Det eneste hun pt har tryghed ved er mig. Og så småt min kæreste. Hvis hun skulle ud til helt fremmede mennesker i et nyt hus - det kan hun slet ikke. Og dernæst har jeg ingen tillid til mennesker og mit kæreste eje.
Hun er meget social og alenekat vil være synd. Det er bare de to sammen, der ikke fungerer. Eller, de tåler hinanden og lever sammen. De kan godt lege og putte ved siden af hinanden. Men det er på européens betingelser.
I det nye hus vil hankatten jo blive leder, og det kan være det kan ændre noget. Jeg ved intet om hans sociale kompetencer. Det finder vi ud af. Og det bliver Européen, der bliver prøvekanin. Hun har nemlig psyken til det og er iøvrigt meget social også.
ene og alene det du skriver her, gør at jeg vil sige det eneste fornuftig er at give hende fred, jeg syntes simpelthen det er synd at udsætte hende for mere og endnu en flytning.
Ja du bliver ked af det og det gør ondt langt ind i sjælen, men her må det være katten man tænker først på. Når din Europé og hankatten har fundet melodine sammen, kan du jo få en ny killing/kat som kan give jer alle langt større glæde
Du har fået nogle rigtige gode svar.
Som der bliver skrevet, så ved kun du, hvornår det er synd og uværdigt.
Vi har en kat, som har været angst, men det har virkelig også krævet tid.
Idag er hun en forsigtig kat, men har fuldstændig tillid til både mig, min mand og børn.
Men du har jo givet det tid - og prøvet nogle forskellige ting af.
Nu skriver du, at I skal flytte, og det tror jeg, kan være for meget for katten.
Det er selvfølgelig svært at sige, hvordan den vil reagere.
Jeg er sikker på, at du IKKE har gjort noget.
Det virker tværimod til, at du er en god katteejer, som overvejer tingene grundigt
Det er en hård beslutning at tage - og jeg håber, at du kommer frem til det rigtige.
Det er en stor beslutning, og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke er kommet tættere på en beslutning. Jeg har heldigvis et par måneder at trække på endnu… Men jeg skal jo også forholde mig til euroéen, og hvad der er bedst for hende. Der er jo tre kattes trivsel på spil her…
Der heldivis også den mulighed, at huset kan deles op i to, men det vil vi helst undgå.
Jeg har i dag været til kontrol med min kærestes hankat. Han har tumor i ører/hoved og har forkortet levetid - igen ved hvor længe. Men dyrlægen siger i hvert fald god for hankatten til at være klar til nye familiemedlemmer - hvis sammenføringen lykkedes.
Nu har vi så godt to måneder inden at de 80 kvm af huset, som mine får til rådighed er indflytningsklare. Og så må tiden vise om det bliver med én eller to katte. I hvert fald starter vi indenfor kort tid alle tre op på calm, så de bliver kørt i stilling til en sammenføring. Derudover bytter vi deres legetøj og kurve ind i mellem, så de begynder at kende lugtene.
Jeg er simpelthen ikke sikker, så jeg holder begge muligheder åbne…
Det er udelukkende af hensyn til sammenføringen. Jeg tror ikke, at det kan lykkedes uden hende. Hun er et vigtigt mellemled. Og så har jeg et naivt håb om, at hun får en god relation til den ene eller anden kat. Det er helt sikkert egoistisk, når hun ikke har det godt nu. Men for min skyld så er det hendes sidste lod. Jeg kan ikke leve med tanken om, at det måske kunne have lykkedes med en flytning. Så det skal prøves af selvom, at det er egoistisk.
Hun får brug for tid og ro. Og jeg har sat mig ind i sammenføring og har en nogenlunde plan for, hvordan vi gør det mindst stressende for dem. Og så skal der ikke komme gæster det første stykke tid.
Vi håber, at det kan lykkedes og de nye omgivelser og meget mere plads vil gøre em forskel.
Bare det at i bytter om på lugte som du skrev viser at du virkelig arbejder på det… Har du evt overvejet at låne en stol af din kærestes og bytte rundt på dem… Evt dyner eller andet som har relativ stor flade…
Men sikre sig også at DU og din kæreste slapper af i det. Stresser i smitter det jo til kattene
Selma er nu begyndt at tisse på gulvet. Det har hun gjort den seneste uge og jeg har talt med dyrlægen, som bakker op om jeres svar. Så vi har aftalt fredag morgen af hensyn til begge katte
Det er bare så svært, men nu er jeg kommet dertil, at det er det rigtige.
