Jeg tager mormor under armen og drager til hovedstaden

Ja, som overskriften lyder tager jeg min mormor under armen og drager til København snart. Mormor og jeg skal over og se min kæreste passe på Daisy :slight_smile: Mormor er meget royal, og hun glæder sig meget til at se hendes kære dengse (Jeps, hos mormor optjener man dengse point, og min kærestes score er HØJ) passe på vores kære dronning…

Jeg vil derfor høre om der er nogen af jer kattegale som kender et udemærket hotel, med en udemærket morgenmad til en udemærket/overskuelig pris… Det skal helst være med en elevator af hensyn til mormor. OG - Så er det meget vigtigt at der er parkering, da jeg simpelthen ikke kan overskue at skulle ud at lede efter en parkeringsplads hver gang vi har været nogen steder…

Jeg har kigget lidt her og der, og fundet nogle stykker, men det kunne jo være i kattegale havde nogle anbefalelsesværdige hoteller i vores kære hovedstad :slight_smile: Bare nogle navne måske, så kan jeg sagtens selv tjekke op på det :smiley:

Tag toget, så skal I ikke bekymre jer om parkering :wink:

Ellers kan jeg desværre ikke hjælpe, jeg er altid kun kommet til København med tog så selvom jeg kender en del hoteller (Sleep Inn er faktisk rigtig pænt og billigt. Og der Er elevator) - men om der er parkeringspladser til? Det må stå på deres hjemmeside :slight_smile:

Jeg tror det er de færreste københavnske hoteller, hvor der er parkering.
Hvis det er en vigtig ting, så søg lidt udenfor københavn - fx er der på Amager/Ørestaden flere muligheder i alle prisklasser.
Der kan man vist både parkere til rimelig pris og man kan tage metroen ind til byen.

Dette hotel har jeg boet på flere gange og kan varmt anbefale det.
http://www.ibsenshotel.dk/

RED: ups havde ikke lige set det med parkering. For det er jeg ikke sikker på er der.

Jae, tog er måske lettere i forhold til parkering, MEN, det er ualmindelig dyrt at tage toget fra Frederikshavn og til København for to personer, og det kan desværre overhovedet ikke betale sig… Jeg tror ikke vi skal bruge bilen inde i KBH, forestiller mig da noget S-tog eller metro, men bilen kræver jo stadig et sted at være :slight_smile:

Vil tjekke op på de hoteller i nævner, og se om der er mulighed for at afsætte den lille vogn :slight_smile:

Min bror og jeg har tidligere overnattet på Zleep Hotel Ishøj og vil godt anbefale det.

Indgangen til hotellet ligger inde i et storcenter (elevator), der er gratis parkeringspladser lige udenfor centret og S-toget holder lige udenfor døren. Og så er det billigt. Og sørme om jeg ikke kan se at de nu også tilbyder morgenmadsbuffet - den havde de ikke da vi var der :slight_smile:

Det ser helt sikkert super fint ud, og til en meget fornuftig pris… Det vil jeg helt sikkert tage med på min lille liste :slight_smile: Tusind tak for anbefalingen :slight_smile:

Der ligger et hotel her lige om hjørnet…

Deres egen hjemmeside er vist nede, men der står lidt.

Jeg kan ikke se om der er elevator, men så vidt jeg husker er bygningen så høj, at der næsten må være det. Men du kan jo ringe og høre. :slight_smile:
Der er i hvert fald gratis parkering. :smiley:

Tusind tak for den Tea, det er helt sikkert også en mulighed, og ja, jeg kan jo let ringe der over og høre om der er en elevator :slight_smile:

Hvis I alligevel er oppe i at skulle have hotel, så er det i hvert fald ikke togbilletten, der vælter læsset. Mormor kan vel køre på 65-billet, og du selv kan være heldig at få en orange. Broen alene koster over 400 hvis du er i bil - og i København er bilen bare i vejen. Jeg ville tage toget, hvis det var mig. :slight_smile:

Hvilke muligheder vil du ellers foreslå end at bo på hotel? :slight_smile:
Jae, men tog ryger op i 1400 kr tur/retur… Så vidt jeg er orienteret er orange ikke muligt fredag og søndag, og hvis det er er det nogle meget bestemte tidspunkter… Det skal være en god og hyggelig weekend, og jeg vil hellere tage bilen og være i københavn på 4,5 timer, end jeg vil tage toget og sidde der i 6 timer… Tog kommer ikke på tale under nogen omstændigheder… Det tager simpelthen for lang tid og er for dyrt efter min mening… Man kan få meget benzin for de rasterende 1000 kr der er fra 400 og op til 1400 kr…

Jeg har “boet” 3 uger på First hotel på Vesterbrogade og der var parkeringskælder - Det kostede godt nok 210 eller 290 for 24 timers parkering, så det er ikke helt billigt. - Men der er parkering og elevator. - Jeg kender desværre ikke til priserne…

Jeg har overnattet et par gange på det splinternye Wakeup Copenhagen lige ved siden af Hovedbanen. Det er små, men lækre værelser, billigt og der er elevator. Jeg har ikke prøvet morgenmaden, da jeg har skullet af sted før f… fik sko på, og jeg ved ikke, hvad parkering koster. Men du kan jo undersøge det. :slight_smile:

Jeg kan se, at du bor i Ålborg - hvorfor flyver I ikke?
Det er billigt og nemt :slight_smile: Jeg gør det altid, når jeg skal til Ålborg.

Ang. hotel - meld dig på hotels.com, og så får du vidst nok en rabatkode med 10%. På dette site, kommer der masser af forslag op til hoteller. :slight_smile:

Jeg har købt et oplevelsesgavekort til min mands fødselsdag. Det er en miniferie med tre overnatninger, morgenmad og en lækker middag til 2000 kr. Jeg så lige i kataloget at der var mange hoteler i København og der stod på nogel af dem at der var pakering med i prisen. Hvis du har lyst kan du selv kigge i kataloget på www.bellevuebox.dk :slight_smile:

Hvis I ikke har noget mod at være lidt uden for byen, kan jeg anbefale Dan Hostel ved Bella Center. Der er i hvert fald parkering, det er i 1 plan, og der er god morgenmad. desuden ligger det lige op af metroen så man kan komme ind til byen hurtigt.
Da jeg boede på amager boede mine forældre typisk der (jeg havde kun et meget lille kollegie-værelse).

Det var lige netop det, jeg også ville anbefale :slight_smile: Vi har brugt det til Racekattens dommere hele sidste år og kun fået positive tilbagemeldinger. Der er parkering, og jeg kan se på deres hjemmeside, at det koster 120 pr. dag for hotellets gæster.

Jeg er helt enig i at tage bilen frem for toget - det er alt for dyrt at tage tog over Storebælt, hvis man er mere end én person (med én person i bilen kan det lige netop betale sig med tog) og ikke har mulighed for at rejse på de meget yderligere tidspunkter, man skal for at kunne få orangebilletter.

Jeg takker for alle jeres forslag… Der er helt sikkert noget at kigge på og nogle rigtig gode bud imellem… :smiley:

Gidhamir - Egentlig en god og hurtig idé, men min mormor har aldrig fløjet før, og jeg er ret overbevist om at hun ikke har tænkt sig at hendes debut skal være som 78 årig… Men jeg kan da høre ad om hun er frisk på at få en på opleveren :smiley:

Altså… man kan godt få orangebilletter Fredage og søndage, men det kræver at man er tidligt ude. OG så skal man huske på at 65-billetten er dyrere netop fredag og søndag. Rejser I derimod torsdag-lørdag snakker vi altså om en helt anden pris.

Det er korrekt at prisen incl pladsbilletter (og der ville jeg IKKE spare med en 78-årig, det er længe at stå op ellers :wink: ) bliver på næsten 1400 retur, men det er så uden nogen som helst rabatter og fredag/søndag :slight_smile:

Dog må jeg jo tilstå at lige netop fra Aalborg kan det godt betale sig, både pris- og tidsmæssigt at flyve, specielt hvis man ikke kan få en af de “gode” orangebilletter.

Jeg ville dog stadigvæk ikke ta’ bilen med til København, det er et mareridt at komme af med den derovre ved jeg fra de få gange jeg har været der med andre i bil L