Hvorfor flere racer sammen?

Vi har jo så huskat, somali og birma.
Huskat: vil jeg aldrig undvære, det er det jeg er vokset op med og jeg elsker de rigtige huskatte - ikke de der blandingskatte.
somali og birma: fordi jeg ikke kunne bestemme mig for hvilken race jeg helst ville have :smiley:
På et tidspunkt ude i fremtiden når jeg ikke har alle mine nuværende missere og et større hus og flere penge :stuck_out_tongue: kunne jeg også rigtig godt tænke mig en brite…nok formentlig en sølvblotched
Jeg ved ikke om lige børn leger bedst. Altså ingen af mine katte er bunkekatte bortset fra Frigg og Freja engang imellem, men de er jo også søstre. Det er jo svært at sige om det ville være anderledes hvis de alle var samme race :slight_smile:
Men hvis vi lige holder Daisy udenfor, så tolererer de alle hinanden og leger sammen…så tror de har det fint nok selvom de er så forskellige

Den der med at lige børn leger bedst…
I princippet er jeg helt enig - og jeg råer da også ofte folk til ikke at anskaffe sig Siam/Ori + aby sammen med fx perser eller brite…
Der er enorm forskel på racernes temperament og væremåde… og det vil i mine øjne fx være synd for en siam at bo sammen med en flok briter, som ikke gider at putte… eller en perser sammen med en flok livlige aby’er!

Når det så er sagt, så mener jeg faktisk at det vigtigste er at se ordentligt på den flok, man lige nu og her har… mangler der noget?.. hvordan er deres relationer?.. Aktivitetsniveau?.. osv osv.

Jeg kan som eksempel give de overvejelser, vi var igennem herhjemme for nogle måneder siden…
På et andet forum poster en veninde billeder af sine perserkillinger. De fleste, som kender mig, ved at perser bare ikke lige er en race, som jeg ser det fantastiske i - og dette gælder naturligvis også min veninde! Derfor bliver hun da også en anelse overrasket, da min kommentar går på at killingerne på billederne er Søde… det har jeg godt nok aldrig før sagt om nogen af hendes killinger!
Ugen efter kommer endnu en omgang billeder - og igen en rosende kommentar fra mig.
Nu får jeg en mail fra min veninde… hvad mener jeg dog??? Jeg svarer meget vagt at den ene ser sød ud… Min veninde lykkes at blive siddende på stolen uden at falde besvimet om! :slight_smile:
Der går endnu et par uger… og så er det ved at blive for meget for mig! Jeg må erkende at jeg aldeles uventet har forelsket mig dybt og inderligt i en kat, som jeg faktisk ikke kan lide pgr dens race :smiley: Så jeg ringer til min veninde og får en laaaaaaang snak om killingen og dens temperament (om kræet er showegnet, pris og den slags taler vi overhovedet ikke om!)… Jo, jo - det lille glimt, som jeg hele tiden har ment at kunne se i killingens øjne, stemmer overens med hvad min veninde fortæller mig! pokkers Jeg skal sgutte have en rød perser!!! De er grimme og kedelige og ikke noget for mig! :slight_smile:
Det kommer så vidt, at jeg faktisk tager på besøg hos min veninde (vi bor i hver sin del af DK!) udelukkende med det formål at se nærmere på ham den lille dejlige… Vel vidende at, hvis jeg kan se forskel på ham og hans ene kuldbror, så vil jeg have et problem og især da, hvis han virkelig lever op til mine fornemmelser og min venindes beskrivelser!
Han levede i høj grad op til alt… jeg har sjældent set så stor forskel på en enkelt killing i et kuld og så dens søskende (Havde det været en aby havde han hængt i loftet - 5 uger gammel!!! Nu nøjedes han med at forsøge sig som udbryderkonge fra løbegården! At hænge ca 50 cm over jordniveau, er da ikke noget at snakke om!!!)
Nå… hjemme kiggede jeg finanserne igennem - der var penge på kontoen pokkers så røg den undskyldning!
Alt i alt… jeg var fuldt ud i stand til at købe en perser, som ganske sikkert ville passe til resten af Banden!!!

Hvorfor gjorde jeg det så ikke?

Jo… Fordi vores drenge er ved at blive halvgamle… fordi Tjalfe ikke har fortjent, at skulle leve sit otium med en livlig hankilling/ungkat… fordi vi nu ENDELIG har RO herhjemme efter nogle turbulente år… fordi vi ikke ønsker at opleve alt det bøvl igen… fordi vi ikke er indstillet på endnu engang at skulle zoneopdele huset, hvis der igen bliver problemer i flokken… fordi vi ganske enkelt valgte at tage hensyn til de dyr vi allerede har!

Han er heldigvis blevet hjemme hos min veninde, hvor han skal lave smukke (nå, ja - det er jo persere, de kan da være lidt pæne :wink: ) killinger til hende…

Men føj - hvor gør det stadig ondt, at tænke på, at Brian kunne have været min!!!

Min dejlige Brian kan ses hos www.perligems.dk under hans stamtavlenavn Red de Long

Åh han er sød Ann:-)

Helt enig i dine vurderinger - eller måden du gør det på. Det er det samme her.

Jeg troede aldrig jeg kunne sætte en siam sammen med Nanoq. Så mistede vi Nemo-skatten - og Nanoq liver op i en sådan grad, at de små får på lampen, han er stærk og frejdig og - ja som den kat jeg hentede i sin tid.

Nemos smerter har påvirket ham i så høj grad, at han selv blev inaktiv sammen med Nemo og tilsyneladende mere “pylret”. Han bed endda mig en dag… pga stress.

Og nu! Nemo er væk - Nanoq kan SAGTENS rumme en siam.

Det var en yderst positiv overraskelse midt i sorgen over Nemo.

Men det skal være det rette individ… ikke bare den første og bedste - og kan jeg ikke finde det individ inden de andre bliver for store - så er der ingen siam til Helle:-)

Så jeg gør nogle af de samme overvejelser som dig Ann.

MVH

Hov linket til den søde fyr du fortæller om virker ikk…

Der manglede et “s”… har rettet :slight_smile:

Tjaaa…hvorfor have flere racer? Jeg havde 2 briter og Milo den yngste havde et energiforbrug der var noget ud over det sædvanlige, og Magnus (den gamle dreng) gad ikke det der vilde leg og masen rundt. Milo fik jo konstateret HD og dyrlægen anbefalede at han fik så meget motion som muligt for at opbygge så meget muskelmasse i bagpartiet som muligt. Da jeg sidste år stod med den besked, og at dyrlægen ikke kunne sige om Milo ikke ville få et fuldt og langt liv, besluttede jeg mig for at få en kat mere. Linda havde fortalt mig at hun havde en dejlig BUR dreng, og jeg vendte det MANGE gange. Jeg tog op og besøgte dem, og ja…så var jeg solgt. Lille flyttede ind, og jeg har aldrig set Milo så glad. Han adopterede Lille og de to var bong kammerater. Som tiden gik og Milo blev lidt mere sovende, fulgte Lille med ned i tempo. De to var bare ganske særligt gode venner, og idag knuser det mit hjerte i tusind stykker når Lille sidder og kalder og kalder på sin Milo. Milo er rejst over regnbuebroen, og der har været mange tanker i spil omkring hvad jeg nu gør. Mette som jeg købte Milo hos, havde et kuld som jeg lidt spændt havde ventet på, så da tilbudet om at få Luffe kom, sprang jeg til. Lille får om 2 uger igen en ny brite legekammerat, og jeg håber så inderligt at de to kan blive lige så gode venner som ham og Milo var.
Jeg vil ikke udelukke at der kommer en BUR mere ind på et tidspunkt, men nu tager jeg det stille og roligt, og glæder mig over at jeg kan se frem til en noget mere harmonisk flok end den jeg står med lige pt.

haha Ann hvor er det en herlig fortælling om den røde perser - jeg sad og forestillede mig den skønneste mis, nærmest helt med glorie omkring sig og helt eventyr agtig - så scroller jeg ned til det sidste ord; Brian, der måtte jeg sgu trække på smile båndet:rofl:

Men til trådens emne.

Jeg synes min “flok” på 3 fungerer udemærket, ikke optimalt.

Jeg har perserpigen som er den yngste, så har jeg mco wannabe’en som er mellemste i gruppen og til sidste mco / colourpointen som er ældst.

De kan alle 3 sove sammen og vaske hinanden - men drengemissen som er den ældste han kan godt skabe intriger i gruppen.

Lige nu ved jeg ikke hvad der helt præcist mangler, eller om der mangler noget i det hele taget. Jo katte mangler der altid-høhø

Min ønske til gruppen - udfra hvilken race jeg pt kunne tænke mig, og det er en brite eller en mco dreng.

Om det ville kunne gå -tja, så skulle det nok være en af hver i princippet.
En mco så min wannabe har en at tonse rundt med, og en brite som kan hygge med perserpigen.
Sådan ser det i hvert fald ud i mit hovede lige nu-tihi

Han hedder faktisk Brian idag… Navnet fik han af min mand, da jeg i forsøget på at få en eller anden til at sige blankt fra overfor en perser, viste billeder af kuldet… Da jeg kom til billederne af ham den lille kom det fuldstændigt overraskende “Han ligner en BRIAN!!!”
Kommentarerne om resten af killingerne lader vi bare være… okay :slight_smile:
(Jans generelle mening om perserracen gengives IKKE herinde af hensyn til perserejere -tihi)

Vi har lige fået julekort fra Brian… Jans bemærkning: Ih hvor er han blevet stor og fin… johhhh Brian kunne/kan et eller andet :smiley:

Jeg synes det virker som et nedsættende spørgsmål…hvis man nu godt kan lide flere forskellige racer, hvorfor så ikke…?
Det minder mig lidt om hvordan meneskeracerne blev omtalt før i tiden hvor ens nabo bestent ikke havde anden etnisk baggrund en man selv…ved godt det er en hård sammenligning, men i bund og grund er det jo sådan det er…

Persere var heller ikke min race, indtil jeg faldt over Tequila-love

Hun er bare min lille bøf-forelsket

Den er godt nok kær, dog synes jeg ikke at persere er kønne, men denne ene lille klump har da CHARME for vildt sss
Snorker den når den sover?det lyder så sjovt…

[quote=Ronja;84073]Jeg synes det virker som et nedsættende spørgsmål…hvis man nu godt kan lide flere forskellige racer, hvorfor så ikke…?
Det minder mig lidt om hvordan meneskeracerne blev omtalt før i tiden hvor ens nabo bestent ikke havde anden etnisk baggrund en man selv…ved godt det er en hård sammenligning, men i bund og grund er det jo sådan det er…[/quote]

Tænk… den slags er det SIDSTE jeg tænker på, når talen er om dyreracer!
Jeg tværtimod glæder mig over at der findes så mange racer, at alle har mulighed for at få lige det de søger i en kat! :slight_smile:
Når jeg taler om fx Persere eller Briter, så ved jeg bare at det ikke er racer for mig!
Perseren pgr dens udseende, pelspleje og temperament… briten pgr dens temperament.
Deri ligger bestemt ikke en nedvurdering af kattene - men nok snarere en erkendelse af HVAD det er JEG søger…
Jeg har aby, fordi jeg synes den er sjov… en veninde ville blive vanvittig af stress, hvis hun boede sammen med sådan et kræ. Hun har til gengæld persere og nyder dem, mens jeg er ved at kede mig til døde over dem…

Hvad er der galt i det?

Nøjagtig ligesom at jeg helt bevidst har valgt min hund udfra dens racetypiske egenskaber… at jeg så også synes den er utroligt smuk, er i den sammenhæng totalt ligegyldigt!
jeg påtænker faktisk at begynde at opdrætte en hunderace, som jeg faktisk mener er utroligt grim - men jeg er faldet så helt og aldeles for racens temperament og øvrige egenskaber, at jeg gerne vil lægge en del tid, kræfter og økonomi i at opdrætte den.

Hvis det er dyre-racisme at erkende, at man bare ikke lige er til katte som svinger sig i lysekronen eller fungerer bedst som levende sofapuder eller skal have pelsen lagt i rette folder dagligt… jamen så er jeg dyre-racist … og endda stolt af det! :wink:

Spørgsmålet hed "Hvorfor flere racer sammen? " og jeg siger bare at den måde det er stillet på virker som om personen er “modstander” af at man har flere slags katte sammen, og det virker i mine øjne forkert…hvis man er så “kræsen” at ma kun ønsker 1 race så er det noget andet…

Jeg kan nu heller ikke finde det negative i det oprindelige indlæg…
Som jeg ser det, er der tale om videbegærlighed. Og den slags får man kun opfyldt ved at spørge.
Og så er et indlægs overskrift nogle gange temmelig begrænset - så megen plads er der heller ikke til at spørge fyldestgårende :slight_smile: Det må komme nede i selve indlægget…

Jeg ville faktisk ikke have noget problem med at sætte en aby ind til en flok som din, Helle - eller en anden af samme slags.
Der hvor problemerne opstår er, hvis man fx har 1 aby og 1 perser sammen, så abyen kommer til at kede sig. En aby vil ikke kede sig hos dig eller andre steder, hvor man har 3+ katte.

Ronja - Det gør overskriften måske. Men som en siger så er den slags jo begrænset. Så snart man læser hele start-indlægget sidder man jo med et helt andet indtryk :slight_smile:

[QUOTE=Ronja;84073]Jeg synes det virker som et nedsættende spørgsmål…hvis man nu godt kan lide flere forskellige racer, hvorfor så ikke…?
Det minder mig lidt om hvordan meneskeracerne blev omtalt før i tiden hvor ens nabo bestent ikke havde anden etnisk baggrund en man selv…ved godt det er en hård sammenligning, men i bund og grund er det jo sådan det er…[/QUOTE]

Arggh… Jeg er nu ikke racist eller noget pga dette harmløse spørgsmål hahahahha

Helt ærlig…

[QUOTE=Vivi_Fletcher;84129]Jeg ville faktisk ikke have noget problem med at sætte en aby ind til en flok som din, Helle - eller en anden af samme slags.
Der hvor problemerne opstår er, hvis man fx har 1 aby og 1 perser sammen, så abyen kommer til at kede sig. En aby vil ikke kede sig hos dig eller andre steder, hvor man har 3+ katte.[/QUOTE]

Tak Vivi:-)

Jeg tænker på om årsagen er det samme, som siamopdrætter beroliger mig med:
Aktiv kat opsøger aktiv kat for at være aktiv - når aktiv kat bliver doven og træt, så opsøger doven og træt kat rolig kat for at putte der… Jeg skal derfor iflg opdrættere af racen ikke være urolig for om en siam fx vil mobbe en sensitiv kat som Nanoq.

Den vil til gengæld fordele sin opmærksomhed og lyst til gøremål mellem de forskellige individer der er - vilde lege med dem, der vil det og putte med dem der vil det.

De de siger er nemlig, som Vivi, at fordelen ved at der er tre styk i forvejen vil betyde, at siam vil gå fint ind i flokken. Havde der kun været Nanoq og en siam - så! :slight_smile:

Men den kombination kunne jeg heller aldrig selv have fundet på - det ville være synd for begge katte - og mig:-)

MVH

Nu er mit efternavn godt nok tysk men jeg lover, at jeg ikke hælder til “den side” :-)))

Synes du skal læse dette indlæg, for hvad det er Ronja - mig, der gerne vil vide mere om flere racer sammen og sikre mig bedst mulig inden jeg træffer et valg om endnu et dyr i mit hjem - endda et lidt specielt et af slagsen:-)

Grunden til, at jeg spørger en del er, at jeg nødig vil stå i den situation at skulle levere en misling retur pga at jeg gør fejlvalg:-)

Ikke fordi der er tale om racisme eller racerenhed-fanatisme:-) Det er jo et katteforum det her…

:slight_smile:

MVH

[quote=lenschow;84502]Tak Vivi:-)

Jeg tænker på om årsagen er det samme, som siamopdrætter beroliger mig med:
Aktiv kat opsøger aktiv kat for at være aktiv - når aktiv kat bliver doven og træt, så opsøger doven og træt kat rolig kat for at putte der… Jeg skal derfor iflg opdrættere af racen ikke være urolig for om en siam fx vil mobbe en sensitiv kat som Nanoq.

Den vil til gengæld fordele sin opmærksomhed og lyst til gøremål mellem de forskellige individer der er - vilde lege med dem, der vil det og putte med dem der vil det.

De de siger er nemlig, som Vivi, at fordelen ved at der er tre styk i forvejen vil betyde, at siam vil gå fint ind i flokken. Havde der kun været Nanoq og en siam - så! :slight_smile:

Men den kombination kunne jeg heller aldrig selv have fundet på - det ville være synd for begge katte - og mig:-)

MVH[/quote]

Jeg er selvfølgelig ikke Vivi… men det der kan jeg da alligevel svare på…

Ting er en aktiv kat… hun er ikke i stand til at gå, hvis hun i stedet kan løbe… og løber helst ikke, hvis hun kan styrte afsted! :slight_smile:
Hun er fjollet og legesyg, pjatter løs… og vil så gerne lege med resten af Banden!
Hele Tings leg tager vel et par timer…

Herhjemme kalder vi det, at hun er ved at slide skovserne op - en af gangen -LOL
Drengene gider hende ikke rigtig… dvs Aske kan sagtens tage et par ture med hende, men det der tåbelige rææææsen frem og tilbage uden at det ender op i en ordentlig slåsseleg, gider han ikke i længere tid. Når han når sin grænse, lægger han sig som regel øverst i klatremiljøet, hvor han nemt kan skubbe Ting væk, hvis hun vil fortsætte sin leg.
Leo vil gerne lege tøselege… det’ sjawt!!! og de to kan bruge megen tid på at løbe rem og tilbage efter hinanden - bare fordi! Men Leo er en skovkat! Hun er en aktiv pige, der kan lide at fjolle, men hun har ikke abyens utrættelige energi… så når hun ikke gider mere, søger hun som regel ind i sin flet hule, hvorfra hun let kan skubbe Ting væk… Ting går videre - og forsøger sig for 117ende gang med Tjalfe. Såden en gang i måneden lykkes det hende nemlig at få ham med på en leg i ca 3 - 4 minutter (det er FEDT at lege med Onkel Tjalfe!!!), men når han så ikke gider mere, lægger han sig i sofaen, hvorfra han let kan skubbe Ting væk… Tings næste projekt er en af hundene - allerhelst Nanna, fordi hun kan overtales til at styrte rundt i fangeleg (Dise er dåååm - hun hyrder og er lidt for hurtig til at forudse Tings bevægelsesretninger -tihi )…

Når Ting endelig er kørt træt… så finder man en lang blød sheltiepels at grave sig godt ind i. Uhmmmmm… Middagslur!