Hvorfor skal det være så svært at være den man er?

Off topic Hyggesnak
#1

En anden tråd om homoseksuelles ret til adoption, er drejet ind på hvorfor folk er homoseksuelle.

Jeg kunne godt tænke mig en debat om hvorfor det skal være så svært at være den man er i dagens Danmark.

Vi lever i en verden med krig og sult, mennesker der forfølges pågrund af deres ideologi det være sig religiøst, politisk eller seksuelt. Ozonlaget er i fare, vi får genmanipuleret og giftsprøjtet mad, vores børn bliver tidligere kønsmoden pga. parabener osv osv osv.

Trods de store emner intresserer vi os i Danmark mere for om kvinder bør bære burqa, om arrangeret ægteskaber og folks seksuelle “udskejelser”, herunder “svingerklubber”, “utroskab”, “homoseksualitet”, rygning mv…
Ting som ikke vedkommer andre end dem der er involveret bliver livligt diskutteret i medierne og blandt menig mand.

Er det virklig blev en trend at man skal have en mening om alt og nok især blande sig i alt?

Jeg er i mine egne øjne en fuldstændig “normal” kvinde i min bedste alder men min levevis har hele mit voksenliv vagt undren hos total fremmede mennesker og livligt spurgt ind til og diskutteret - og det forstår jeg ærlig talt ikke.

Tager vi snakke om det at få børn. så valget om at få børn jo dybt egoistisk uanset hvem vi er.

Valgtet af partner udspringer vel af kærlighed uanset køn, etnisitet, religiøsitet.

Hvornår er det at mit valg bliver andres ret til indblanding og fordømmelse?

#2

Jeg kan sagtens følge dig, det var bedre der blev gjort nod ved de store ting i verden end om hvem man er.
Jeg mærker det selv, jeg er underlig fordi jeg har 4 katte, ingen kæreste og gerne vil opdrætte og havde en kat mere.
Særligt det sidste høre jeg for.
Vil du ha’ en kat mere? Har du ikke katte nok?
Så siger jeg, hvem er det lige det skulle være nok for?
Som regl ingen komentar til det.

#3

Jeg er tit og ofte blevet spurgt hvorfor jeg dog har fravalgt at få børn.

Når jeg så svarer at man ikke fravælger børn - man vælger dem da til, så bliver de fleste mundlamme.

Eller som den gang jeg fik en emsig kone til at klappe i da hun spurgte om vi ikke snart skulle have nogle børn.
Jeg svarede igen ved at spørge om hun ikke snart skulle tabe sig.
Det var et mindst lidt så personligt spørgsmål.

Altså, hvad f**** bilder sådan en sig ind?
Tænk hvis det nu var vores største ønske var at få børn - og vi så ikke kunne?

#4

[quote=Mai;347686]
Hvornår er det at mit valg bliver andres ret til indblanding og fordømmelse?[/quote]

Klogere kan det ikke udtrykkes…:hjerte: -love

Menneske kæmp for din ret til at være dig.

#5

Jeg er fuldstændigt holdningsløs overfor det med homo-adoption :tihi: jeg har nemlig meget aktivt fravalgt yngel :høhø: kan hilse at omkring de 37 stopper folk med at spørge hvorfor og vælger bare at føle medlidenhed.

Men jeg spørger altså tit, synes det er bedre at gå til hestens hoved og få svar end at løbe med en halv vind, det er ligegyldigt om det er homo-relateret, en i kørestol eller en vegetar, for mig er alle 3 lige mystiske.

#6

Selv har jeg det sådan, at jeg siger hurra for mangfoldigheden. I min verden må måden at være på og at leve på vel være helt ok, når blot man ikke skader andre derved.

#7

[quote=Petrine;347706]Jeg er fuldstændigt holdningsløs overfor det med homo-adoption :tihi: jeg har nemlig meget aktivt fravalgt yngel :høhø: kan hilse at omkring de 37 stopper folk med at spørge hvorfor og vælger bare at føle medlidenhed.

Men jeg spørger altså tit, synes det er bedre at gå til hestens hoved og få svar end at løbe med en halv vind, det er ligegyldigt om det er homo-relateret, en i kørestol eller en vegetar, for mig er alle 3 lige mystiske.[/quote]

Jeg slap først, da jeg ramte de 40…så gik de over til at mene, at jeg nok ikke havde fået nogle fordi jeg ikke kunne og det var da synd for mig:tihi:…at man ikke ønsker at få børn er åbenbart ualmindelig svært at forstå for ‘almindelige’ mennesker…jeg ved ikke hvor tit jeg har hørt, at det da er alle kvinders drøm at få børn…ikke denne kvinde, jeg vil hellere ha’ en kat:hjerte:…behøver jeg at nævne, at de fleste finder mig en smule unormal:yah:

#8

Så håber jeg at jeg også slipper snart - og får en kat mere :stuck_out_tongue:

#9

Det gør du:rock:…og det gør du:tihi:…venter Missebarnet ikke mislinger:?

#10

Flertallets
tyranni…:sshh:

#11

Jeg findet det intressant - Blandt andet igennem dialog, debat og samtale udvikler og udvider man andre menneskers holdning.

At stille direkte personlige spørgsmål til folk jeg ikke kender, ville jeg ikke… Men jeg har da spurgt mine venner om forskellige valg de har taget - det er jo netop med til at udvide min horisont.

Nu har jeg jo også en masse bekendte som er homoseksuelle, og vi har tit talt om det - det ville være fuldstændig unaturligt for mig ikke at lære mine venners holdninger at kende og lære deres baggrund for deres valg at kende.

Som jeg skrev i tråden om homoseksuelle og adoption, er det heller aldrig noget jeg ville begive mig ud i en politisk debat omkring - det er ikke noget jeg har en brændende følelse for…

Men synes bestemt det er en fordel med dialog og debat i samfundet - også om små emner! :slight_smile:

#12

Det håber jeg - det håber jeg og det håber jeg :kryds:

#13

Danskerne er et sjovt folkefærd.

Vi blander os når “nogen” gør noget vi ikke selv ville gøre - på det meget overordnede plan.

Når det er “tæt på” har de fleste af os berøringsangst.

Men det er da også lettere, at tage konflikterne med dem man ikke behøver se i øjnene samtidig.

#14

ja jeg har valgt børn fra grundet mit arvelige handikap. Det synes jeg er den mest ansvarlige ting at gøre i mit tilfælde.

Men jeg kan da godt blive ærgelig over det, da jeg drømte om en stor familie da jeg var yngre.

Det er da også lidt hårdt at se mere eller mindre alle dem jeg gik i klasser med i folkeskolen blive gift og få børn til højre og venstre.

Det er jo lidt de usagte krav til os. At vi skal blive gift og få børn. Kernefamilien.

#15

Ja, mit svar på spørgsmålet “skal I så have børn/vil du gerne have børn?” er "Nej, jeg vil ikke have børn" - hvortil jeg så altid får den der nedladende “Ja ja, bare vent til du bliver 30”. Ja, jeg skal nok vente til jeg bliver 30, men jeg kan altså kun svare dig som jeg har det nu - og ikke som jeg har det om 4-5 år. Jeg kan nemlig ikke spå om fremtiden! :argh:

-engel-engel-engel-engel-engel

#16

Debatten om børn kender jeg alt for godt.

Har en veninde der sammen med sin mand har valgt adoption, til stor undren for det betragtes som det “næst bedste”, når nu de selv kan få børn. :besvimer:

En anden veninde har sammen med manden bevidst fravalgt at få børn, af den simple grund at de ikke har et behov for eller ønske om at få børn. Ja de er jo nærmest “unormale”. :sshh:

Så er der mig som dybt egoistisk har fået to børn uden at vælge faderen til:uha:

Jeg har som sådan ikke noget imod at folk spørger, men det undre mig at fordi jeg har boede sammen med en etnisk mand der var 8 år yngere end mig, mente folk åbenbart at det var i orden at træde ind over min privatsfære og stillet de mærkligste spørgsmål.

Så som:

“Skal du så gå med tørklæde?” - selv om de med egne øjne kunne se at jeg ikke bar tørklæde.

“Underkuer og banker han dig så?”

Det værste jeg har været udsat for var da en total fremmede kvinde spurgte mig om det var rigtig det hun hørte om “størrelsen” hos sydlandske mænd. - Et er at hun kunne få sig til at spørge, noget andet er at hun rent faktisk forventede et svar, se det er mig en gåde!

Altså havde min mand heddet Ib og havde lyst hår og blå øjne vil man jo ALDRIG spørge mig om de ting, med mindre vi havde en tæt relation. Det virker som om at hvis man træder uden for “normalitetsbegrebet” er man “lovligt vildt” og det kan jeg slet slet ikke forholde mig til.

#17

[quote=Mai;347686]En anden tråd om homoseksuelles ret til adoption, er drejet ind på hvorfor folk er homoseksuelle.

Jeg kunne godt tænke mig en debat om hvorfor det skal være så svært at være den man er i dagens Danmark.

Vi lever i en verden med krig og sult, mennesker der forfølges pågrund af deres ideologi det være sig religiøst, politisk eller seksuelt. Ozonlaget er i fare, vi får genmanipuleret og giftsprøjtet mad, vores børn bliver tidligere kønsmoden pga. parabener osv osv osv.

Trods de store emner intresserer vi os i Danmark mere for om kvinder bør bære burqa, om arrangeret ægteskaber og folks seksuelle “udskejelser”, herunder “svingerklubber”, “utroskab”, “homoseksualitet”, rygning mv…
Ting som ikke vedkommer andre end dem der er involveret bliver livligt diskutteret i medierne og blandt menig mand.

Er det virklig blev en trend at man skal have en mening om alt og nok især blande sig i alt?

Nu er det mig der har oprettet tråden, du henviser til.
Nu er jeg ikke særlig trendy, bare ganske nysgerrig, jeg synes det er lærerigt at høre andres mening, det sætter det hele lidt perspektiv.
At tråden har taget en drejning. Jamen det gør de tit og det er vel også helt i orden. Det vil jeg ikke sidde som dommer for.
Jeg kunne ikke drømme om, at blande mig i hvordan andre vælger at leve deres liv.
Og det står jo alle frit for om de har lyst til at deltage eller ej og hvad tråde man evt. har lyst til at oprette herinde.

Jeg er i mine egne øjne en fuldstændig “normal” kvinde i min bedste alder men min levevis har hele mit voksenliv vagt undren hos total fremmede mennesker og livligt spurgt ind til og diskutteret - og det forstår jeg ærlig talt ikke.

Tager vi snakke om det at få børn. så valget om at få børn jo dybt egoistisk uanset hvem vi er.

Valgtet af partner udspringer vel af kærlighed uanset køn, etnisitet, religiøsitet.

Hvornår er det at mit valg bliver andres ret til indblanding og fordømmelse?[/quote]

Igen har jeg ikke skrevet tråden med henblik, på hverken indblanding eller fordømmelse

#18

Jeg tror, at det kræver mod at være den, man er i Danmark - især hvis man
adskiller sig fra, hvad der opfattes som det normale. Jo flere der tør stå
frem og fortælle, hvordan de lever anderledes, des mere kæmper de
“normale” for at fastholde gamle mønstre. Det anderledes opfattes som en
trussel mod det eksisterende, og ikke som en udvikling eller en gevinst i
form af et samfund med rummelighed og plads til mangfoldighed.

Med hensyn til de store emner som krig, sult, forfølgelse af folkeslag osv.,
som du nævner, så tror jeg, at rigtig mange har svært ved at forholde sig
til det, fordi det foregår så langt væk fra andedammen, at det ikke rigtig er
nærværende.

Derfor er det tusinde gange lettere at have en holdning til rygelov og
burkaer, som folk konfronteres med i det daglige - og måske er bange for.

[quote=Mai;347686]
Jeg er i mine egne øjne en fuldstændig “normal” kvinde i min bedste alder men min levevis har hele mit voksenliv vagt undren hos total fremmede mennesker og livligt spurgt ind til og diskutteret - og det forstår jeg ærlig talt ikke.

Tager vi snakke om det at få børn. så valget om at få børn jo dybt egoistisk uanset hvem vi er.

Valgtet af partner udspringer vel af kærlighed uanset køn, etnisitet, religiøsitet.

Hvornår er det at mit valg bliver andres ret til indblanding og fordømmelse?[/quote]

Først vil jeg gerne sige, at jeg helt overordnet mener, at ingen har ret til
at blande sig i og fordømme de valg, vi hver især tager i vores liv, men jeg
mener også, at der er en forskel på at blande sig og på at være
interesseret i andre mennesker.

En dybfølt interesse udspringer som regel af, at vi holder af, er nysgerrige
eller måske bekymrede. Og hvis man ikke spørger, får man heller ikke svar

  • men der er selvfølgelig en grænse, som ikke skal overskrides, for så er
    det lige præcis, at det bliver indblandende i stedet for involverende.

Det handler om at behandle hinanden med respekt og at respektere, at vi
ikke alle har samme indstilling til livets forhold. At fordømme andre er på
ingen måde konstruktivt, man får ikke andet ud af det, end at fremhæve
sine egne fortræffeligheder, fordi fordømmelse foretages ved at vurdere
andre ud fra, hvad, man selv mener, er det rigtige.

#19

Sådan har jeg bestemt heller ikke opfattet din tråd!

Jeg er da ked af hvis du har fået det indtryk at jeg mener dette.

Din tråd satte blot nogle tanker i gang hos mig, og for ikke at “forplumre” din tråd som jo oprindelig handlede om for/imod homoseksuelles ret til at adopterede, valgte jeg at oprette en ny tråd i forlængelse af din.

#20

det er sjovt du skriver det Mai, for jeg oplever også mange af den slags meget personlige spørgsmål…

fakta er :
jeg er gift med en polak
jeg styrer al økonomi
jeg er selvstændig OG
jeg fylder 30 næste gang…

:doh: det kan give anledning til myriader af stupise kombinationer omkring fordrukne polakker som skal forsørges, som slå deres koner eller i bedste fald vil holde dem hjemme ved kødgryderne + hvad der ikke kommer af “nå du er nok en af de der karriere piger der ikke kan få børn til at passe ind i drømmen”

det er godt nok ikke småting folk kan få ud af de 4 faktuelle ting… jeg forbløffes

men det der svar “skal du ikke snart tabe dig” er GENIALT… for det sætter virkelig tingene i perspektiv på laveste fællesnævner… det er virkelig brilliant…

så kan de lære det kan de…

og jo - man burde holde fokus på de problemer der ligger hos os som samfund… men det er så uendelig meget lettere at sætte fokus på andres problemer for så føler man sig jo selv lidt bedre…

hvorfor skulle der ellers være så mange (også herinde fra) der jubler hver gang en af de unge mødre eller paradise hotel deltagerne gør noget ekstra tåbeligt…

men det er udelukkende set fra my point of view :slight_smile: