Jeg kender godt det med at være konfliktsky, sådan var jeg også, da jeg var yngre - nu er det heldigvis gået over 
For mig handlede det om accept - at jeg var bange for, at hvis jeg mente noget andet end de andre, så ville de ikke kunne lide mig - synes at jeg var mærkelig - eller sådan noget. Jeg har lært meget ved at kigge på andre mennesker, og her kan jeg jo se, at man GODT kan være rygende uenige - blive enige om at være uenige - og stadig være gode venner. Måske har man endda styrket venskabet, fordi man har lært lidt mere om hinanden?
Jeg har også altid været sådan en lille pleaser, der gjorde alt for at holde mig gode venner med andre. Men jeg tror ikke helt, at jeg vidste, hvem jeg selv var, fordi jeg havde så travlt med at gøre / sige / mene som andre. I dag ved jeg, at man ikke kan være venner med alle. Der vil ALTID være nogen, der ikke kan lide dig, uanset hvor hårdt du prøver. Og så foretrækker jeg faktisk, at dem, der ikke kan lide mig, at de ikke kan det på grund af den, jeg er - i stedet for på grund af den, som jeg prøver på at være. Så kan det jo også være, at dem, der kan lide mig, at de kan lide MIG - i stedet for den, jeg prøver på at være.
I dag oplever jeg noget helt nyt, fordi jeg har lært at sige, hvad jeg mener. Når jeg for eksempel siger, at jeg IKKE synes, det er fedt at dele min krop med to små aliens, der sparker mig i maven indefra, er der pludselig andre, der tør at sige, at de også godt kan overse deres begejstring over at være gravid. Når jeg siger, at jeg SLET ikke kan holde ud, at jeg drypper mælk, og at jeg bare ikke er klar til at blive mor - får jeg at vide fra stort set alle mødre, at det var de så sandelig heller ikke, før ungen var der. Jeg troede da, at alle andre var klar??? På den måde får man så ufatteligt meget igen, når man tør at åbne munden og sige, hvad man mener. Men nogle gange falder der selvfølgelig også nogle dårlige ting af - men de fylder bare så lidt i forhold til de gode. Og det er faktisk en rigtig god måde at få sorteret “vennerne” fra vennerne, så det ER faktisk også godt for noget.
Jeg håber for dig, at du kommer over konfliktskyheden. Øv dig endelig på fora, hvor man kan smække skærmen ned og gå tilbage til det virkelige liv. Men husk på, at tonen på internettet netop kan være hårdere, fordi vi her ikke skal se hinanden i øjnene bagefter, vi er ikke bundet op på hinanden, som man er i det virkelige liv. Så tag tingene med et gran salt og husk at det ER i det virkelige liv, at livet skal leves, også med diskussioner og konflikter 
mvh. tina
