IBD og forstoppelse?

Hej, :slight_smile:
Jeg har en kat på 9 år der har Inflammatory Bowel Disease. Det blev opdaget ved at hun i Oktober/Novemeber 2019 var aktut til dyrlæge to gange da hun havde det dårligt og kastede op.
Hun blev diagnostiseret med IBD og dyrlægen kunne se at hun havde noget arvæv på endetarmen, altså har hun ikke så fleksible en tarm som hun burde.

Men hun fik medicinsk behandling og sidst der var udfald på nogen måde var Juni 20. Hun har ellers været sund og rask og fungeret så godt på våd/råkost.

Men i December/Januar havde de alle Giardia, og senere fandt jeg (endelig) ud af, at de har calisivirus, hvilket forklarede hvorfor de tog lang tid om at blive normale igen efter giardia selvom de ifølge tests var fri for det. Hende med IBD har siden Giardia haft det med nogle dage ikke at ville spise - sammen med dyrlæge kom vi frem til at det nok var pga. calisivirus - at hun ikke kunne lugte maden og derfor ikke vil spise.

Men nu så jeg hende havde problemer med at lave afføring, så nu har jeg siddet og researchet og det er ganske muligt at hun er begyndt at have problemer med forstoppelse pga. arvævet i tarmen.

Jeg kan læse at det er forskelligt fra kat til kat om det hjælper at komme fiber i kosten, så jeg vil høre jer med IBD katte (med arvæv i tarmene) - hvad gør I for at sørge for at jeres kat let kan komme på bakken og har “pæn” afføring?

Prøv ‘Raw Feeding for IBD cats’ på Facebook - de kan måske hjælpe :slight_smile: