INOMC-syndromet - hvornår er man gået over grænsen?

jeg har første dag på arbejdet idag efter laaaaaaaaaang tids sygdom - og jeg præsenterede selvfølgelig STOLT min nye kat…

så langt så godt… alle syntes han var fiiiiiiiin :wehuu: men vi kom ind på en større debat om hvormange katte man kan have uden

[ol]
[li]at være en crazy cat lady[/li][li]når man ikke er opdrætter[/li][li]når man bor i lejlighed…[/li][/ol]
ect ect ect

jeg fortalte dem at mit loft er nået fordi jeg VIL have min 10 kvm pr kat… det er ikke til forhandling

men hvad er jeres argument for hvornår grænsen er nået ?

Jeg undlader vist helst at diskutere antal katte med andre end kattefolk, fordi
jeg oplever, at folk sådan generelt har den holdning, at alt udover to katte er
mærkeligt.

Dem om det…

Mit er trivsel - både hos to- og firbenede.

Så længe alle kan have privatsfære og være sig selv, så synes jeg det er passende.
Antallet af katte er så afhængig af de individer der er i hustanden.

Den gang vi havde vores hysteriske røde hankastrat var grænsen ham og en mere.
Desværre havde vi 4 katte den gang, og det kunne han slet ikke håndtere.

Så lærte vi det, og nu er det så de pelsede der er medbestemmende over befolkningstætheden.

[quote=Charlotte Oeh.;363339]Jeg undlader vist helst at diskutere antal katte med andre end kattefolk, fordi
jeg oplever, at folk sådan generelt har den holdning, at alt udover to katte er
mærkeligt.

Dem om det…[/quote]

enig - det er faktisk derfor jeg er nysgerrig efter at vide hvad kattefolk synes… for at folk i almindelighed synes at 2+ er for meget det får være…

men hvad synes i ??

Som ung og studerende drejer det sig nok især om økonomi. Altså, hvor mange kan jeg tage mig forsvarligt af, og passe og pleje, også med dyrlæge regninger, og også om søndagen. Om vi skal have en mere, har vi snakket meget om. Vi er blevet enige om, at det skal vi, men ikke før vi bare finder KATTEN, for vi kan ikke have flere end 3, hvis vi skal have dem på en måde, som vi mener er forsvarligt.

For mig var grænsen nok tre, så blev den fire, og nu er den fem :tihi:

For mig handler det om at have tid til alle kattene og ikke mindst at have råd
til dem - dvs. råd til mere end at være katteejer. Jeg vil heller ikke have flere
katte, end at jeg stadig kan få familie eller venner til at kigge efter dem, når
vi er på ferie.

Pladsmæssigt er der stadig god plads til at stoppe nogle flere ind :slight_smile:

Men der er nok også en psykologisk bremse, der går lidt i stykker efter de tre
stykker - man får det let sådan lidt “nåh ja, tre eller fire”, eller “nåh ja, fire
eller fem”… :tihi:

Min grænse går dér, hvor jeg enten skal skille mig af med nogle katte eller dele flokken op permanent for at alle skal trives.

Det sidste gør jeg ikke - og slet ikke i det hus, jeg bor i nu :slight_smile:

Bl.a. derfor vil min grænse ligge på 4 + killinger én gang årligt og så blive taget op til revision, når jeg en dag flytter :slight_smile:

Jeg vil sige at det er en meget flydende grænse :høhø:

Da jeg fik min første kat, havde jeg da aldrig troet jeg skulle have mere end en. Men så fik jeg to, hvilket jeg havde i lang tid, indtil jeg endelig “fik lov” at få min tredje kat, som jo skal bruges til avl en dag :slight_smile:

Jeg vil sige grænsen for mig går ved, om jeg har tid (og råd!) til alle mine katte. Jeg vil have det sådan, at jeg kan hygge og nusse med hver enkelt hver dag og det tror jeg altså ikke jeg kunne med f.eks 10 katte, når jeg også skal have arbejde og almindelig husholdning til at passe ind i hverdagen… Vi skal også kunne være her allesammen, så lige nu bliver der ikke flere før vi er flyttet i hus om et år eller to.

Men i fremtiden står den på mindst fem katte, for jeg skal have en avlshan og så beholder jeg da nok en fra mit første kuld… Og andet kuld og tredje kuld :wink: Og så vil jeg vildt gerne have en Kurilean Bobtail som udstillingskastat, så jaja, det ene med det andet… :tihi:

Min grænse er nået med de 6 katte, men den sidste var jo heller ikke noget, vi havde planlagt eller snakket om - eller jo, jeg havde ævlet om ham, men at Flemming så syntes, at han skulle være min fødselsdagsgave, det havde jeg ikke lige set komme.

Pladsmæssigt så kunne vi nok have flere, men rent økonomisk og tidsmæssigt, så synes jeg er 6 er RIGELIGT! Vi bruger rigtig mange penge på dem, og vi bruger rigtig meget tid på at gøre rent og den slags. Det er sådan set også fint nok, for vi har jo selv valgt det, men der skal også være plads til andet. Desuden er vores flok rimelig harmonisk, som den er nu, og det er jeg bange for, at en kat mere vil ødelægge.

Så det der opdræt, som vi går og tænker på ude i fremtiden engang, det har nok lange udsigter, da jeg ikke vil have flere katte, før nogle af dem er væk engang, og det kan jo vare MANGE år. Alternativet er at vi flytter et sted hen med mere plads og mulighed for at lave flere løbegårde og dele huset op, men det er nok heller ikke realistisk.

Vi har her i huset en aftale om 6 voksne blivende katte plus evt. usolgte killinger.
Det er dog vigtigt for mig at flokken fungerer og med en fertil hunkat og hendes 6 mdr. gamle datter, kan jeg godt mærke at det er godt vi har meget plads. Fertile er helt klart mere krævende en kastrater.

Vi har nu 4 katte, så vores grænse er ikke nået endnu og alt fungerer stadig fint med plads til at alle kan finde fred, hvis de ønsker det.

Det ved jeg ikke…
Altså, når man bor sammen med en anden, så skal det jo i hvert fald først og fremmest være en enighed.
Nogle gange kan jeg da godt tænke, at “den lille søde mis ville få det godt hos mig”, men så på den anden side, så har mine to tøser det bare helt fantastisk sammen, og jeg synes egentlig ikke rigtig her er plads til flere kattebakker, og jeg ville begynde at skulle prioritere økonomisk med flere katte. Aktuelt har jeg brugt 36.000 kr. på mine 2 katte på halvandet år med flere betragtelige udgifter i sigte, og det betyder meget for mig, at jeg har råd til at give dem alt det bedste.
Det er simpelthen også en af grundende til, at jeg ikke holder hest, for jeg ville ikke kunne holde ud at holde den på discount-maner - så hellere nøjes med at passe en andens, indtil der kommer voksen-penge ind på kontoen en dag.
Så jeg har ikke sådan noget med plads i forhold til antal katte. I den sammenhæng har vi en stor lejlighed med masser af klatremuligheder for langt flere katte.
Men jeg synes måske at det virker lidt meningsløst at have 5+ kastrater. De 2 vi har, passer lige med een hver at nusse. De har jo også hver især valgt en af os som fortrukken nusseslave, som nævnt i en anden tråd.

Uhh, det er faktisk et meget svært spørgsmål! - og meget individuelt.

Jeg tror min grænse går ved to kastrater og ALLE de fertile jeg kan rumme :slight_smile: Ej, men jeg tror min grænse bliver nået ved 4 fertile katte. Men at det garanteret kommer til at rykke sig når jeg har været opdrætter i mange år og har nogle super linjer… og ja, der er mange ting som spiller ind!

Jeg har nogenlunde samme boligareal som dig, minus terrasse.

Personligt synes jeg 2 katte er mit maksimum pga boligforholdene.

Hvis jeg havde villa/villalejlighed/større lejlighed med indhegnet have ville jeg ikke have noget problem med at have flere katte.

Er dybt benovet over, at du har så mange misser i en lejlighed og endda så store misser:)

Nu tror jeg også der er meget forskel på racer. Jeg har fx. hørt at man ikke kan have så mange briter sammen, de kræver bare mere plads end bunkekattene.

Hvad betyder INOMC? :?

I Need One More Cat :slight_smile:

Personlig så tror jeg at de fleste som folk beskriver som “crazy catlady” er kvinder der er single og som har en 4-5 katte. Tror ikke man får den titel så nemt, hvis man er gift/har kæreste og evt børn. Synes tit det er i sådanne situationer man høre om de dersens “exentriske” damer… :tihi:

Ja, Gitze, du må lave nogle børn og det hurtigt.

:what: :what: :what:

Den holder ikke :slight_smile: Jeg er bestemt en crazy catlady, hvis du spørger det meste af min familie, og jeg har mand og 3 børn :wink:

Min svoger mobber endda min mand, fordi han mener at jeg “plager” Thomas til at sige ja til de katte jeg køber/beholder, og han synes Thomas er en vatnisse fordi han ikke siger nej. :doh: Thomas er desværre ikke så god til at sige fra, og fortælle min svoger at der altså ikke kommer katte ind i huset, medmindre vi er enige, og at der altså ingen plageri er involveret.

Gæster spørger altid hvor mange katte vi har, og når jeg svarer 5, så ryger underkæben altid ned og rasler et sted i gulvhøjde.

Jeg synes ikke det er mange katte, for de fylder ikke vildt i vores 100 kvm hus/300 kvm indhegnede have. Vi har 2 gulv til loft kradsetræer i stuen, men det er hjørne træer, som ikke er så brede, og så har vi har også et stående på terrassen, og kattene elsker dem alle.

Jeg ved ikke hvor mange der vil være grænsen herhjemme, men så længe kattene trives indbyrdes og økonomien holder til både foder, årlige tjek og uforudsete udgifter, så er jeg glad.

Vi har lige nu 3 fertile piger, en fertil han (som snart bliver kastreret) og en kastrat, og de trives alle fint med hinanden (og vores hund).