Hvornår er det nok?

Enig -thumbs[/quote]

Enig -thumbs

Enig -thumbs[/quote]

Enig -thumbs[/quote:d8xjagxz]

Enig -thumbs

Samt at ens bolig er stor nok til at rumme et evt større antal misser.

Enig -thumbs

Nu var jeg ret kortfattet i mit første indlæg. Jeg må tilslutte mig flere af jer andre og sige at man skal gøre op med sig selv og beslutte sig for at tage råd til sine dyr.
Jeg har bestemt ikke et større beløb stående på en konto til mine dyr, men derfor tager jeg dem da til dyrlæge når det er krævet alligevel.

Jeg har lige fået opereret min hund for hoftedysplasi og det var bestemt ikke nogen billig omgang at få guld i hoften på ham og jeg er da på SU.

Hvis man er oppe på et større antal dyr vil jeg dog mene at det er fornuftigt at have penge sat til side så man har råd til at behandle et større antal dyr.

Jeg er som sådan også ligeglad med hvad folk fodrer med, jeg har bare MIN holdning til hvad MINE dyr skal fodres med.

At man er 2 personer om at passe 20-30 katte har jeg svært ved at se kan lade sig gøre da hvert individ kræver noget opmærksomhed.

En god debat med familien og en håndsrækning så familien kommer ned på det antal dyr familien magter er i mit hoved den optimale hjælp at give.

Udgangspunkt i dit eksempel: Hvis familien efter der er fjernet nogle dyr, stadig har for mange dyr så må man igang med en dialog med familien og sammen finde frem til det antal dyr der magtes i netop den familie. Drejer det sig om at der er krise og dårlig økonomi så er der vel intet forkert i at give en økonomisk støtte til i det mindste at få dyrene neutraliseret. Herre gud jeg har oplevet MANGE indsamlinger til folk der gav udtryk for at deres dyrlæge regning voksede dem over hovedet, så jeg ser ingen problem i at hjælpe til med neutralisering af dyr.
Hvorfor modarbejde familien hvis man med samarbejde kan komme længere?
At fjerne alle dyrene, ja det er da det optimale, men hvor lang tid tror du der går inden familien har fået sig nogle nye dyr? Er det så ikke bedre at hjælpe familien med at finde frem til hvor mange dyr der magtes og er råd til.
I sidste ende så gavner det dyrene meget mere.

Nej det er ikke ok at holde dyr hvis man ikke har råd, men så er der sørme MANGE der skal have fjernet deres dyr, hvis vi sådan skal være helt ærlige :slight_smile:
Men vi kan ikke tillade os at være dommere over hvem der må holde dyr og hvem der ikke må. Og hvordan skal det afgøres om folk har råd til at holde dyr?
Er det hvis man har 50.000 kr stående konstant på en konto til uforudsete dyrlæge regninger?
Er det hvis man har råd til at fodre med det dyreste foder der findes og købe nye kradstetræer og kurve hver 3. måned?
Er det hvis man har en aftale ved dyrlægen om at man altid kan afdrage dyrlæge regningen som blev meget stor og derfor ikke kunne betales kontant?[/quote]

Enig -thumbs

Jeg mener så afgjort, at enhver har pligt til at gøre sig overvejelser omkring det ansvar, man påtager sig i det øjeblik, man anskaffer sig et kæledyr; uanset om det så er en hest, en kat, en hund, en hamster eller noget helt femte. For nej, det er ikke ok at have dyr, hvis man ikke magter dem. Man må gøre op med sig selv, om man har tid, råd og overskud til at give dyret eller dyrene den optimale omsorg og pleje - har man ikke det, skal man vente med at anskaffe sig et dyr, til man har de fornødne ressourcer. Ingen tvivl om det - man bør altid være klar til at handle i dyrets interesse først og fremmest! :slight_smile:

Men, men, men… med det sagt, så kan ALLE ind imellem komme i en uforudset knibe, hvis flere ting pludselig “ramler” samtidig. Og det uanset hvor godt, man har sat sig ind i sagerne før anskaffelse af dyret/dyrene, og hvor mange ressourcer man som udgangspunkt har haft at give af. Dette er bestemt ikke - i min verden - grundlag for at, at kæledyr skal fjernes, for som regel kan denne slags kniber løses med afdragsordning hos dyrlægen, eller lignende. Tværtimod synes jeg da, det er super, hvis privatpersoner (familie, venner eller lignende) i en sådan situation kan træde til og hjælpe; enten økonomisk eller ved at skabe overblik og måske hjælpe med at få omplaceret nogle af dyrene, så der kommer lidt luft, og hverdagen bliver overskuelig igen. :slight_smile:

Jeg har da selv prøvet at komme i økonomisk knibe (selv om jeg da normalvis har råd til alle mine dyr, overholder vaccinationer, smed osv. og altid tager til dyrlægen i samme øjeblik, jeg har mistanke om, at noget er galt), hvor der fluks var venner og familie, som var parate til at hjælpe mig, så det ikke kom til at gå ud over dyrene, og jeg hurtigt kunne komme ovenpå igen. Og den hjælp vil jeg være dybt taknemmelig for resten af mine dage! :slight_smile:

Så er der - naturligvis - altid undtagelserne, der bekræfter reglen; folk der misrøgter deres dyr og er udenfor enhver fornuft, eller som ikke har en eller anden form for netværk, der kan træde til og hjælpe med at få styr på sagerne, så dyrene ikke lider. Her må de rette myndigheder naturligvis træde til, og til den slags tilfælde, håber jeg, det en dag lykkes at få det iblandt mange længe ønskede dyreværnspoliti. :slight_smile:

Blot mine 25 øre… :slight_smile:

Jeg bliver nødt til at ta hatten af for dig og dine dispositioner. Det er virkelig flot gjort af dig. Nogle ville måske have valgt at få aflivet hunden i stedet for operation. Jeg ville nu have valgt det sammen som dig for har man råd til at anskaffe sig et dyr, SÅ ved man at der føler forpligtigelser og udgifter med.

Nogle mennesker både magter og har råd til at have mange dyr, MEN det kræver sin mand/kvinde. Det er jo ikke kun mad og vand de skal have.

Med hensyn til hvilket foder man giver sine dyr, er helt op til den enkelte. Det er jo ikke alle der har råd til at købe det dyre ved dyrlægen, og så længe at dyrene ikke er fejlernærede, underernærede eller på anden måde lider overlast, er det jo helt op til den enkelte, hvilken kost man giver sine dyr. Jeg har selv en meget klar holdning til hvad mine dyr skal ha og ikke mindst hvad IKKE skal ha.

jeg har intet imod folk har mange dyr til en vis grænse, der skal være orden i forholdne og dyrne skal ha mad vand og pleje, men de skal også socialiseres hver dag, ha menneske kontakt hver dag, om man giver det dyre eller det billige foder er for mig folks egen sag, men dyrne skal ikke mangle noget, men dyrne skal heller ikke overfoderes så de er så fede så maven slæbes hen over gulvet, for det er også syn for dyrne, ang dyrlæge har man en god dyrlæge, og man betaler sine regninger til dyrlægen til tiden, så kan man også få det på regning, og er den stor kan man altid få den delt.
men jeg syntes også at der skal være mere kontrol hos kenneler og pensioner og private med mange dyr, men også kontrol til dem der har fået forbud i at have dyr, for mange skaffer sig dyr af lige vel, og det bliver der ikke holdt nok øje med, så ja dyre politi ville være en gave, som de har i housten, og de metoder som de køre der, hjælpsomme men med hård hånd.
men jeg vil så også sige der er mange der kun har et dyr, hvor de heller ikke burde ha dyr, da de ikke bliver socialiseret, men alt i alt er det en hårdfin balance det med dyr om hvormange hvem der er egnet og hvem der ikke er.
men jeg råber op hvis jeg ser misrygt eller mishandling af dyr og det vil jeg blive ved med…
men jeg gør det kun hvis jeg har set det med mine egne øjene…
og som jeg plejer at sige jeg følger sager og folk helt til dørs.
det var bare min lille indlæg griner…

Jeg vil da gerne sige tak for alle de nyttige input der er kommet i denne tråd.
Dejligt når man kan få en god debat om tingene.

Fuldstandig enig…
Men… Nu ved jeg ikke om det er en konkret sag du gerne vil have svar på…

Men vil alligevel lige svare på kun en del af emnet…
Hvad hvis det hele gik i fisk, altså der kom en krise der gjore at det hele gik ned af bakke, og der pluselig ikke var penge til det hele… på grund af store uforudsete udgifter…
Alt andet er helt i orden, altså pleje af kattene, tiden til kattene, mad til kattene… rengørning. osv… Men det løber ikke rigtig rundt… økonomien er et stort rod…

Plus at man så beder om hjælp…

Hvad så…

Men skal jeg svare på hele dette spørgsmål…

Så vil jeg svare, nej… for hvad så bagefter… Her er der jo tale om vanrøgt…