Jeg har vist fundet min kat - efter 9 mdr

[quote=Trine75;367395]En lille up date herfra.

Jeg har ikke fået min kat hjem endnu, han er ikke så nem at fange, så nu låner jeg en kattefælde hos dyreværnet og håber det give pote i mere end én forstand… :slight_smile:

Er bare skide bange for at han stikker af fra stedet, men han har holdt til det samme sted i alle de 9 måneder han har været væk, så jeg er nødt til at tro på at han bliver der.

Men hvor er det bare hårdt at vente, er simpelthen så utålmodig…[/quote]

Held og lykke Trine. :wehuu:
Jeg er sikker på, at han kan kende dig, når du først får ham i hænder.

Mange tak Mona, det håber jeg også, jeg er forholdsvis optimistisk omkring når han kommer hjem, men han er godt nok ikke nem at fange. Øv altså, tiden er lang.

Trine…hvor gammel var han, da han forsvandt. :S
Er han kastreret?

Han var 2 år, det er han stadig indtil maj, og ja kastreret.

Han er blevet håndfodret af dem han “bor” hos, er det mon et godt tegn?

Åh ha, hvor dejligt at der endelig er en, der finder sin bortkomne kat igen!!! Sikke et mirakel!! Krydser fingre for, at du snart får ham hjem :kryds: :kryds: :kryds: :kryds:

Ja det er dejligt, det har også holdt meget hårdt og kostet mange penge.

Hvor er det dejligt du har fundet ham igen Trine! Han skal nok blive fanget.

Min ikke-fritløbende hunkat slap ud og boede i en bag-baghave i nogle dage indtil mine opslag diverse steder gav pote. Da jeg kom for at hente hende ville hun OVERHOVEDET ikke kendes ved mig og jeg blev fuldstændig overrasket. Jeg måtte hjem og tænke lidt og kom så igen. Jeg lokkede og lokkede og til sidst fangede jeg hende. At få hende ind i transportkassen foregik ret hårdhændet, for mit smukke kræ blev da helt hysterisk ved udsigten til dét.

Silke havde heller ikke “talt med fremmede”. Hun boede i en ligusterhæk. Ingen havde kunne komme til hende. Her taler vi om en almindeligvis ikke-fritløbende meget kælen maine coon, som elskede sine mennesker.

Da hun kom hjem var hun meget stille i flere dage. Hun gad overhovedet ikke snakke med sin gode ven mr. Spock og han synes ellers hun duftede af frihed og avisoverskrifter ude fra det virkelige liv.

Hun faldt til ro efter nogle dage og gled bare ind i rytmen.

Det tror jeg også din mis kan gøre, hvis han får lidt tid. :hjerte:

Hej Dorthe, godt du mindede mig om denne tråd for den havde jeg i min glædesrus helt svedt ud :slight_smile:

Min Snude var utroligt nok fuldstændig den samme da han blev lukket ud herhjemme, havde ellers frygtet hvordan han mon kunne have ændret sig, men det har han slet ikke, han er fuldstændig sig selv, så fantastisk. Han snakker en del og nogle gange kommer der et spontant miav mens han ligger og bobler, som om han lige skal have bekræftet at han altså er hjemme. Han er bare dejlig :slight_smile:

Det er vildt hvordan de ændrer karakter på fremmed grund, men det er nok en slags overlevelse, er da glad nok for at mine katte ikke bare kaster sig i armene på fremmede.

Stort tillykke med, at du har fået din kat hjem:-)

Den adfærd du beskriver ude er normal - jeg har oplevet, at en af mine smuttede ved en fejl to gange, og uden for var Tara enorm bange også for mig. Når katte går en tid uden at være i hænder tilpasser de sig nye levevilkår - de går hurtigt tilbage til en halvvild tilstand - så snart du har ham hjemme i de vante omgivelser igen vil du opleve en ændring tilbage til normalen - ofte straks.

Årsagen til, at katte blir halvvilde hurtigt er overlevelse plus det faktum, at tamkatten til trods for dens tæmningsproces ikke er domesticeret i samme grad som andre tamdyr. Den vender derfor hurtigere tilbage til livet som dens vilde fætre og kusiner (Felis lybica).

Men en kat, der en gang er tam, blir det igen, med mindre den udsættes for et voldsomt traume, så går det stærkt - jeg har set dette ske mange gange.

Sikke en glædelig tråd:-)

Hvor er det dejligt at du har fået din dejlige missedreng hjem igen :thumbup:

Tror heldigvis ikke han har været udsat for et traume, for han er fuldstændig sig selv.

Synes da også det er godt at han har sådan nogle gode instinkter at han har fundet husly og mad og er blevet der, han er da dygtig :slight_smile: Men utroligt hah ikke kunne finde hjem, det var bare lige ud 2 km.

Jeg forestiller mig at der har været spændende og så har han enten mistet stedsansen, eller valgt at blive fordi der var mad, det er jo klogt nok ikke at begive sig ud på en lang tur man ikke helt er sikker på hvornår ender, det er jo ikke til at vide hvornår det næste måltid kommer. De er nok bare rene instinkter.

Heldivis er han ligeså puttet og hengiven som før :slight_smile:

Hvor er det dejligt at læse.-)