Hvornår søger du dyrlæge?

Skulle man ikke formode …En kat som er i væskemangel bliver markant passiv. desuden er dehydrering noget af det letteste at kontrollere selv …det første en dyrlæge gør, er at hive lidt op i nakkeskindet, og kontrollere om skindet falder på plads igen, som det bør og skal.

Jamen her bliver dyrlægen søgt når jeg er ureolig for en af kattene, hellere ringe ham op engang for meget end en gang for lidt.
Er det lidt tynd mave forsøger jeg mig først frem 1 døgns tid, men bliver det ikke bedre søges der dyrlæge, det samme gælder i andre tilfælde hvor jeg er det mindste itvivl om jeg kan hjælpe missen selv.

MVH
Gitte

SOm andre har sagt… det kommer an på hvilke symptomer, der er tale om…

Tynd mave… ca tre fire dage med skånekost - og hvis det ikke virker eller hvis katten virker dehydreret, pasiv e.lign kontaktes dyrlægen…

Halthed… jeg har lært lektien! Med mindre jeg ligefrem kan mærke at “noget skurrer”, så ventes der til dagen efter inden dyrlægen kontaktes - og jeg undlader kontakt, hvis jeg kan se at haltheden er ved at fortage sig. Vi har smertestillende liggende herhjemme til den slags tilfælde… Det er ikke fordi jeg er fornæret, at jeg venter, men snarere fordi der sjældent kan gøres ret meget ved et voldsomt opsvulmet led - selv røntgen kan være umuligt. Så hellere vente til hævelsen falder og se om katten begynder at støtte på benet - altså om der er fremgang… for - der skal være en klar bedring i løbet af en dag eller to!

Snot, nysen, hoste… dyrlægen kontaktes og vi får som oftest indtelefoneret medicin på apoteket… Vi har kun prøvet det en gang for utallige år siden. Og da vi ikke har opdræt, er det for os ikke særligt væsentligt at vide om katten har calici, herpes eller clamydia - behandlingen vil være meget ens…

Øjne… Dyrlægen kontaktes omgående! Her tages ingen chancer!

Almen tilstand… det er her det bliver vanskeligt! For hvornår skal man afsted? hvornår er det pyller og hvornår er det alvor?
Der tager jeg altså afsted på “ren mavefornemmelse”… katten fejler “noget”, som jeg ikke helt kan definere og knap nok forklare…
På den måde "fangede vi Askes hyperthyroidisme i en meget tidlig fase ligesom at vi var afsted med Tjalfes tandproblemer forholdsvist hurtigt.
Aske har for øvrigt lige været afsted til dyrlægen, fordi vi kunne se at der nok var “noget”… han virkede bare en smule off, ikke syg. Undersøgelse viste en halsinfektion, som nu er klaret med antibiotika…Blodprøverne er perfekte, og hyperthyroidismen reguleret korrekt… Aske “bare” er ved at blive gammel :frowning:

Det er forskelligt, det jeg måler på er forandring i humøret/væremåden, og derefter går jeg ind og laver en almen vurdering af katten. Nogle gange bliver jeg så urolig at jeg ringer og hører dyrlægen ad. Men de fleste gange vælger jeg at se tiden an, og næste dag hopper katten rundt igen.

Og så er det at jeg tænker, at katte vel også kan have lidt off-dage lige som os mennesker.

Jeg søger dyrlæge hvis jeg mener det er nødvendigt :slight_smile: og hellere en gang for meget end en gang for lidt. Og hellere 2 dyrlægers vudering hvis jeg er røget en til en der stiller en diagnose jeg tvivler på.

Hvis min kat halter, sover for meget, drikker for meget, snotter, nyser, savler,er varm, måske ikke vil spise/tage på uden synlig årsag. virker sløj,har en rift/skramme der kræver dyrlægehjælp…altså hvis jeg har mistanke om der er noget der ikke er som det skal være = at katten udviser tegn på den ikke har det helt godt. og det ikke hjælper med “kogt vand og rene håndklæder” :smiley:

[quote=Vivi_Fletcher;312747]Hvis katten har dårlig mave, men ellers har det helt fint.
Hvornår bør man så søge dyrlæge efter din mening?[/quote]

Ikke i min bog. Jeg har efterhånden rendt til dyrlæge mange gang med lidt dårlig mave, så nu ser jeg tiden an. Som du skriver, hvis katten ellers har det godt spiser, leger mv. Samt over lidt længere tid pelsen er pæn og vægten stabil, så prøver jeg bare med skånekost mm.
Jeg har en hunkastrat der efter en slem omgang Giardia nu har mere eller mindre kronisk blød mave (ikke tynd) Hun er testet flere gange og der er ikke mere at komme efter. Hun har superflot og blank pels, og konditionen er fin (faktisk lidt for fin - læs lidt tyk:tihi:) Så jeg tager det roligt.
Jeg havde også en killing der for et par uger siden 6 uger gammel havde lidt tynd mave. Jeg skiftede bare over til opstarter kosten igen suppleret med lidt kogt kylling, og nu er der absolut ingen problemer og ingen af de andre killinger havde noget. Så jeg regner med at maven lige skulle ordentlig igang med fast føde.
Jeg tror på at jeg ville kunne fornemme det på min kat, hvis der var noget alvoligt i vejen, men bliver jeg på nogen måde i tvivl søger jeg naturligvis hjælp hos dr. dyr.

Det afhænger af situationen. F.eks. en situation hvor missen ikke vil spise og ikke er frisk, det kan jeg som regel se på øjnene.
Hvis mis har feber tager jeg altid afsted.
Har katten tynd mave men ellers spiser og er glad, så giver jeg skånekost.
Hvis katten humper på et ben, så ser jeg gerne tiden ad, for det har jeg i årenes løb prøvet på flere katte, altså at det går væk af sig selv i løbet af et par dage.
Overdreven opkast med samtidig mangel på appetit.
Det er svært at skrive konkret, det kommer helt an på situationen og min mavefornemmelse. Jeg opdager altid hvis der er noget galt med en mis.

Og så lige et dugfrisk eksempel…
Jeg har netop serveret rå-mad for Thane og Jarl…
Thane har sultet heeeeele dagen (mindst!) og kom derfor ræææsende i vild galop og nærmest fløj op på spisebordet, hvor han kolliderede med den enorme delikatessekurv, som Jan har fået i julegave.
Han har uden tvivl stødt sin venstre forpote… han sidder og trækker den lidt op og trækker også på den, når han skal gå… men intet forhindrede ham i at konsumere ca 300 gr hakket hvalp! Poten er ikke hævet, kløerne ser fine ud, der er ingen skurren i leddene og han giver sig ikke særligt ved manipulation…
Så nu ser jeg det an i et par timer. Gør det stadig ondt ved 21tiden, får han en smertestillende pille… halter han voldsomt i morgen tager vi et smut forbi dr dyr.
Men jeg regner faktisk med, at der i morgen intet vil være… Thane har nok bare stødt poten - muligvis fået en let forstuvning. Og den behandling, som jeg allerede nu er i gang med, vil være nøjagtig den samme dyrlægen vil foreskrive :slight_smile:
Havde han derimod fået skrabet øjet… så havde vi allerede været på vej ud i snestormen - og jeg sad ikke og skrev det her!

:uha:
Hvilken type hvalp er der tale om der :?

God bedring med Tranen :slight_smile:

Med hensyn til dårlig mave, der er jeg blevet en erfaring rigere. Vi gik nemlig for længe med en kat som havde dårlig mave. Ikke at der skete noget med hende, men min mand nåede at blive ret så irriteret over det.

Først gik der tid med at lure ud hvem som havde dårlig mave, så tænkte jeg at hun sikkert var stresset pga. flytning. Så begyndte jeg med diverse tiltag, både faste, skånekost, skifte foder, husk, iams hairball. Hun trivedes, tog på, var kælen og snakkesalig.
Og da intet hjalp tog jeg hende til dyrlæge, hvor vi var igennem forskellige ting for at finde ud af hvad der gjorde at hun havde dårlig mave.

Da prøverne viste negativ for alt, prøvede jeg nogle ting efter anbefaling fra Lis samtidig med hun fik ronaxan og binyrebarkhormon fra dyrlægen, hvilket så gjorde udslaget.

Hvilken type hvalp er der tale om der :?

God bedring med Tranen :-)[/quote]

Det ved jeg da virkelig ikke… den var jo lissom hakket, ikk’? :yah: :fnis:

Okay… så barf-komplet til hvalpe, hvis det skal være helt rigtig… vi kalder det bare for hakket hvalp.

Hvilken type hvalp er der tale om der :?

[/quote]

Med de ædedolke Ann har i huset, køber hun nok intet mindre end New Foundlander :stuck_out_tongue:

M.h.t. hvornår jeg søger dyrlæge … hvis min mavefornemelse siger mig at noget er galt (sådan blev Tarzans nyreproblemer opdaget) uden at jeg kan sætte finger på hvad/hvor der er noget som er anderledes.
Og selvfølgelig ved situationer hvor alle og enhver kan se at dyret trænger til dyrlægehjælp … men ved dårlig mave ser jeg tiden an hvis ikke dyret (som regel en kat) opfører sig meget anderledes end det plejer…

[quote=Ann K;312864]Det ved jeg da virkelig ikke… den var jo lissom hakket, ikk’? :yah: :fnis:

Okay… så barf-komplet til hvalpe, hvis det skal være helt rigtig… vi kalder det bare for hakket hvalp.[/quote]

:besvimer:

:klapper::klapper::klapper::klapper::klapper:

det var altså godt det der TAK

[quote=Vivi_Fletcher;312724]Jeg kan jo se ud fra flere tråde, at der er stor forskel på, hvornår vi søger dyrlæge.

Hvor går din grænse :?[/quote]

Når katten fejler noget jeg ikke kender og/eller det ikke går over i løbet af et par dage.
F.eks. har jeg et par gange oplevet en kat have et løbeøje i en ½ times tid til et par timer. Jeg gætter på at det så er fordi katten har fået noget i øjet.
Eller jeg har oplevet diarré hos en kat en enkelt dag, der ikke har været gentagende. Det tager jeg også rimeligt roligt. Især hos de af mine der nogle gange spiser lidt uvante med (her forleden stjal de f.eks. en ost - suk)

Men f.eks. da Jako, i de første måneder jeg havde ham, blev ved at få diarré sådan lidt on-off røg han til dyrlæge. Dyrlægen mente, at hans tarmsystem bare aldrig rigtig havde fået en chance og han fik en sprøjte med et eller andet, jeg ikke husker hvad var. Der har heldigvis aldrig være noget siden.
Da Mea tissede udenfor bakken og der var blod i kom hun fluks til dyrlæge - blærebetændelse.
Da May begyndte at sidde ofte på bakken uden at der kom ret meget ud kom hun (og en urinpøve) til dyrlæge - blærebetændelse og krystaller i urinen.

Håber det var uddybende nok? Jeg synes, at det er svært at forklare, da meget af det er på fornemmelse og de erfaringer man har erhvervet sig.

Men ja, en apatisk og sløv kat ville få mig meget op på mærkerne.

[quote=Vivi_Fletcher;312740]Jeg har selv følgende rettesnor:

  1. Hvordan har katten det. En sløv/apatisk kat, vil få mig til at kontakte dyrlæge ret hurtigt (afhængig af om det er en voksen eller en killing, hvor sløv osv).
  2. En killing, der mister legelyst eller appetit - vil jeg meget hurtigt kontakte dyrlæge.

Det er faktisk nøjagtig samme tanker jeg altid har haft vedr mine børn.
Jeg er ikke typen, der søger læge meget hurtigt, men forsøger at se tiden an, medmindre jeg er urolig for barnets/dyrets velbefindende.[/quote]

Vivi…jeg ved det er dit første kuld :hjerte: og at du nu er ved at smage på livet med en pre-teenager i huset (også kaldet betweenager). Bliv ikke bange, hvis betweenageren er sløv og apatisk. Det er normal adfærd. :høhø:

Hvad angår om børnene vil spise deres tørkost, så skal du først blive bekymret, hvis det er tale om manglende appetit i fht. Kims tørkost - eksempelvis med BBQ eller sourcream n onion. :savle:

Legelysten…kan forsvinde, men glæd dig ikke til når den kommer igen. :tihi:

[quote=Dorthe Andersen;312929]Vivi…jeg ved det er dit første kuld :hjerte: og at du nu er ved at smage på livet med en pre-teenager i huset (også kaldet betweenager). Bliv ikke bange, hvis betweenageren er sløv og apatisk. Det er normal adfærd. :høhø:

Hvad angår om børnene vil spise deres tørkost, så skal du først blive bekymret, hvis det er tale om manglende appetit i fht. Kims tørkost - eksempelvis med BBQ eller sourcream n onion. :savle:

Legelysten…kan forsvinde, men glæd dig ikke til når den kommer igen. :tihi:[/quote]

Tak Dorthe, jeg vil helt sikkert tage dine gode råd til mig :thumbup:

min grænse?

i det sekund jeg er i tvivl om jeg kan gøre nok for katten - så er jeg allerede på vej ud af døren…

Up-Date…
I betragtning af at Thane er fuld ud i stand til at springe over en “børnesikring” med en højde på ca 90 cm - med et råt kyllingelår i munden! - så går jeg udfra at den der lette halten ikke har nogen betydning for hans førlighed!

Min bønnesalat smagte vældig godt… selv om det ville måske have været endnu bedre med et stegt kyllingelår til?!

Men selvfølgelig observerer jeg stadig…

Jeg går efter min mavefornemmelse…og jeg kommer ikke helt så tit på nytteløse besøg hos dyrlægen, som tidligere:tihi:

Det kommer jo meeeget an på…
Nu har jeg jo aktuelt lille Deena med halsbetændelse, og hun kunne altså sagtens lege rundt, spise osv. med feber og drønondt i halsen. Men jeg har ikke samvittighed til at lade mine dyr have ondt, så hun kom afsted til dyrlæge trods kun lidt “bræk-bevægelser” - og viste sig at have godt og grundigt ondt i halsen.
Lige her i efteråret/december har jeg haft 2 dyrlægebesøg for øjenbetændelse og 2 for halsbetændelse, og ingen af gangene har været hverken forgæves eller med en fornemmelse af, at jeg kunne have sparet de penge, selvom jeg næsten har krummet tærer over at komme med mine umiddelbart raske dyr (af hensyn til at bruge dyrlægens tid på mine fornemmelser).
Men jeg går altså efter min fornemmelse og er bedøvende ligeglad med den ‘hund’, det som min. koster hver gang. Hvad skal vi dog også bruge ‘hunde’ til, når vi har katte? :wink:
Jeg observerer mine katte til det hysteriske og har aldrig spurgt nogen uvedkommende, om det var passende at tage til dyrlæge.
Ved at suge godt med viden til sig slipper man jo desuden også for at skulle udsætte sine dyr for unødige lidelser ved at ‘prøve sig frem’ og ‘se tiden an’.
En ekstra faktor her er også, at mine katte ikke har noget imod at komme til dyrlæge, så jeg har ikke et specielt hensyn at tage der.