Is på dam

Hej alle,

Kattene er her i frostperioden begyndt at gå en del på isen i vores lille fiskedam, som er i deres indhegning.
Ludvig startede sidste weekend, og dengang var isen ikke ret tyk, så han røg hurtigt igennem (jeg stod tilfældigvis og observerede det). Han kom også hurtigt selv op derfra!
Nu er isen så tyk at de sagtens kan sidde derude i laaang tid.

Mit spørgsmål ligger mere i, hvad der sker når vi begynder at have plusgrader igen, og isen begynder at smelte?? På et eller andet tidspunkt bliver den for tynd til at bære dem, og hvad sker der så? Kan katten selv komme op, eller er der risiko for at en af dem kan drukne deri?
Vi står jo ikke og observerer dem hele tiden mens de er ude, og slet ikke når mørket kommer. Derfor er det ikke sikkert at vi kan stå og hale dem op hvis det skulle ske at de ikke selv kan komme op igen.

På den anden side er det også synd at lade begge blive inde i en periode, for de hygger sig med at komme ud en time eller to hver dag.

Hvad ville I gøre? Der er måske nogle der også har vand i jeres indhegninger - hvad har I gjort?

Hvis isen ikke kan bære katten, så ryger katten i :uha:
Katten vil få et chok og forsøge at komme op igen … men det er ikke sikkert den kan dét.
Pelsen vil suge vand til sig, katten bliver tungere og tungere og resultatet behøver jeg næppe at skrive.

Vi har et fiskebassin i vores have, som er til stor fornøjelse for kattene. De elsker at kigge på fiskene.
Vi har valgt at lægge et rionet over bassinet. Kattene går på rionettet, men kan ikke falde igennem.
Rionet er stærkt og stabilt og kan sagtens bære vægten af kattene.
Således behøver jeg ikke at være urolig for om kattene falder i - usanet om det er sommer eller vinter.

Jeg vil opfordre dig til hurtigst muligt at få lagt noget over fiskedammen, så kattene ikke risikere at falde gennem isen.
Det er hundekoldt (selv for en kat) at blive våd i dette vejr, og kan være ganske katastrofalt.

Skynd dig at få sikret fiskedammen :bebe: og dermed også kattene.

jeg ville lægge noget trådnet el lign over, netop for at kattene ikke skvatter i med en mulig trist udgang

Hvor stor er Jeres dam?

Har den ikke skrånende fald i form af stenopsætning mv. der går ned mod bunden? For er der sten/belægning der skråner nedad, kan de jo benyttes som en trappe til at komme op igen, så burde de jo kunne få fodfæste og komme på land hvis de falder igennem ved kanten. Alternativt kunne man installere en pumpe der holder en del af dammen frostfri pga. vandbevægelsen blot så de får en fornemelse af, at her er altså stadigvæk “ustabilt” vand nedenunder og måske derfor ikke vælger, at træde ud på isen.

Ellers ville jeg nok anskaffe en tyk termodug, som man har til svimming pools og overdække den fuldt i vinterperioden, så falder de i hvertfald ikke i. Men klart hvis det er en kæmpe sø der er tale om, så er det lidt svært.

Har en akvarieven der flyttede med sine Aby og Somali fra et langt lejlighedsliv, til udeliv med have og indbygget havedam Men den er netop med skrånende stensætninger/små trappeniveauer, og han har ikke berettet om problemer med, at kattene er faldet igennem isen og ikke har kunne komme op igen. Men forstår helt sikkert godt din bekymring.
Mvh
Yvonne

Vi har jo også dam, og vi har aldrig haft nogen der er gået gennem isen. Vi tjekker selv isen, kan den bære os, så gør vi intet, men lader kattene have det sjovt med at glide rundt og isdanse :slight_smile: Kan den ikke holde til os, så må der sættes ind; vi slår ganske enkelt isen i stykker.

Efter nogle år lærer man hvornår man skal hive sig i arbejdstøjet og hvornår man kan lade de små more sig på isen… og nej, vi er heller ikke selv røget i den, højst fået en våd sok :wink:

Jeg stak lige hurtigt mobillos ud af døren :fryser: og tog dette billede af vores fiskebassin.
Selvom der er en kraftig pumpe, der kører 24 timer i døgnet, dannes der alligevel is på vandet.

At et bassin har skrånende kanter er ikke altid en hjælp for en kat, der er faldet gennem isen.
Vandet fryser jo altid først, der hvor det er lavest = ved kanterne.
Dvs. isen kan (måske) holde til kattens vægt inde ved kanten, men når katten går længere ud, så kan isen briste.

Der er mange løsningsmuligheder alt efter hvilket bassin TS har, hvordan det er udformet, hvor stor det er og ikke mindst hvor dybt det er.

Billede af dammen fra i sommers er vedhæftet denne besked. Yvonne, der er en slags kant, som ikke er ligeså dyb som resten af dammen, men om det er nok til at de vil kunne hale sig op igen ved jeg ikke. Det hele (bund, sider) er stadig dækket af en slags plastik.
Og nej, den er ikke særlig stor, så det kan sikkert godt lade sig gøre at dække den til med en form for tråd.
De andre år vi har boet her har vi også haft en pumpe i vandet, den har dog ikke været sat i i år endnu.

Det er min erfaring, at kattene, selv Coon’erne, holder sig væk fra dammen, når isen tøer.
Den tøer nemlig oppefra, og kattene går ikke ud og sopper i mange centimeter dybt iskoldt vand.

Min hund Buster kunne sikkert godt finde på det, men jeg har ikke haft vand i dammen i godt et års tid.