Jeg har taget en svær beslutning

Jeg har i flere år lidt af en dårlig ryg, er opereret 2 gange, men den bliver dårligerer og dårligerer. Inden i hovedet, er man jo stadig den samme, der drømmer om opdræt af både Singapura, og Burmeserer,- så derfor købte jeg i februar lille blå PikuPiku, som jeg ønskede at opdrætte på. Men jeg kan ikke længere tage på udstillinger, hvilket jeg altid har haft den holdning til, at mine avlsdyr skulle være mindst “champion” . Jeg kunne godt klare killingerne, men der følger jo også killingekøber besøg med, og ofte mange gange, og det magter jeg ikke. Derfor er der bestilt tid til neutralisering af Burmeser Pixen og Sngapura Face d. 29-11:brist: OK jeg har jo stadig mine 5 kælekatte, men jeg har i mange år følt mig som “opdrætter” og har da også lavet nogle fine katte med et supert temperament. Men mange ting får en ende, og nu er det slut med opdræt af mine 2 dejlige racer Cats og Conni

:kram:

Det er vigtigt at kende sine egne grænser - og ikke mindst at respektere dem. Også selv om det betyder at opgive en drøm. Held og lykke med dem, når de skal fixes.

Det er jeg oprigtig ked af at høre. :trøste:

Al respekt for din beslutning, Conni. Jeg kan forestille mig, hvor svært det må være - ikke mindst for Singapuraens vedkommende.
Håber, der er nogen til at fortsætte med denne charmerende lille kat.

:respekt: -kramer

:kram:

Det er godt, at du passer på dig selv.
Respekt for at du kender dine egne grænser!

Kram herfra.

kram Conni, her er der også bestilt tid til neutralisering af Delle og det betyder definitiv slut på opdræt. Men som en allerede siger, så er det vigtig at kende sine begrænsninger og kattene har du jo heldigvis stadig og dele hverdagen med

Jeg forstår dig godt Connie, men fra min side er det ikke bare helbredet der spiller ind, alle de defekter som burmeserracen viser i øjeblikket, gør det utroligt svært at bevare optimismen, og glæde sig til kuld.

Jeg tror personligt at burmeseren som race er dødsdømt, restriktioner, hemmeligholdelse af defekter og manglende samarbejde hos opdrættere, kan meget vel give racen dødsstødet.

KH
Linda

[QUOTE=mea culpa;1130063]Jeg forstår dig godt Connie, men fra min side er det ikke bare helbredet der spiller ind, alle de defekter som burmeserracen viser i øjeblikket, gør det utroligt svært at bevare optimismen, og glæde sig til kuld.

Jeg tror personligt at burmeseren som race er dødsdømt, restriktioner, hemmeligholdelse af defekter og manglende samarbejde hos opdrættere, kan meget vel give racen dødsstødet.

KH
Linda[/QUOTE]

Jeg sidder helt og for en klump i halsen som ny ejer af 2 brune guld klumper …

Rolig nu, der er ingen grund til bekymring, Jer der har burmesere, jeg snakker defekter fra fødsel slet ikke sunde og friske dyr, men i den store sammenhæng tror jeg desværre ikke vi har burmeser mere om ca 20 år, så det er hverken i morgen eller i overmorgen, og jeg fortsætter da også lidt endnu :slight_smile:

Men det er en besværlig race at fremtidssikre.

KH
Linda

[QUOTE=mea culpa;1130063]Jeg forstår dig godt Connie, men fra min side er det ikke bare helbredet der spiller ind, alle de defekter som burmeserracen viser i øjeblikket, gør det utroligt svært at bevare optimismen, og glæde sig til kuld.

Jeg tror personligt at burmeseren som race er dødsdømt, restriktioner, hemmeligholdelse af defekter og manglende samarbejde hos opdrættere, kan meget vel give racen dødsstødet.

KH
Linda[/QUOTE] : Hej Linda Jeg håber bestemt ikke, at du har ret i dine triste forudsigelser:ked: Men det er selvfølge trist, hvis der ikke samarbejdes mellem opdrættere hvis der viser sig nye arvelige sygdomme i racen! Hvis det er tilfældet er det da værd, at kæmpe imod! Jeg husker da hvor svært det var i den første tid, at få folk til at teste for GM2, men nu er der vel ingen der sælger/køber avlsdyr med risiko for den sygdom. OK man må jo selv sikre sig, at der er papirer på, at forældrene er GM2 frie" og HK har man jo ikke hørt om i mange år. Måske fødes der flere FCK killinger nu end før i tiden ( har aldrig selv haft nogen!) Men er alle andre racer ikke lige så udsatte? ( Singapuraen har jo PKdef, at slås med, men det kan heldigvis også testes! Og jeg jo een af dem der går for, at teste for alle de sygdomme der kan testes for:D Jeg har hørt, at der er kommet mange øst europæiske opdrættere på banen med flotte Burmeserer, så jeg håber da, at du tager fejl m.h.t. fremtiden for verdens dejligste katterace , ialtfald lever Oline i bedste velgående, har aldrig fejlet noget, og bliver 14 år d. 18. dec. :thumbup: mange knus til dig fra Cats og Conni

vi har fået papir fra vores opdrætter at de er teste fri for det der gm2 . Vi har kun rosende ord om den opdrætter vi har fået os .

Lige nu går jeg jo og håber på at jeg måske har fundet stedet at købe min første hunkat (forhåbentligt til næste år :slight_smile: ) og det jeg oplever som største ‘ting’ der hemmeligholdes omkring hos andre er midline defekten - også fra østlandene! :frowning: og det kan vi jo ikke teste for :frowning:
der er jeg glad for at have fundet en som er ærlig omkring de defekter som ligger i burmeseren og i linjerne, og det gør det noget mere ‘trygt’, selvom et er skræmmende at skulle arbejde sig ud af defekter, som man ikke kan teste for, som helt ‘ny’…

Jo mindre en genpulje en race har, jo mere udsat er den for både indavlsdepression (dårlig fertilitet, dårligt immunforsvar, små kuld, høj unge-dødelighed) og for at de recessive (bærende) sygdomme kommer til udtryk i racen. Som jeg oplever burmeseren bærer den i høj grad præg af for lille en genpulje og for høj indavl over en længere årrække.

[QUOTE=PiaB;1130260]Lige nu går jeg jo og håber på at jeg måske har fundet stedet at købe min første hunkat (forhåbentligt til næste år :slight_smile: ) og det jeg oplever som største ‘ting’ der hemmeligholdes omkring hos andre er midline defekten - også fra østlandene! :frowning: og det kan vi jo ikke teste for :frowning:
der er jeg glad for at have fundet en som er ærlig omkring de defekter som ligger i burmeseren og i linjerne, og det gør det noget mere ‘trygt’, selvom et er skræmmende at skulle arbejde sig ud af defekter, som man ikke kan teste for, som helt ‘ny’…[/QUOTE] : Hej Pia. Ja arvelige defekter er altid skræmmende, og her er åbenhed mellem opdrætterne jo en betingelse! Kender man arvegangen ved Midlne defekten? Jeg har søgt på Google, men her står ikke noget om arvegang! Har man noget indtryk af hvor ofte defekten forekommer i Europa, eller ved man noget om danske katte? Jeg kan kun sige, at det er en opdrætters lod, at kunne handle arvelige defekter, ialtfald i de små racer som både Burmeseren og især Singapuraen er,_-- Det kræve meget arbejde og naturligvis tillid til dem man arbejder sammen med! I" gl dage " da jeg startede som opdrætter, var vi 6-7 Burmeseropdrætterer der slog os sammen og holdt møder hver 2. måned skiftevis hos hinanden, På det tidspunkt var det Hypocalamia og Contemporari defekter vi frygtede! Siden kom så GM2, som man heldigvis kunne teste for Så find nogle opdrætterer du stoler på og lav en gruppe hvor I ærligt fortæller om jeres katte! Vi samlede eksvis stamtavler på risikokatte. Og det er ikke p.g.a. frygt for arvelige sygdomme jeg må opgive mit opdræt:) Så held og lykke med din nye lille hunkat:thumbup: Knus fra Cats og Conni

Midline er recessive… Den er rigtig grum, jeg har hveldigvis kun set billeder af de nyfødte døde killinger med det… Jeg ønsker mig en gentest for midline i julegave - og jeg er vist ikke den eneste med det ønske :slight_smile:
for contemporari head defect og Hypokalemia har UC Davis jo nu gentest ligesom med gm2, og det er fantastiske redskaber :slight_smile:

I betragtning af, at jeg ved, hvor meget du gerne vil have killinger igen, er jeg ked af at høre om din beslutning :frowning:

Men på den anden side ved jeg også, at du ville være ked af, at føle du måske ikke gjorde det godt nok fordi du har de fysiske begrænsninger, du nu én gang har - også selvom du ville få god hjælp fra bl.a. Marie. Og med det i tankerne, kan jeg godt forstå din beslutning :kram:

Så må du nyde dine hyggekatte og forhåbentlig komme på killingebesøg hos andre opdrættere engang imellem. Det er jo bedre at have killingerne i hænderne eller på skødet frem for “kun” at se dem på billeder :slight_smile:

Tak Mette. Ja killinger i huset, er bare så livsbekrætende, og det kunne jeg somend godt klare, hvis de, altså holdt sig raske,- men bare et dyrlægebesøg er jo problematisk når man ikke længerer kører bil Je har godt nok Falck-abonnement til syge katte, men det gælder jo ikke til sundhedscheck og vaccinationer, så jeg glæder mig over mine 5 dejlige og raske katte, hvor de 2 så skal fixes d. 29. og resten kommer med til check, veed min broders hjælp,- og,-- I er jo heldigvis flere forholdsvis nye opdrætterer der laver de skønne katte,- så ja, jeg kunne jo komme til killingenus hos een af jer:tihi: Cats og Conni