Ikke hvad jeg havde regnet med

i januar fik jeg to killinger - de var søde, kælne og ville gerne være sociale. Så kom de i løbetid, blev sterliseret og ændrede totalt personlighed - ingen kæl, de spinner næsten aldrig og vil sjældent være sociale. De er ca et år gamle nu.

Jeg havde håbet på af have fået de kælekatte, jeg altid havde drømt om, men sådan er virkeligheden bare ikke.

Jeg græder tit over, at de ikke er som jeg havde håbet. Kan ikke bære tanken om at de skal sidde i et bur på et Internat og måske ender med at blive aflivet, fordi ingen vil have dem .

overver om vi skal prøve at finde et nyt hjem til dem, hvor de måske har muligheden for at komme udenfor, vi bor i en lejlighed.
men ved ikke om det er mulig at finde et hjem til dem, ved ikke om der er nogen som søger katte med den slags personlighed, og ved ikke om jeg kan være bekendt at skille mig af med dem, bare fordi de ikke er som jeg regnede med,

hvad tænker I ?? Kan jeg være bekendt at finde nye katte der har mere den personlighed jeg drømmer om, og vil det overhoved være muligt at finde hjem til mine nuværende katte??

Det lyder altså underligt at de kun sjældent er sociale når de var som yngre. Hvordan oplever du at de ikke er sociale? Hvordan går deres dag typisk? Hvordan er de ift at lege? Har du overvejet at lave forskellige “øvelser” for at styrke jeres bånd? F.eks. klikkertræning.

Ja jo, i mine øjne er det nok meget egoistisk at ville omplacere dem fordi deres personlighed ikke er som man ønsker, hvis de ellers trives hos en. Muligt tror jeg såmænd det vil være. Har du overvejet bare at få en 3. som har en mere egnet personlighed? (Her ville jeg nok gøre mig meget klart for starten HVORDAN jeg ønsker min kat skal være social, og så gå efter en race der typisk er social på den måde).

Som Eva og jeg har skrevet i en anden tråd, kunne du prøve at omplacere en af kattene. De er jo tydeligvis ikke særlig gode venner, så der vil alligevel ikke være nogen idé i, at de bliver omplaceret sammen. De kommer nok ikke til at savne hinanden, hvis de bliver skilt ad.

Når de ikke er særlig gode venner, er der ingen tvivl om, at de påvirker hinandens humør og temperament. Hvis du omplacerede en af dem, ville den anden sandsynligvis ændre opførsel.

Selvfølgelig er der ingen garanti for, at det bliver lige præcis sådan, som du vil have den til at være. Men det ville måske være et forsøg værd - også fordi det kan stresse dem at være sammen, hvis de virkelig ikke kan lide hinanden.

De ligger tit bare ude i vores gang og laver ingenting. Vi leger tit med dem, men de mister hurtigt interessen. Har prøvet klikkertrænign, men de forstår det ikke helt og maver bare efter at få godbidden.

De virker lidt ligeglade med hinanden. De slås ikke længere, men de leger en sjælden gang ved at løbe efter hinanden. Så jeg ved ikke hvor meget de har indflydelse på hinanden…

Jeg synes, at alle mine katte har haft en periode som ungkatte, hvor de ikke var super sociale, men det er altid kommet igen, når de er blevet rigtig voksne.

Hvad alder har det ca. været ? :slight_smile:

Jeg kan ikke svare for Charlotte, men katte kan godt have en besværlig “teenageperiode” :slight_smile: Måske fra omkring 10 måneder og så et stykke tid derefter. Så det er en god pointe.

Jeg ved intet om teenagekatte, men jeg har en ældre internatskat, som også har svinget en del i “kælenhed”. Da jeg først fik hende og vi bondede, var hun meget kælen. Så kom der en periode hvor hun var mere selvstændig og mindre kælen ( min tolkning er at hun var mere afslappet omkring mig og ikke behøvede at indsmigre sig længere). Derfra er vi bare blevet tættere og tættere, og nu er vi uadskillelige:hjerte: Hun sover klods op ad mig om natten og jeg får næsedut osv, når jeg kommer hjem. Og hvis hun savner mig, kalder hun fra det andet rum- selvom hun jo bare kunne lette r…:tihi: Hun er stadig ikke en skødekat, men jeg får al den nus og kærlighed, jeg kunne ønske.
Så min pointe er: måske skal du give det lidt tid? Leg meget med dem, og prøv forskellige lege, for de er i den aktive alder, og leg styrker jeres relation. Og så kommer nærheden måske med tiden.

Jeg tænker også, at du skal give det lidt mere tid.
Vores katte herhjemme har forandret sig en del gennem årene.
Vi har haft flere katte, som i hvert fald ikke gad kæle, og lige pludselig kom det bare. :slight_smile:

Nogle katte er skødekatte, og andre er ikke. Vores maine coons f.eks. ligger aldrig på skødet, mens de fleste af européerne gør mere end en gang dagligt :slight_smile:

Dejligt at hormonerne ligeså stille damper af, og det bliver bedre og bedre med dem :slight_smile:

Jeg håber også du vil give dem en chance og fx gennem leg kan jeg se med vores nye kat hvor meget det giver,vi lære hinanden rigtig godt at kende og jo mere nus bliver det til :inlove:
Min gamle kat som desværre ikke er her mere ville nusse som killing trak sig lidt i en periode for at blive en kæmpe krammenusse kat - jeg håber i vil få masser af glæde med jeres to flotte katte :slight_smile: