Indelukket - det er ved at blive en dårlig vane

Phumba har indtil flere gange været lukket ude i vores bryggers/entre i TIMEVIS… og det har også lykkedes Basil at tilbringe en nat derude. Fordi de lige er smuttet med ud når man, inden sengetid har været ude for at tjekke hoveddøren :dokdok:

Inden jeg starter tørretumbler eller opvaske-/vaskemaskine tæller jeg ALTID katte. Flere af dem synes nemlig at specielt vaskemaskinen er sådan en sjov hule :uha: - den er godt nok ude i førnævnte entre/bryggers, som normalt agerer kattesluse… men de kan jo nemt smutte med derud.

EN gang har Phumba fået lukket sig selv inde i et køkkenskab, men efter den omgang har hun holdt sig LANGT væk fra skabene…

Og så har… ja jeg kan faktisk ikke huske hvem det var… fået barrikaderet sig i soveværelset ved at vælte noget ned foran døren så VI ikke engang kunne komme derind. Kun med asen og masen og et gulvtæppe der blev skrællet halvvejs af fik vi åbnet døren nok til at kunne mase os ind og fjerne det der var væltet…

jeg lover at tage et billede næste gang - for han prøver med jævne mellemrum…

altså Sethi er coon - han HAR luret at der er mad derinde… også selv om man skal sno sig :slight_smile:

Dengang Faxe var ude/inde-kat, var han engang væk en hel nat. Han kom normalt altid hjem når vejret blev koldere om aftenen, men en aften kom han ikke.

Jeg var ude og kalde, men ingenting skete. Til sidst var det meget sent og jeg gik, udstyret med en lommelygte, ud for at lede efter ham. Da jeg står på vejen og kalder kan jeg pludselig høre ham svare noget så hjerteskærende. Det kommer fra naboens hus! Huset er tomt og har stået til salg et stykke tid. Mig han til huset og der er selvfølgelig ingen vej ind, kan tydeligt se Faxe gennem vinduet. Ringede til politiet, men de kunne ingenting gøre. Så jeg måtte gå hjem! Og så sad jeg ellers hele natten og ventede på at ejendomsmæglerne til huset åbnede. Heldigvis var det en meget sød dame jeg fik fat i og 10 min efter jeg havde ringet stod hun ved huset. Og hun havde det sååååå dårligt med sig selv, det var nemlig hende der havde fået lukket ham inde da hun dage før havde været oppe og lufte ud. Beroligede hende selvfølgelig med at det hele jo var endt godt og at jeg gerne ville betale hvis han havde fået ødelagt noget. Det skulle jeg dog ikke.

Og Faxe? Han blev hjemme et par dage, efter den oplevelse!

[QUOTE=TrekkieGrrrl;708939]

Inden jeg starter tørretumbler eller opvaske-/vaskemaskine tæller jeg ALTID katte. Flere af dem synes nemlig at specielt vaskemaskinen er sådan en sjov hule :uha: [/QUOTE]

Maskinerne står ALDRIG åbne her i huset, selvom de er tomme. Jeg har hørt om opdrættere der har mistet killinger både til vaskemaskine og tørretumbler og det må bare være SÅ frygteligt.

Ja, der er jeg også temmelig hysterisk. Har hørt om døde katte i tomme lukkede vaskemaskiner. Derfor er maskinerne lukket konstant og hele tiden. Åbnes kun under opsyn, når der lægges tøj i.

Jeg har aldrig lukket en kat inde… :engel2::engel2::engel2::engel2::engel2:

Men det er lykkes vores katte-/hundesitter at lukke den ene hund inde i spisekammeret i 14 timer, mens hun lige tog på arbejde :besvimer::besvimer:
Og det hører lige med til historien, at det er Danmarks mest sulten hund.

Heldigvis havde hun vist bare lagt sig til at sove istedet for alt andet… :høhø:

Men en vaskemaskine kommer altså til at lugte temmelig mystisk hvis den er lukket hele tiden… Vores gør i al fald. Men den står så i et rum der normalt er kattefrit område. Alligevel tjekker jeg som nævnt altid at alle katte er synlige, inden jeg starter den :slight_smile:

Med hensyn til vaskemaskiner o.l. så er mit princip altid at lukke tørretumbleren og altid lade vaskemaskinen stå på vid gab, så den kan lufte ud. Og så skal der altid være lukket til kælderen, hvor maskinerne står. :ok:
Jeg kan ikke forestille mig, at en kat vil kunne lukke vaskemaskinelågen. Der skal faktisk en del kræfter til, selv børn kan have svært ved det.

Jeg har vist aldrig lukket Mille ind i et skab ved et uheld… Mit største problem er, at han SELV lukker skabene op, smider alle dé ting ud, han ikke bruger til at sove på - og dérefter lukker lågen efter sig, så han kan ligge i fred og ro derinde. :cool2:

Derimod sker det tit, at han smutter ud i opgangen, når jeg åbner min fordør… og så piler han ned i kælderen - bare for at DRILLE… og så skal jeg bruge tid på at børste støv, edderkoppespind og levende edderkopper af hans pels, før han får lov at komme ind igen.:stuck_out_tongue:
Men en gang imellem opdager jeg ikke, at han er smuttet ud… og når det så et par timer efter går op for mig, at han er væk, så åbner jeg fordøren… og bliver mødt af en møgsurt kat, der sidder på dørmåtten og GLOR på mig med et ansigt, der siger: “Dét var du skisme længe om”.

For hulen da… Han kunne jo bare ha’ BANKET PÅ. :høhø:

Sookie har stort set en fast plads i garderobeskabet (overdrivelse fremmer forståelsen)…det er mig en gåde at hun bliver ved med at kravle derind…men hun har jo kun en hjernecelle såååå. Vi plejer at tjekke om der nu også er 3 bimser inden vi tager afsted, men nogle gange glipper det altså, så hun har tilbragt en del timer i det skab :ups:

Sarafina har en gang fået lov til at overnatte i badeværelset - jeg så ikke hun løb derud, da jeg gik i seng. Om morgenen så var det dog tydeligt, hvad hun mente om det, for det tøj jeg havde lagt frem var der tisset på :hmpf:…og hun er altså aldrig urenlig, det er første og eneste gang, men når man skal så skal man vel :surrender1:Men hun var nu uskadt og var bare glad for at blive reddet :klappekat:

Tak for alle jeres historier om indelukkede katte. Det har sikkert ikke altid
været så sjovt for kattene, men det er nu meget fornøjelig læsning :høhø: