Indelukket - det er ved at blive en dårlig vane

Katte Generel snak om katte
#1

Sidder inde i stuen og spiser. Hører mistænkelige lyde fra køkkenet.
Porcelæn, der klirrer. Hvad har kattene nu gang i derude? :venter:

Komfuret er stadig varmt, efter jeg har lavet mad, så skynder mig derud.
Magic ligger på gulvet, Abasi sidder på bordet. Ingen af dem er i nærheden
af noget, der kan klirre. Begynder at overveje, om de er kloge nok til at tage
opstilling som små uskyldigheder :engel2: da de hørte, jeg var på vej :gruble:

Går tilbage til stuen og fortsætter med at spise. Hører på ny lyde derudefra.
Skynder mig igen derud. Magic sidder på bordet, og Abasi ligger på gulvet
og skraber på hjørneskabet. Men ingenting, der kan klirre. Lidt spooky,
synes jeg :uha:

Går ind og spiser færdig. Ud i køkkenet med tallerkenen. Kattene sidder
der stadig. Beslutter at give dem guffer. Rasler med dåsen med Whiskas
Temptations. Abasi og Magic sidder straks klar. Rasler lidt mere, men
Asani dukker ikke op. Der er noget galt! :S

Og så gik det endelig op for mig :lys-ide:

Hen til hjørneskabet og lukke stakkels Asani ud :høhø:

Den lille stakkel må nærmest føle sig forfulgt. I aftes fik jeg ham lukket inde
i badeværelset og vågnede midt om natten, fordi det lød, som om det
bankede på døren. Men det var bare en stakkels lille aby, der forsøgte at
slå badeværelsesdøren ind :tihi:

På min fødselsdag for nylig fik jeg Magic lukket inde i garderobeskabet i
gangen. Der fik han lov at tilbringe 5-6 timer, mens jeg holdt selskab i
Blommenslyst :ups:

Så nu må jeg lige høre om alle jeres andres oplevelser med at lukke katte
inde for at lette samvittigheden lidt :slight_smile: For jeg er sikker på, det også er sket
for jer :stuck_out_tongue:

#2

Da min kæreste og jeg næsten lige var flyttet ind her,
skulle vi på et tidspunkt ud at handle.
Jeg siger farvel til Waldo og vi går.

Vi kommer hjem 1-1½ time senere og jeg kalder selvfølgelig på Waldo,
da han ikke står ved døren som han plejer…
Jeg kalder og der er ingen lyd…
Jeg render panisk rundt i ½ time, på renden til at tude…
Jeg ender ud i køkkenet igen hvor jeg kalder og kalder…
Pludselig kommer nogle meget klagende og høje lyde nede fra et af køkkenskabene… Jeg åbner…
Og der sidder min kære lille Waldo helt bedrøvet og skal bare op til mig NUUUUU! :hjerte:

Vi har aldrig fundet ud af hvordan han er kommet ind i skabet,
men eftersom vi næsten lige var flyttet ind
og ikke havde fået lagt alle køkken tingene på plads,
tror jeg at lågen har været åben og han er så gået derind,
hvor efter lågen er “smækket” i :gruble:

En anden gang er at jeg er på vej i bad,
finder rent undertøj og smutter på badeværelset.
Da jeg er færdig går jeg i soveværelset og går til skabet for at finde tøj.
Da det er gjort sætter jeg mig ved computeren i stuen.
Odin kommer gående og jeg synes da lige kattene skal have lidt godbidder,
så jeg går i køkkenet og finder deres Whiskas bøtte frem
og rasler og kalder på Mikki og Waldo.
Odin står og er ved at være noget utålmodig,
og da det går op for mig at Mikki og Waldo ikke kommer,
går der en smule panik i mig, for tænk hvis de er smuttet ud ved et uheld!? :uha:
Jeg flår døren til opgangen op og kalder og kalder,
rundt og tjekke alle vinduer,
og efter oplevelsen med Waldo tjekker jeg alle skabene i køkkenet.
Ind i soveværelset hvor jeg alligevel lige tjekker skabet,
og jo, hvem sidder ikke der på hver deres hylde,
hopper ud og spæner i køkkenet hvor de HYLER op, for jeg havde jo lovet godbidder! :smiley:

Efterfølgende fandt Mikki ud af hvordan man åbnede skydelågen til skabet, og inviterede Waldo og Odin med ind og ligge i mit tøj :høhø:

  • Vi har ikke skabet mere, da jeg virkelig blev træt af hvide hår overalt :tihi:
#3

Jeg er altså ved at dø af grin hver gang du fortæller om bankelyde og klirren fra en stakkels indelukket mis :høhø:

Her sker det næsten dagligt at Poker bliver lukket inde i det ene køkkenskab.
Han kan selv åbne det…hvis jeg har været ude i haven eller et eller andet…så er det sikkert at skabet er åbent når jeg kommer ind…og så lukker jeg det jo igen…med Poker derinde, meeen han kan selv lukke det op igen :høhø:

#4

Faktisk er det yderst sjældent det sker her - måske fordi jeg har boet med abyer i årevis :wink:

Dog er det sket i hvert fald 1 gang i år. Fie åbner nemlig selv til mit skab og så kan jeg godt finde på at lukke det - men som regel er hun der kun om natten.

#5

:lol:

ja jeg fik lukket Sethi inde i køleskabet… heldigvis fandt jeg ham lynhurtigt for sker det har de 5 timer før de løber tør for luft…

men gæt hvem der ALTID dobbelttjekker køleskabet nu!!

#6

ja jeg fik lukket Sethi inde i køleskabet… heldigvis fandt jeg ham lynhurtigt for sker det har de 5 timer før de løber tør for luft…

men gæt hvem der ALTID dobbelttjekker køleskabet nu!![/QUOTE]

Øjjj har du plads til en Coon i dit køleskab :besvimer::klapper::klapper::klapper:

#7

Tænkte jeg også - jeg har end ikke plads til en aby :lol:

#8

:klapper::klapper::klapper:

#9

:lol: Aladdin her er MESTER i at blive lukket inde i køkkenskabet, og han er MESTER til at lukke Tabby inde i køkkenskabet, og endda sætte sig op af lågen så tabberdrengen ikke kan komme ud igen :muhaha:

Mor her er ret god til at lukke dem inde i det nye skab, det lukker langsomt, og de er ret hurtige, og desværre lærte jeg det så sent at de allerede har gnavet i mine bukseholder derinde, men ligeglade det er de… :dokdok: ikke en lyd siger de, nej nej, de flår ALT mit tøj ned, leget i det, bider i det og så ligger de sig til at sove i det :venter: Det er altså ret belastende…

Men altså generalt er mine katte bare “Skabs” katte, et skab åbnet, mindst en kat i det… De fleste kan de dog lukke op igen selv, bortset fra Aladdin der lukker Tabby inde og du næsten kan se det der grin i hans hovede :høhø:

#10

her i mit hus har jeg en kondisko stående i døråbningen til badeværelset ellers har jeg 2 katte der for lukket døren og dermed spærret sig selv inde:høhø: min gamle mco blev tit spærret inde i min datters tøjskab, han sneg sig derind så snart chancen bød sig:venter: han har også været en tur i et køkkenskab en del timer:tihi: skøre kræ
Rikke

#11

ja jeg fik lukket Sethi inde i køleskabet… heldigvis fandt jeg ham lynhurtigt for sker det har de 5 timer før de løber tør for luft…

men gæt hvem der ALTID dobbelttjekker køleskabet nu!![/QUOTE]

Kan Sethi være i køleskabet? :what:

#12

Wow ja, en maine coon i et køleskab! :uha: :tihi:

#13

:tihi: Det har sikkert været et spændende sted med mad indtil døren blev lukket og alting blev mørkt i kølekabet.

#14

:ups::ups::ups::ups::ups::ups::ups::ups::ups:

Vi havde næsten lige fået denne hersens lillebitte abykilling, som kunne møve, mase og klemme sig ind de mest utrolige steder… Meget hurtigt lærte vi at tjekke ALT ikke kun en gang men mindst to - for man kunne jo være sikker på at hvis ikke kræet var der første gang man tjekkede, så var hun det anden gang!!! :høhø:

Nå, men dengang syede jeg også bursæt og stoffet til det blev opbevaret i to meget store papkasser fra Ikea…
På et tidspunkt skal jeg have fat i noget mere stof og kigger i den øverste kasse - ingen held, så jeg må ned i kassen nedenunder… Der finder jeg mit stof… tjekker for abykillinger og sætter så denne kasse ovenpå den anden som før stod øverst og møffer så de to tunge og store kasser ind på deres plads…
Jeg går igang med at lægge stoffet op, klippe og syer faktisk et helt enkeltsæt i nervøst velour - inden jeg begynder at undre mig over at jeg faktisk havde fået fred og ro til at arbejde! Det var bestemt ikke det almindelige på det tidspunkt!

Nå - rydder bordet… tid til en pause til mig og vådfoder og guf til Banden… fylder skålene og kalder Banden til mig… Aske, Tjalfe og Kludetæppet kommer alle flyvende…
Mens at Ting altså mangler :blegne:

NU bliver jeg nervøs… hvor er min Lille Ting???
Formålsløs renden rundt om mig selv i hele huset, kaldende mere og mere desperat…
Ingen Ting!!! :blegne:
Få hjernen med og begynde at tænke… farer ud i haven og kalder…
Stadig ingen abybaby :blegne:
Stte mig ned og liiiige trække vejret indenjeg foretager den der hysteriske opringning til Jan…
Og kommer så i tanke om at jeg jo har været i stofkasserne - men dér kan hun da vel ikke være??? :yikes: I hvert fald ikke i live??? :uha: hun ville da vel også have givet lyd fra sig?
Nå, farer hen og flår låget af den øverste kasse, som jeg jo havde haft gennemrodet et par gange…
Ingen B’Aby :blegne:
Tager med bævende hjerte kassen ned og og fjerner låget fra den nederste kasse - overbevist om, at NU vil jeg finde min lille Ting død af luftmangel :brist:
Det eneste der skete var at en lillebitte abypige søvndrukkent løftede sit hoved "Hvaaad - jeg sov altså lissom :zzz: "

#15

Ja, men hvordan kan der være plads til sådan én deri? :smiley:

#16

[…]Tager med bævende hjerte kassen ned og og fjerner låget fra den nederste kasse - overbevist om, at NU vil jeg finde min lille Ting død af luftmangel :brist:
Det eneste der skete var at en lillebitte abypige søvndrukkent løftede sit hoved "Hvaaad - jeg sov altså lissom :zzz: "[/QUOTE]

Oooh my God, hvor var jeg også bare gået i panik. Shit!

Hjemme hos mine forældre vidste vi til sidst, at hvis Tarzan ikke kom ind fra haven, når der blev kaldt om aftenen…så var han nok lukket inde omme i redskabsskuret. Han elskede at ligge på en bunke beskidte sorte sække derinde :slight_smile: og min lillebror HAVDE fået at vide 1000 gange, at han skulle tjekke efter, hver gang han havde været oppe i skuret…alligevel er det nok sket 40-50 gange :smiley:

Nullerne skal jeg pille ud af samtlige skabe, hver gang jeg har haft dem åbne…så det skal nok gå galt en dag :wink: Gwendo er overdrevet begejstret for fryseren -gisp…meeeen der er nu altså aldrig plads til ham derinde :smiley:

#17

Ved nærmere eftertanke er det egentlig sket for ikke så længe siden - tror endda jeg skrev om det her.

Fie kom ikke, da der var mad - og så er hun enten syg eller løbet væk (dejligt med abyer, hvor man altid kan tjekke dem :tihi:)
Vi ledte her i huset og kaldte og rystede med godbidder. Ingen Fie.
Jeg tog overtøj på og skulle ud og kigge i haveforeningen - øv øv.
Indtil det lige slog mig, at jeg måske skulle prøve at åbne døren til skuret :tihi:

#18

Vores første kuld var omkring 9 uger.

9 ugers abyer er ikke så store men utroligt livlige og mobile :høhø: De var begyndt at komme over alt i huset, og det var ikke altid lige nemt at finde alle 3.

En dag skulle Morten ned i krybekælderen, og vi tog alle forholdsregler for at der ikke skulle smutte en killing eller to med ned. Tænk at skulle fange en livlig aby i en mørk og støvet krybekælder på 100 m2. :uha:.

Alt gik fint og vi var overbevist om at ingen misling havde snydt os :thumbup: Alligevej ville vi lige holde mandtal - sådan bare for en god ordens skyld :slight_smile:

Hjælp der manglede 2 ud af 3 små killinger :besvimer: Stor panik. Lemmen til krybekælderen op igen. Jeg ned med guffer og kalde med madstemmen.

Ingen killinger :S

Hele huset stod på den anden ende. Mand, begge tøser og svigermor ledte over alt - uden at finde misserne :frowning:

Så pludselig lød en lille miaven :? fra min datter Camillas værelse :gruble:Hmmm ind og lytte godt efter - og der fra hendes lukkede skuffe med sokker lød der en puslen.

Skuffen op - og to små søvndrukne killinger kiggede op :inlove: “Hvad råber I efter, Vi er jo lige her” :stuck_out_tongue:

#19

For nogle år siden, kom jeg hjem efter en lang dag på arbejde, og kun den ene af mine to katte kom mig i møde - hvilket var højst usædvanligt. Til gengæld lød der en meget desperat miau’en og banken inde fra soveværelset. Da jeg åbnede klædeskabet styrtede min hankat ud på bakken og tissede en kæmpe tår :høhø: Efter den dag syntes han ikke at klædeskabet var helt så spændende at sove i :tihi:

Nu tæller jeg altid katte, inden jeg går nogen steder :høhø:

#20

Dejlig tråd !

Jeg lukker ofte min store kat inde i klædeskabet - Han er bare en sniger, er han !!

Men ellers, så har jeg ikke lukket dem inde nogle underlige steder :wink: