Ingen lyst til mad efter tandudtrækning - erfaringer søges

[QUOTE=Susanne W;1215071]Jeg ved ikke helt, hvorfor du ikke skulle turde det? I hvert fald er optimal sårheling nært forbundet med tilstrækkelig ernæring, og det er altid et problem hvis de begynder at sulte. Hvis han alligevel sluger sin tørkost, hvad er så problemet?
VH
Susanne[/QUOTE]

Jeg har fået trukket tænder på rigtig mange gadekatte og de fleste,spiser dagen efter.Måske ikke med bedste appetit men det kan være pga narkosen.
Dyrlægerne siger en uges tid på vådfoder men jeg har haft et par stykker,som spiste tørfoder allerede dagen efter.

[QUOTE=malene;1215236]Jeg har fået trukket tænder på rigtig mange gadekatte og de fleste,spiser dagen efter.Måske ikke med bedste appetit men det kan være pga narkosen.
Dyrlægerne siger en uges tid på vådfoder men jeg har haft et par stykker,som spiste tørfoder allerede dagen efter.[/QUOTE]

Er der syet i munden fraråder den klinik jeg bruger tørkost ca. den første uge for at skåne stingene

For år tilbage fik en af mine katte ryddet munden på nær hjørnetænderne.
Få dage efter gik hun fra vådkosten og direkte over i tørkosten … som hun lystigt knaste. Jo jeg var en anelse bekymret, men på den anden side … hun om nogen vidste, hvordan det var at have en øm mund, så når hun knaste sin tørkost, så havde jeg fuld tiltro til, at det var ok.
I løbet af meget kort tid helede hendes mund op, og hun har ikke siden haft skyggen af betændelse i mundhulen :thumbup:

Det er rigtigt at der kan sætte sig tørfoder fast i stingene men jeg har ikke oplevet det og jeg har trukket tænder ud på rigtig mange.

Min ene kat fik dyrlægen i gang - han gik nogle dage uden hvor jeg kørte derind med væske osv - men dyrlægen fik ham i gang i løbet af en overnatning. De tvangsfodrede blandt andet. Det var “målet helliger midlet” i det tilfælde, fordi der ellers kunne ske skader på de indre organer. Han spiste uden problemer derefter. Min anden kat spiste med det samme derhjemme. Jeg er sikker på, at dyrlægen ellers kan hjælpe dig i gang med ham -måske en lille sprøjte med vandet mad kan starte ham? Ofte er det bedre, at en erfaren gør det - måske en opdrætter alternativt der bor i nærheden, hvis det kommer dertil.

Jeg var bare bekymret for, at de små stykker tørkost nemmere ville genere end et stort stykke, som kunne sluges. Det var min tanke. Han sluger desværre ikke al sin tørkost, men det skal nogle gange rundt i munden. Derfor er der en risiko for stingene. Men han er kommet i gang med at spise tørkost. Vi tilbød ham det i går, og det gik nogenlunde :slight_smile: Han har spist en del siden i går, faktisk. Så det er jo dejligt. Han får stadig vådkost ved siden af til at supplere op med, og det gør forhåbentlig, at han ikke synes, det er lige så træls, når han ikke skal have det 24/7.

Til gengæld har han, hvad der vist er en hævet muskel i den ene side af nakken. Aner ikke lige, hvad der er sket der. Det er vist en, der kører fra bunden af kraniet ned mod kravebenet. Håber, at hævelsen falder inden alt for længe. Han virker dog ikke generet af det, og jeg må også gerne røre ved den. Dyrlægen mener ikke, at det er noget, der er kommet af operationen, men jeg var nok også lidt dårlig til at forklare, hvad det egentlig var, jeg mærkede. Men vi håber, at det “bare” er en overbelastet muskel.
Han får i øvrigt sidste omgang antibiotika i dag, så den næste uge er ret nervepirrende. :uha: Han har ikke tidligere været af antibiotika uden at få tilbagefald, men vi håber, som Jens siger, at manglen på tænder gør, at der ikke er samme mængde dårlige bakterier til at holde betændelsen kørende. Vi har en tid til tjek af ham om under to uger. Så vi er ret spændte på at høre, hvad han siger til Ozzy der.

Hvordan går det med ham?

Det går sådan lidt bumbum, synes jeg. Han spiser efterhånden okay, selvom der er noget vej op til, at han skal spise hele sin ration tørkost. Men det går fremad. Til gengæld har han måttet døje med en omgang maveproblemer. Og det, der kommer ud, er blævret og mørkebrunt og lugter ikke rigtigt af afføring. Men han er glad og frisk og vil gerne lege og sådan. Har haft snakket med vores dyrlæge om det, og hun synes, det lyder, som om det er tarmene, der reagerer med irritation oven på alt for meget antibiotika de sidste måneder, og opstarten på tørkost. Han spiste faktisk ret meget tørkost allerede på dag to, han fik det tilbudt, og det var efter det, maven blev træls. Når det ikke er helt sort, og han ellers er frisk, mener dyrlægen ikke, at det er blod som i mavesår eller den slags. Men vi har aftalt, at jeg kører noget mælkesyrebakterier i ham, og så ser vi, hvordan det går, når han efter på torsdag får sidste omgang smertestillende. Hans pøller skal helst normaliseres i form og farve, ellers har vi aftalt at få sendt en afføringsprøve ind på ham. Jeg håber virkelig, at det går i sig selv, for jeg kan næsten ikke rumme at skulle til at kæmpe med mavesår eller andre årsager til blødninger også :surrender1:

I går eftermiddags fik ham probiocinpulver i lidt vådkost. Siden da har der ikke været blød mave, men afventer stadig hans næste omgang pøller. Den hævede muskel, eller hvad det måtte være, har han stadig i nakken, desværre. Jeg håber, det “bare” er en hævet muskel, men den burde være blevet mindre. Jeg glemte at snakke med dyrlægen om det i går, men hun kan jo nok alligevel ikke sige så meget om det, når hun ikke har haft ham i hænderne. I næste uge skal vi til tjek hos Jens, så får han lige lov at mærke på den hævelse.

Ud over de her bekymringer går det faktisk okay med Ozzy. Han leger med os og Phoebe og løber rundt ind imellem. Han spiser også pænt. Det svinger lidt, hvor meget tørkost han spiser om dagen, og vi supplerer op med vådkosten. I går var han over 30 g! (hans normale dagsration er omkring 53 g på de her indedage). Hvilket virkelig er godt klaret på dag 3 for tørkost. Han spiste den største portion tørkost i første halvdel af døgnet (fra midnat til over middag), og jeg tror også, at det er derfor, han måtte af med en blød portion igen i går eftermiddags. De to andre gange, han er kommet af med blødt, har det kun været en gang på et sædvanligt pølle-tidspunkt (ca. 24 timer imellem). Vi håber, det falder på plads det hele, så Ozzy snart kan blive en hel rask kat, og vi kan slippe for flere bekymringer. Det her forløb har kørt fra i sommers, så vi trænger virkelig til, at alt snart er okay. Planen herfra er så at prøve at få styr på hans mave og holde øje med det, der kommer ud. Normaliserer det sig ikke i farve og facon, skal der laves en undersøgelse af det. Alt efter hvad Jens siger omkring hans hævelse i næste uge, skal vi måske have ham forbi vores egen dyrlæge og have ham kigget på der. Vi må bare tage én dag ad gangen og håbe på det bedste.