Hypersoignering - forslag modtages gerne

#105

Nettet havde jeg slet ikke overvejet i forbindelse med nålene. Men det er da værd at undersøge. Hvor køber I? Og nåle skal jeg ret hurtigt bruge flere af. Der er ikke mange med i starterpakken. VetPen hedder pennen og de tilhørende nåle. Hvad hedder længden på dine nåle, @Trine?

Nu er der jo lang tid, til jeg skal bruge mere insulin, men det tror jeg bare, dyrlægen skaffer hjem.

#106

Vi køber hos apo-rot.dk. Men de ser ikke umuddelbart ud til at have vetpen til caninsulin.

1 Like
#107

Jeg kender ikke vetpen og de tilhørende kanyler - Sigga får jo human insulin. Men vores kanyler er 6 mm (Har tidligere fået både 8 og 10 mm, hvis det lige var det der var hjemme på apoteket).

1 Like
#108

Som jeg læser denne brochure så skal du bruge de nåle som passer til pennen.

1 Like
#109

Ja det skal man selvfølgelig :slight_smile: Og det er muligt at der kun findes en enkelt længde kanyler til denne tror pen.

1 Like
#110

Jeg har ikke kunnet finde andre nålelængder ved søgning. Så jeg - og ikke mindst Chili - må nok indstille mig på de lange 12 mm.

Ja, det er da også rigtigt. Men det er vel også mest almindeligt? Er det mon et nyt produkt - caninsulin? Det gør i hvert fald ikke nogen forskel på mængderne, de skal have. Ganske, ganske lidt.

#111

Caninsulin er et gammelt produkt - og det skal som udgangspunkt være prøvet før dyrlægen må udskrive human insulin.

Buster har altid fået human insulin - det var fordi han “kom til” at tage af min personlige beholdning.

Noget human insulin - Levemir og Lantus - har en meget stabil virkningskurve, modsat Caninsulin, som peaker efter et vist tidsrum.

Pøj pøj med Chili og insulinen…

2 Likes
#112

Det kom hun også lige i tanke om her til morgen :argh: :hoho:

9 Likes
#113

Det lyder da til at det allerede gør en positiv forskel at hun er kommet på medicin, så selv om det er de belastende ting hun gør, så lyder det dejligt. Sjovt som man kan blive glad for når de bliver deres normale lettere belastende sig selv. :hjerte: :grin:

3 Likes
#114

Er det gået ok med selv at stikke, Ingrid? @galath

#115

Jeg er først lige kommet i gang her til aften. Da jeg skulle være væk hele dagen, var jeg ikke meget for at gøre det for første gang i morges.

Det gik vist okay, men jeg er ikke sikker på, det var perfekt. Chili tog det imidlertid fint, og det er jo næsten det vigtigste lige nu.

9 Likes
#116

Det vigtigste er absolut at det bare er i gang, og at I begge har det ok med det. Så pyt med om noget af insulinen ryger ud i pelsen el. lign. I skal nok bliver proffer begge to med tiden :slight_smile:

1 Like
#117

Tak, @Trine :slight_smile: Sådan har jeg det også. Lige om lidt skal vi på den igen. Så må vi se, om det går lige så nemt her til morgen.

#118

Nåja, stadig ikke perfekt. Denne gang havde jeg glemt at indstille en dosis :dokdok: Så skete der jo ikke rigtig noget, da jeg trykkede. Og så måtte hun stikkes igen. Men det kunne jeg alt sammen gøre, mens hun stadig sad der og ventede på sine godbidder. Dem har hun lært at kende :slight_smile:

Der er så mange delelementer involveret, som jeg skal huske på - og så glemmer jeg et af dem. Det vigtigste kunne man jo mene. Forhåbentlig bliver det ren rutine på et tidspunkt.

9 Likes
#119

Selvfølgelig bliver det rutine :heart:

2 Likes
#120

Jeg måtte på et tidspunkt give mine killinger væske og antibiotika med sprøjte. Man lærer hurtigt at stikke, synes jeg. Så når du står med Chili, så tænk på at det er sværere at ramme rigtigt med en 600 g killing :wink:
Jeg er sikker på at det hurtigt bliver rutine for dig og Chili :slightly_smiling_face::slightly_smiling_face:

1 Like
#121

Når nu man er kommet i gang med insulinen, og man så misser en gang, hvad sker der så? Det er ikke, fordi jeg har glemt at give det. Jeg har bare en mistanke om, at det røg ved siden af her til morgen.

Nålen er så tynd og fin, at Chili slet ikke reagerer på den, og at jeg faktisk ikke kan mærke, at den går ind. Til gengæld reagerer Chili på, at stemplet bliver presset i bund. Så bliver hun lidt utrilfreds. Her til morgen reagerede hun ikke på stemplet, og bagefter syntes jeg, at jeg kunne mærke lidt fugt i hendes pels. Det er jo forsvindende lidt, hun skal have, så det er ikke sådan, at pelsen ville blive sjaskvåd. Men jeg er i tvivl.

Jeg ved godt, jeg ikke skal give hende mere for en sikkerhedsskyld! Men der sker vel heller ikke noget voldsomt ved, at hun ikke får det en enkelt gang?

#122

Nej det sker der ikke noget ved. Som vi talte om, er det ikke “farligt” at gang i mellem får for lidt insulin. Det vigtige er som du skriver at man aldrig må give servicen, fordi noget kan være kommet rigtigt fra første stik, og man så kan komme til at give for stor dosis. Med risiko for insulinchok til følge.

Herhjemme kommer der stadig lidt i pelsen engangimellem. Hvis jeg trækker nålen ud, uden at have sluppet udløseren, kommer det sidste ud i pelsen. Så hun kan godt have fået noget af insulinen og stadig være lidt fugtig i nakken.

Og så bare et spørgsmål: du skriver at hun reagerer på at du trykker på udløseren. Giver du insulinen lige fra køleskabet? For det er ubehageligt at få sådan noget koldt stads ind under huden.

1 Like
#123

Nej, det gør jeg ikke. Dyrlægen mente ganske vist, at det var bedst at opbevare pennen med insulin i køleskabet, selv om der stod, den bare skulle opbevares under 28 grader (vist nok). Men lige præcis med det kunne jeg huske, du havde sagt, det var ubehageligt for katten :slight_smile: Så jeg har den bare i skabet. Jeg behøver jo ikke sige det til dyrlægen :wink:

Det kan jo også være, det er min indtil videre klodsede håndtering, hun reagerer på.

1 Like
#124

Det går ganske fornuftigt med at administrere injektionerne. Både for mig og for Chili. Men jeg glemmer altså stadig med mellemrum at indstille dosis. Fx tror jeg, at jeg glemte det her til morgen. Jeg er dog ikke sikker, så der er jo ikke rigtig noget at gøre ved det.

Vi gennemgik naturligvis processen alligevel, eftersom det først var bagefter, det slog mig, at kanylen måske var tom. Og for en gangs skyld kæmpede hun lidt imod. Det viste sig så at være, fordi hun ville hen til vådfoderet, som stod ganske tæt på, men ikke helt tæt nok til, at hun kunne nå det. Så hun sad og spiste imens.

Godt nok var der muligvis ikke noget i kanylen, men det viser dog stadig, at hun allerede er ret kold over for situationen :slight_smile: Det er godt, det er hende og ikke Asani. Det var aldrig gået :uha: Men hun er så nem og sød :heart:

15 Likes