Jeg vil gerne præsentere:

som overskriften siger vil jeg gerne hermed præsentere flg kat for jer:

Cæsar:
Cæsar er ubestridt ”lederkatten” her hjemme, der foregår intet uden hans ”godkendelse”, han holder styr på flokken, viser hvad rigtig og forkert opførelse, hvad der kan spises og hvad der IKKE kan spises :-). Hvad Cæsar gør er altid rigtigt!!!
Cæsar tager altid imod nye katte, hvis den nye ikke kan enes med Cæsar kan den ikke bo her. Cæsar holder ro, vil ikke have ballade, tager altid den ”svageste” parti, og går simpelthen imellem hvis der er 2 der er oppe og toppes. Er der en kat som er ”ked af det” lægger han sig sammen med den, giver trøst, støtte og omsorg. Dette omfatter så også mig, har jeg det skidt, viger Cæsar ikke fra mig.
Cæsar har nogle gange været på besøg på IK (hvor jeg har ham fra), her går han rundt til alle burene, sætter sig foran den kat som har det sværest ved at være der, og selv der virker hans utrolige ro som han udstråler.
Jeg har kun en gang hørt Cæsar knurre / hvæsse af en anden kat, jeg var ikke et sekund i tvivl om at de 2 katte bare skulle skilles ad meget hurtigt, for ellers ville det ende meget grimt.
En kat som ham er guld værd i en flok.

Har du en særlig personlighed gående som jeg må hører om?

Ih han lyder som en fantastisk kat! :hjerte:

Jeg har to kate med store personligheder… som så desværre ikke er på allerbedste fod lige i øjeblikket L

Phumba, som er den ubestridte DRONNING herhjemme. Hun er den der holder styr på om alle er her og om alle har det godet. Hun mænger sig ikke med undersåtterne, MED MINDRE de er syge… så må de nemlig godt putte hus hende. Ellers kan de passende holde mindst en meters afstand, mange tak. Det er sket et par gange at Phumba har “opdaget” en syg kat før vi mennesker gør. Så når en kat pludselig putter hos hende… er det tid til at ringe til dyrlægen L

Og så er der Ib. Som mener at han er Verdens Midtpunkt. Som man altid kan få til at komme løbende… ved at snakke med en af de andre… Som kommer og MØVER sig ind hvis man forsøger att age et billede af en af de andre. Og som absolut IKKE fatter at når Phumba knurrer og hvæser af ham, så betyder det at han er uønsket og at NEJ hun gider ALDELES ikke lege fangeleg med ham.

Ib er sådan lidt vores Aspiekat… uden sans for andre men ellers vældig sød L

Jeg er GRØN af misundelse over at nogen har en kat som Cæsar - og at kende ham, viser mig så alt for tydeligt, hvad jeg selv og Banden mistede, da Aske måtte over Broen for et par år siden :frowning:

Her i denne tråd vil jeg gerne præsentere Leo… som for nogle nok vil virke som den mest anonyme af vores katte.
Leo er en sd og kærlig mispige, som egentlig bare tuller rundt og lever et parallel-liv i forhold til resten af Banden. Hun er så typisk skovkat, at hende reserverthed næsten også omfatter de andre katte, der jo netop ikke er skovkatte…
Hun flyttede ind her 2½ år gammel. Meningen var at hun skulle være veninde til Ting, der på det tidspunkt boede alene med to ældre og kedelige onkler… Missionen lykkede i den grad - de to tøzer fandt hinanden, og har siden haft et indbyrdes godt og hengivent forhold… Sammenføringen af Leo med resten af banden er den letteste, jeg nogensinde har været igennem - jeg husker kun et par små forsigtige hvæs - mest rettet mod Nanna, der naturligvis skulle helt op i fjæset på en totalt ukendt kat :slight_smile:
Leo er i besiddelse af en helt enorm selvtillid og selvsikkerhed - og var da også i en ganske kort periode lederkat… Et projekt hun meget hurtigt fortrød at have begivet sig ud i! Så helt uden nogen former for problemer, gled magten igen tilbage til Aske - til Leos store lettelse… Der er meget koldt og ensomt på toppen, et faktum hun bestemt ikke havde regnet med!
Leo er i princippet lige nøjagtig, hvad man kan kalde min drømmekat… Hun er naturligvis skovkat af blovet og så i farven sort :hjerte: Skal jeg endelig komme med en kritik, så er det at hun ikke er hankastrat (der er bare et eller andet særligt med dem) - og at hun afgjort ikke selv mener at hun er min kat! Hun er nemlig Jans, eller også er han hendes - vi er lidt i tvivl om, hvordan det egentlig forholder sig :smiley:
Leo er min aftenputtekat… hun kommer på sin egen meget stille måde om aftenen, og puffer blidt men insisterende til en, indtil man nusser hende. Så vælter hun storspindende om på ryggen og skal have fjernet et utal af “mavelopper”, mens hun storspinder… Det er totalt splathamrende umuligt at komme i seng uden Leo - hun simpelthen bare VED, hvornår man skal i seng for at sove og styrter afsted i forvejen, for at stå spindende på sengen, utålmodigt ventende på at man endelig kommer af tøjet og lægger sig under dynen… For hun skal jo selv ind og ligge under dynen, trods hendes noget nær perfekte skovkattepels, som vi jo nok ville mene er alt for varm til det projekt. men nej, Leo vil putte! Så Leo putter! Basta! :slight_smile:
Leos stilfærdige facon betyder, at hun ofte bliver overset af gæster. De opdager aldrig at hun har stået venligt ventende i et par minutter ved siden af dem i sofaen… Os, der kender hende, kan dog sagtens se de himmelvendte øjne og det irriterede svip med halespidsen, når hun opgiver sådan nogle uhøflige mennesker, der ikke giver nus, og hopper ned fra sofaen igen :wink:
Pgr hendes tendens til bare lige pludselig at være der, kaldes hun også for Skygge…

Leo har klaret alle de senere års omvæltninger med bravour… Hun kan godt nok ikke fordrage Thane, men har til gengæld taget Brian helt til sig - og finder sig i hvert fald indtil videre i at Emil er et lille respektløst fjollehoved, som elsker at sove middagssøvn hos sin store, stærke, selvbevidste Tante Leo :slight_smile:

Jo, jo… det kan godt være at jeg ikke så ofte taler om Leo… Men hun er her… og er lige så uundværlig som ens egen Skygge :hjerte:

Jeg har aldrig oplevet en så tydelig førerkat, som du beskriver Cæsar. Det er ret fantastisk. :ok: Er det også ham, der kan sættes sammen med fremmede katte uden problemer?

ja, sålænge at det er ikke er en anden kat med samme personlighed :slight_smile:

Cæsar er en fantatisk kat, og jeg er glad for at være så heldig at få lov til at være en del af hans liv :slight_smile:
Tænk på hvad folk dog er gået glip af da han sat på internattet som uønsket kat som ingen ville have.

Hvor er ham Cæsar dog en dejlig kat :hjerte:

Alle katte har hver deres personlighed, og nogle er mere fremtrædende end andre :slight_smile:

Hvor lyder Cæsar (og de andre beskrevne katte) bare skøn… omend man kan blive lidt i tvivl om lederpotentialet når man kigger på billedet :slight_smile: Men hvad… selv en leder skal jo slappe af :slight_smile:

Hold da op hvor Cæsar lyder som en drømmekat, især hvis man gerne vil have flere katte. Wauw :hjerte: Jeg synes alle min katte (gerne mit voksenliv) har haft stor personlighed, men slet ikke i den stil :slight_smile: Til gengæld har de passet ret godt sammen med mig, hvilket er heldigt, da hver & en af dem har levet alene med mig :hjerte:

Cæsar var den første perser jeg rigtig mødte og jeg husker stadig tydeligt hans reaktion over for mig selvom det er nogen år siden efterhånden.

Jeg kommer hjem til mor og så sidder han der og stirre på mig med sine store orange øjne og det første jeg siger er: Nøj en grim kat :rolleyes:

Hvorefter Cæsar kvitterer med at fnyse af mig, og det fortsatte han med i noget tid før han accepterede mig og jeg holdte op med at kalde ham grimme kat :p:p

Cæsar er en kat der har autoritet - og ikke bare overfor andre katte. Jeg har stor respekt for ham, hans udstråling er simpelt hen uden sammenligning med nogen anden kat jeg nogensinde har mødt. Han er lige nøjagtig så skøn som han lyder! :hjerte:

Eftersom Aslan altid fremhæves i de fleste tråde, fordi han er en lille rod, så vil jeg her gerne fremhæve Bambo. Bambo er den første kat Thomas og jeg har fået sammen. Og min allerførste racekat. Han er creme/hvid perser.

Vi overtog ham som 2-årig fredag d. 13. maj sidste 2011. En lidt sky dreng, som absolut ikke viste tegn på, at være synderligt kælen, men vi synes alligevel at vi mærkede et behageligt væsen bag hans reserverede facade, og Bambo viste os meget tydeligt, at han altså godt kunne lide Thomas. Jeg var et nødvendigt onde, så at sige.

Bambo boede det meste af dag 1 under vores sofa. Først om aftenen kom han ud for at snuse lidt rundt og ved sengetid gav han Thomas et lille, næsten uhørligt spind. I det øjeblik vidste vi, at vi nok skulle få en dejlig kat ud af forsigtige, reserverede Bambo.

Bambo er sofakat klasse 1A, han har altid elsket at ligge i sofaen. I starten lå han altid i modsatte ende af hvor jeg sad (Thomas er ikke sofadyr, men selvom Bambo gerne lå tættere på Thomas end på mig, var han altid uden for vores rækkevidde. Jeg er et sofadyr, ligesom Bambo og i løbet af de 1½ år vi har haft ham, er han rykket tættere og tættere på mig, både mentalt og i sofaen. Han er nu næsten lige så meget min kat, som han er Thomas’, og så ligger han faktisk helt tæt op ad mig i sofaen i dag :hjerte:

Vi har lært at selvom den er sagte, så har han en stemme og han er meget mere kælen end vi nogensinde kunne have forestillet os han ville blive. Han kommer selv og skyder ryg og vil nusses, han - modsat de fleste andre katte jeg har haft - foretrækker at ligge i armen på ryggen som en baby, hvis han endelig skal bæres på (så lukker han øjnene og beder spindende om nus på næseryggen) men er som sådan ikke skødekat.

Vi har haft en del problemer med Bambos mave, men efter det seneste foderskift, ser det ud til, at være gået i orden. -jegkrydser:thumbup:

Bambo er på samme tid en meget føjelig og en noget stædig kat. MEN: Gør vi noget han ikke bryder sig om (pelspleje f.eks.) som han bagefter oplever give positive virkninger (f.eks. fjerne en dulle i armhulen eller et andet ubehageligt sted) kommer han efterfølgende og siger tak - han prikker til den af os der har været “the bad guy” med en pote, skyder ryg og spinder inden vi når at røre ham. :inlove:

Bambo er meget konfliktsky og har haft lidt svært ved at håndtere Aslan, som er fræk som en slagterhund. Når Bambo ikke kan få sagt ordentligt fra over for Aslan, når denne vil lege styrter Bambo af sted - med Aslan i hælene, og når Bambo egentligt har lyst til at stikke Aslan en lussing styrter han i stedet ind og angriber kradsetræet - for man må jo ikke slå på killinger!!! (at Aslan så er 1½ år nu har ikke gjort den store forskel - i Bambos øjne er han stadig en killing).

Alt i alt er Bambo en rigtig god dreng, som vi holder rigtig meget af, han er min “couch buddy” og jeg ser faktisk af og til lidt ekstra tv i forhold til hvad jeg egentlig har lyst til, bare for at Bambo og jeg kan have en hyggestund bare os to :hjerte:

Sådan en kat har jeg haft, men han gik desværre over broen sidste år :frowning:
Tarzan var KATTEN i mit liv og han var støddæmperen mellem de andre katte, jeg er 100% sikker på at de problemer jeg har haft med at føre Spotty ind i flokken, ikke ville have været så slemme hvis Tarzan havde været her.
Han var så godmodig og tålmodig overfor f.eks. den lille slemme Mide, da jeg kom hjem med ham … det var noget af et arbejde han blev sat på der, men han klarede det til UG og hvor er Miden heldig, at han havde Onkel Tarzan at tumle med :inlove:
Jeg tror aldrig jeg oplevede en kat Tarzan ikke kunne lide, i Menstrup (hvor jeg boede med min eks.) var det Skott han blev venner med og på Tornemarksvej blev først Yrja (B’ernes mor) og senere Bølle-Far, accepteret og ‘‘fredet’’ af ham :ok:
Ihh, hvor jeg savner ham lige nu, min store blide kæmpe :ked:

[QUOTE=Osquary;937706]Cæsar er en kat der har autoritet - og ikke bare overfor andre katte. Jeg har stor respekt for ham, hans udstråling er simpelt hen uden sammenligning med nogen anden kat jeg nogensinde har mødt. Han er lige nøjagtig så skøn som han lyder! :hjerte:

Eftersom Aslan altid fremhæves i de fleste tråde, fordi han er en lille rod, så vil jeg her gerne fremhæve Bambo. Bambo er den første kat Thomas og jeg har fået sammen. Og min allerførste racekat. Han er creme/hvid perser.

Vi overtog ham som 2-årig fredag d. 13. maj sidste 2011. En lidt sky dreng, som absolut ikke viste tegn på, at være synderligt kælen, men vi synes alligevel at vi mærkede et behageligt væsen bag hans reserverede facade, og Bambo viste os meget tydeligt, at han altså godt kunne lide Thomas. Jeg var et nødvendigt onde, så at sige.

Bambo boede det meste af dag 1 under vores sofa. Først om aftenen kom han ud for at snuse lidt rundt og ved sengetid gav han Thomas et lille, næsten uhørligt spind. I det øjeblik vidste vi, at vi nok skulle få en dejlig kat ud af forsigtige, reserverede Bambo.

Bambo er sofakat klasse 1A, han har altid elsket at ligge i sofaen. I starten lå han altid i modsatte ende af hvor jeg sad (Thomas er ikke sofadyr, men selvom Bambo gerne lå tættere på Thomas end på mig, var han altid uden for vores rækkevidde. Jeg er et sofadyr, ligesom Bambo og i løbet af de 1½ år vi har haft ham, er han rykket tættere og tættere på mig, både mentalt og i sofaen. Han er nu næsten lige så meget min kat, som han er Thomas’, og så ligger han faktisk helt tæt op ad mig i sofaen i dag :hjerte:

Vi har lært at selvom den er sagte, så har han en stemme og han er meget mere kælen end vi nogensinde kunne have forestillet os han ville blive. Han kommer selv og skyder ryg og vil nusses, han - modsat de fleste andre katte jeg har haft - foretrækker at ligge i armen på ryggen som en baby, hvis han endelig skal bæres på (så lukker han øjnene og beder spindende om nus på næseryggen) men er som sådan ikke skødekat.

Vi har haft en del problemer med Bambos mave, men efter det seneste foderskift, ser det ud til, at være gået i orden. -jegkrydser:thumbup:

Bambo er på samme tid en meget føjelig og en noget stædig kat. MEN: Gør vi noget han ikke bryder sig om (pelspleje f.eks.) som han bagefter oplever give positive virkninger (f.eks. fjerne en dulle i armhulen eller et andet ubehageligt sted) kommer han efterfølgende og siger tak - han prikker til den af os der har været “the bad guy” med en pote, skyder ryg og spinder inden vi når at røre ham. :inlove:

Bambo er meget konfliktsky og har haft lidt svært ved at håndtere Aslan, som er fræk som en slagterhund. Når Bambo ikke kan få sagt ordentligt fra over for Aslan, når denne vil lege styrter Bambo af sted - med Aslan i hælene, og når Bambo egentligt har lyst til at stikke Aslan en lussing styrter han i stedet ind og angriber kradsetræet - for man må jo ikke slå på killinger!!! (at Aslan så er 1½ år nu har ikke gjort den store forskel - i Bambos øjne er han stadig en killing).

Alt i alt er Bambo en rigtig god dreng, som vi holder rigtig meget af, han er min “couch buddy” og jeg ser faktisk af og til lidt ekstra tv i forhold til hvad jeg egentlig har lyst til, bare for at Bambo og jeg kan have en hyggestund bare os to :hjerte:

[/QUOTE]

Hvor er det skønt at læse om den kærlighed der opstår mellem kat og ejer - jeg synes især at man knytter et utroligt tæt bånd til Perser - ææællllsker min persere på en anden måde en de "alm2 katte…

Ja, jeg har det på samme måde - perserens temperament og sjove finurligheder er bare vidunderlig :hjerte:
Jeg havde personligt aldrig troet at jeg ville komme så tæt på Bambo som jeg er kommet - sådan som han favoriserede Thomas til at starte med. Derfor sætter jeg helt særlig pris på mine hyggestunder med Bambo :inlove:

[QUOTE=Skattekat;937751]
[/QUOTE]
Han ser helt igennem DEJLIG ud :hjerte: