Jeg er altså ikke helt sikker på at levende dyr er omfattet af adoptionslovgivningen 
VH
Susanne
[QUOTE=Susanne W;1194801]Hvorfor ikke oplyse det allerede ved annonceringen? Det er da kun god service at så mange relevante oplysninger som muligt er med fra starten…? Så spilder man hverken købers eller sin egen tid på noget der alligevel aldrig ville blive aktuelt, hvis køber decideret leder efter en fertil kat.
VH
Susanne[/QUOTE]
Jeg forsøger bare at give folk ideer til HVIS de virkelig er bange for at de SKAL sælge hvis de skriver prisen på deres hjemmeside og andre steder ( på specifikke katte). Så kan det være godt at have noget man kan sige hvis man oplever at det ikke lige er de mennesker man vil sælge til. Netop kastration/ikke kastration kan ofte være udslagsgivende for et salg af kat.
[QUOTE=Teresa Guldager;1194792]Så er det jo også sådan, at der med varen kommer nogen betingelser. Og hvis kunden ikke kan leve op til de betingelser så er man ikke forpligtet til at sælge.
Feks. hvis man vil købe et hus - som jo er på tilbud alle steder - så kan der være forskellige restriktioner på hvad man f.eks kan gøre med huset ( det kan være
fordi det er en del af en forening eller der er servitutter på huset fordi det er arkitekt tegnet eller der er krav om kloakering eller…)
Disse restriktioner vil i sig selv virke selektive på købere og her kan man i princippet skrive hvad man vil.
F.eks så kan jeg godt skrive - killing sælges for 5.000 kr og når kunden så henvender sig gøre opmærksom på at killingen ved levering vil være kastreret. Det betyder at kunden skal akseptere denne restriktion for at salget kan gå i gennem.
Min egen erfaring i praksis er faktisk, at de folk jeg ikke har lyst til at sælge til nemt kan fås til at gå andre steder. Inden man kommer så langt som til at lave en aftale.
Med lidt fantasi kan man altid få folk til at gå andre steder og købe :høhø:
Man kan jo også vende den om og lade salget være en adoptions sag. I dag betaler folk jo formuer for børn - uden at der faktisk er tale om et SALG. Og dermed gælder købeloven ikke. Så man kan jo lade helt være med at sælge - og blot sætte killingerne til adoption. En adoption er en helt anden sag.[/QUOTE]
Men nu er der så faktisk en hel separat købelov til fast ejendom, så den holder ikke rigtig 
[QUOTE=Andreas;1194783]Nej!
Du skriver, at du kan altid afvise købere, med mindre der er indgået en aftale.
Jeg påpeger, at det er forkert. Hvis du har fremsat tilbud (hvad der er ikke er det samme, som at der indgået en aftale), så kan du ikke afvise køber.
Det er dér, hele problemet ligger.
vh
Andreas[/QUOTE]
Du har ret - men det bringer os tilbage til spørgsmålet om, hvornår der er fremsat tilbud.
Jeg er helt enig med Susanne i, at det er et tilbud hvis jeg laver et opslag som beskriver varen til en given pris - hvis man i stedet skriver ‘Killinger til salg - vaccinerede, chipmærkede, neutraliserede yadda-yadda - henvendelse til XXX for yderligere info’ så er det i princippet en opfordring til at afgive tilbud, og så er det man kan fortælle den mulige køber hvilke betingelser man stiller for at indgå en aftale, samtidig med at der selvfølgelig oplyses pris mv.
En anden ting er vel hvor længe tilbuddet gælder ?
Jeg blev jo lidt nervøs, for jeg havde jo netop et skilt stående med pris på udstillingen Dragør, men medmindre nogen kommer på dagen, hvor skiltet stadig er oppe, kan jeg vel sige, at det ikke længere er gældende.
Tilbud i forretninger har også en løbetid. De gælder f.eks. kun en enkelt uge. En køber kan jo ikke komme et ½ år efter udstillingen og sige at nu vil han/hun gerne købe min killing til den pris som stod på skiltet.
I øvrigt står der følgende i aftalelovens § 1
[B]§ 1. [/B] Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren. Reglerne i §§ 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbudet eller svaret eller af [B]handelsbrug eller anden sædvane[/B].
Kan vi ikke netop sætte handel med dyr ind under begrebet anden sædvane. Det er jo netop ikke en ting på linie med et køleskab, og der hersker helt andre vilkår for en handel med f.eks. vores Racekatte. De sælges jo f.eks. netop med kontrakt, så må det jo, som Camilla skriver være den som definerer et salg og ikke en tilfældig udformet accept af et lige så tilfældigt tilbud.
Iængere nede står der:
[B]§ 9. [/B] Har nogen i henvendelse, som ellers ville være at anse som tilbud, [B]anvendt ordene »uden forbindtlighed«, »uden obligo« eller lignende udtryk, anses henvendelsen alene som opfordring til at gøre tilbud i overensstemmelse med dens indhold[/B]. Fremkommer sådant tilbud inden rimelig tid fra nogen, som henvendelsen er rettet til, og må modtageren gå ud fra, at det er fremkaldt ved henvendelsen, skal han uden ugrundet ophold give tilbudsgiveren meddelelse, hvis han ikke vil antage det. Undlader han dette, anses tilbudet for antaget
Her må vi også kunne dække os ind ved vores tekst, så alt i alt kan jeg ikke se vi skal være så nervøse for at hænge på en køber, vi ikke vil sælge til, uanset om vi skriver pris eller ej. Der er hele to tind i loven IMO som kan få os ud af sådan en “kattepine” :høhø:
[QUOTE=Wijelo;1195004]
Kan vi ikke netop sætte handel med dyr ind under begrebet anden sædvane. Det er jo netop ikke en ting på linie med et køleskab, og der hersker helt andre vilkår for en handel med f.eks. vores Racekatte. De sælges jo f.eks. netop med kontrakt, [/QUOTE]
Nej det gør de altså ikke nødvendigvis. Jeg ved godt at det er en udbredt opfattelse, at der SKAL være en kontrakt når man sælger en killing, men det er altså ikke det der står i FIFe´s B&R. Der står at alle aftaler og begrænsninger i forbindelse med salg eller avlstjeneste skal være skriftlige, og det er ikke nødvendigvis ensbetydende med en kontrakt - det kan sagtens være langt mindre. Hvis ikke du har nogen begrænsninger eller særlige aftaler, så er det ikke nødvendigt med en kontrakt. Hvis du har en annonce i den blå avis “killing kr. 2500,-” og nogen reflekterer og du bekræfter at ja den kan erhverves for 2500,- så har I allerede der en skriftlig aftale om prisen. Hvis det er hvad du som sælger er tilfreds med at opnå - et salg af killingen for 2500,- - så rækker den meget korte udveksling som værende skriftlig aftale. Og det er altså meget langt fra alle der sælger sine killinger med nogen form for begrænsninger - ude i den virkelige verden findes der masser af opdrættere, der er lykkelige for bare at få sine killinger solgt; som hverken tilbyder returret af nogen art eller ønsker tilbagekøbsret og i øvrigt er græsk-katolske overfor om folk senere får killinger med den. De behøver ikke lave en kontrakt fordi der ikke er andet end prisen at tale om - jeg får pengene, du får katten, held og lykke med den… Du ville blive trist hvis du vidste hvor mange kontrakter jeg ser, hvor opdrætter ikke engang tilbyder returret hvis killingen ikke falder til i det nye hjem 
Og for ikke længe siden havde jeg et tilfælde hvor opdrætter i kontrakten tilbød “fuld returret” men kun mod en brøkdel af købsprisen Nogle gange er kontrakter noget skidt fordi nogle mennesker tror, at man kan skrive sig ud af købeloven under henvisning til at “de har jo selv skrevet under på det”, men sådan fungerer det ikke i virkeligheden.
VH
Susanne
Jeg føler altså stadig jeg kan argumentere for at “Handelsbrug” el. “Sædvane” i forbindelse med salg af racekatte er noget andet end en mundtlig accept af en salgsannonce. Og i givet fald vil jeg kunne skaffe mængder af dokumentaion for det. Som du skriver der er jo NETOP en “Udbredt opfattelse af der skal være kontrakt”
Udbredt opfattelse må kunne sidestilles med sædvane og handelsbrug for den pågældende vare.
Hvis jeg så også skrive i annoncen af den for sælger er “uden forbintlighed” så synes jeg der skal meget godt juridsike argumenter for at aftvinge mig katten.
Jeg føler stadig lidt vi pisker en stemning op om faren ved annoncering af killinger til salg. Lovens tekst åbner altså rigeligt op for, at vi kan beskytte os som sælger i lige netop dette tilfælde.
Ja, blandt en del opdrættere, der ikke er helt på det rene med hvad der står i reglerne - men samme opfattelse gælder næppe blandt køberne. I så fald er de i hvert fald forkert oplyst af sælgerne, for de går næppe selv ind og checker B&R
Hvis jeg så også skrive i annoncen af den for sælger er “uden forbintlighed” så synes jeg der skal meget godt juridsike argumenter for at aftvinge mig katten.
Som du selv tidligere har nævnt, så er det primært teori - jeg kender ikke til noget tilfælde hvor nogen har aftvungen nogen en killing.
Jeg føler stadig lidt vi pisker en stemning op om faren ved annoncering af killinger til salg. Lovens tekst åbner altså rigeligt op for, at vi kan beskytte os som sælger i lige netop dette tilfælde.
Jeg opfatter det ikke som at piske en stemning op, men sådan opfatter vi ting forskelligt. Set herfra diskuterer vi bare hvad reglerne er i den virkelige verden - hverken mere eller mindre.
VH
Susanne