Hvordan sikrer man sig mod at blive snydt når man køber avlskat?

Jeg er sikker på at du har misforstået Terasas indlæg-

Knus Gitte

[QUOTE=Teresa Guldager;578260]Når jeg importerer katte fra udlandet så gør jeg det jo ikke via email.

Jeg tror et stort problem vi har idag er den tendens vi har fået til at “internet-shoppe”. Det er jo nemt - man klikker rundt og finder en hjemmeside der har attraktive katte - sender en overførsel af penge og katten lander i lufthavnen nærmest en…måske.:dokdok:

Men netop når det gælder katte så synes jeg at internettet er UTROLIGT farligt.
Enhver kan jo lægge flotte billeder op af kattene - af omgivelserne kattene går i. Man kan skrive hvad man vil på en hjemmeside - love hvad man vil…
Der er ingen kontrol overhovedet.

Jeg undrer mig ofte over at folk der køber ( sælger??) avlskatte virker så utrolig naive. Så sjældent egentlig gør deres forarbejde ordentligt.:gruble:

Når jeg går på jagt efter nyt avlsmateriale så inkluderer det ALTID mindst et besøg hos den opdrætter jeg vil købe hos. Generelt ønsker jeg at se at opdrætteren optræder på udstillinger med sine katte. Til modsætning af Andreas :tihi: så betyder det mindre for mig om lige forældredyrene til den kat jeg er interesseret i er/bliver udstillet. Selv om jeg da er enig i, at det kan være en fordel at i hvert fald få udstillingstemperamentet checket. Men det kan jo gøres på andre måder. Ældre søskende bliver måske udstillet.

Årsagen til at jeg ønsker at se at opdrætteren udstiller - er, at jeg vil sikre mig dels at opdrætter er en del af kattesamfundet og dermed er “kendt” i katteverdenen. At kattene er registrerede. Og at opdrætter er hvad jeg tænker på som “seriøs” - for en seriøs opdrætter vil aldrig køre solo-løb - men dels have ( positiv) kontakt med andre opdrættere - og dels få sine katte bedømt med jævne mellemrum af en dommer eller flere.

Som vi ved så udstiller BYBér ikke - og det er et af mange tegn på en BYB. Et andet tegn er at kattene ikke bliver registreret i en officiel registrering.

Årsagen til at jeg gerne vil besøge opdrætteren er fordi jeg gerne vil danne mig et indtryk af opdrætteres katte generelt - det kan man ikke fra en hjemmeside eller fra et udstillingsbesøg. Jeg vil også gerne se hvordan kattene vokser op og så mange slægtninge til den kat jeg er interesseret i som muligt. Netop når det gælder avl så er det for mig vigtigere at få en god kat fra et opdræt med mange kvalitetskatte - end en top kvalitets kat fra et opdræt med middelmådige katte.

Er man ny opdrætter så er det også det bedste råd jeg kan give - hellere købe en OK kat fra et opdræt med generelt virkelig kvalitetskatte end den der “superstar” fra et opdræt der ellers ikke har gjort sig bemærket.
( Ikke at man ikke KAN være heldig på den måde - men det hører til undtagelserne).

Det er også årsagen til at jeg er ret uinteresseret i udstillingsresultater på forældredyrene. Hvis jeg kan se at kvaliteten af kattene generelt ligger sådan at en kat fra det opdræt kan bidrage med noget godt til MIT opdræt - så rager det mig en fjer om farmand er verdensvinder, International/Regional Winner eller aldrig har været på en udstilling.

En anden ting jeg gør inden jeg køber avlskatte, er at checke med andre opdrættere af racen for at høre hvad de synes om opdrætteren. Hvis man hører sig lidt for vil man ofte få en god ide om hvor man trygt kan gå hen og hvor man bør holde sig væk. Selvfølgelig kan der være opdrættere der taler dårligt om hinanden uden at det betyder at denne eller hin opdrætter er en dårlig opdrætter. Vi er jo alle mennesker og nogen KAN bare ikke lade være med at fremhæve deres eget opdræt ved at rakke andre ned. Men den slags snak kan man som regel hurtig genkende og trække fra.

Men hvis man forhører sig rundt omkring så vil der danne sig et billede og netop sådan et problem omkring manglende papirer på kattene over en længere periode kan jo ikke skjules.

Så vil jeg stille nærgående spørgsmål omkring den generelle sundhed hos kattene. Det er nemt nok at kontrollere sygdomme vi har en DNA eller lignende teste for. Problemet er jo alle de andre problemer. Hvis opdrætter hævder at deres linier/katte ingen problemer har - så vil jeg løbe skrigende bort. En sådan opdrætter kan jeg ikke stole på vil være ærlig overfor mig. Enten ved opdrættere for lidt - eller opdrætteren er ikke ærlig.

Så vil jeg se på tænder og tandkød hos kattene generelt ( i.e. så mange jeg kan komme til) og mere specifikt på forældrene. Jeg vil ikke afvise at jeg ville købe en avlskat fra forældre med et problem her - men jeg ville i dette tilfælde kræve at højst en af forældrene havde tandproblemer. Og så vil jeg jo vide at problemet eksisterer i linien og kan tage højde for det når jeg skal bruge katten i avl.

Jeg ville kun undtagelsesvist købe avlskat fra en ny opdrætter. For det første ville jeg forvente at en ny opdrætter slet ikke sælger avlskatte. Nye opdrættere har slet ikke den erfaring og viden der skal til at kunne bedømme kattene og vejlede en opdrætter. Hvis den nye opdrætter arbejder MEGET TÆT sammen med en erfaren, god opdrætter stiller sagen sig lidt anderledes - for så kan begge parter jo bruge den erfarne opdrætter til støtte og rådgivning. Men det vil høre til undtagelserne.

Så:

  1. check hjemmesiden
  2. check efter at opdrætter udstiller regelmæssigt
  3. besøg gerne en udstilling hvor opdrætter også møder op MED KATTE.
  4. besøg opdrætter i opdrætters hjem og se alle kattene ( en opdrætter der ikke vil åbent vise hele katteriet vil jeg holde mig langt fra).
  5. Check generel sundhed og specifikt tænder og tandkød ( og hvad der nu ellers er relevant for din race).
  6. stil spørgsmål omkring sundhed og hvis opdrætter påstår der ikke er nogen som helst sundhedsproblemer i racen/linien - så gå et andet sted hen.

Og gå så hjem og tænk i en periode mens du kontrollere opdrætteren via de opdrættere du KENDER og stoler på.

Som ny opdrætter har man jo ikke det netværk vi andre har. Her må man så bruge sin sunde fornuft - dvs. besøge så mange udstillinger som muligt - så mange opdrættere som muligt - før man tager nogen beslutning.
Tag evt. kontakt til diverse klubber.

og ja - det tager tid og koster penge - og hvad andet er nyt ? :lol:

Jeg har f.eks importeret mange katte fra USA gennem tiderne.
Mange har spurgt mig hvordan jeg har fået disse kontakter. Tja - jeg har rejst derover på besøg på udstillinger - MANGE gange. Uden kat hverken den ene vej eller den anden - simpelthen for at SE de andre katte og møde folk der opdrætter mine racer.
Snakket med opdrættere sådan at de kunne lære mig at kende og jeg kunne lære dem at kende. Når man så har mødt dem et par gange kan man som regel få lov til at komme på besøg hos opdrætter selv og så går det langsomt derudaf.
Når først kontaktdøren er åbnet så vil det ofte være nemmere at åbne andre døre. Men det tog mig da flere besøg i USA før jeg fik min første somali/aby med hjem.

Jeg har lige været på langtur i Europa - hvor jeg bla besøgte to opdrættere for at se deres hankatte og checke om det var noget jeg vil arbejde med.

Og det koster. Det koster meget. Men personligt har jeg det jo sådan - at SKAL man opdrætte - så skal det også gøres ordentligt - og det koster.

Hvis man ikke gider betale dette - i tid og i pris - skal man måske hellere finde noget andet at lege med ? :thumbdown:

Der er et ordsprog der hedder - Hastværk er lastværk.

Mange opdrættere har så utroligt travlt med at komme igang - med at få den der nye smarte avlskat - de skal helst have det hele på en gang.

Jeg har ikke tal på de mails jeg har fået gennem tiderne fra opdrættere der bare lige vil købe top show og avlskatte fra mig - helst til levering på onsdag :lol:

Personligt ville jeg selv holde mig langt væk fra en opdrætter der lovede mig at det kunne de godt klare. Jeg forventer at en opdrætter er fornuftig realistisk omkring de katte de har og de katte de sælger. Jo mere de lover jo mere skeptisk bliver jeg :tihi:
Jeg forventer også at en opdrætter ikke bare sådan lige sælger til hvem-som-helst. Men gerne vil checke op på hvem det nu er de skal sælge til før de tager en beslutning. For mig er det et PLUS, hvis det er svært af købe kat fra en opdrætter. For det første betyder det jo at opdrætteren er kritisk med hvor deres linier kommer hen, hvordan de bliver brugt og hvordan kattene får det. Men det betyder også at de linier jeg er interesseret i ikke bliver spredt uhæmmet over det hele ( hvilket er en anden årsag til at jeg ofte går bevist udenom avlsdyr efter top vindende katte - 90% af topvindende katte ejes af folk der hellere end gerne deler dem med så mange som overhovedet muligt - måske for at få penge ind til flere udstillinger :gruble:)

Teresa[/QUOTE]

Teresa!

Jeg får mere og mere respekt for dig! :slight_smile: Tak for et super indlæg! :slight_smile:

Jeg kan så samtidig fortælle, at min kastrat pige kun er kastrat fordi opdrætteren var vedholden. Jeg ville have en fertil pige til opdræt, men opdrætter fastholdte. at hun ikke ville lukke katten ud som fertil. I dag forstår jeg det, men det gjorde jeg ikke dengang jeg forelskede mig i hende og i forvejen havde brugt ca. 1½ år på at søge info.

Selvom jeg ikke kunne “få” hende som fertil, så endte hun alligevel her hos mig - og det har jeg aldrg fortrudt. Min kastratpige er mit hjertebarn (The Queen) og hun har lært mig, at man skal skynde sig langsomt :slight_smile:

Så jeg takker min mentor - og gør det ofte - for at hun ikke solgte mig mit hjertebarn som fertil:-) Men ikke alle er så heldige, at have sådan en mentor lige ved hånden.

Knus Gitte

Tersa har stor viden og erfaring og kan bestemt kopiers.

Tankevækkende er det når jeg så ser på hvad jeg selv har oplevet når jeg har købt avlskat. 3 har fungeret efter hensigten 3 viste sig at være ubrugelige af forskellige årsager. De 3 sidste blev ikke, som min nuværende avlshan som jeg ikke ville være foruden, valgt fordi jeg på nettet mødte en killing som bare var den helt rigtige. Opdrætteren en mega døgnflue med 2 eller 3 kuld på bagen. Havde jeg brugt Teresas indfaldsvinkel til kommende avlskat at opdrætteren skal være kendt og udstille havde mit opdræt set helt anderledes ud idag. Opdrætterne af de 3 ubrugelige har jeg kendt i mange år og eller de udstiller ofte.

Alt er ikke sort eller hvidt.

Som ny opdrætter kan du godt være heldig at forelske dig i den rigtige og som erfaren få valgt forkert.

[QUOTE=Babette;579312]Tersa har stor viden og erfaring og kan bestemt kopiers.

Tankevækkende er det når jeg så ser på hvad jeg selv har oplevet når jeg har købt avlskat. 3 har fungeret efter hensigten 3 viste sig at være ubrugelige af forskellige årsager.
[/QUOTE]

Krista, jeg ved med sikkerhed, at du ikke er den eneste der er blevet “skuffet” over indkøb af avlskatte. Der kan aldrig følge en 100% garanti med i købet af avlsdyr - nogen gange ender det desværre med skuffelse, men det må så opvejes af de gange hvor man oplever succes. Sådan er opdræt…på godt og ondt :slight_smile:

Knus Gitte

Jeg vil da også sige, at vi taler jo om levende væsener her. Og uanset hvor meget man forsøger at sikre sig, så kan man hverken som køber ELLER som sælger give nogen 100% garanti.
Ikke mindst når man køber killinger til avl. Der kan ske så meget - en killing kan ændre sig meget og måske udvikle fejl der gør den uegnet til avl.
Eller der kan opstå sygdom som gør at katten ikke kan bruges i avl eller måske døer før man får brugt den i avl.

Sådan er livet og netop når det gælder levende væsener så kan ingen give garantier og ind imellem går tingene bare ikke som man ønsker, forventer eller planlægger.

Teresa