Hvornår søger du dyrlæge?

Jeg kan jo se ud fra flere tråde, at der er stor forskel på, hvornår vi søger dyrlæge.

Hvor går din grænse :?

Jeg ser lige tiden an men hvis noget gør mig utryg så tvivler jeg ikke med at ringe til min dyrelæge heller en gang for meget en gang for lidt…

Har miste en kat pga rotte og der kom vi for sent til dyrelæge så han kunne få mod gift…

[quote=Vivi_Fletcher;312724]Jeg kan jo se ud fra flere tråde, at der er stor forskel på, hvornår vi søger dyrlæge.

Hvor går din grænse :?[/quote]

Jeg kikker på kattenes velbefindende, som det første - Spiser de, leger de, er de kontaktsøgende osv. Derefter tar’ jeg deres temperatur, og har den regel, at jeg søger dyrlæge hvis temperaturen er over 39,2 og under 37,5.

Hvis jeg ser mave/opkastproblemer, så starter jeg op med malt og ProKolin, hvis ikke det løser problemerne, så ville jeg kontakte dyrlægen med henblik på at få medicinsk hjælp ( pencilin ) og/eller analyseret en gødningsprøve.

Jo flere år med katte, giver mere ‘øje’ for de småskavanker som vores kræ fra tid til anden kan skrabe til sig.

Det er svært at svare helt konkret på :slight_smile:

Er katten tydligt syg/nedtrygt/vil ikke spise osv. er det til dyrlæge asp. Det samme hvis den er kommet slemt til skade.

Har katten det godt og ellers spiser og leger, vil jeg ofte se den an et par dage. Men igen det kommer helt an på hvad det er den fejler:-)

Hvis katten opfører sig anderledes end den plejer, det plejer at være mit ‘cue’ til at få en tid hurtigst muligt. Og selvfølgelig hvis katten tydeligt udviser smerte eller anden fysisk skade.

Med opfører sig anderledes mener jeg om katten har ændret personlighed, sovevaner, madrutiner m.m.

Jeg opdager de små forandringer hurtigst ved de to huskatte, men det undrer mig ikke, de har trods alt boet hos mig længst og dem kender jeg derfor efterhånden helt ned til de mindste detaljer.

Det kommer meget an på kattens almenbefindende -

  • hvis den “ikke er sig selv”, kan jeg godt finde på at kontakte dyrlægen, selvom der egt ikke er specifikke symptomer… ofte har jeg haft ret i, at der var “noget” (fx smerter eller mindre infektioner).
  • hvis katten har symptomer, der ikke går væk “af sig selv”, eller som jeg ikke selv kan finde en forklaring på (fx tandskifte som kan medføre en lang række mere eller mindre vedvarende symptomer, så længe tandskiftet står på), bliver dyrlægen kontaktet.
  • hvis én kat har symptomer, som flere andre katte får efterfølgende, kontaktes dyrlægen, da der så sandsynligvis er tale om noget smitsomt.

Det er muligt, min grænse er lavere end andres - dvs jeg kontakter dyrlægen hurtigere end andre - men jeg kender jo mine katte og deres almenbefindende… hvis noget ændrer sig, er der ofte deres måde at fortælle, at noget er galt. Jeg giver ikke medicin uden at have konsulteret dyrlægen først - forkert medicin virker ikke, hvorfor skal katten så have det?
Jeg anbefaler ofte andre (mindre erfarne) katteejere at kontakte dyrlægen, da det er svært at råde uden at have oplevet situationen. En god dyrlæge kan også berolige en bekymret katteejere. Hellere ét dyrlægebesøg for meget end ét for lidt.

Jeg har selv følgende rettesnor:

  1. Hvordan har katten det. En sløv/apatisk kat, vil få mig til at kontakte dyrlæge ret hurtigt (afhængig af om det er en voksen eller en killing, hvor sløv osv).
  2. En killing, der mister legelyst eller appetit - vil jeg meget hurtigt kontakte dyrlæge.

Det er faktisk nøjagtig samme tanker jeg altid har haft vedr mine børn.
Jeg er ikke typen, der søger læge meget hurtigt, men forsøger at se tiden an, medmindre jeg er urolig for barnets/dyrets velbefindende.

Det er svært at sige, for det er jo en fornemmelse for den enkelte kat, og dens opførsel/velbefindende. Da jeg tog afsted med Rasputin i fredags, var det fordi han slet ikke var sig selv. Opkast og blød mave var ikke hovedårsagen til at jeg opsøgte dyrlægen. Det var helt klart fordi han slet ikke var sig selv.

Da Jeg tog afsted med henholdsvis Olga og Isis, for at få foretaget et kejsersnit, var det min intuition. Der var sådan set ikke noget der indikerede at der var noget særligt i vejen, andet end JEG syntes der var gået for lang tid, uden der skete noget. Begge gange måtte jeg insistere overfor dyrlægen, at han skulle se på dem. Men begge gange var det i høj grad berettiget, og fordi jeg lyttede til min intuition, overlevede killingerne.

Så det er en blanding af mange ting, der afgør hvornår jeg opsøger en dyrlæge.

Nu har jeg kun haft brug for dyrlæge få gange. Men jeg ringer ofte til dyrlægen, hvis der er lidt bare for at være sikker. :slight_smile:

Hvis katten har dårlig mave, men ellers har det helt fint.
Hvornår bør man så søge dyrlæge efter din mening?

[quote=Vivi_Fletcher;312747]Hvis katten har dårlig mave, men ellers har det helt fint.
Hvornår bør man så søge dyrlæge efter din mening?[/quote]

Det kommer an på, hvor længe det varer ved - om det smitter til de andre - eller om der evt er tale om dårlig mave i forbindelse med tandskifte. Nogle af vores har ind i mellem et enkelt tilfælde af dårlig mave i forbindelse et måltid vådfoder - det siger mere om vådfoderet end kattens velbefindende :wink:

[quote=Vivi_Fletcher;312747]Hvis katten har dårlig mave, men ellers har det helt fint.
Hvornår bør man så søge dyrlæge efter din mening?[/quote]

Jeg ser gerne tiden an et par dage - forsøge med hvad huset har". Har det ingen effekt bliver der kørt en afføringsprofil

[quote=Vivi_Fletcher;312747]Hvis katten har dårlig mave, men ellers har det helt fint.
Hvornår bør man så søge dyrlæge efter din mening?[/quote]

Syntes man skal prøve de gammel dags hus råd og se an 1 til 2 dage ellers ville jeg havde dyrelæge til at kigge på katten.

For diara/opkast kan give væske mangel og det ville jeg være nervøs for …

Mig?
Hvis min kat udover det havde det fint, så ville jeg holde øje med den et par dage, give skånekost og hvis det fortsatte uden bedring i en 3 dages tid, ville jeg tage til dyrlægen. Ville nok inden rådføre mig med dyrlægen, men kun måske - ville nok “nøjes” med råd herindefra - dem har jeg fundet lige så kompetente som dyrlægernes.

Jeg ville heller aldrig SELV gå til læge fordi jeg havde dårlig mave i 2-3 dage.

Og det er egentlig min egen rette snor - hvornår ville jeg selv kontakte lægen, hvis jeg var syg.

[quote=skeem;312750]
For diara/opkast kan give væske mangel og det ville jeg være nervøs for …[/quote]

Men en kat, der er dehydreret løber vel ikke rundt og leger :?

Nej men som min dyrelæge siger det kommer meget pluslig det med dehydret , så ved det faktisk ikke er meget forsigtig med det …

Jeg ville i hvert fald søge for at katten fik ekstra væske, ligemeget hvad. Bare for en sikkerheds skyld. Det er det vigtigste…

Jeg må sige jeg kører meget på hvad folk herinde siger og især hvad min opdrætter siger.

Jeg kan slet ikke have at være hjælpeløs, så ja når en kat hoster en enkelt gang er det lige før jeg har den ene fod ude af døren på vej til dyrlæge.

Det eneste der afholder mig fra komplet hysteri er folk der kan tale mig ned på jorden igen, samt min pengepung.

Jeg vil gøre alt i denne verden og den næste for mine katte, og jeg hader at være magtesløs. Jeg trækker rigtig meget på folk omkring mig til råd og vejledning.

Måske Vivi fortryder en smule at have solgt til mig :tihi: Jeg har været i både telefonisk og smskontakt med hende flere gange dagligt og er vidst efterhånden lidt en telefonterrorist :ups:

Men jeg er glad for at kunne få al den råd og vejledning folk kan komme med.

Narh … så pludseligt kommer det altså ikke :slight_smile:

Anyway har jeg altid haft det sådan, at en killing, der fiser rundt og leger og samtidig spiser fint er ikke alvorligt syg.