Jeg tænkte at jeg lige ville dele med jer at jeg er med i endnu en artikel. Denne gang handler det om voksne med adhd - kvinder med adhd.
En journaliststuderende som havde fulgt med i adhd-forummets samtaleforum spurgte om han måtte ringe mig op og stille nogle spørgsmål - og selvfølgelig måtte han det.
Jesper håber at få artiklen udgivet da også han mener der er alt for lidt fokus på de “stille piger”.
God læsning:
ADHD-piger kommer ikke i behandling
Mange piger med ADHD bliver overset af behandlingssystemet, og det kan have alvorlige konsekvenser for pigerne senere i livet.
Af Jesper Rise Larsen
Lise Bjerregaard Nielsen gjorde aldrig stort væsen af sig i folkeskolen. Hun hverken råbte højt eller lavede ballade. Alligevel var lærerne altid irriterede på hende. Hun kom for sent, glemte sine lektier derhjemme og dagdrømte i timerne. Hun ville gerne være med, men hendes hjerne kunne ikke overskue hverken venner eller lektier. ”Jeg vidste jo hele tiden, at der ikke var lang tid til næste gang, hvor jeg var dum,” siger hun.
Livet ville ikke, som nu 32-årige Lise Bjerregaard Nielsen ville. Hun fuldførte ikke gymnasiet, blev indlagt med stress og depression på Sankt Hans Hospital og er nu på førtidspension. I et års tid har hun vidst, at forklaringen på hendes problemer ligger i de fire bogstaver ADHD. Det, der tidligere blev kaldt DAMP. Som barn var hun ikke hyperaktiv som den typiske ADHD-dreng, men indvendigt kørte hendes hjerne alt for stærkt til, at hun selv kunne følge med.
Stille piger bliver overset
Lise Bjerregaard Nielsen er ikke alene om en barndom med ubehandlet ADHD. En stor gruppe piger med ADHD overses i Danmark, fordi de er stille og ikke gør opmærksom på sig selv, vurderer overlæge Tine Houmann på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Glostrup Hospital ud fra udenlandske undersøgelser. Tine Houmann sidder i bestyrelsen for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, og ifølge hende kan det have store konsekvenser senere i livet, hvis en ADHD-forstyrrelse ikke bliver behandlet. ”Uden behandling forbinder man ADHD med blandt andet depression og angst, og mange mislykkes i uddannelsessystemet,” siger hun.
Bag forkortelsen ADHD gemmer sig diagnosen Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Lidelsen er delt i tre typer. Den uopmærksomme type, den hyperaktive type og endelig typen, der kombinerer de to første. Ifølge Tine Houmann lider de fleste piger af den første type, hvor ADHD primært kommer til udtryk gennem uopmærksomhed.
Flere drenge kommer i behandling
Ingen ved hvor mange piger med ADHD, der ikke kommer i behandling. Der er ikke lavet undersøgelser på området herhjemme, men tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at der er væsentligt flere drenge end piger i medicinsk behandling for ADHD. I 2008 var 7866 drenge under 19 år i behandling mod kun 2101 piger. Altså omkring fire gange så mange drenge som piger.
Forstyrrelser som ADHD rammer normalt flere drenge end piger, forklarer overlæge Tine Houmann. Alligevel er fire gange så mange ikke retvisende for, hvordan virkeligheden ser ud. ”Et godt bud er, at der er to drenge for hver pige, der har ADHD,” siger Tine Houmann.
Den vurdering bakker specialpædagog Rita Tangen fra Torshov Kompetansesenter i Oslo op. Hun stod i 2004 bag en undersøgelse, der fandt frem til, at piger i langt lavere grad end drenge modtager hjælp for ADHD-lidelser. ”Der var lidt mere end dobbelt så mange drenge som piger med ADHD, men der var alligevel over fire gange så mange drenge, der blev henvist til hjælp i Norge,” siger hun.
Dorthe Holm er specialpædagogisk vejleder for skolerne i Horsens Kommune. Hun mener også, at mange piger med ADHD overses. Når lærere og pædagoger ikke opdager pigerne, er det et spørgsmål om opfattelsen af normal drenge- og pigeopførsel. ”Der er ikke samme forventninger til piger om, at de skal lege med sværd og være udfarende. Og derfor kan den stille pige være sværere at opdage end drengen, der er stille,” siger Dorthe Holm.
Risiko for andre lidelser er stor
Gry Gressbakken har på egen krop mærket konsekvenserne af ikke at komme i behandling. I femte klasse udviklede hun bulimi. Hun var indadvendt og havde ingen venner. Hun vidste selv, at hun ikke var som de andre, men ingen vidste, at der var tale om ADHD. ”Jeg fandt nogle hobbyknive på efterskolens smykkeværksted og begyndte at skære i mig selv som straf for aldrig at være god nok,” fortæller hun.
Først som 25-årig lagde hun kniven på hylden. De to sidste gange skulle hun syes med syv og ni sting. Hun fik kontakt med psykiatrien, der stillede diagnosen ADHD. I dag, to år senere, er hun i behandling, men har ingen uddannelse. Hun har kun haft jobs af få måneders varighed og venter nu på at få godkendt sin førtidspension.
Og Gry Gressbakkens historie står ikke alene. I 2005 gennemførte en gruppe svenske forskere et projekt, der blandt andet konkluderede, at piger uden behandling for ADHD har øget risiko for dårlige uddannelsesmæssige resultater og udvikling af psykiatriske diagnoser.
Nederlagene står i kø
Den typiske kvinde, der først bliver diagnosticeret med ADHD som voksen, har ikke har uddannelse og arbejde, er alene med et eller flere børn, der ofte også har ADHD, og har svært ved at udfylde moderrollen, fortæller Lone Ree Milkær, der er konsulent i ADHD-foreningen. ”De har oplevet nederlag på mange fronter, og derfor har de dårligt selvværd. Ofte får kvinderne stillet diagnosen på baggrund af et sammenbrud,” siger hun.
Nederlagene og det lave selvværd resulterer ofte i angst og depressioner, og det bliver vejen ind i psykiatrien, fortæller psykiater Marianne Breds Geoffroy, der har sin egen klinik på Frederiksberg, hvor hun blandt andet behandler voksne med ADHD. ”Når hormonerne raser i teenageårene, kan ADHD hos de stille piger blive forværret, og det kan give dem lavt selvværd. Så bliver de måske cuttere, får selvmordstanker og reagerer meget ekstremt,” siger Marianne Breds Geoffroy og understreger, at det kan trække spor langt ind i voksenlivet.
Hun henviser til en engelsk undersøgelse, som viser, at hver fjerde kvinde med angst eller depression lider af ADHD, mens det kun er hver tiende mand.
Skal de stille ADHD-piger i behandling stiller det højere krav til lærere, pædagoger og psykologer, lyder det fra både specialpædagogisk vejleder Dorthe Holm og ADHD-foreningen. ”Vi skal væk fra den stereotype forestilling om barnet med ADHD, som en dreng, der hænger i gardinerne og i øvrigt vokser fra det, når han bliver lidt ældre,” siger Lone Ree Milkær fra ADHD-foreningen.
