Overtog for knap 14 dage siden en kastrat Velcro på 9 mdr og en hunkat Diva (ikke neutraliseret) på 13 mdr. Han er faldet godt til, og det er hun som sådan også, Diva er ikke en kæle kat, hun gider da godt snakke når det lige passer hende, og ellers holder hun sig for sig selv, helt ok i min verden. Velcro er en klister pot der skal nusse, kæle og generelt helst rende mig i røven, hvis han da ikke kan få lov til at sidde på min skulder og spindende følge med i alt derfra, også ok i min verden.
Hun kom i løbetid lige som hun kom ind af døren, og mens det har stået på har han pænt holdt sig på afstand, faktisk ignoreret hende totalt.
Nu er hun så kommet ud af løbetiden og blevet lidt mere social, og dermed også flyttet ind fra altanen for hun har været gået i selvvalgt eksil.
Men det er så her festen stopper, han vil nemlig meget gerne lege, og hver gang han forsøger at få hende med på ideen , flipper hun totalt ud og flænser ham. Jeg fik fra tidligere ejer at vide at det var vigtigt at begge katte kom samme sted hen fordi de er bedste venner og slet ikke kan undvære hinanden. Min oplevelse er mere at han vil hende gerne og bliver frustreret over at hun bare giver den som sur mokke. Hun virker som om at hvis han faldt ud af vinduet, så ville det da bare være helt fint. Hun gider ham ikke og undgår ham så vidt muligt. Jeg gør selvfølgelig hvad jeg kan for at aktivere og lege med ham så han får brændt noget energi af.
Er godt klar over at det tager tid for katte at finde sig tilrette i et nyt hjem, hormoner, osv. men for f*****, det her er jo ikke til at holde ud. Har måtte skille dem ad 2 gange bare her til aften (pew pew vandpistol).
Hun er taget for tidligt fra moderen, og har noget adfærd der helt ærligt gør mig lidt utryg, særlig med børn i huset. Feks hopper hun op og er rigtig nus mig, spinde spinde, gnide hovedet op af en, slikker ens hånd også bider hun, ikke et lille nap men så hun bryder skind. Jeg arbejder på sagen ved at simpelthen sætte hende ned så snart hun begynder at slikke, det har da sparet mig for nogle hak. Jeg lader hende om at bestemme hvornår hun vil snakke og dermed ikke presse hende ud i en situation hvor hun bliver utryg.
Med til historien hører at jeg er nok på vagt overfor hunkatte der udviser den slags adfærd, da jeg har været nød til at aflive en pga småting der endte med direkte angreb på både mig og familien, og den adfærd jeg ser nu minder meget om hvordan det startede dengang.
Det er ikke sådan at jeg er ved at bestille tid til aflivning (endnu), men jeg har ikke så lang en lunte som sidst.
Ting jeg overvejer.
Lade hende være den sure mokke der bare ser til fra øverst på kradsetræet, og anskaffe mig en legekammerat til Velcro.
Lade dem selv finde ud af det (og rense de sår Velcro får på vejen)
Finde et nyt hjem til hende.
Hvad i kan komme med at gode ideer
Beroligende er ikke en option, jeg bryder mig ikke om ideen om at dope mine dyr, give unødig medicin, eller andet i den boldgade.