Hvorfra kommer lysten?

Katte Generel snak om katte
#1

Hvad er det lige, der er så spændnde ved at opdrætte?
Meget provokerende spørgsmål, for selvfølgelig handler det om interesse for en given race.
Men når man tænker på mængden af opdrætter og især nye opdrættere, så synes jeg bare, der er rigtig mange.
Selv har jeg slet ingen intentioner, synes kastrater er fantasktisk følgesvende i livet. Killinger er selvfølgelig søde, ja direkte uimodståelige!!! Men det er bestemt ikke nok grund for mig til at blive opdrætter.
Faktisk kan jeg ikke lade være med at tænke lidt på, om diverse kattefora er med til at “lokke” til nye opdræt, fordi man gang på gang læser om og ser vidunderlige billeder af kuld :). Nogen gange hører man selvfølgelig også om de svære/triste stunder i opdræt, men det er jo (heldigvis) ikke dem der fylder mest.
Jeg ser ikke på opdræt som et glansbillede, men jeg har ofte på fornemmelsen at andre gør?

Hvad tænker I?
Er kattefora medvirkende til det store boom af nyopstartede opdræt og kuld - og derved det mættede marked. Eller hvorfor er der kommet så mange - jeg mener, man skal jo få lysten og idéen et sted fra?

Selv oplever jeg TIT at blive spurgt af venner og bekendte, om jeg ikke også skal have killinger, som om det er ensbetydende med at have racekatte :S (og underlige ser folk ud, når jeg svarer, at det har jeg absolut ikke planer om!)

#2

Jeg har det ligesom dig Rita - jeg har aldrig haft lyst til at opdrætte.

Killinger er da skønne - men med tanke på, hvor livlig og omkringfarende en enkelt er,
så ved jeg med mig selv, at jeg slet ikke er til et helt kuld.

For slet ikke at tale om flere på én gang.

-what-what-what-what-what

Men dejligt at nogen har lysten.

:wehu::wehu::wehu:

#3

Jeg gør det fordi jeg brænder for racen, hellig birma. Jeg tror ærligt talt at jeg ved at gøre mit ypperste med hver parring, at ved konstant lærer nyt om adfærd, sygdomme etc. kan være med til at bidrage til racens udvikling. Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på nogle problemer, som jeg mener racen lider under og på den måde være med til at at skabe en sundere birma.

Men det er benhårdt arbejde, det kræver at man altid er villig til at neutralisere potentielle avlsdyr, uanset hvor dyre de har været i udgifter, hvis de ikke lever op til ens målsætning. Man får mange hårde ord med på vejen, hvis man er opsøgende på viden for jo mere man ved, jo sværere er det, at opdrætte fornuftigt og moralsk forsvarligt.
Nogen opdrættere praktisere, desværre, en ‘hvad jeg ikke ved, har mine katte ikke ondt af’, og det skader alle racer. :ked: Desværre sælger denne type opdrættere ofte avlskatte til nye, som ikke ved bedre og dermed kommer rigtigt skidt fra start.

Jeg tror sagtens forummer kan være med til at bdrage om ønsket til at opdrætte, men det er jo der, at man som ansvarlig opdrætter må sikre sig at dem man videregiver sit avlsmateriale til, vitterligt forstår hvilket ansvar det er at opdrætte. Pt. advare jeg gerne folk mod at starte birmaopdræt, marked er mættet, der er alt for mange opdrættere og killinger i forhold til aftagere.
Det er helt sikkert mange der har et ‘picture perfect’ ide om fx. birmaopdræt, de ser søde og nuttede ud. Men i virkelighedens verden er hankattene ofte nogle værre strintegøjer og det er en ufatteligt teknisk svær race at opdrætte.

Jeg ville sådan ønske at nogen registrerede opdrættere blev mere forsigtige med at sælge avlsdyr ud, ikke alene saver man den gren over man selv sidder på, men alt for mange bakker heller ikke disse nye opdrættere op. Dermed står du ofte alene og træffer nogle utroligt uhensigtmæssige valg, og sælger ofte videre til helt nye og grønne opdrættere. På den måde står man hurtigt med mange nye opdrættere, der har tæt på 0 viden om racen, at holde kat og alt det andet man bør vide, inden man overhovedet påtænker at opdrætte.

Sorry, dette blev lidt af en smøre, men det er et emne der optager mig meget. :slight_smile:

KH

Sofie

#4

[quote=Rita;261181].
. Er kattefora medvirkende til det store boom af nyopstartede opdræt og kuld - og derved det mættede marked. Eller hvorfor er der kommet så mange - jeg mener, man skal jo få lysten og idéen et sted fra?

!)[/quote]

Det tror jeg faktisk du har helt ret i, at det er sådan.
Men måske det burde være til at finde ud af, hvis der eks. ligger optegnelser et eller andet sted, hvor mange flere opdrættere der er kommet til år for år, og om det hænger nogenlunde sammen med at diverse kattefora er kommet frem på nettet.

Jeg bliver aldrig opdrætter…jeg kunne simpelthen ikke forlige mig med tanken om, at skulle aflevere en killing til andre, for selv om der findes masser af ansvarlige dyreejere, der behandler dyrene ordentligt, så synes jeg desværre også tilsvarende, at en masse ting men læser rundt omkring, især på et konkurrerende forum, er deprimerende læsning i forhold til kattehold og dyrevelfærd, og det ville jeg ikke turde risikere.

#5

Hmm da jeg startede opdræt havde jeg ikke engang en computer, så jeg kan ikke give foraerne skylden -engel-engel

Ungerne og jeg kom på alle udstillinger i rimelig omkreds og jeg faldt pladask for somalien, ja ja jeg faldt for mange katte, mange racer, MEN somalien havde lige DET der ekstra, på det tidspunkt havde vi 3 huskatte, og som ungerne sagde *herregud om der er 3 eller 4 katte gør ingen forskel :klapper::klapper: så vi snakkede længe om det, jeg har altid haft hankastrater og ville rigtig gerne have en hunkat, og med en hunkat var der ikke så langt til at tænke opdræt, så jeg læste lidt om det og om somalien og så var sagen klar, det var det, jeg skulle og med gode garvede opdrættere i “baglommen” startede mit opdræt.

At have en hunkat, at kende hende godt, at følge hende i løbetid, parring og drægtighed, og ikke mindst at sidde at “holde pote” at være med på første parket under fødslen, at følge de små “gremlins” vokse og blive til “rigtige” katte, det er for mig et kæmpe-stort under, så smukt, så lærerigt at jeg slet ikke har ord for det. :wehuu:

#6

[quote=Rita;261181]Faktisk kan jeg ikke lade være med at tænke lidt på, om diverse kattefora er med til at “lokke” til nye opdræt, fordi man gang på gang læser om og ser vidunderlige billeder af kuld :). Nogen gange hører man selvfølgelig også om de svære/triste stunder i opdræt, men det er jo (heldigvis) ikke dem der fylder mest.
Jeg ser ikke på opdræt som et glansbillede, men jeg har ofte på fornemmelsen at andre gør?[/quote]

Det tror jeg du har ret i. Synes jeg kan huske fra Kattegalleriet at en masse unge mennesker netop ville starte med at opdrætte pga alle de rosenrøde historier og søde killingebilleder og også troen på at der var mange penge at tjene.
Har ikke selv haft lyst, udelukkende fordi jeg ikke ville nænne at sælge evt. killinger. Blev tilbudt en Somali hunkat til at opdrætte på i sin tid - Dushara. Men takkede nej af ovennævte grund. :slight_smile:

#7

Jeg kan kun give Sofie ret.

Og i øvrigt et rigtig godt spørgsmål Rita :ok:

Jeg har ofte tænkt over det, og det er meget svært at forklare kernen i at være en opdrættersjæl.

Men hvis jeg skal prøve at beskrive hvad jeg får ud af det, så er det at jeg elsker:

  • at bruge timer på nettet med at suge viden til mig,
  • at studere stamtavler og kombinere det med den viden jeg har om bestemte katte fra billeder, mailinglister, hjemmesider og personlig snak med andre,
  • at stykke de små bidder af information sammen over tid, så man langsomt begynder at lære de forskellige linier at kende,
  • at bruge den viden til at lægge planer for fremtidige kuld og indkøb af nye katte,
  • at sammenholde mine ideer om hvordan racen skal se ud med, hvad andre laver,
  • at bruge timer sammen med andre opdrættere og snakke kattesnak,
  • at hele tiden lære mere om sundhed, adfærd, genetik osv. osv.
  • at planlægge næste kombination af katte og glæde sig til at se killingerne

Og så er der alt det jeg laver sammen med kattene

  • at prøve at have en harmonisk flok hvor alle trives,
  • at lave parringen og glæde sig til killingerne ankommer,
  • at sidde med hunkatten når hun skal føde og tage imod de små nye,
  • at kunne hjælpe hunkat og killing hvis der er brug for det,
  • at hver gang forundres over så hurtigt killingerne vokser,
  • at give killingerne den trygeste og bedste opvækst, så de kan blive sunde og dejlige katte,
  • at aflevere killingerne i deres nye hjem, hvor de allerede inden de flytter ind er højt elskede,
  • at drage et lettelsens suk, når den sidste killing er flyttet og roen falder over huset :slight_smile: Og vide at killingerne har det godt,
  • at ens "moder"hjerte svulmer af stolthed, når nogen synes man har lavet smukke søde “børn”.

Det er så også den sidste del, som kan være hårdt ved at opdrætte. Når noget går galt, eller man føler at alt foregår på kattene præmisser. Fx at strintende hunkatte sætter dagsordenen for hjemmets indretning :S, at alle møbler bærer præg af flere kuld killingers små skarpe kløer, eller når man atter engang må opgive en ferie fordi der lige kom et kuld killinger i vejen.

Men indtil nu har glæderne langt overskygget sorgerne. Og der går sjældent mere end nogle måneder før man igen længes efter næste kuld :inlove:

Hvad er det så, der helt overordnet driver folk der opdrætter? Jeg tror det er en kombination at at være med til at skabe, at ville gøre det bedre og at det munder ud i endnu bedre kæledyr (og for nogen brugs-/produktions dyr). At man kan være med til at udbrede sin glæde og facination ved en bestemt race.

Som jeg ser det, så er der alligevel X antal mennesker der gerne vil have en kat. Ud af dem er der en del der synes at den race jeg opdrætter er den perfekte kat for dem. Og så vil jeg gerne være en der kan tilbyde dem, det tætteste jeg pt. kan komme “den perfekte kat”. Jeg sætter en ære i at “skabe” en kat der er egnet til et langt liv, som et højt elsket medlem i sin nye familie.

#8

Jeg vender lige bøtten på hovedet:-)

Hvad er det der gør det så svært at holde op?

#9

[quote=Lis Dahlstrøm;261276]Jeg vender lige bøtten på hovedet:-)

Hvad er det der gør det så svært at holde op?[/quote]

Du må også gerne selv svare på dit spørgsmål, Lis :slight_smile:

#10

Lis :slight_smile: jeg tror det er en sygdom :slight_smile:

#11

det med at holde op er svært selv om de fleste opdrættere nok tænker på det ind i mellem når ikke alt lige flasker sig, det er jo en livstil at have katte og at have opdræt i flere/mange år…vi må kunne lide vore katte og hverdag…

#12

Sofie og Hotspot har svaret få flot for mig.

At valget faldt på Snowshoe skyldes alene, at der ikke var noget valg. Går det ikke, så kommer her intet opdræt fra mig. Det er den race eller ingen.
Lysten er også at give andre danskere mulighed for at nyde denne katterace - den bør ikke kun være forbeholdt udlandet at nyde.

Vi ser ikke ud til at have ramt et mættet marked - tvært imod. Vores målgruppe ser ud til - set ud fra de henvendelser, jeg har modtaget fra interesserede indtil nu - at være mænd eller folk med hund - det er lidt sjovt faktisk:-)

Og nej det skyldes ikke foras påvirkning at vi opdrætter - eller ikke for mit vedkommende i hvert tilfælde, og jeg tror jeg taler for Elin og Mogens også, når jeg siger, at årsagen er en dyb forelskelse i denne race, som vi ikke kunne glemme og derfor måtte forsøge os med. Vi havde bestemt ikke valgt dette hvis vi kunne have valgt anderledes - SNO er nok et af de sværeste valg vi kunne tage - hvis vi havde haft muligheden for at vælge naturligvis. Mit hjerte valgt for 10 år siden…

Jeg har selv måtte ud og finde oplysninger og mentorer i udlandet, og det har været benhårdt indtil nu. Faktisk bliver det for mit vedkommende ufatteligt meget lettere, når kattene ankommer til DK:-)

Så kan jeg for en tid læne mig lidt - men kun lidt - tilbage og slappe af. Da jeg er den med de bedste engelsk kundskaber har jeg nemlig anvendt oceaner af timer foran min PC og i telefonen for at gøre vores drøm til virkelighed. Til gengæld skal Mogens og Elin så i gang nu - jeg forventer ikke at lave en fis fra oktober og frem - haha (Jeg ved de kan tåle lidt fis de to:-))

Nej helt ærlig - vi fordeler os efter vores kompetencer - og det er en kæmpe glæde af være flere om dette. Hvis man kan finde de rette samarbejdsparternere, så kan jeg kun anbefale denne model, som vi har i Yogini.

Men den kræver at det er personager som Mogens og Elin… og dem findes der desværre ikke mange af. De er af en helt speciel støbning de to - :slight_smile:

MVH Helle