Hvorfor

Dette er ikke en tråd rettet mod nogen, bare en generel undring.

Hvorfor når der kommer småfolk i familien kan man ikke mere have sin kat, jeg forstår slet ikke at man rent prioriteringsmæssigt, vælger at sortere dem fra?
Hvis man har valgt at få husdyr, må man vel også have gjort sig nogle tanker længere ude i fremtiden om familieforøgelse? Jeg synes i hvert fald, det er en mærkelig måde at behandle dyrene på. De er jo ikke underholdningsgenstande, som kan smides ned i kassen, når legen er forbi. Jeg er selv af den opfattelse, at børn kun har sundt af at lære at omgåes dyr og lære at de små kræ, skal behandles nænsomt og med omsorg. Det er et ansvar vi har når vi får dem, og børnene lærer derved også hvordan man skal agere i forhold til at at anskaffe sig dyr.

Det er iøvrigt bevist at børn der vokser op med dyr fra de er født er mindre allergiske. Og så lærer de ansvar og hensyn.

Tror også det er sundt for børn, at omgås dyr, men husker da fint ramaskriget fra sundhedsplejesken, da Kimmy var baby.

Han ville nok udvikle allergi osv. Har altid ment, at det var omvendt- hvis barnet lever i et helt klinisk rent miljø- uden så meget som et katte- eller hundehår, så tror jeg allergien nemt kan komme, når barnet så endelig møder en hund/ kat.

Anyway- for mange er det nok også en situation, hvor de pludseligt finder dyrene uoverskuelige- egentlig lidt latterligt, for den beslutning bliver jo ofte truffet allerede i graviditeten, hvor mor altså er mere træt end normalt, men energien kommer jo igen, når man har født…

[quote=Kaja;227062]Dette er ikke en tråd rettet mod nogen, bare en generel undring.

Hvorfor når der kommer småfolk i familien kan man ikke mere have sin kat, jeg forstår slet ikke at man rent prioriteringsmæssigt, vælger at sortere dem fra?
Hvis man har valgt at få husdyr, må man vel også have gjort sig nogle tanker længere ude i fremtiden om familieforøgelse? Jeg synes i hvert fald, det er en mærkelig måde at behandle dyrene på. De er jo ikke underholdningsgenstande, som kan smides ned i kassen, når legen er forbi. Jeg er selv af den opfattelse, at børn kun har sundt af at lære at omgåes dyr og lære at de små kræ, skal behandles nænsomt og med omsorg. Det er et ansvar vi har når vi får dem, og børnene lærer derved også hvordan man skal agere i forhold til at at anskaffe sig dyr.[/quote]

Nu ved jeg ikk om den her har noget med mit indlæg om jeg skal af med mine katte at gøre eftersom jeg lige har fået en baby for nylig, men vil da lige tilføje at det ikk er pga babyen at vi ikke kan have kattene mere…

Kan desværre ikk svare på dit spørgsmål, da jeg også havde glædet mig til min søn skulle vokse op med dyr ligesom jeg selv har gjort…

Ja mine børn er osse vokset op med kat, og med den viden at blev de allergiske, ja så blev de (ungerne) bortadopteret :stuck_out_tongue:

I dag er det mine børnebørn, der alle vokser op med dyr, og jeg er af den overbevisning at det er noget af det bedste man kan gøre for sine unger, det at lade dem vokse op med dyr.

Den gang måtte jeg osse stå model til “kløgtige” læger og jordmødre og mit kontante svar til dem var, at hvis det var så farligt med katte og babyer sammen, så måtte jeg hellere få en abort, det lukkede gerne munden på dem :rock:

Og så er der de (meget få) familier, hvor barnets allergi kommer som et virkeligt chok…
Havde et vennepar, der i en ruf måtte finde hjem til to katte, en hund, fire marsvin og tre ørkenrotter, da det viste sig at Baby var ved at blive kvalt pgr sin allergi…
Det tog godt en uge… derefter endnu en uges total rengøring og udluftning, og rengøring og maling og rengøring… og så kunne Baby endelig komme hjem og bo…

Idag er barnet vokset fra en del af sine allergier - reagerer kun overfor kat og marsvin… men det er til gengæld stadig så voldsomt, at hun aldrig har været på besøg hos os!

[quote=BitterSweet;227072]Nu ved jeg ikk om den her har noget med mit indlæg om jeg skal af med mine katte at gøre eftersom jeg lige har fået en baby for nylig, men vil da lige tilføje at det ikk er pga babyen at vi ikke kan have kattene mere…

Kan desværre ikk svare på dit spørgsmål, da jeg også havde glædet mig til min søn skulle vokse op med dyr ligesom jeg selv har gjort…[/quote]

Jeg skrev jo netop det ikke var rettet mod nogen.
Men som bruger på flere katteforum , ser jeg gang på gang , at det er dyrene som trækker det korteste strå , især er det oftest katten der må forlade hjemmet.

[quote=Kaja;227081]Jeg skrev jo netop det ikke var rettet mod nogen.
Men som bruger på flere katteforum , ser jeg gang på gang , at det er dyrene som trækker det korteste strå , især er det oftest katten der må forlade hjemmet.[/quote]

Okay jeg spørg også bare, for det kunne jo være…
Men hvem sku det ellers være som trak det korteste strå? Babyen eller hva?

[quote=BitterSweet;227082]Okay jeg spørg også bare, for det kunne jo være…
Men hvem sku det ellers være som trak det korteste strå? Babyen eller hva?[/quote]

I min verden handler det ikke om hvem der trækker det korteste strå. Men hvem det er som har det overordnet ansvar for at alle i hjemmet hvad enten det er børn eller dyr kan gå op i en større enhed. Hvis man har gjort sig nogle tanker om at man er parat til at stifte familie, må man også have gjort sig nogle tanker om rammerne dertil. Jeg mener ikke dyrene, skal skubbes ud af vagten, fordi man nu kun har overskud til at realisere sig selv som mor eller far. Dyrene var jo tilsyneladende fine nok at være i besiddelse af INDEN man valgte at få børn.
Det var som sagt ikke for at støde nogle at jeg lavede tråden, jeg forstår bare ikke mentaliteten bag.

[quote=Marianne H;227074]Ja mine børn er osse vokset op med kat, og med den viden at blev de allergiske, ja så blev de (ungerne) bortadopteret :stuck_out_tongue:

[/quote]

Det var osse mit standardsvar til dem der spurgte (dengang jeg ventede min første): Hvad så med katten når barnet kommer ??
Mit svar: Hvis det viser sig at jeg ikke kan have begge dele, så må jeg skille mig af med ungen :rock:
Vi har haft både katte og kaniner mens ungerne var små og jeg kan ikke se problemet :?

Jeg kan meget tydeligt mærke på de børn, der besøger os, om de er vokset op med dyr - og det er også klart mærkbart, om de har respekten for at behandle dyr ordenligt (det hænger nemlig ikke nødvendigvis sammen med det første).

Det er klart, at alle kan komme i den situation, at ens børn bliver allergiske eller noget i den stil, men det er jo ikke dem, der er tale om, for dem forstår vi nok alle.

Det er dem, der skiller sig af med dyrene inden barnet kommer - og altså dermed inden det overhovedet viser sig at være et problem.
Ofte tror jeg de oprindeligt valgte dyrene som pseudobørn - og når det rigtige barn så kommer til veje, har de ikke brug for dyrene længere.

[quote=Vivi_Fletcher;227098]Jeg kan meget tydeligt mærke på de børn, der besøger os, om de er vokset op med dyr - og det er også klart mærkbart, om de har respekten for at behandle dyr ordenligt (det hænger nemlig ikke nødvendigvis sammen med det første).

Det er klart, at alle kan komme i den situation, at ens børn bliver allergiske eller noget i den stil, men det er jo ikke dem, der er tale om, for dem forstår vi nok alle.

Det er dem, der skiller sig af med dyrene inden barnet kommer - og altså dermed inden det overhovedet viser sig at være et problem.
Ofte tror jeg de oprindeligt valgte dyrene som pseudobørn - og når det rigtige barn så kommer til veje, har de ikke brug for dyrene længere.[/quote]

:tak: :tak:

Enig… desværre…

Jeg har to katte, der bestemt ikke er børne"venlige". Den ene er sky, den anden knuselsker børn, men tisser i dyner og kræver altså, at dørene er lukkede og låst. Ingen af delene er praktiske med børn. Nu har jeg heller ikke nogen børn og kan altså sagtens dele hjem med mine to små kræ uden problemer. Hvis der engang kommer børn - må vi tage den derfra. Til den tid har kattene boet her i nogle år (gode år, håber jeg, at de synes :-)), og HVIS det bliver et problem til den tid, synes jeg da ikke, at der er nogen, der kan tage de gode år fra hverken mig eller kattene.

Man kan jo også spørge sig selv, hvad alternativerne er for en sky kat (startede herhjemme med at bo fire uger bag køkkenskabet uden at jeg så den) og en urenlig kat? Hvor mange ville have haft dem? Hvor mange ville have givet dem en chance? Ja, herinde ved jeg, at der findes mange mennesker med store guldhjerter, som har tid og tålmodighed, men sådan er det ikke alle steder. Billy kom hjem fra sit første hjem og blev forsøgt omplaceret til et nyt hjem, hvor de fik at vide, at han var urenlig - og alligevel lod de døren stå åben til dynen og leverede ham tilbage til avler, da han sked i den. Sådan fungerer det altså ikke her! Og jeg ved godt, at det ikke er sikkert, at mine to tossede kræ skal videre, hvis, når og engang, at det måske bliver et problem med børn eller hvis det bliver et problem med andre ting - men indtil da er det altså mine, og jeg tager mig af dem, så godt jeg kan, i så lang tid som jeg kan. :slight_smile:

mvh. tina

Og forresten: Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hvis min sky kat render rundt med panik i øjnene, fordi der er børn, der bumler ned ad trappen, og hvis min piskat tisser i dynerne, fordi børnene glemmer at lukke og låse dørene - så er det altså ikke børnene, der bliver bortadopteret…

mvh. tina

[quote=taina;227123]Jeg har to katte, der bestemt ikke er børne"venlige". Den ene er sky, den anden knuselsker børn, men tisser i dyner og kræver altså, at dørene er lukkede og låst. Ingen af delene er praktiske med børn. Nu har jeg heller ikke nogen børn og kan altså sagtens dele hjem med mine to små kræ uden problemer. Hvis der engang kommer børn - må vi tage den derfra. Til den tid har kattene boet her i nogle år (gode år, håber jeg, at de synes :-)), og HVIS det bliver et problem til den tid, synes jeg da ikke, at der er nogen, der kan tage de gode år fra hverken mig eller kattene.

Man kan jo også spørge sig selv, hvad alternativerne er for en sky kat (startede herhjemme med at bo fire uger bag køkkenskabet uden at jeg så den) og en urenlig kat? Hvor mange ville have haft dem? Hvor mange ville have givet dem en chance? Ja, herinde ved jeg, at der findes mange mennesker med store guldhjerter, som har tid og tålmodighed, men sådan er det ikke alle steder. Billy kom hjem fra sit første hjem og blev forsøgt omplaceret til et nyt hjem, hvor de fik at vide, at han var urenlig - og alligevel lod de døren stå åben til dynen og leverede ham tilbage til avler, da han sked i den. Sådan fungerer det altså ikke her! Og jeg ved godt, at det ikke er sikkert, at mine to tossede kræ skal videre, hvis, når og engang, at det måske bliver et problem med børn eller hvis det bliver et problem med andre ting - men indtil da er det altså mine, og jeg tager mig af dem, så godt jeg kan, i så lang tid som jeg kan. :slight_smile:

mvh. tina[/quote]

[quote=taina;227124]Og forresten: Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hvis min sky kat render rundt med panik i øjnene, fordi der er børn, der bumler ned ad trappen, og hvis min piskat tisser i dynerne, fordi børnene glemmer at lukke og låse dørene - så er det altså ikke børnene, der bliver bortadopteret…

mvh. tina[/quote]
Det kan være Helle Lenschow kan hjælpe dig med dine kattes problemer. :slight_smile:

Selv er jeg vokset op med dyr, hund katte og hvad der ellers lige kom indenfor dørerne af fugle og fisk.
Mine børn er vokset op med katte, fugle og fisk, til trods for min eks, der er landmand, ikke brød sig om dyr.
Det har så gjort, at mine unger idag, eller ihvertfald to af dem har katte. De har alle lært at omgåes dyr og behandle dem med respekt og kærlighed.
Min yngste søn ønsker sig inderligt en kat, men må ikke have dyr der hvor de bor nu, men så snart de flytter i noget dyrevenligt, går jagten ind på en allergivenlig kat.
Sønnike har høfeber og krydsreagerer på kat.
Alle burde have lov til at holde dyr både unge og gamle mennesker.

Knus Elin

Signe, nu er det faktisk ikke et ret stort problem. Piskatten er blevet kureret for urinvejsbøvl, så fysisk er han ok, og jeg er psykisk ok, når bare døren til soveværelset er låst. Og nu har jeg ikke børn, der bumler, så den sky kat er overvejende tryg og rolig. Men jeg har skam luret på Helle, som er lige præcis sådan en, jeg vil hive fat i, hvis jeg synes, det er nødvendigt :slight_smile:

Det var mere for at beskrive mine overvejelser, hvis der en dag kom børn med lige præcis de katte, som jeg nu har… For der kan jo være andre ting end lige allergi eller frygten for allergi, der spiller ind, når man vælger kattene fra, når der kommer børn :slight_smile:

mvh. tina

Spændende tråd:).

Jeg er selv blevet mor til to dejlige drenge for 3 måneder siden - alle i min familie sagde dengang: “Så skal I vel af med kattene?”. Og nej, jeg skal ikke af med mine dejlige katte eller mine dejlige drenge;). Vi har indrettet vores hjem, så at det passer godt til os alle - kattene har fået store løbegårde og et stort rum - derudover så kommer kattene indenfor på skift. Dette fungerer godt for os alle!

Jeg tror nogengange, at det handler om at se muligheder frem for begrænsninger - desværre tror jeg (lige som mange af jer andre har skrevet,) at kattene er en erstatning indtil barnet kommer.

Mange hilsner fra
Louise

Jeg har vokset op med masser af dyr og se bare hvor godt det er gået mig…

:slight_smile:

hihi

Nå det var ikke verdens bedste reklame!

Undskyld kunne ikke nære mig:-)

Jeg er vokset op med masser af dyr og helt ærlig - det berigede en barndom, der ellers på andre områder var følelsesmæssig fattig pga misbrug i familien. Min hest lærte mig om ansvarlighed, dyrene lærte mig om kærlighed, kattene mig om selvstændighed, hundene mig om det sociale og aflivningerne og sygdommene hos dyrene lærte mig at der findes ting, som jeg ikke kan kontrollere.

Dyrene lærte mig om empati.

Vor Herrebevares (hvis man tror på Ham:-)) - jeg er jo en ren Mowgli (staves? Ham fra junglebogen) - haha:-)
Der kan man bare se.

Der har naturligvis været mennesker i mit liv også, som betød en masse, men mine minder om dyrene overskygger faktisk.

Jeg ved ikke, hvor jeg havde været, hvis ikke min mor havde haft et så stort hjerte for dyr og katte i særdeleshed. Hun har lært mig så meget og det samme har dyrene.

Alle børn burde have den oplevelse.

KH

Jeg er helt enig i at man påtager sig et ansvar når man anskaffer sig et dyr :slight_smile:

Men det er jo de færreste mennesker der kan spå ind i fremtiden, og hvis man ikke magter både at have børn og have dyr, så må man vælge, og kan man virkelig forvente at folk så venter 10-15 år med at få børn ?

Jeg har aldrig skaffet mig af med et dyr, men jeg kender ikke fremtiden, så måske kan jeg også blive nød til at vælge lige pludselig :slight_smile:

Men nej dyr er ikke legetøj, og skal ikke behandles sådan, men man er nu nød til at se realistisk på verden.