Jeg er lidt trist for tiden

Har prøvet lignende… Vaskede efter noget tid kun mit eget tøj. Du ku jo prøve kun at vaske dit og børnenes. - Måske tage på weekend med børnene. Som du skriver, ku man jo desværre frygte, du kommer hjem til et rodehus.

  • Tror nogle mænd har svært ved at se tingene. Mænd har efter sigende også tendens til at mene et forhold er ok, selvom der er problemer, som du beskriver.
  • Håber du får rusket op i ham.
  • Hvis det ikke går, og du ender alene, får du ikke mere travlt end nu. Du ordner jo alt selv. Stakkels dig.
  • Forsøg at tal med ham og tag en beslutning. Du ender med at blive syg, hvis det ikke ændrer sig. Du fortjener bedre.
  • Knus herfra.

jeg har stået i samme situaton som du Anette… og jeg forstår din frustration - det gør så ondt inden i…

jeg ved ikke om jeg kan råde dig men jeg kan fortælle dig hvad jeg/vi gjorde og så kan du jo se om du kan bruge det til noget…

det jeg opdagede da jeg var i dine sko (ok jeg var ikke gift med fyren, men der var bolig og firma og økonomi i det) var at jeg selv havde begået 2 fejl… (100% sikkert mange flere men indlægget skal jo stoppe et sted)

jeg så det at han ikke gjorde de ting jeg bad ham gøre, som et udtryk for at han ikke elskede mig… eks. “du vasker ikke op og støvsuger aldrig hjørnerne = du ved det betyder meget for mig = du gider ikke gøre noget der er vigtigt for mig = du elsker mig ikke”

det ressonnement er nemt… for nemt… for det betød at jeg investerede HELE mit selvværd og min personlige væren i støvsugning og opvask… og tillagde det ekstra værdi fordi jeg har meget meget dårlig ryg…

men i virkeligheden så er opvask og støvsugning små faktorer ifht hvorvidt man er værd at elske - og endvidere er det slet ikke sikkert at det passer at han ikke elsker en fordi han er doven

men… ikke værd at elske betød for mig kraftige spiseforstyrrelser og selvpineri… for hvorfor ikke straffe mig selv når jeg alligevel ikke var værd at elske…

for det andet, så hoppede jeg over i negativ fortid… “hvorfor har du ikke gjort det???” det er en bebrejdelse og der er intet at gøre ved det for fejlen er sket… man kan højest rette fejlen men det er jo alt andet lige ikke nok… .

at bruge negativ fortid i alt hvad man siger - det er en sikker vej til ikke at komme nogen vegne… det betød at hans motivation var at komme væk fra mit brok… ikke at komme hen mod min glæde…

Enden på det hele kom ved et tilfælde, for vi skulle på kursus… Enneagram kursus…

Dette kursus tilbyder en utrolig god model for hvordan mennesker er, deres motivationsfaktorer, deres stressadfærd, deres lykkeadfærd, deres styrker og svagheder…

dette var en fantastisk eye-opnener for mig, for ikke alene fik jeg indblik i hvorfor jeg selv reagerede som jeg gjorde men også hvorfor han var en dum skid (efter min mening) og hvad det var der kunne motivere ham og hvordan jeg skulle gøre det…

Vi var på kurset sammen og efterfølgende gik jeg i NLP terapi og coaching… det gjorde en mega forskel… for det gav mig en ny måde at tænke på… det gik op for mig at det at betragte det at min kæreste var en doven hund derhjemme og sjuskede med alt - det var ivirkeligheden en måde hvorpå jeg kunne retfærdiggøre at jeg havde det dårligt…

med dette mener jeg at jeg lagde det over på HAM at jeg skulle være glad… “hvis han nu bare gjorde sådan og sådan” SÅ ville jeg blive glad…

men sandheden var en anden… jeg fandt ud af at det helt og holdent var mit eget ansvar at blive glad… det kunne jeg ikke lægge over på en anden…

konklusionen var at enten så måtte jeg sørge for at sige tilstrækkeligt fra og tage tiltag der kunne gøre mig glad - eller også måtte jeg lære at se det positive i mit liv…

jeg lavede en kombi… jeg sagde meget meget tydeligt fra og oveni lagde jeg en ny evne til at se gode ting der skete…

Det betød at jeg i højere grad fik øje på gode hensigter og dermed også i højere grad kunne værdsætte et forsøg der måske ikke var 100% fuldendt…for 7-9-13 - fuldendt for ham var IKKE 100%færdigt i mine øjne… men havde jeg patent på sandheden ?? nix… men vi kunne sammen finde ud af hvad sandheden så skulel være i fremtiden…

det var en laaaaaaaaaaaang og led og sej kamp i 6 md… men langsomt kom der styr på det… især efter at han også begyndte i NLP terapi/coaching

jeg har ikke grædt længe… køkkenet er altid ryddet når vi går i seng for det klarer han mens jeg renser kattebakke og slukker lys… vi har købt robotstøvsugere for jeg har ikke fysik til rengøring og han ser det ikke… og vi har lært en ting og det er forventningsafstemning…

vi spørger ind til hvad den anden forventer og siger til og fra og finder løsninger på det vi ikke er enige om… og der er mange ting hvor vi ser forskelligt på hvad færdigt er… men vi nærmer os hele tiden hinanden…

Jeg ved ikke om det er måden for alle… men jeg ved at NLPterapien og coachingen hjalp os til at se tingene for hvad de er og se hinanden for dem vi er fremfor hvad vi tror eller gerne vil have hinanden skal være…

Jeg håber inderligt du finder ud af det Anette og at Karsten finder ud af hvor meget han i realiteten går glip af…

kæmpe -kramer til dig… og de største -pote trøste knusere…

hejsa annette

det gør mig altså ondt at du igen er inde i den samme trælse rutine, med at karsten ikke gider lave noget i jeres hjem, jeg troede ellers du havde fået ham opdraget. jeg forstår så udmærket du er sur og vred.
jeg kan så ikke forstå at karsten så er sådan for sådan virker han jo slet ikke i virkeligheden.
hvad du lige skal gøre kan jeg ikke fortælle dig, men du skal ihvertfald tage op til overvejelse om det er det værd og om det er noget du kan leve med og bare acceptere at sådan er det bare.
for hvis du har det dårligt med det og går og er ked af det konstant over det, er der altså kun en vej for dig og det er at slutte det ægteskab mens legen er god.
men ellers må du jo sige det til karsten som det er at du ikke længere vil finde dig i det han gør mod dig og samtiddig kræve at han forbedre sig for ellers er det slut fra din side af. og så tror jeg altså han vågner for han ved squ godt du er en rigtig dejlig tøz som mange mænner gerne ville sætte tænderne i .

men ellers har du jo muligheden for at slå dig løs i næste week og bare skeje totalt amok og det tror jeg altså du har rigtig godt af

kæmpe krammer fra mig til dig

er Karsten blevet undersøgt af en læge ?
han kunne måske have en mild depression, eller noget andet som gør han er som han er.

men jeg føler med dig Anette, det er hårdt det i gennemgår, det er jeg ikke i tvivl om.

Annette, Prøv at se tilbage - Var han måske også sådan i starten, og overså du det, fordi du var forelsket? Var det dig selv, der “forkælede” ham, og blev du bare mere klartsynet i takt med, den første hede forelskelse begyndte at ligne hverdag?

Mange mænd er totalt “blinde” for rod og vasketøj, der ikke er lagt på plads, og om der spises kl. 18 ell. 21, er også ligegyldigt, bare de ikke selv er sultne.

Jeg havde en mand, der smed sit snavsede tøj rundt omkring, når han skulle i bad, og det fik lov til at blive liggende, indtil jeg samlede det op.
Først da jeg konsekvent lagde hans snavsede tøj på hans hovedpude, fattede han budskabet.

Tag et print af dine indlæg. Rekvirer et sæt separationspapirer, og under “Årsag til ansøgningen” (eller hvad der nu står) skriv Se vedlagte.
Lad papirerne ligge fremme og lad ellers være med at gøre opmærksom på dem.
Han skal nok læse dem.

Pøj, pøj

Kæreste dejligste navnesøster

Hvor gør det mig dog oprigtigt ondt at læse hvordan du har det!
Jeg husker tydeligt vores lange samtaler i efteråret/vinteren. Hvor er det dog trist at i et tilbage i den dumme trælse rummel!

Hvad du skal gøre i situationen kan jeg på ingen måde fortælle, for jeg har absolut ingen kendskab til hvordan du har det indeni.

Til gengæld vil jeg opfordre dig til at søge ind i dig selv og mærke efter om det stadig er værd at kæmpe for eller om det det handler om måske er at indse at du skal videre.

Det er en MEGET svær beslutning, som helt sikkert ikke kan træffes lige nu og her.

Jeg vil meget gerne tilbyde dig et fristed her hos mig. Her må du komme på hvilket tidspunkt af døgnet og være så længe du vil. Om du vil snakke eller blot være i fred og tanke - der er plads til begge dele.

Jeg håber du ved at du til enhver tid må ringe til mig eller komme ned og få en snak, jeg tager også meget gerne min lille dyt op til dig!

Jeg har en meget god fornemmelse af hvad du gennemgår - har ligesom mange andre, desværre også oplevet lignende.

Ellers synes jeg der er kommet rigtig mange gode forslag i tråden, jeg håber du kan bruge et eller flere af dem.

Mange kærlige og opmuntrende kram
Annette

genialt god ide Mega… virkelig virkelig god ide… benhårdt og lige til kernen… det er et wake up call af de helt store…

Tusind tak for alle jeres svar. Ja jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde, så jeg tager lidt her og der.

Da vi mødte hinanden, var vores hjem ALTID rent. Både Karsten og jeg sørgede for, at der ikke var skidt nogen steder. Ingen opvask i køkkenet eller vasketøj der flød. Der var pænt og rent hele tiden.
Karsten var meget patentlig med, at der var rent, og jeg var nærmest psykotisk med, at tingene stod på deres plads -høhø Nej ikke helt sådan, men mere for at forklare, at vi aldrig har haft sådan et hjem, som vi har nu.

Vi har tidligere været gode til at forkæle hinanden - eksempelvis med at smørre hinandens madpakker eller lign. Og da jeg fik Mathias, begyndte vi at fordele opgaverne lidt praktisk, så vi stadig havde det pænt og rent.
Vi havde eksempelvis en fast “rengøringsdag”, hvor vi vaskede tøj og gjorde rent.
Det var skide nemt at overskue, og vi vidste at det gik stærkt.

Jeg ved det lyder som om jeg er helt ude i tovene med hensyn til rengøring, men det er jeg ikke - jeg er bare mest glad for at huset er pænt og rent, istedet for at vi skal “skubbe ting ind i reolen eller under sofaen” når vi får gæster (metaforisk)

Miss T - Jeg kan sagtens forstå det du skriver, men jeg siger ikke at jeg vender det til “du gør ikke det = du elsker mig ikke”…

Vi har prøvet at snakke frem og tilbage, for at få styr på vores hus, og vi kan sagtens nå til enighed når vi tager snakken om det. Jeg hverken råber eller skriger af ham, for det kommer der bestemt ikke noget godt ud af.

Jeg tog i byen med nogle veninder i går. Jeg havde glemt alt om at jeg skulle til koncert, så jeg tog ud for at få lidt luft.
I går havde jeg lige gjort køkkenet pænt og rent, og da jeg kom hjem, lignede det Kong Volmers røv i blæsevejr, og jeg ved at han ikke gør noget ved det…
Det irriterer mig rigtig meget, for jeg ved at han har siddet og spillet computer hele tiden - i stedet for at være noget med børnene og lige gøre noget i køkkenet. Og fordi jeg har brugt en masse tid på at gøre det pænt og rent.
´
Han hentede mig i nat helt uden problem, og han var flink og rar inden jeg tog afsted. “du må hygge dig skat - så skal du rigtigt ud og svinge med benene” og ting i den du, og da jeg kom hjem var han også sød og kærlig,…

Men der hvor jeg er mest “ramt”, er på min kvindelige følelelser.
Jeg har meget svært ved at acceptere, at vores samliv er næsten dødt. Jeg ved godt at jeg ikke er grim, men følelsen af min egen krop er altså svær at håndtere efterhånden, for (ja nu siger jeg det lige rent ud) sex er efterhånden blevet til en gang 3 minutters knald midt om natten. Det er ikke sjovt - faktisk meget kedeligt.
Jeg har sagt mange gange, at jeg godt kunne få lyst til lidt mere samvær, men han bliver efterhånden sur, når jeg påtaler det, for han ved at jeg har ret i det (Dårlig samvittighed) Jeg har prøvet at flirte helt vildt med ham, og alligevel ender det mange gange med, at han sidder ved pc’en for “jeg har lovet at spille med i den og den tournering eller kamp, men bagefter kan vi godt…”
Han ved at jeg er “ramt” på det, men han gør ikke rigtig noget ved det… Heller ikke selvom jeg spiller op til noget.

Sidste år - da Karsten sagde “jeg ved ikke om jeg elsker dig - jeg vil skilles” (det var ikke sådan ordret men …) da brød jeg helt sammen. Jeg var voldsomt chokeret og jeg vidste ikke hvad jeg skulle tage og gribe i.
Da han - efter flere mdr. sagde “jeg er aldrig holdt op med at elske dig, og jeg vil gerne bo med dig”, blev jeg først utroligt lykkelig, for jeg elsker Karsten. Men jeg er efterhånden ved tænke over en hel masse ting.

eksempelvis:

  • hvis manden aldrig er holdt op med at elske mig, hvordan kan han så få sig selv til, at udsætte mig for den "smerte i de mange måneder?
  • hvis manden elsker mig, hvorfor vil han så ikke have sex med mig? Og når det endelig er - måske en gang om måneden, så bliver det et hurtigt knald (det har ikke altid været sådan)
    Jeg ved godt at jeg er ret åben lige nu, og hvis jeg støder nogen med mit indlæg, så bekager jeg altså meget.

Hvis jeg ville, så kunne jeg sikkert finde en anden mand, der værsætter mig som jeg er og respekterer mine holdninger og “nyder min krop”, men jeg er ikke umiddelbart interesseret i det. (okay - det lød underligt narcissistisk)

Åååh jeg ved sq ikke hvad jeg vil …

Jeg er ked af at dette indlæg blev så langt…

Åhhhh Annette…hvor har du det svært… -ked

Jeg tror simpelthen at han er fanget i Cyperworld og det skal der på en eller anden måde gøres noget ved. Hvis Computeren er begyndt at betyde mere for ham end kone, sex, børn og hjem, ja så er den helt gal.

Stor -kramer til dig og jeg håber at der er nogen der kan komme med en konstruktiv løsning

Hvor gammel er din mand egentlig?
Hans overdrevne interesse for pc’en kan nemlig skyldes potensproblemer, og at han som mange mænd er flov over at fortælle det.

Hej søde annette
Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive til dig,men kan sige jeg føler med dig -kramer
Har i prøvet parterapi,det hjalp Jan og mig noget af vejen for nogle år siden,vi arbejder stadig med vores forhold,og jeg er blevet bedre til at sige fra overfor ham,og lade ham mærke sin egen medicin,og ellers tage ham med humor istedet for surhed.

Ellers vil jeg foreslå dig at få børnene passet,lave noget lækkert mad(evt.være fælles om madlavningen) og så fortælle ham hvordan du har det .
Der er ingen af os der er tankelæsere. ellers ville det hele nok være nemmere.

ellers synes jeg de forslag du har fået med kun at vaske dit og børnenes tøj var en god idé,og kun lave mad til dig og børnene.
Men jeg tror kun det skal være i en periode, ellers er jeg bange for det kan give bagslag

Og jeg tror egentlig det er generelt mænd ikke lige opfatter hvad der sker omkring dem,før det evt. er for sent.

Jeg håber virkelig af hele mit hjerte du klarer dig og ikke bukker under,for det er der intet der er værd.
Stort -kramer til dig

Han er 41 år gammel…
Hans spil (og venner via spillene) giver ham noget han har manglet i mange år siger han…

For lang tid siden foreslog Karsten parterapi - siger han. Jeg kan simpelthen ikke erindre, at han har snakket om parterapi, men før vi “skulle skilles”, foreslog jeg parterapi, og det ville han ikke. Som han sagde “du har sagt nej en gang, og nu vil jeg ikke”…

Annette - jeg har gravet i mine undervisningsmaterialer. Det jeg indsætter nedenfor har hjulpet mig selv rigtig meget. Jeg håber at du eller andre kan få glæde af det. Da jeg selv skrev et brev som var fremdateret 1 år tog jeg virkelig munden fuld - og jeg vil tro at mindst 70% var gået i opfyldelse.

Det er meget vigtigt at du bliver hjemme på din egen banehalvdel og finder ud af hvad DU vil med dit liv. Du kan ikke ændre på Carsten uden først at ændre på dig selv :slight_smile:

Jeg sender dig mange gode tanker -forelsket

Og her til øvelsen:


Skriv et brev til dig selv.

Lad som om du er vant til det, selvom du aldrig har gjort det før. Fidusen er, at du skal lade som om, du befinder dig xxx antal uger/mdr./år ude i fremtiden, og at du på dette tidspunkt ude i fremtiden har opnået det, du skriver om.

Indled brevet med den fremdaterede dato.

Begynd selve brevet med ”Kære ……… (dit navn).

Herefter skriver du løs. Skriv det, der falder dig ind. Ønsk dig selv til lykke med de fremskridt, der er sket i dit liv. Giv udtryk for den glæde du føler over dit liv. Ros dig selv for de positive ændringer, der er sket. Nævn de områder, hvor du har opnået større tilfredsstillelse og livskvalitet. Kort sagt – ”smid alle begrænsninger over bord” og skriv ………

Har du i første omgang svært ved at finde på alle de kærlige og positive ord til dig selv, så forestil dig, at det er et andet menneske, du holder af, du skriver til. Glem dog ikke at det er dig selv, du skriver til og nævn derfor dit eget navn flere gange i brevets tekst. Slut brevet af med megen kærlighed.

Når du har skrevet et brev med den tekst, du synes, det skal være, læser du brevet højt for dig selv hver dag i en uge. Herefter lægger du det i en kuvert, som du lukker. Uden på kuverten skriver du dit navn og den fremdaterede dato. Læg brevet et sted hvor du jævnligt ser det og skriv evt. i din kalender hvilken dag, du skal åbne brevet.

Når du åbner kuverten og læser brevet, vil du helt sikkert blive overrasket over, hvor meget der er blevet ændret i positiv retning.

God fornøjelse!

Han er 41 år gammel…
Hans spil (og venner via spillene) giver ham noget han har manglet i mange år siger han…

For lang tid siden foreslog Karsten parterapi - siger han. Jeg kan simpelthen ikke erindre, at han har snakket om parterapi, men før vi “skulle skilles”, foreslog jeg parterapi, og det ville han ikke. Som han sagde “du har sagt nej en gang, og nu vil jeg ikke”…[/quote]

Jeg synes, du skal tænke over, hvorfor du egentlig bliver. Er der flere plusser end minusser? Hvis der er, så har du svaret. Men måske har du ikke lavet en liste med stikord over plusser og minusser. Det kan jeg også anbefale. Og som jeg skrev før - du kan ikke ændre på Carsten uden først at ændre på dig selv.

Så er han undskyld jeg siger det Et kæmpefjols !
Men et eller andet sted er det egentlig typisk mænd det der,hvis du ikke gik med til det som jeg først sagde så bare glem det.
På den måde vil han jo heller ingenting selv gøre for at redde forholdet.
og det der med at vennerne i cyberspace giver ham noget han har manglet i mange år er jo ingen undskyldning for at glemme kone og børn. I burde trods alt være det mest vigtige i hans liv

Øv Annette jeg kan ikke give dig andet end varme tanker og et kæmpr kram

Han er 41 år gammel…
Hans spil (og venner via spillene) giver ham noget han har manglet i mange år siger han…

For lang tid siden foreslog Karsten parterapi - siger han. Jeg kan simpelthen ikke erindre, at han har snakket om parterapi, men før vi “skulle skilles”, foreslog jeg parterapi, og det ville han ikke. Som han sagde “du har sagt nej en gang, og nu vil jeg ikke”…[/quote]

Jamen er han slet ikke interesseret i at fortsætte jeres ægteskab? For mig lyder han svar som et Nej. Eller også er han fuldstændig revnende ligeglad med om du går eller om du bliver.

Endnu større kram til dig

-HUG Jeg må nøjes med at sende et knus - Jeg kan ikke hjælpe eller komme med gode råd, men håber, at du finder ud af det, Annette. Ingen fortjener at have det som du. Jeg håber, at du kan bruge de råd, du har fået fra andre i tråden og at det kan give dig lidt trøst, at vi er mange som tænker på dig og bekymrer os for dig.

Som Natascha rappede: " Op med hovedet…"

Iih hvor er I bare skønne… Sidder her med en stor klump i halsen -gruppekram -bravo

Jeg vil lige læse tråden igennem igen (og igen), og finde ud af hvordan jeg tackler denne situation…

TUSIND tak for jeres gode råd og vejledninger :wink: I er simpelthen guld værd…

Sætter lige teksten ind - Hende natasja var fantastisk…

Kom nu ud min ven
Op med hoved ven
Det jo ikke så slemt

Lille T aka Natasja

Kom nu ud min ven
Hoved op min ven
Det jo ikke så slemt
Træd frem i lyset, hagen op, kom igen

Kom nu med, gi’ et smil
Og prøv at glem
Du har nederen om dem og dem og dem
Gå i byen, lad det sure fjæs blive hjemme
Lad de positive tanker bestemme
Giv lidt plads til de smukke og de grimme
Tag lidt pis på de tøser som er for nemme a
Ingen stres, hæv dit glas og giv den gas
Lille T stopper ikke før du tilfreds

Kom nu ud min ven
Op med hoved ven
Det jo ikke så slemt
Træd frem i lyset, tag dig sammen, kom igen

Kom nu ud min ven
Hoved op min ven
Det jo ikke så slemt
Træd frem i lyset, hagen op, kom igen

Kom nu tøser find de nyeste bedste dansesko
For solen går stille ned over Vesterbro
Nu det tid til et bad og en mojito
De fede jeans på og røven den er go’
Du er som født igen, og verden den er stor
Du gør din ting uanset, hvor meget de glor
Der er ild i bålet, bassen pumper, tag din plads
Natten stopper ikke før du tilfreds

Kom nu ud min ven
Op med hoved ven
Det jo ikke så slemt
Træd frem i lyset, tag dig sammen, kom igen

Kom nu ud min ven
Hoved op min ven
Det jo ikke så slemt
Træd frem i lyset, hagen op, kom igen

Kom nu med uanset, hvor du har hjem’
Lad nu vær med at være generet, bare glem dem
Sæt det lange ben foran, og vis hvem, der tør lade sit hjerte bestem’
Kom så riv dem ud på gulvet, dem piver
når fede nye skriver’ på skolen den river, hvor røgen den siver
stopper for giver, mænd holder boller, tøser naiv
Pas på dig selv for du har kun et liv, hold dig i live
og lad vær med at bliv, og hvis du begiver’ de små ting der siver
Natasja hun skriver, så skrig

Kom nu ud min ven
Op med hoved ven
Det jo ikke så slemt
Træd frem i lyset, tag dig sammen, kom igen

Kom nu ud min ven
Hoved op min ven
Det jo ikke så slemt
Træd frem i lyset, hagen op, kom igen

Kom nu ud min ven
Op med hoved ven
Det jo ikke så slemt
Træd frem i lyset, hagen op, kom igen

Kan du ikke lave en plan over hans computer? Altså at han kan “få lov” til at bruge hans computer MAX 3 timer om dagen eller lign. og evt. en dag hvor han slet ikke må bruge den?

Annette Jeg håber virkelig det bedste for dig -jegkrydser