Jeg elsker sammenføringer

Lad mig skynde mig at understrege, at jeg ikke køber katte for at få lov at
lave sammenføringer :slight_smile: Men når kattene er i huset, så synes jeg, det er
så spændende at observere. Og man får så meget glæde ud af at se,
hvordan de nærmer sig hinanden og får lige netop det ud af det, som man
håbede på.

Lige nu kan jeg fx se - og ikke mindst høre! du godeste, hvor kan de
buldre :uha: - hvordan Chili har taget den lille Krummelure 100% til sig. De
tumler rundt og slås og jagter hinanden. Ind imellem bliver Chili for
voldsom, for hun er jo mindst dobbelt så stor som ham, men han bliver
aldrig bange for hende. Sekunder senere er det ham, der tager initiativet.
Det er så herligt at se dem, og de kan tumle sådan i flere timer nærmest.

I går sent på eftermiddagen var det imidlertid Asani, den lille havde fået
gang i. Der blev også gået til den med jagter og slåskampe. Asani har det
med at hyle op, når han slås. Ikke fordi det gør ondt på ham - jeg tror, det
må være hans kampråb :høhø: Men jeg har været lidt bange for, om den lille
kunne læse det og forstå, hvad det betød, så han ikke blev bange. Men det
er der vist ingen fare for. Han er ikke bange for noget som helst, og han
nød at lege med Asani i går. Asani nød også at lege med ham, og jeg hørte
ham sige de samme små kurrelyde, når der var pause i
kamphandlingerne, som han siger til Magic, når han (Asani) kommer og
vil vaskes.

Det var interessant at se Asani så fokuseret på leg i så lang tid. Det er han
slet ikke ellers. Jeg har før tænkt, at han parallelleger, sådan som Ann K
skriver, at Ting gør. Måske er det en abyting? Men her var han på hele
tiden. Det er svært at sige, om det har en betydning, for sidste år, da jeg
fik Chili, var Abasi her stadig. Men jeg så aldrig Asani lege på den måde
med Chili, mens hun var killing. Så jeg tænker jo lidt, om det mon kan være,
at Asani kan genkende sig selv i Krummeluren? Det er jo en af de mest
tungtvejende grunde til, at jeg fik ham - at give Asani en racefælle. Så det
glæder mig så meget at se, at de også er ved at finde ud af det sammen.

Og senere blev det endnu bedre. Jeg faldt i søvn på sofaen og vågnede
midt i nat - til synet af Asani og den lille, der puttede tæt sammen nede i
fodenden :hjertehop:

Så mangler vi bare, at Magic aktiverer sit onkelgen igen. Han er okay og
behandler det meste af tiden den lille okay. Han tolererer ham og er da
også ind imellem lidt nysgerrig og er henne at snuse m.m. Der har ind
imellem været små ansatser til leg, og jeg har et par gange set den lille
jagte Magic gennem stuen, men det er svingende, hvordan Magic har det.
Han kan også godt stadig finde på at vrisse ad Krumme og lange ud, hvis
han bliver irriteret. Som fx i aftes, da jeg var gået på badeværelset. Magic
fulgte med og regnede med, at han fik mig for sig selv. Så da blev han sur,
da den lille troppede op. Heldigvis er den lille jo lavet af vulkaniseret
gummi rent mentalt, så det gør ikke det store indtryk på ham :høhø:

Men Magic var også ret længe om at finde sammen med Chili, og det
endte jo med at blive forrygende, så jeg er sikker på, det nok skal komme.
Så indtil videre glæder jeg mig bare over, at det går så fint med de andre
to.

:slight_smile:

Tak for en rigtig dejlig historie om dine 4 misser og deres forhold til hinanden. :hjerte:

Hvor er det bare en dejlig fortælling:thumbup:

Dejlig historie - ja, sammenføringer skal ikke frygtes, de skal opleves og nydes. :slight_smile:

Hvor er det dejligt at høre, at det bare går så godt hos dig :hjerte:

Og må sige, at jeg er fuldstændigt enig med dig med at det er spændende at observere og fantastisk når de mødes :slight_smile:

Baaah… Jer og jeres perfekte sammenføringer… Synes I skal komme herhjem og sammenføre Ana med en ny kat :wink:

Ej pjat… Sammenføringer er fantastiske når det lykkedes :smiley:

Herlig fortælling Ingrid, hvor er det skønt at høre at den lille krumme sætter liv og glade dage i de andre :smiley:

Dejlig at komme ind på KG i dag og den første tråd man åbner er din og man bliver med det samme i godt humør :smiley:
Skønt at læse at det går så godt hjemme hos Jer :slight_smile:
Og stort tillykke med den lille bandit :hjerte:

Nu er det jo heller ikke alle mine sammenføringer, der er gået perfekt - eller gået overhovedet. Så jeg ved desværre godt, hvordan det føles, når man er nødt til at give op :frowning:

[QUOTE=PivC;1130094]Ej pjat… Sammenføringer er fantastiske når det lykkedes :smiley:

Herlig fortælling Ingrid, hvor er det skønt at høre at den lille krumme sætter liv og glade dage i de andre :D[/QUOTE]

Det var jo også en succeshistorie, da Ana skulle introduceres i jeres hjem :slight_smile: Men da var hun selvfølgelig også på udebane.

Nu kan jeg ikke huske det, men var Eddie (hed han ikke sådan?) en killing? For det har alle mine undtagen ham, som aldrig faldt til, jo været. Så jeg tror aldrig, jeg igen skal forsøge at introducere en lidt ældre kat herhjemme.Men sådan en lille killing som Krummeluren kan ingen jo stå for i længden :smiley:

Nej killing var han ikke… Han var 15 mdr, mener jeg :slight_smile: Med fuldt overlæg, da Ana jo kom hertil fordi hun forsvarede hendes småsøskende med næb og klør :slight_smile: Og ville helst ikke starte det modergen i hende overfor de andre i flokken.
Men men… Vi klarer os uden :slight_smile: og nyder når I andre fortæller :slight_smile:

Hvor er det bare en skøn update Ingrid :slight_smile: Jeg er sikker på onkel Magic snart finder ud af at Krummen ikke spiser ham :wink:

En lille opfølgning på Krummen og Magic:

Jeg lå på sofaen med Magic. Så kom Krummeluren og gav sig først til at mosle lidt med Magic.
Derefter lagde han sig ved siden af ham, og så lå de og kiggede på hinanden. Kan du sige skule,
Krumme?

Sekunder efter billedet her vrissede Magic ad Krummen, stak ham én på kassen og forsvandt så
som en fornærmet 5-årig.

Og så kunne Krummen brede sig og give sig god tid til at sætte pelsen, før han lagde sig til at sove.