Hej Helle
Godt du tager så et stort emne op.
Der er jo i princippet ingen grænser for hvad du må… Men om du vil, det, syntes jeg, er det store spørgsmål.
Min filosofi er, at indavl ALDRIG er godt… Men i samme åndedræt vil jeg også sige, der er undtagelser fra reglen.
Min race er præget af visse problemer, og jeg tror mange af dem kan være indavls relaterede, fordi der er alle de restriktioner i avlen, som der er, så man begrænser genpuljen på den ene eller anden måde.
Det kommer jo også an på, hvordan du udregner din indavls procent.
Jeg har selv lavet en fejlparring (Øh d.v.s kattene gjorde det uden min tilladelse, som jo er noget. der kan ske en enkelt gang i et ethvert katteri)
Taqi “kom til” at parre sin halvsøster Viva. Hvis man kigger på en 3 generationers stamtavle på de killinger, vil indavls procenten være 12,5 %, slet ikke noget der er alarmerende i katteverdenen.
Men hvis man tager 10 generationer, har der yderligerlige været indavl, så kommer procenten altså op på 19 %.
Begge procenter ligger i mit univers ALT for højt.
Alligevel valgte jeg at bruge de tre killinger i avlen. Netop fordi der er nogle andre hensyn man vælger at tage. Som kvaliteter man gerne vil bevare, og som kun er indenfor rækkevidde i de linier.
Jeg parrede en af de killinger, Dali med Jeeval, og ved 3 generationer er der 0% indavl, som jo er rigtig fint, men går du 10 generationer ud er der 2,33 procent indavl.
Så det er ikke bare med at tale om indavl, for som ny opdrætter kan man jo nemt tro, at står der 0, så er det 0, men sådan er det altså bare ikke.
Jeg går altid (såvidt det er muligt, og det er det for det meste) mindst 10 generationer tilbage, og vurderer om det er det værd at lave sådan en parring. Set i forhold til feks. hvor mange af de katte, der er i tavlen, har givet gode kuld. Er der for meget af de typiske sia/osh sygdomme, der går igen ( og her igen er man afhængig af opdrætters ærlighed), og så naturligvis om kattene i linierne lever op til mit syn på hvordan, en sia/osh skal se ud eksteriør mæssigt.
Og det er sommetider et puslespil, når man som jeg gerne vil lave cinnamon korthår og gerne bicolour. For det ER de samme linier, der ligger bag mange af disse katte, og det ER en jungle, hvis man skal opfylde alle sine krav.
Men der er altså også opdrættere, der ikke aner, hvad der ligger bag deres katte ud over det, der står på stamtavlen. Og det syntes jeg er et problem.
Men Håber du får den helt rigtig vejledning. Søg al den information du kan få. Og jeg syntes da også godt, du kan tillade dig at selv lave noget arbejde, og ikke kun forholde dig til en “erfaren” opdrætter, som du iøvrigt har købt katten af. Der er vel andre end det ene menneske der har erfaring med din race. Så kan du jo sortere efterhånden.
Hilsen Birthe
ps. I er altså nødt til at få endnu en fra min tid som opdrætter af SH. En opdrætter solgte 4 hunde til den samme ejer. 3 af disse var, mærkeligt nok, beslægtede (og en for høj indavlsprocent)og havde epilepsi. Opdrætteren hævdede, at det nok var fodringen, det var galt med. Men ved nærmere undersøgelse var der rigtig mange hunde af de linier, der faktisk havde epilepsi. Bare for at sige at opdrættere sommetider fortrænger den viden, de/vi har om vores eget opdræt, men også at indavl nok kan have en faktor.