Sikke da et chok det har været for jer.
Godt at I slap nogenlunde heldigt fra det.
Hilsen Lisbeth
Jeg tror altså også at du har bedst af at gå ind i seng og forholde dig i ro Annette 
-kramer
Hanne Mega - her kan du læse lidt om min trælse dag.
Jeg skriver mere i morgen, for jeg kan slet ikke hænge sammen mere -surrender
[quote=Annette O;390799]
Beklager det meget lange indlæg, men jeg havde lige brug for at få luft.[/quote]
Luft? Det der kunne da udløse brug for en hel flaske Gammel Dansk!! Sikke en wild west historie, kan godt forstå du er rystet. Sådan nogle klaphatte, nogle gange får man lyst til at slå på nogen!
VH
Susanne
Sikke et møj-døgn…god bedring med de brækkede knogler og de forstrækte sener og muskler…
Jeg håber :politi: får fat i de 2 klaphatte.
Jeg synes, det er MEGA flot, at du trods de alvorlige og farlige episoder alligevel hele tiden holdt hovedet koldt og fotograferede. - Det var ikke alle, der havde formået det.
Godt gået Annette!
Du godeste Annette! 
Jeg kan godt forstå du lige må lægge dig oven på de oplevelser de sidste par dage!!!
Kæmpe trøstekram herfra til jer begge (ikke for hårdt til Karsten …) - det er trods alt dejligt at høre, at ulykken ikke endte værre for jer end den gjorde, og jeg håber I slipper for yderligere drama med de skumle personager i skoven!
Føj for en forskrækkelse. Rigtig god bedring til Karsten og dig.
Da min datter pløjede gennem 5 træer i bil kondolerede falkmanden der kom med den. Jeg kunne så heldigvis fortælle at hun var sluppet rimlig uskadt. Det eneste der var sket med hende var nogle blå mærker og en masse låste muskler.
Det skete en nat på vej hjem fra arbejde og da Falk kom næste formiddag og hentede bilen var den rippet for alt: Hendes personlige ejendele, cdafspilleren i bilen var fjernet, hendes kokkeudstyr ja alt.
Jeg bliver altså så harm. Hvad tænker folk på? Stjæle en forulykket motorcykel og plyndre en totalsmadret bil. Det er altså for sygt!
Jeg håber jeres forsikring er bedre end vores var, for intet blev erstattet fordi bilen ikke var afsikret. Begge døre var totalt smadret men forruden var knust. Hvem tænker lige så langt oven på en ulykke, hvor det var et mirakel at ens datter overlevede? Omvendt så troede jeg jo heller ikke at der fandtes så lave nogle mennesker!
Anette, godt der ikke sket jer mere!
Knus fra Mai.
Ups den postede det lige to gange.
for så gu da osse. godt i ikke kom mere til- men resten er da lige til at tude over. hvor uheldig har man lov at være.
husk også når i når dertil at jeres indbo forsikring dækker jeres grej (hjelme etc) for det koster jo knapper når man skal have nyt. mit var revet fra hinanden i sin tid, plus hjelmen var slidt ned til den rå fiber på den ene side ( at trille omkring sig selv og kure kan ikke anbefales !)
jeres ulykkesforsikring bør også betale for evt fysioterapi og kiropraktor hvis i får brug for det. det gjorde min- uden bøvl. det er også vigtigt i forbindelse med eventuelle men når den tid er. her tænker jeg især på dig og din nakke, for det kan vise sig at være mere permanent end man regner med ( been there done that)
jeg havde tryg i sin tid- og der var ingen bøvl med dem overhovedet, på trods af at det var en solo ulykke (grus )
kærlige men forsigtige kram
kira
ps : honda cx 650 sælges, ny restaureret(før uheld s)- skal dog have ny forgaffel og motorbøjle samt blinker
:knuser:
Du trænger da vist til et kæmpe :knuser:
Puha sikke noget trist noget for jer, jeg sender en masse varme tanker og :knuser: til jer og rigtig god bedring.
Tænk sig at være så lav at stjæle motercyklen.
Mange gang skulle man tro folk er rendyrket indavl.
Tusind tak for alle jeres svar.
Grunden til jeg fik den helt store tudetur i går er, at Jonas - Karstens søn - er igennem en frygtelig tid.
Chaufføren som omkom i ulykken ved Fjerritslev er hans bonusfar. De var meget tæt knyttet.
Jonas er i dag til begravelse, da hans bedste kammerat omkom i en bilulykke for en uge siden og da han fik at vide at vi også havde været ude for en ulykke gik han helt i sort.
Den stakkels dreng bakser med så mange ting, og det gør bare så ondt i mit hjerte, at han må igennem alt dette.
Han er bange for, at han skal træde til og være den nye Søren (chaufførens navn) med alt det ansvar han havde.
Jonas mor er helt ude af den og han har svært ved at kunne give slip for sine følelser.
I aftes ringede han og snakkede med Karsten i rigtig lang tid, og de sad begge og græd. Da de havde snakket sammen, begyndte både Karsten og jeg at stortude, for det er så hårdt at han skal opleve det her.
Han er selvfølgelig velkommen til at komme over til os og være, hvis han har brug for at komme lidt væk fra det hele. Jonas’ søstre er for en tid flyttet hjem til Mette, så hun har nogen hos sig, så hun kommer ikke til at være alene.
Åååh jeg er så knust. Søren var virkelig en skøn mand. Vi kendte ham godt, og har altid haft det kanon godt med ham.
Siden Søren flyttede sammen med Mette, er mit forhold til Jonas blevet vildt godt. Han har virkelig været en god støtte for Jonas.
Det er svært at sidde og skrive dette lige nu, men jeg kunne slet ikke få ordene ned på papiret i går.
Puha, sikke dog en utrolig historie, hvor er i dog udsat for alt, alt for meget her på en gang.
Både jeres egen og jeres gode vens ulykke vil hver for dig være nok til få de fleste ned med nakken. At i så ydermere oplever et så nedrigt tyveri er næsten ikke til at bære.
Det eneste ‘positive’ jeg kan komme i tanke om, er at der trods alt ikke skete mere med jer.
Stærkt gjort at få taget alle de billeder, også af den truende mand. Jeg håber politiet kan bruge dem og at i ikke får varige men af ulykken.
Åh nej Annette 
Det gør mig så ondt for jer alle 
Sikke en omgang.
Min mand var også noget rystet over ulykken med tankbilen, da det er en af hans kollegaer. Godt nok kører min mand ikke ud fra Ålborg, men fra Fredericia.
Det er min store skræk, hvis noget lignende skulle ske min mand. Det er jo yderst farligt at køre rundt med 40.000 liter brændstof.
i gør sgu da ikke noget halvt Annette
Den stakkels dreng. Hvor er jeg bare ked af at han går så meget igennem. “Mosterens” hjerte græder virkelig for ham. Giv ham et kram fra mig.
Puha - man får da lige en reminder om, hvor hurtigt ens liv kan ændre sig!
Det er godt nok en bunke af begivenheder af den værre slags, I der er
blevet udsat for - og langt mere end man kan forvente, at nogen blot kan
rumme.
Pas på jer