Jeg er bekymret for Isis

Min Isis som bliver 10 år om 1 mdr, er begyndt at ændre adfærd, på en måde så jeg er ved at være bekymret :S Hun bor sammen med søskendeparret Vaffel og Cassiopeia, som er 2 år. De er født her, så Isis har kendt dem siden de var små, men Isis er ikke deres mor. Der har overhovedet ikke været problemer på noget tidspunkt. Men indenfor de sidste par måneder, har Isis ændret sig. Hun kan pludselig sætte sig midt på gulvet og komme med nogle meget høje næsten uhyggelige klagende lyde, helt nede fra maven af. Hvis jeg så kalder på hende, så vågner hun li’som op, og kommer med høj hale som om ingenting var hændt. Det er næsten som om hun et kort øjeblik, har glemt hvor hun er, eller tror jeg er blevet væk måske. Jeg ved godt flere af jer oplever det samme med jeres katte, at de bliver “væk”, men det er en meget atypisk adfærd for Isis. Nogle gange er det også som om hun har glemt hvem Cassi og Vaffel er. Hun kan pludselig få sådan et tomt udtryk i ansigtet, og hvis hun så får øje på en af dem, kan hun finde på at angribe. Stakkels Cassi er blevet bange for hende, og prøver at gå i et med tapetet, hvis hun får øje på Isis. Vaffel tager det mere roligt, men jeg kan både mærke og se på ham, at han er på vagt overfor hende.

Det meste af tiden er der heldigvis ingenting at mærke. For lidt siden tvangsvaskede hun Vaffel og gned sig op af Cassi. Eller forsøgte, for Cassi flygtede omgående. Der er ikke noget mønster i det. I hvert fald ikke hvad jeg kan se. Hun kan finde på at angribe mens de sover og absolut ikke har lagt op til noget som helst. Der kan gå flere dage eller uger, hvor der intet er, og så pludselig kan det komme som lyn fra en klar himmel. Det kan ske et par gange om dagen et par dage dage i træk, hvorefter alt igen er som det plejer at være i nogle dage eller et par uger. De har alle tre fri adgang til udelivet, og i starten troede jeg det var fordi det var ved at være forår og Isis måske var oppe at slås med fremmede katte. Men det sker også på dage, hvor hun slet ikke har været ude og har sovet hele dagen, hvor hun så kan vågne op og være underlig.

Det der bekymre mig, er det der tomme udtryk hun får. Jeg kan som regel få hende tilbage igen, hvis jeg kalder på hende eller taler til hende. Men i de perioder, er det faktisk som om Isis ikke rigtig er Isis. Ikke som jeg kender hende og det er skræmmende og slet ikke rart :S Hun er også begyndt at søge mig meget mere end hun har gjort før. Det er selvfølgelig rart nok, men når der er tale om Isis er det også bekymrende. Hun vil normalt meget sjældent ligge på mig, men i de perioder hvor hun ikke helt er sig selv, søger hun mig ofte.

Hun var for ca 5 måneder siden til dyrlæge, fordi hun blev syg med opkastninger og feber. Hun havde også tabt sig en del. Efter en penicillinkur, blev hun ved med at kaste op næsten hver dag. Men så begyndte jeg at blande Sanabelle Sensitive i deres foder, og det hjalp omgående. Hun er nu i en fantastisk god kondition fysisk, og har en virkelig lækker pels. Hun spiser godt af både vådt og tørt, og der har intet været med hendes mave siden. Ca en mdr. efter maveondet, måtte hun til dyrlæge igen. Et græsstrå havde sat sig fast i svælget, så hun blev bedøvet og fik det hevet ud igen. I den forbindelse, bad jeg dyrlægen om at kigge hendes tænder grundigt efter. Både tænder og tandkød, så meget fint ud, bortset fra en smule tandsten.

Jeg tænker på om hun måske er ved at blive senil allerede? :S Eller kan der være en anden forklaring?

Det lyder langt hen ad vejen som begyndende demens. Hvis du googler er der masser af kilder der beskriver stort set samme symptomer. Du kan lede under enten dementia + cats eller feline cognitive dysfunction syndrome. Hun er jo ikke nogen gammel kat endnu, men det behøver man jo desværre heller ikke være for at blive ramt…
VH
Susanne

Mange tak Susanne. Det er ikke særlig opmuntrende læsning :surrender1: Men jeg kan godt genkende en del af det der står. F.eks det med at vandre hvileløs rundt. Det er hun også begyndt at gøre. Dog er der kun om dagen jeg oplever både det, og de der forfærdelige kaldelyde. Hvis det er det der er galt med hende, vil det jo kun blive værre og så er det jo et stort problem at lade hende gå frit. Men Isis er Udekat i den grad. Jeg vil aldrig kunne vænne hende til at være indekat igen. Det var slemt nok efter hendes halsproblem, hvor hun helst skulle blive inde nogle dage. Det gik ikke ret godt :surrender1:

Men nu tager jeg lige en snak med dyrlægen, og så ser jeg hvad han siger, og holder ellers godt øje med hende. Hvis det er det der er galt, vil jeg hellere lade hende sove ind, end tvinge hende til at være indekat - hvis altså jeg overhovedet kan tage den beslutning :S

[QUOTE=solveig;1282909]Mange tak Susanne. Det er ikke særlig opmuntrende læsning :surrender1: Men jeg kan godt genkende en del af det der står. F.eks det med at vandre hvileløs rundt. Det er hun også begyndt at gøre. Dog er der kun om dagen jeg oplever både det, og de der forfærdelige kaldelyde. Hvis det er det der er galt med hende, vil det jo kun blive værre og så er det jo et stort problem at lade hende gå frit. Men Isis er Udekat i den grad. Jeg vil aldrig kunne vænne hende til at være indekat igen. Det var slemt nok efter hendes halsproblem, hvor hun helst skulle blive inde nogle dage. Det gik ikke ret godt :surrender1:

Men nu tager jeg lige en snak med dyrlægen, og så ser jeg hvad han siger, og holder ellers godt øje med hende. Hvis det er det der er galt, vil jeg hellere lade hende sove ind, end tvinge hende til at være indekat - hvis altså jeg overhovedet kan tage den beslutning :S[/QUOTE]

:kram:

:kram:

Det kan du, hvis det er nødvendigt for kattens skyld :trøste:

[QUOTE=solveig;1282909]Mange tak Susanne. Det er ikke særlig opmuntrende læsning :surrender1: Men jeg kan godt genkende en del af det der står. F.eks det med at vandre hvileløs rundt. Det er hun også begyndt at gøre. Dog er der kun om dagen jeg oplever både det, og de der forfærdelige kaldelyde. Hvis det er det der er galt med hende, vil det jo kun blive værre og så er det jo et stort problem at lade hende gå frit. Men Isis er Udekat i den grad. Jeg vil aldrig kunne vænne hende til at være indekat igen. Det var slemt nok efter hendes halsproblem, hvor hun helst skulle blive inde nogle dage. Det gik ikke ret godt :surrender1:

Men nu tager jeg lige en snak med dyrlægen, og så ser jeg hvad han siger, og holder ellers godt øje med hende. Hvis det er det der er galt, vil jeg hellere lade hende sove ind, end tvinge hende til at være indekat - hvis altså jeg overhovedet kan tage den beslutning :S[/QUOTE]

-kramer

Det håber jeg… Men i disse dage, er der absolut intet i vejen. Hun er helt sig selv og det er bare SÅ skønt at se :hjerte: Så jeg har besluttet at se tiden lidt an og hvis/når hun igen bliver underlig, tager jeg til dyrlæge med hende og så må jeg tage den derfra. Jeg håber sådan det bare har været en omgang forårskuller, selvom jeg godt ved inderst inde, at det er det ikke. Jeg kender jo min Isis ud og ind, og kan omgående mærke når noget ikke er som det skal være. Hun er jo min lille Isis, min første Russer, mor til de skønneste killinger, dronningen her i huset, som har opdraget på så mange hittekillinger, foderværterkillinger og sine egne små. Det er bare ikke til at bære, hvis hun ikke skal være her mere :brist:

Hvis ikke hun har ondt, så haster det jo ikke… Tag en dyb indånding og giv dig selv lov til at se tiden an.
:trøster:
VH
Susanne

:kram:

[QUOTE=Susanne W;1282991]Hvis ikke hun har ondt, så haster det jo ikke… Tag en dyb indånding og giv dig selv lov til at se tiden an.
:trøster:
VH
Susanne[/QUOTE]

Netop. Så jeg ser tiden lidt an, og kommer det igen, tager jeg den derfra. Men jeg bliver nødt til at tænke tanken til ende, hvad det kan ende med, så jeg er forberedt. Så kan jeg meget bedre tage fornuftige beslutninger, når jeg på forhånd har tumlet med det. Lige nu er hun ved at gøre opmærksom på at hun altså er kommet ind, og gerne vil nusses :love2:

:kram: