Jeg er så sur og skuffet over hvor frastødende og ligegyldige nogle mennesker er overfor katte ( og sikkert andre dyr).
Jeg havde i dag en hyggelig aftale med min søster, om en is og lidt solhygge… men det blev da hurtigt ændret. Da min søster kommer hjem til mig, og banker på min dør på 1. sal i en lejlighed, som desværre ikke ligefrem ligger i et af byens bedre kvarterer, siger hun…
“Øhh… Kom lige med”
Hun tager mig med ned, til en hæk, der ligger 1,5 meter fra min opgangsdør. Her så hun en ca. 7-8 årig dreng, DUMPE… altså fra ca en meters højde, en lille killing der er 3 maks 4 uger gammel. Og derefter forsvinde på løbehjul i hastigt tempo.
Vi finder heldigvis nemt killingen, som jamrer højlydt efter sin mor. Og sikke en lille skind den er. Og sulten, den sutter på alt hvad den kommer i nærheden af og hyler op. Og i øvrigt var den dækket af utøj. 
Nå, vi står der lidt i vildrede, for jeg har to gamle katte som ikke ser på ny ankomne med samme begejstring, som jeg ville have gjort. Og min søster har bestemt ikke tiden, til at give den lille killing, den fornødne omsorg. Hvilket jeg i øvrigt heller ikke har.
Men den beslutter vi os for at tage senere, først og fremmest må det være mad, vi skal have fundet… her på en søndag!
Så jeg ringer til en venindes mor, som har opdrættet katte i tidernes morgen, og hun kommer med et udmærket råd. Vi suser i fakta og får købt torskerogn og fløde. Tempererer det, til den lille mave, og hold da op, det ville den gerne have. De første par mundfulde, fik den hjælp til, men så fangede den ret hurtigt, hvordan den skulle få det ind i munden.
Tilbage til, hvor den lille skulle bo. Og efter lang tids snak besluttede vi, at så måtte jeg forsøge at forklare mine gamle dronninger, at det altså var en fin ide, at have en ny killing. 
Den ældste har trods alt accepteret to killinger, dog da hun var en del yngre.
Og min søster ville så tage den, hvis det ikke gik. For et bur hos en dyrlæge/kattehjem, indtil aflivning er den eneste udvej, kunne vi alligevel ikke bære tanken om.
Men så langt kom vi slet ikke. For den tidligere opdrætter, vidste jo godt, at den ikke passede ind i mit kattehold, så hun fandt lynhurtigt et hjem til den. Et hjem, hvor den vil blive nurset til den er stor og sund og så komme videre til en blivende familie. 
Bedre udgang kunne det næsten ikke få. Men puha, jeg bliver så frustreret, over at nogle mennesker er så ligegyldige.
Men skønt, skønt skønt, med mennesker, der er hjælpsomme og som har tiden/overskuddet til en hittekilling.
Jeg ville ikke noget særligt med dette indlæg, andet end at lufte min frustration og min glæde over nogle menneskers hjælpsomhed.
Så blev en lille sjæl reddet!