Er simpelthen så glad, kan slet ikke stoppe med at smile:D
Da vi i januar måned hentede Jeppe ved kattens værn, sad han i et rum for sig selv, fordi han havde været meget bange, ved at være i et rum med andre katte:ked:
På internatet anbefalede de kraftigt at han skulle være ene kat, pga. den reaktion og det accepterede vi, for jeg ville ikke kunne få ham ud af hovedet igen, han var alt for dejlig (Der skal nu meget til at jeg siger nuhrr til andre katte)
Få dage senere stod der en vred kat uden for vinduet, og prøvede på at angribe Jeppe gennem ruden, hvilket medførte Jeppe flygtede ind under sengen:blegne:
Da vi så begyndte at ham ude i snor, mødte han en anden kat og reaktionen var en rystende Jeppe der ville om bag mine ben…
Vores nabo blev kort tid efter inspireret og ville da også ud med sin Mon, det var første gang Jeppe vidste en “normal” reaktion overfor en anden kat, han hvæsede da Mon kom for tæt på:)
De har flere gange mødtes, men har altid holdt sig til lige at snuse og så trække sig så langt væk som muligt…
Årsagen til mit smil og min glæde er de to dejlige kattes reaktion i dag:D
De snuste som sædvanligt til hinanden, men de trak sig ikke væk:høhø:
Mon begyndte endda at jagte Jeppes snor hvilket resulterede at i de pludselig tumlede rundt, tydeligvis i leg:klapper:
Der var ingen knurren, klør eller seriøse forsøg på at bide, det var simpelthen så skønt et syn, i forhold til de første møder vi havde med andre katte:høhø:
Og selvom Jeppe lå med maven i vejret, var det ham der havde den lange ende, for så kunne han få hovedet i Mon’s mave og sparke ham i hovedet med bagpoterne samtidig:tihi:
