Hvorfor

Jeg er enig - jeg har anskaffet mig alle mine dyr for at beholde dem evigt, men da flokke er dynamiske så kan nogle komme til at skulle flytte. Det skete med Leonardo og det skete med Maggie.

Jeg har desuden en drøm om at flytte til udlandet og bo - gør jeg det - så skal de naturligvis med:-)

Der er stor forskel på ting, som jeg selv vælger, og ting som jeg er magtesløs over for ifht mine elskede dyr. Men alle valg som jeg træffer, dem træffer jeg altid ud af kærlighed.

Det samme med de, der er aflivet pga sygdomme - Nemo fx - kunne måske have været opereret - men med 6 mdr i bur bagefter og ingen garanti for et smertefrit liv, så takkede jeg nej på hans vegne. Det trak tænder ud.

Eller min elskede gamle hund Ace, som besøger mig næste lørdag og stortrives i sit nye kattefire hjem - der går ikke EN DAG hvor jeg ikke savner den hund… Han var simpelthen min ven.

Så det at tage ansvar er mere end at beholde alle dyr for evigt…

MVH

Jeg er også vokset op med hunde, katte, fugle, fisk, skildpadder (Sump, hihi), kanin, marsvin og dværghamstre. Jeg ville ikke bytte det for noget som helst, trods smerten ved at stå og måtte sige farvel til et elsket kræ hos dyrlægen. Det er en ting, jeg tager med i overvejelserne, inden jeg anskaffer et familiemedlem.
At være vokset op med dyr er en gave, en enestående chance for at lære at omgås andre med respekt.

Jeg skal ikke have børn og derfor bliver det ikke et problem med de nuværende dyr, vi har.

Hvis der kommer børn på visit her i huset, får de at vide, at kattene bor her, at de besøgende træder ind på kattens enemærker og derfor skal kattene lige se dem an, inden de måske vil kæle.
En af mine rigtig gode venner var her en dag og Thomas sad oppe på sofaryggen og så meget legesyg ud, så jeg advarede min ven om, at han måske ville få et vip med lappen, hvortil han svarer, at så vil han bare slå igen :uha: Var målløs, det kommer fra en, der selv er opvokset med katte. (Bare lige et eksempel på, at man ikke nødvendigvis ved hvordan man agerer omkring en kat, selvom man er opvokset med dyr)

Jeg har den holdning, at man ikke skal opgive på forhånd, man bliver nødt til at give det en chance, når man ikke aner hvad resultatet kan blive.

puha…det var en svær en.

Jeg er selv for nyligt blevet mor, hun var ikke planlagt men nu var hun der og jeg blever ikke yngre og faren er manden i mit liv så vi blev enige om at gennemføre det trods alt.
Jeg er multiallergiker og det er til deles arveligt…jeg har læst og læst og læst lidt mere for at kunne få det hele til at gå op i en større enhed, ingen røg, ingen tilsætningsstoffer, ingen komækl, og ingen dyr i sovemiljøet osv. og indtil nu har det fungeret upåklageligt…men det er klart at skulle hun få allergi overfor katte så må de desværre flytte.

jeg elsker mine katte og hunden også over alt på jorden…men jeg elsker altså også min datter og hun er altså vigtigst…så kan de få det meget bedre et sted hvor de er ønsket, jeg vil da naturligvis ikke bare smide dem på porten til den første og bedste der henvender sig.

men igen…ingen tegn på allergi og vi går og krydser fingre hver dag :slight_smile:

Det er til dels rigtigt, men hvis barnet har arvelig risiko for at få allergi, så er chancen for at de udvikler allergi større hvis de vokser op med dyr.

Ja, men der er jo ingen, der på forhånd kan sige, om barnet er genetisk betinget for allergi :slight_smile:

Jo til dels kan man, hvis den ene forælder, eller endda dem begge har allergi, så er risikoen for at barnet får allergi stærkt øget :slight_smile:

Og så er det man fraråder at barnet vokser op sammen med dyr.

Ligger der derimod ikke allergi i familien, er der mindre risiko for at barnet udvikler allergi, hvis det vokser op sammen med dyr.

[QUOTE=Lunica;227721]Jo til dels kan man, hvis den ene forælder, eller endda dem begge har allergi, så er risikoen for at barnet får allergi stærkt øget :slight_smile:
[/QUOTE]

Ja, der er en større risiko, men man kan stadig ikke sige om barnet er genetisk disponeret for allergien. :wink:

Ej det er simpelthen ordkløveri, humlen er at risikoen for allergi bliver forstørret MANGE gange, hvis forældrene selv har allergi, og der er et kæledyr i huset.

Og så er det desuden ligegyldigt om forældrene har pollenellergi, pelsdyrsallergi eller andet, risikoen bliver doblet mange gange alligevel.

Hej,

Da jeg for 19 år siden blev gravid, sagde min mor til mig: “nå, men så må du jo holder med det der med kattene!” Jeg kiggede bare på hende, og svarede; “Hvorfor dog det?”

Mine 3 børn på 18, 15 og 6 år er alle vokset op med kattene, og de sidste 3 år også med hunde, og jeg kunne aldrig forestille mig at skille mig af med kattene pga. af børnene. Der skal være plads til alle her. Ind i mellem må kattene og hundene vige for børnene og sommetider må børnene vige for dyrene. Der er sommetider nogle ting som vigtige at gøre i forhold til både det ene og andet, og det vurderer man jo hen af vejen.

Når jeg tager på udstilling glemmer jeg f.eks. alt om at være MOR, og helliger mig kattene.
Og ved vigtige begivenheder i børnenes liv så må jeg nedprioritere kattene og hundene. Men aldrig på bekostning som f.eks. en fødsel, for den er altid vigtig for kattenes (og hundenes) vedkommende.

Da børnene voksede op valgte jeg altid den dagplejer som havde dyr, enten hund eller kat, eller begge dele. Børnene har også været involveret i udstillingen, fødsler, killinger osv. Så hvis mindst ét af mine børn bliver opdrættere af enten hunde eller katte som vil det ikke undre mig, og det vil gøre mig stolt.

Heldigvis har vi ikke en disponering for allergi i min familie, men hvis et af børnene havde udviklet allergi, så ville jeg have fundet en anden måde at være sammen med dyr på. F.eks. ved at blive dommer!

Jeg er så i den lykkelige situation, at jeg aldrig har oplevet venner og familie skille sig af med dyr efter at der er komme familieforøgelse. Når det så er sagt, så indtager børnene helt naturlig pladsen som 1. prioritet i deres liv - Altså skulle der komme helbreds problemer hos børnene pga dyrene - ja, så ville dyrene blive fravalgt.

Uden at jeg elsker mine katte mindre, så må jeg indrømme, at sådan er situationen også her hos os. Mine børn ville ikke skulle lide pga af mine interesser - At jeg så ville være dybt ulykkelig, hvis situationen skulle opstå - Ja, det hersker der slet ingen tvivl om.

jeg må altså tænke mit hvis en forældre kan se sit barns øjne hævet til dobbelt størrelse og er blå om læberne af iltmangel…og man ved det er pga. kattene men alligevel beholder dem.
godt være man er dyreven…meeen der er grænser.

[quote=mette s;227831]jeg må altså tænke mit hvis en forældre kan se sit barns øjne hævet til dobbelt størrelse og er blå om læberne af iltmangel…og man ved det er pga. kattene men alligevel beholder dem.
godt være man er dyreven…meeen der er grænser.[/quote]

Arg… :besvimer: Jeg tror vist tråden har ændret sig til noget jeg helt bestemt ikke ville have med, da jeg startede med min tråd. Hvis ens børn har allergi for dyr el.lign. skal man selvfølgelig IKKE beholde dem. Men som skrevet tidligere, brugte jeg vist heller ikke de situationer som eksempler. Det var en generel undring, håber alle forstår hvad jeg mener med det! :?

:doh:Jeg kan slet ikke forstå at man begynder at ytre sig om allergi m.m., det er sq da indlysende. Min mor havde da heller ikke beholdt misserne, hvis min bror eller jeg spruttede og sprøjtede af allergi og ikke kunne få vejret men tværtimod lignede et par badeballoner. :uha:

Hvis jeg mærker rigtig godt efter, så må jeg indrømme, at jeg godt kan
sætte mig ind i dem, der ikke magter kattene, når de først har fået børn -surrender

Jeg har altid haft katte, og kattene var at betegne som vores børn, og jeg
kunne på ingen måde sætte mig ind i, at det ville ændre sig, når jeg
engang selv fik børn.

Men da jeg så stod der med mine små tvillingepiger, så betød kattene
pludselig ikke helt det samme for mig mere, som de havde gjort i de 11 og
12 år, jeg havde haft dem. Jeg kunne ikke stille noget op med den følelse,
den kom bare ud af det blå, og jeg ville have forsvoret, at jeg nogensinde
ville kunne få det sådan.

Jeg kunne så ikke drømme om at skille mig af med kattene - men jeg må
indrømme, at jeg af og til kiggede på dem og tænkte, at det var synd, at
de ikke fik helt den samme opmærksomhed, som før børnene kom.

Heldigvis var der plads til både børn og katte i vores liv - og de katte, vi
har i dag, har samme status som de katte, vi havde, før vi fik børn :slight_smile:

[quote=Lunica;227766]

Og så er det desuden ligegyldigt om forældrene har pollenellergi, pelsdyrsallergi eller andet, risikoen bliver doblet mange gange alligevel.[/quote]

Jeg har allergi- dog ikke overfor dyr eller pollen ( er priktestet ) og min mand har høfeber, men ingen af vores børn har noget af det. Vores mellemste har en enkelt gang slået ud over en orkidé, som vi fik sat i tøjet på et fly, men det har været det.

Jeg tror stadig at hvis vi havde skånet børnene for alt, der hed dyr, planter osv. i opvæksten, så er chancen større for, at de havde udviklet allergi, men det er så bare min teori…

Nu er tvillinger sgi også en stor håndfuld, at lægge ud med, så her kan man nok hurtigt føle sig i tidsnød mht. dyrene. :slight_smile:

[quote=Buffy;227858]Jeg har allergi- dog ikke overfor dyr eller pollen ( er priktestet ) og min mand har høfeber, men ingen af vores børn har noget af det. Vores mellemste har en enkelt gang slået ud over en orkidé, som vi fik sat i tøjet på et fly, men det har været det.

Jeg tror stadig at hvis vi havde skånet børnene for alt, der hed dyr, planter osv. i opvæksten, så er chancen større for, at de havde udviklet allergi, men det er så bare min teori…[/quote]

Og den teori er du velkommen til at have :slight_smile:

Jeg vælger bare at læne mig op af de undersøgelser, og studier der er lavet, de gennerelle retninglinier overfor allergier og forebyggelse deraf står til at skulle revurderes herhjemme på grund af de studier andre lande har lavet.

Det minder mig om en annonce jeg faldte over inde på www.vildkat.dk for et stykke tid siden. Der var dette her tåbelige tøsepigebarn som skrev hun skulle af med sin kat da hun ventede barn. Hendes undskyldning var at hun ikke kunne overskue både kat og barn. Hun gjorde meget ud af at fortælle at katten var meget nem at have med at gøre og det var en udekat. Jamen fint nok, så fåes det da heller ikke meget nemmere at have kat. Men alligevel kunne hun altså ikke overskue begge dele. Hun skrev endda hvilken måned hun skulle have barnet og ud fra kattens alder kunne jeg regne ud, at katten var anskaffet EFTER hun var klar over at hun var gravid:doh::doh::doh:

Jeg havde virkelig lyst til at ringe til hende og kalde hende en dum *****.

Grunden til at dette emne gør mig så arrig, er at jeg har set så mange hunde og katte blive vraget som et andet stykke legetøj, når der kommer børn ind i familien. Og det pisser mig virkelig af!!!

Altså - Jeg har det altså sådan at hvis man ikke føler man kan overskue kat/kattene fordi man venter barn/har fået barn/blevet skilt eller whatever og man søger omplacering til kattene, så er det helt ok! Hvis personerne, der har kattene ikke føler overskud til at pleje kattene, så er det da bedre de finder et andet hjem.

Vi andre katte"fjolser" kan jo så i vores stille sind ryste på hovedet, men lige lidt hjælper det! Lysten og overskuddet skal komme fra ejerne af kattene! Derfor hjælper det ikke, at vi prøver at overbevise andre om, at de bare skal se tiden an - Det kan ligge alt for meget stress på usikre personer, så de ikke får lavet en god omplacering - Og ja, her tænker jeg på tråden der kører parallelt med denne, hvor der er en pige, der står med et nyt barn og har lidt svært ved at overskue det hele.

Ja, jeg ved godt vi tænker, først og fremmest, på kattene, men i den anden ende af kattesnoren, står der et menneske, der også skal kunne fungere.

[quote=Lunica;227721]Jo til dels kan man, hvis den ene forælder, eller endda dem begge har allergi, så er risikoen for at barnet får allergi stærkt øget :slight_smile:

Og så er det man fraråder at barnet vokser op sammen med dyr.
[/quote]

Det kommer an på, hvem “man” er - og hvilken type allergi barnet måske/måske ikke er disponeret for. Hvis det er græsallergi, har det absolut intet at sige, at der er dyr i huset. Du kan også være allergisk over for hund uden at være det for kat - og en hundeallergiker, der udsættes for kat, bliver ikke nødvendigvis katteallergiker med tiden.

Allergi er en temmelig kompleks ting, men ja - der er vis form for arvelighed :slight_smile: