Jeg tror, jeg laver sære og egne katte

Katte Generel snak om katte
#1

Jeg undrer mig lidt, for jeg synes efterhånden, at der tegner sig et mønster. Min første kat var en colourpoint, der havde været en sød familiekat. Hun var syv år, da jeg fik hende, sød og glad for hele den familie, hun kom fra, inklusiv børn. Da jeg havde haft hende et stykke tid, var der absolut kun mig, der skulle røre hende og måske et par få ganske udvalgte mennesker, som på nogle dage kunne være lidt ok. Med mig var hun som en hund - over for andre som en sky vildkat.

Næste kat, Nugga, siameseragtig ting, var meget sky og bange fra starten, så det er ikke kun min skyld :slight_smile: Jeg fik hende, da hun var tre, og hun er faktisk blevet lidt lettere at håndtere - for mig altså. Og hun flygter heller ikke ud i yderste hjørne af hytten mere, når der er gæster. Hun vil gerne snakke med dem (miawer til folk og svarer, når man taler med hende), - men de skal bestemt heller ikke bryde sig om at pille på hende, så flygter hun.

Og så er der Billy, orientaler og det allermest selskabelige og snakkesaglige, jeg nogensinde har oplevet. Da jeg fik ham som 1½-års var han typen, der kastede sig i favnen på alt og alle. Gæster var bare det bedste, for de gad jo godt at snakke i timer - og hvis den ene ikke gad mere, så gik han bare videre til den næste. I dag skal han se, hvem der kommer ind ad døren - fortælle højlydt hvem der egentlig bor her, de skal mærkes godt og grundigt af, men så gider han dem heller ikke mere. Enten hopper han op til mig, eller også skrider han et eller andet sted hen og sover.

Det lader til, at jeg har laver sære, egne og morsyge katte, som ikke gider at have noget med andre at gøre. Vildt underligt, synes jeg egentlig… :uha: :fløjte:

mvh. tina

#2

Er der meget stille hos dig eller kan du finde på at larme f.eks. med høj musik?
Ellers må du til at træne misserne så de vænner sig til at gæster ikke er farlige.

Marina

#3

Ja, min tanke var også - hvor ofte har du gæster? :wink:

#4

Mjøøøøj… en gang i ugen tror jeg, at jeg har gæster. Og ja, der er jo bare mig og misserne, så det kan da godt være lidt stille - bortset fra når jeg gør rent eller danser og spiller høj musik.

Billy er i øvrigt ikke bange for gæster. Det virker bare som om, de ikke er “gode nok” til ham mere. Med mindre de har mad, selvfølgelig :slight_smile:

Da jeg havde min første kat, boede jeg i kollektiv, hvor vi boede tre, og tit havde vi mange gæster og larm i stuen. Den blev altså også egen og “morsyg”…

mvh. tina

#5

tro ikke man kan sige det på den måde du har fået kattene sent og du har ikke kunne præge dem og hver kat har deres sind min mands søster har en main coon den er skræk slagene når der kommer gæster… ¨
Så det er svært at sige både det ene og det andet.
jeg gør meget for at mine katte skal komme frem når der er gæsster og ikke en enste af de katte jeg har haft har gemt sig for gæsterne

#6

Jeg er enig i dig med, at decideret angst er svær at ændre på - jeg arbejder dog på sagen med Nugga, blandt andet ved at fortælle mine gæster, at de overhovedet ikke skal pille. Jeg synes faktisk, at vi er kommet langt ved, at hun gerne vil være i nærheden, når der bare ikke er nogen, der piller.

Men med hensyn til sindet generelt er jeg slet ikke enig. Alle mine tre katte kom med en historie om, hvad det var for en kat - og det passer overhovedet ikke! Jeg tror ikke, at de tidligere ejere har løjet - jeg tror simpelt hen, at katte er rigtigt gode til at tilpasse sig nyt hjem og nye mennesker.

Eksempler: Nugga var den store stygge jæger, der slæbte bytte indenfor flere gange om dagen og lagde det alle mulige underlige og irriterende steder, det bedste under børnenes senge. Hos mig går hun kun ud, når jeg er ude, og ellers er det nogle superkorte ture. Jeg tror måske, at hun har fanget et par mus, som jeg har fundet i haven - Billy tager nemlig sit bytte med HELT indenfor. Men det er jo noget helt andet end fra det gamle hjem… Forresten har jeg fået et billede, hvor hun sidder i et træ og ser vild ud og et par billeder, hvor hun er på jagt - så den ER god nok, hun var en jagtmis… engang.

Billy var sådan en kat, der slet ikke viste interesse for udelivet. Selv om vinduet var åbent, var han bare ikke interesseret. Da jeg havde haft ham i en uge, åbnede jeg et vindue, kiggede ud - og nåede lige at fange den sorte kat i halen. I dag bruger han hele kvarteret og tager fugle og rotter og ting fra skraldespandene, indimellem at han skændes med naboerne, både de tobenede og firbenede. Han ELSKER sit udeliv. (Og så sidder Nugga klar i vindueskarmen, så hun kan give ham tæv med kagerullen, hvis han har været oppe at slås… ak ja :wehuu:)

Dullen var en sød familiekat, dog med et lille tics med at lege “gå i benene på folk, der er på vej i seng”. Det har hun aldrig gjort hos mig - til gengæld bed hun folk, der ville kæle, hvis de ikke havde bedt pænt om lov først :uha:

Indrømmet, mange ting er det samme, specielt omkring personlighederne - men altså bortset fra, at mine katte har det med også at blive egne :slight_smile:

mvh. tina

#7

Det gør vel heller ikke noget at de ikke gider gæster :? Det er jo dine katte :slight_smile:

Hvis bare mine katte kan lide min kæreste og mig så er jeg tilfreds, kan mine gæster også få glæde af dem jamen så er det da også fint, men det er ikke det jeg har katte for :slight_smile:

#8

Hanne, det er heller ikke fordi, det gør noget at de ikke gider gæster. Jeg synes bare, det er lidt sjovt, at mine katte ender med samme ligegyldige attitude over for gæster - uanset hvilket temperament de havde fra starte af :slight_smile:

mvh. tina

#9

Nugga er en af de smukkeste katte på kattegale:-)

Jeg er vild med den kat!

Mine er også sære, folk spørger hvorfor mine katte er som hunde:-)