blev jeg bare støt over sætningen med “Gider”… og intet andet.:frowning:

Jeg forventer heller ikke noget fra dig og dit opdræt og har ikke på noget tidspunkt bedt om noget, så den antydning ser jeg gerne ikke var i dit ovenstående indlæg.:S
Du har nogen super flotte katte og et eller andet sted ville jeg da elske noget fra dig, men jeg kender dine vilkår og accepterer dem fuldt ud, og forventer absolut intet.
jeg kan da godt forstå du værner om dine linier, som du har arbejdet så hårdt for.:thumbup:

Og så melder jeg mig ellers ud af denne debat igen. Det skal ikke blive til en sag mellem mig personligt og Teresa.
Jeg blev bare ked af en enkelt lille sætning i et ellers godt og fornuftigt indlæg :surrender1:

#11

Jamen, der er ikke nogen der siger du skal rejse langt væk for at hente nye katte, tværtimod. Men gør du det, så handler du også IMO over evne, og vil stå dig langt bedre med at gøre brug af det som opdrættere tættere på kan tilbyde. Det som emnet handler om er at forhindre nogen i at blive snydt, og har man ikke mulighederne for at rejse for at gøre det, ja så beder man altså om problemer ved at hente kat langt væk fra og det kan i sidste ende blive en rigtig dyr og dum oplevelse.

#12

Tak for et interessant indlæg om faldgruberne ved at købe kat i udlandet :slight_smile:

#13

Jeg er meget enig med Teresa, selvom jeg faktisk selv har valgt at gøre et par af tingene på en lidt anden måde.

Jeg begik selvfølgelig, som alle andre, nogle begynderfejl, men da det ligesom var på plads besluttede jeg mig for at tage tingene stille og roligt - jeg skulle jo nok nå det. Så i stedet for at kaste mig over en masse amerikanske opdrættere og bede dem om killinger og parringer, så besluttede jeg mig for at lære nogen af dem at kende, som jeg synes var sympatiske og som jeg var på bølgelængde med - uden at bede om noget som helst, for det var ikke målet. Det skal lige siges at 95% af de amerikanske opdrættere er overordentligt vanskelige at vriste katte ud af og hvis man er ny, er det tæt på umuligt. Og sådan lærte jeg en af mine tætte samarbejdspartnere og nu nære veninde at kende. Vi mailede sammen i et par år og talte i telefon sammen, jeg så billeder af alle hendes katte og kuld konstant og lærte nøje hendes mentalitet at kende og det udviklede sig til et venskab, hvor vi stolede på hinanden og aldrig har hun på nogen måde svigtet den tillid jeg stadig har til hende. Jeg har fået to hankatte fra hende og den ene af dem hentede jeg selv, den anden blev fløjet over af en handler. Pga. forskellige omstændigheder har jeg faktisk aldrig nået at besøg hendes hjem, men jeg ved hvordan alting foregår og hvilket forhold hun har til sine katte og kender hendes moral godt og grundigt. Mht. hendes tillid til mig, så har jeg altid givet hende lidt mere respekt end hun egentlig har forventet af mig og har altid bakket hende op og bl.a. derfor har jeg nu et ganske godt navn i USA og en masse opdrættere kender mit katteri, selvom jeg aldrig har kommunikeret med dem og jeg vil kunne købe katte en hel del steder uden de store problemer - som jeg altså godt nok ikke har råd til :slight_smile:

Ting tager tid og hvis man lader tingene udvikle sig i et moderat og naturligt tempo, er det ofte langt mere givtigt end at være “for grådig for hurtigt”. Og man får langt større udbytte end “bare” nogle nye katte. Nu ved jeg godt at ikke alle man handler med kan blive ens nye bedste venner, men det er blot for at illustrere en alternativ måde at gribe tingene an på.

Jeg har klart lidt personlige afsavn pga. mit katteri og gør det stadig - men jeg har altid været så bekvemmelig at jeg ikke vil undvære alt andet, men mindre kan altså også gøre det. Mit helbred har nu gjort at jeg er nødt til at gribe tingene an på en anden måde end hidtil og foreløbig tager jeg bare tingene en dag af gangen, selvom det er blevet lidt mere kompliceret og jeg ikke har de samme muligheder, som tidligere.

Men opdrættere er jo så også gode til at spænde ben for sig selv :slight_smile: En bekendt overhørte på et tidspunkt en samtale mellem nogle andre abyopdrættere og emnet var mit katteri, specifikt min amerikanske hankat. De bitchede godt og grundigt over at jeg var så restriktiv og at jeg ikke ville dele min hankat med nogen. Det sjove i denne historie er, at der aldrig er nogen, der spørger mig :klapper: Det er meget morsommere at ævle-bævle om tingene uden reelt at have nogen viden om emnet. Jeg havde 3 forespørgsler på den konkrete hankat. En, hvor jeg havde sagt ja, men opdrætteren af hankatten satte en restriktion på, så det blev ikke til noget. En, der fik en parring (til manges store fortrydelse) og en, på et tidspunkt hvor jeg allerede havde sat tid på at hankatten skulle kastreres, så det kunne ikke lade sig gøre.

#14

Jeg er meget enig med Helle og Teresa. Mange uheld sker, når man har for travlt med at skaffe avlsmateriale, og det er altid en god idé at skynde sig langsomt. :slight_smile:

Der er masser af MC-opdrættere i USA, så det er såmænd sikkert ikke så svært at skaffe sig en amerikansk kat. Men jeg ville ikke bare have en amerikansk kat; jeg ville indenfor hos bestemte opdrættere og have adgang til bestemte linjer. :wink: Det tog en rum tid at blive accepteret, men takket være min mentors gode navn og min tålmodighed, fik jeg i 2004 min første amerikanske kat hjem efter fire års venten. Siden har jeg faktisk udelukkende købt mine nye katte i udlandet, så de senere 7 år er her flyttet fire amerikanske og en spansk kat ind.

Jeg vil gerne hjælpe mine partnere med at finde passende katte og give referencer, men nej, jeg deler ikke mit arbejde og mine linjer med alle. Og jeg er også dødtræt af, når folk opfører sig som om mine katte var en pose Matadormix og bare står med hånden fremme og siger “gi’ noget”, eller begynder at antyde, at jeg har haft andre muligheder end alle andre eller at jeg bare har været “heldig”. Det har jeg ikke, men jeg har prioriteret opdrættet endog meget højt (mit valg), og jeg har brugt de sidste 15 år på at networke og skaffe kontakter, og sørge for ikke at svigte den tillid, som opdrætterne har vist mig ved at lade mig få del i deres linjer.

#15

PS - jeg hører også jævnligt, at det er hlet umuligt at købe katte eller parringer her. Som oftest fra folk, som aldrig har spurgt. :tihi:

#16

Tror hurtigt man får det ry, når man er lidt restiktiv.

#17

Tak for et godt indlæg - ja det er skisme en jungle - og mange både sælger og køber er total ukritiske… tålmod er en dyd. Is i maven simpelthen og et grundigt forarbejde.

I vores race kompliceres sagen yderligere af, at ikke ret mange i udlandet neutralisere, før de sælger til kæl…

#18

Jeg synes det er en spændende tråd, og kan sagtens se mig selv i problematiken.
Jeg opdrætter ikke af flere årsager - den ene er naturligvis, at jeg elsker mine kastrater og livet med dem, for det er så dejlig ukompliceret!
Den anden grund er, at jeg simpelthen ikke synes, det passer ind i mit liv at starte et opdræt op. Der skal lægges mange penge og meget energi i sådan et projekt, og når man så er en familie, skal alle være indstillet på at skære ned nogle steder - og det ville vi simpelthen ikke være enige om. Og det ville betyde, at der skulle tages noget væk fra børnene, som jeg ikke har lyst til at de skulle undvære.
Men indtil mit liv tager en kovending om 5-7-10 år, når børnene bliver størrere, manden mere large osv, og vores liv har nogle lidt andre krav og behov, så kunne det måske være, jeg ville prøve at starte op…
Og så har jeg jo god tid til at lære en masse, og få nogle gode kontakter :wink:

#19

Jeg har købt en avlskat i udlandet en enkelt gang, og gjorde også en masse forarbejde forinden. Det er piskende nødvendigt, efter min mening. Jeg hentede også selv katten, og opdrætter og jeg havde også talt om forinden at vi hver især kunne annullere aftalen, når vi havde talt ansigt til ansigt, og jeg havde set hendes katte og killinger. For et er at have mailet og talt sammen i tlf en masse gange, og set et hav af billeder - noget helt andet er at stå ansigt til ansigt, og se hinanden i øjnene. Så det skal være begge parter, der kan slå bremsen i, ved sådan et køb. Jeg ville allerhelst kunnet have besøgt opdrætter mindst en gang, inden jeg hentede katten, men det kunne desværre ikke lade sig gøre.

Min oplevelse efter at have hentet kat i udlandet, er absolut positiv og jeg kunne sagtens finde på at gøre det igen - hvis jeg nogensinde starter med opdræt igen. Men det koster en masse research og megen tålmodighed, at få oparbejdet de rigtige kontakter. Jeg tror altid jeg selv ville hente en kat i udlandet. Det ville jeg helt klart havde det bedst med.

#20

Helt enig. Det er gode råd, som også i nogen grad kan anvendes af uerfarne opdrættere.

Jeg vil tilføje to råd mere:

  1. Hvis andre katte fra opdrætteren er på udstilling, så se på dem og snak med ejerne. (Her undgår man sladder, for man kan spørge konkret: “Lever den kat op til jeres forventninger?”)

  2. Se papirerne: Dommersedler, testresultater, stamtavler.

vh

Andreas