Hvorfor flere racer sammen?

Katte Generel snak om katte
#1

I med flere racer: Hvorfor har I flere forskellige racer sammen?

Leger lige børn ikke bedst?

Mit spørgsmål er et næsten kopi af et, som en bruger stillede mig i en anden tråd. Jeg tænker over ting, som folk spørger mig om, og vil derfor gerne høre, hvad I andre kattefolk mener.

Jeg har to MCO og to huskatte - jeg synes ikke, at de er vildt forskellige i temperament, de tilpasser sig miljøet og dagligdagen herhjemme og hinanden og der er 140 m2 plus løbegård, så de ser ikke hinanden konstant. Desuden tilbringer jeg tid med dem og aktivere, og jeg har forsøgt at udvælge dyr, som passer sammen rent mentalt. Det mener jeg er lykkes, og jeg synes derfor ikke, at det er så meget et spørgsmål om racer som om individer.

Men måske har jeg bare været heldig…?

Tara og Nanoq er samme race, men de minder da ikke om hinanden som sådan i temperament…

Årsagen er, at jeg har drømt om en siameser i fire år, nu bor jeg så jeg kan - endelig, og så overvejer jeg sådan en i 2009. Men nu bliver jeg da helt i tvivl om lige børn leger bedst og om jeg bevæger mig for langt væk fra “normen” herhjemme med det valg… Jeg havde regnet med at kunne vælge et individ, som passer ind med hjælp fra en kvalificeret opdrætter.

Hvad med jer - har I flere racer? Og hvorfor kan det gå?
Jeg vil meget gerne høre jeres erfaringer.

Jeg tog ikke brugerens spørgsmål som en kritik, men jeg overvejer altid nøje før jeg tager et dyr ind - det er for mig en beslutning for livet at elske en kat mere og ikke noget, som jeg bare gør.

Derfor håber jeg, at I med flere racer vil dele ud:-)

MVH

#2

ikke fordi jeg har så megen erfaring med det, men der hvor vi købte Thor fra der havde de både abbysinier og NFO’er :slight_smile:

Spurgte også da jeg synes det var en sjov kombi. Men der fungerede det rigtig godt, abbysinierne virkede som gode legekammerater til kilingerne og det virkede i det hele taget som om de alle kom godt ud af det -pote

#3

Vi har da flere racer for at lære de forskellige typer at kende. Nu har vi prøvet huskatte, briter, somali og MCO. Alle er lige skønne og har hver deres karakteristika.
De næste ville jeg gerne skulle være en anden race. Men det er tidligst når Somalierne er væk og måske en af de sorte. MEN Claus har katteallergi, dog ikke overfor de sorte MCO, så han siger det skal være sådan nogle igen. For det er jo SÅ skønt for ham, at han kan nusse med dem, for det kan han ikke med Somalierne

#4

Vi har fået en ABY fordi vores Cooner skulle slankes :stuck_out_tongue:
Problemet er så bare det er ABY’en der har tilpasset sig -LOL
Og dem vi fik ham af har fået en MCO fra os og ja det er så blevet til en turbo-model… Så katte er ud fra disse to tilfælde ret gode til at tilpasse sig en flok de bliver sat ind i, men er jo nok som med mennesker og arbejdspladser osv :?

Men ok der er generelt ikke den store forskel på de to racer i deres sind og psyke - de går super godt i spænd sammen -thumbs

Har også omplaceret en voksen MCO til nogle ABY kastrater og der bor vist også en eler to SIA/ORI - det er så ABY og MCO der leger mest sammen, men ingen ballade-thumbs

#5

Huskattene herhjemme er meget aktive og elsker at putte tæt.
De to MCOer er også aktive katte, men lidt tungere i optrækket og så er de jo to år. Men det sjove er, at de også er begyndt at sove i ske både med killingerne og hinanden.

Det er en af grundene til, at jeg nu mener, at den rette siam kunne gå ind herhjemme og trives med det. Jeg har talt med nogle opdrættere af racen og de ser ikke noget problem med en enkel siam. De siger faktisk, at jeg skal forvente at min siam nok vil blive mere rolig og magelig end normalen pga de andre kattes sind:-)

Så ja som en arbejdsplads:-)

MVH

#6

Men som killing er de VILDE. Som de to jeg har nu:-))))

#7

Tror jeg de fleste killinger er-høhø

#8

Ja især MCO haha ALT foregår i løb:-)))))

#9

Jeg har burmesere og huskat- og de passer egentligt ikke specielt godt sammen. I hvert fald er min husmis ikke sådan en bunke-putter som burmeserene, og langt fra så aktiv -tihi. Men når humøret er til det, kan de nu sagtens tage nogle gevaldige legeture. Jeg tror umiddelbart burmeseren passer bedst med en anden slim-fit aktiv race, nok vigtigst er det at de er sociale og vil ligge i klump - det er et vigtigt element i mine burmeseres liv.

#10

Tja… jeg har jo huskat/NFO-blanding, Racerene NFO og en enkelt skingrende skør Aby.

Første kat vi anskaffede, var på den måde de fleste får kat… nemlig fra en kollega, hvis hunkat var taget på herresjov.
Vi havde ingen intentioner om at få flere katte - og en selvstændig huskat passede perfekt i vores hjem!
(Husk nu, når I læser følgende at dette ligger ca 15 år tilbage - og at man bliver klogere med tiden!)
Lidt efter lidt, fik jeg lyst til at få killinger på Saga… Jeg ville nemlig gerne have to katte - og med det hystriske møgkræ, Saga havde udviklet sig til, var vi enige om, at det nok ikke ville gå med en killing/kat udefra - men måske med en killing? Vi fik en aftale i stand med Arnold, en utroligt flot striber - og så ville Saga alligevel ikke!
Nå, pengene var små og selv om vi havde skudt alle tanker om Sagakillinger ud af hovedet, blev hun ikke neutraliseret… herregud, P-piller var både billigere og meget let at give…
Saga spyttede p-pillen ud en dag i februar måned, samme år som hun fyldte 5 år om sommeren! Hun blev parret uden vores vidende - og da killingerne kom, var vi ikke i tvivl om at det var den store hvide NFO(lignende) hankat, der var killingernes far!
Tiden var sandelig anderledes dengang!!! Af Sagas kuld måtte vi nemlig indse, at vi blev nødt til at beholde begge de to semilanghårede killinger (idag var de sikkert de første som var blevet solgt!)…
Især den ene killing var meget forskellig fra huskatte - ikke kun pgr dens lange pels, men dens udseende og temperament adskilte den tydeligt fra dens kuldbror og især(!) dens mor! Faktisk lignede den mest af alt kattene ude på “Øen” i Norge!
Jeg begyndte at læse lidt om den her Norske skovkat… og måtte til sidt indse at Tamlin måske nok havde en sort korthåret dansk huskat som mor - men ellers var han en NFO, med alle NFO’ens træk…
Tamlin blev kørt ihjel, da han var ca 1½ år… Tjalfe var ved at sørge sig ihjel- og vi købte derfor Aske, renracet NFO, fordi jeg ville have en kat med samme temperament som Tamlin… Livet med racekatte var begyndt! :slight_smile:

Flere år senere fik et nødråb fra en fjern bekendt… hun havde en lille Abyssinierpige på knapt et år, der blev tæsket af hendes tre andre katte… om vi kunne hjælpe?
Hun var blevet henvist til os af kattens oprindelige fodervært, som vidste at vi havde en blød plet for katten, at vi havde en stabil, velfungerende Bande bestående af hankastrater (Saga var flyttet for sig selv i vores annex) - og at jeg drømte om en abyssinier.
Lille Namacoola flyttede ind… OH Boy om ikke hun flyttede ind!!!
Hun var ALT, hvad jeg havde drømt om… simpelthen alt!
Hvad ingen af os havde forestillet os, var at Aby’en ville være racen for Jan!!! Han nød at arbejde med Lillepigen - først for at gøre hende tryg, men siden bare fordi det var SJOVT!
Desværre viste det sig at Namacoolas strinten ikke skyldtes et adfærdsproblem (det kunne vi have arbejdet med!), men at hun havde en hormonel forstyrrelse, der betød at hun var som en fertil hunkat i næsten konstant løb :frowning: At sige, at hun strintede, ville være en underdrivelse! Efter 4½ år stank vores hjem som havde vi fertil hankat!!! Og vi opgav… Lillepigen flyttede til sin gamle fodervært, hvor hun skulle leve et liv som selskabskat for dennes hankatte - i en kælder, der ville være indrettet til at tåle p*s, og med udgang til stor delvist indhegnet have!
Det siger sig selv, at man ofte ringer og spørger, hvordan ens kat har det, når den må omplaceres på de betingelser… og alle med en smule indfølelse, kunne høre, hvor meget især Jan savnede at have Namacoola - hendes skøre indfald og hendes kælne personlighed. Jeg og en opdrætterveninde lavede derfor en ægte rævekage - og vupti… Jan havde igen en abyssinier, endnu skørere, endnu mere fjollet, mindst lige så kærlig som den han havde måtte lade flytte!
Denne gang tænkte jeg mig faktisk om!!! Den lille ny havde en af de sødeste, venligste personligheder, jeg endnu har oplevet hos en kat! Ingen dominante træk eller usikkerhed, men masser af selvtillid og selvbevidsthed, uforfærdet er et ord man også kunne brug…
Og så passede hun fantastisk til resten af Banden! Hendes livlighed kunne få afløb gennem leg med de ældre katte + Dise og alle syntes om hende, fordi hun med sin væremåde ikke repræsenterede nogen trussel…

Nu bor her så to skovsere, en blanding og en abyssinier… det fungerer fint!
Desværre er vores drenge ved at komme op i alderen og vi er derfor igang med at se os om, hvor deres afløsere skal købes…
Jan drømmer om en MCO… Får vi fat i den helt rigtige, så vil det være så fint! En livlig (helst) dreng, med gå-på-mod…
Jeg drømmer om en sort Orientaler… Om det bliver til nogen engang, ved jeg endnu ikke!
hvis - ja, så skal det være en ldit roligere kat tror jeg… for godt nok vil vi stadig have en aby - men hun vil være halvgammel og måske ikke så villig til at tonse rundt med en fjollet ung Ori… Men måske Jans MCO så vil synes det er skægt?

Tiden må vise, hvad og hvordan… men denne gang har vi da i det mindste erfaring og lidt mere tanke på hvad vi vil have… eller rettere… Hvad der passer til Banden :slight_smile:

#11

Kære Helle…-wehuu
Vi har halvt af hver.
Maine cooner og norske skovkatte.

Det er tilfældigt for os.

Bortset fra, at vi har 3 cooner med samme far.
Det er ikke tilfældigt -forelsket -forelsket

Coonerne følger os overalt;
det gør skovkattene ikke -
og dog Cykelmyggen stikker sin lille næse i alt -forelsket
og deltager i alt.

De ligner “måske” hinanden meget.
Men jeg kunne da godt forestille mig andre racer;
som jeg ville være vild med.
Ja…jo…formentlig de fleste.

Jeg har selv et fleksibelt sind.
I 100år havde jeg huskatte.
De var også over-dejlige. -forelsket

Kærlige julehilsner
Mona

#12

en opdrætter jeg kender fik engang den ide hun vill opdrætte chokolade (ikke FIFe godkendt aby’er). Som sagt så gjort. Det gik ikke - hendes andre aby’er moppede fejlfarven, mener den var lavet på burmeser.

#13

Gud-) Nej Abbyer er altså også frække:-)

Jeg tror ikke, at jeg ville turde sætte en aby sammen med mine:-) Den ville æde dem:-)

Men JEG elsker dem :slight_smile: De ligner små “hjorte-ræve-unger”:slight_smile:

#14

Altså jeg havde KOR, da jeg mødte NP, som havde RUS og BRI - det var de første tre racer:lol: Så er der kommet en huskat til siden:ok: De eneste, der er “udenfor”, er RUS - de kan ikke lide KOR.
mvh Camilla

#15

[QUOTE=lenschow;83698]Gud-) Nej Abbyer er altså også frække:-)

Jeg tror ikke, at jeg ville turde sætte en aby sammen med mine:-) Den ville æde dem:-)

Men JEG elsker dem :slight_smile: De ligner små “hjorte-ræve-unger”:-)[/QUOTE]

De går glimerende sammen med flere forskelliger racer - også MCO. Aby’en har ikkke noget problem så længe den bestemmer - og det gør den

#16

Er ret enig med dig ud fra jeg egentlig ikke kender ret mange ABY’er -tihi Men om de liiige bestemmer ved jeg nu ikke…men ok vi har også en dreng der er coonificieret -LOL havde nok været noget anderledes med en hunkat vil jeg tro :? Ved det ikke egentlig…han har endnu ikke lagt sig ud med hankattene her og prøver bestemt ikke på at tage styringen, men måske fordi han ved de bare ligger sig på ham -LOL-LOL

#17

Det er da fordi han ikke behøver det - så hvorfor slås:-) Og ja han er nok som solist blevet miljøskadet:-)

#18

INGEN herhjemme sætter sig op mod Aske!!! heldigvis…
Og han er ved at oplære sin afløser… skovkatten Leo :slight_smile:

#19

Her er osse flere racer… Maine Coon, de dejlige bamser, godmodige væsner… så er der skovkatte, de dejlige opfindsomme katte… så er der en birma, den lille puttegøj… og så er der en huskat, der tror den bestemmer det hele
De lære af hianden…
og så er der jo lige Klunte min border/collie…

Jeg har haft en Siameser, det gik fint overhovedet ingen problemer…
siameserne fik jeg, fordi jeg synes den er n meget smuk kat, men osse lidt for kluntes skyld, for de andre dovendyr, gad ikke altid Kluntes leg, og de forstod ikke altid, hvad det var hun ville… og siameseren er jo en klog kat så den ville passe godt til min Klunte… De to havde osse et godt forhold… men siamenseren døde desværre alt for tidligt, og jeg har ikke fået en ny…

Men det er nu osse ok, for Klunte er ikke helt ung mere…

#20

Vi har så pt. kun Maine Coon, men kunne da sagtens forestille mig igen at få en husmis eller en anden drømmerace. Jeg ville dog gøre meget for at undersøge om sindene passede sammen - og tempoet - alternativt få to af samme race, så de har hinanden :slight_smile:

Men igen hvert individ i en race er jo også unik - jeg kunne sagtens forestille sig nogle racer blive stressede over en som vores Rocky, der er en rigtig lille bølle uden viden om sin størrelse og kræfter -tihi