Jeg er noget desperat… Har en lille pige, der lørdag måtte til vagtdyrlæge. Hendes vejrtrækning var pibende, og hun var apatisk…
Hun har lungebetændelse/luftvejsinfektion og er nu på antibiotika…
Det i sig selv er et overgreb at skulle give hende, da jeg jo ikke kan forklare hende, at jeg gør det for at passe på hende
Men det værste er, at hun har tabt sig Hun er nede på 2,34 kg. Hun er en normalt en meget spinkel kat, men hun må ikke tabe sig mere… Her kommer det største problem bare… Hun kan ikke rigtig motiveres til at spise… Jeg har forsøgt med vådkost (her spiste hun en lille smule, samt slikkede sovsen) Jeg har købt Select Gold Mother and Baby Cat, da det har en fedtprocent på 24%, og er små bitte bidder…
Jeg har givet hende lidt væske vha. en lille sprøjte, men igen var det ikke med frøkenens gode vilje…
Jeg har snakket med dyrlægen i dag, da jeg mistænker det smertestillende for I hvert fald ikke at gøre det hele bedre, da hun før har reageret med kvalme/madlede på smertestillende… Vi blev enige om, at stoppe med det, så hun nøjes med antibiotikaen (har dog det smertestillende, via det bliver nødvendigt!)
Men nogen der har nogle ideer til at motivere en syg kat til at spise?
Hun kan muligvis være snottet, og derved er hende lugtesans vel mindsket, hvilket så igen påvirker lysten til mad??? Jeg famler virkelig i blinde…
Og hvor lang tid skal jeg beregne, før jeg skal forvente en bedring?
Hun er bedre i dag mht. vejrtrækningen. Den er stadig lidt pibende, men jeg har puttet hende i en nullerput oppe i sengen hos mig, og hun ligger på min varmepude (den står kun på 1 og slukker selv!) Bare for at sikre, at hun er varm
Synes bare ikke jeg har lagt mærke til, hvor tynd hun faktisk er blevet den sidste tid :S Har tænkt, jamen hun skifter jo pels, og at det måske ‘blot’ var Ida, der havde taget på (hvilket hun dog vist også har )
Hendes vejrtrækning har også været lidt anderledes, den sidste uges tid, men hun spiste og opførte sig normalt, så tænkte, det måske ville gå i sig selv… Det var først fredag aften, jeg blev klar over, at det måske lige skulle tjekkes… Men skrev til Susanne, der synes, jeg burde få, lyttet på hendes lunger. Så lørdag morgen var vi afsted!
Sidder dog lidt med følelsen af, om jeg burde have reageret før… For jeg observerede jo allerede noget søndag/mandag aften…
Håber bare inderligt snart, at min lille Isabella bliver sig selv igen