God definition 
Eller:
Linieavl er når det går godt - indavl når det gør det modsatte…
Det kan du ikke. Heller ikke ved huskatte. Hvis vi tager den strikte definition på indavl, nemlig sandsynligheden for at have to ens alleler gennem fælles forfader, så er alle katte jo indavlede. Det er dog helt derude, hvor det ikke har nogen praktisk betydning. Når vi arbejder med det i racekattene er det så noget andet, da katte med ukendt ophav (f.eks. huskatte) forudsættes at være totalt ubeslægtede. Det er så ofte ikke helt korrekt, men igen ikke noget der har nogen reel betydning i virkeligheden, da mængden er så minimal. Hvilket er grunden til at man laver den antagelse.
Når man så siger indavl til lægmand, så tænkes der typisk i søskende, forældre-afkom eller fætter-kusine parringer, eller lignende. Det betyder ikke at være tilfældet. Du kan sagtens have to katte der i de første 5 eller flere generationer ingen katte har tilfælles, men når man så kigger længere ud, så begynder der at dukke noget op. Det er stadig indavl… Du kan endda parre to katte fra to forskellige racer, der ingen aner har tilfælles i rigtig mange generationer, men når man så kigger på den komplette, så mange generationer tilbage, som man kender stamtræet (hvilket typisk er mange!), så vil man stadig finde en lille smule…
Så at sige at man vil undgå indavl, får mig kun til at tænke at man bør sætte sig noget mere ind i hvad indavl egentlig er 
Men at ignorer alt hvad der hedder indavl og bare parre løs uden kendskab til de katte, der ligger i ens stamtavler, det er heller ikke klogt, og det finder du heller ikke at opdrætterne herinde bare gør. Opdræt er ikke kun at kigge på tal, men også på at kigge hvilke katte, der faktisk ligger i stamtavlerne, og at vide hvad disse katte giver videre af både gode og dårlige egenskaber
Generelt:
Den der med at sige at indavl fordobler både dårlige og gode egenskaber holder så ikke helt, da det er bevist at indavl i sig selv er skadeligt, da især immunforsvaret har brug for at være heterozygot for at virke bedst muligt. Det er jo ikke for ingenting at et begreb som indavlsdepression er opstået
[QUOTE=Eife;918984]Det kan du ikke. Heller ikke ved huskatte. Hvis vi tager den strikte definition på indavl, nemlig sandsynligheden for at have to ens alleler gennem fælles forfader, så er alle katte jo indavlede. Det er dog helt derude, hvor det ikke har nogen praktisk betydning. Når vi arbejder med det i racekattene er det så noget andet, da katte med ukendt ophav (f.eks. huskatte) forudsættes at være totalt ubeslægtede. Det er så ofte ikke helt korrekt, men igen ikke noget der har nogen reel betydning i virkeligheden, da mængden er så minimal. Hvilket er grunden til at man laver den antagelse.
Når man så siger indavl til lægmand, så tænkes der typisk i søskende, forældre-afkom eller fætter-kusine parringer, eller lignende. Det betyder ikke at være tilfældet. Du kan sagtens have to katte der i de første 5 eller flere generationer ingen katte har tilfælles, men når man så kigger længere ud, så begynder der at dukke noget op. Det er stadig indavl… Du kan endda parre to katte fra to forskellige racer, der ingen aner har tilfælles i rigtig mange generationer, men når man så kigger på den komplette, så mange generationer tilbage, som man kender stamtræet (hvilket typisk er mange!), så vil man stadig finde en lille smule…
Så at sige at man vil undgå indavl, får mig kun til at tænke at man bør sætte sig noget mere ind i hvad indavl egentlig er
Men at ignorer alt hvad der hedder indavl og bare parre løs uden kendskab til de katte, der ligger i ens stamtavler, det er heller ikke klogt, og det finder du heller ikke at opdrætterne herinde bare gør. Opdræt er ikke kun at kigge på tal, men også på at kigge hvilke katte, der faktisk ligger i stamtavlerne, og at vide hvad disse katte giver videre af både gode og dårlige egenskaber
Generelt:
Den der med at sige at indavl fordobler både dårlige og gode egenskaber holder så ikke helt, da det er bevist at indavl i sig selv er skadeligt, da især immunforsvaret har brug for at være heterozygot for at virke bedst muligt. Det er jo ikke for ingenting at et begreb som indavlsdepression er opstået :)[/QUOTE]
Jamen det er jo også det jeg mener og skriver, at der så i hele ordet indavl også betyder at det også kan ligge langt tilbage, så ville jeg personligt stadig stræbe efter at få en racekat, hvor der ikke var nærtbeslægtet avl, det kan jeg da ikke se noget galt i.
Lidt forsimplet kan man sige at indavls % siger noget om dyrets øgede risiko for at udvikle helbredsproblemer - altså en kat med 12,5% indavl har 12,5% større sandsynlighed for at få helbreds problemer - ikke sikkert den får problemer - men sandsynligheden er større
omkring huskatte / ‘vilde populationer’ - der er et begreb der hedder ‘inbreeding avioidance’ og katte vil som mange andre pattedyr vælge ikke beslægtede partnere (hvis de på nogen måde kan) - nettop fordi det giver bedre sandsynlighed for robust afkom…det er jo nettop også derfor hunkatte jager han killinger hjemmefra - og ydermere en forklaring på hvorfor hankatte strejfer langt!
se i øvrigt:
http://www.ua.ac.be/main.aspx?c=mark.nelissen&n=14&pid=22162&more=1
http://www.jstor.org/discover/10.2307/4535818?uid=3737880&uid=2129&uid=2&uid=70&uid=4&sid=21101146410727
jeg kan anbefale at læse mere her:
http://www.genetica.se/index.php/laeshoernan
artikler af nu desværre afdøde genetiker Per-Erik Sundgren. Han har meget klar holdning til indavl (bør så vidt mulig undgås) og klare anbefalinger til opdrættere omkring avl - jeg har selv haft meget ud af at læse hans materiale. læs eks ‘Naturens skydd’
og her - pawpeds er jo nettop et redskab som er lavet bla. for at opdrættere kan lave parringer med bedre info om indavls%'er
http://pawpeds.com/pawacademy/genetics/breedtoavoid/
og her “Inbreeding And Its Effect On The Immune System”
http://pawpeds.com/MCO/mchs/articles/lorimer.html
citat:
"We as cat breeders must …be careful no to “fix” immunodeficiency when we are trying to “fix” type. Fortunately, this is not hard to do. When you want to bring a trait into your cats, such as size or ear set, go to more than one source. Remember, you won’t lose type in an outcross unless the cat to which you’re outcrossing lacks type. Most important, watch for the danger signs of excessive breeding. They are:
[ul]
[li] Low fertility in either males or females.[/li][li] Small litter size (one or two kittens) on a regular basis.[/li][li] Asymmetry, misaligned jaws, crooked noses, irregular eye-set.[/li][li] Regular appearance of cancer in young cats.[/li][li] Loss of a large proportion of cats to one disease. If 50% of a litter of kittens or of a group of adults dies of a simple infection, there is not enough immune system diversity in your line."[/li][/ul]
og så er der denne læs : Chapter 4
Ethics and Breeding Strategies (om hundeavl - men lige så relevant for katte)
http://pawpeds.com/pawacademy/genetics/breedingstrategies/chapter4.html
diskussion om emnet på svensk forum
http://kattforum.se/viewtopic.php?f=6&t=211167
det virker som om der generelt er meget mere kritisk holdning til indavl blandt svenske opdrættere og det kan jeg kun bakke op om.
jeg syntes i øvrigt det er tankevækkende at man i mange klubber skal ansøge om udparring men ikke om de tætte indavlsparringer…det burde i høj grad være i begge tilfælde man skulle ansøge
Du har ret, jeg læste det som at du ville gå uden om indavl i det hele taget, og ikke bare at der ikke var nærtbeslægtede individer der gik igen i den pågældende kats stamtavle, sorry
Man kan faktisk sagtens lave 100% udavl også indenfor en race. Og modsat kan mange huskatte jo faktisk være resultat af ( ikke planlagt) indavl. Som andre jo også skriver - så
VED man jo ikke hvad man får når man anskaffer sig en huskat. Ofte vil den samme fertile hankat over mange generationer blive far til killingerne hvilket betyder at han altså ligger som BÅDE far, bedstefar, oldefar, tipoldefar m.m. Og hvis ikke der bliver tyndet ud i bestanden ved kastration eller aflivning eller bortjagning af de hankillinger der fødes så vil de jo så parre deres mor og bedstemor og oldemor og søstre m.m.
Det er en af årsagerne til at man ofte ser sådanne bestande af huskatte med tiden forsvinde ganske så stille - sygdom pga indavl får dem simpelthen til at uddø.
Når det gælder dyr som avles bevist - i.e. under menneskelig kontrol - så kan man som opdrætter af dem vælge hvornår og hvor meget indavl man vil lave.
Der er racer hvor udavl kan være svær eller umulig - i hvert fald har jeg hørt det nævnt. Men langt de fleste racer er det ikke SÅ vanskeligt at finde ubeslægtede individer.
Man kan også vælge at være en del af dem der skaber disse “puljer” af katte der senere kan bruges til at lave udavlskuld i racen. Interessant nok vil sådanne puljer ofte
kræve at man laver en vis grad af indavl i dem. Netop fordi de i flere generationer skal holdes adskilt fra det man kan kalde “main-stream” i racen.
Man skal vide at uanset hvor indavlet to katte er - hvis de er ubeslægtede med hinanden og så parres sammen - så vil resultatet blive 100% udavl - med alt hvad det indebærer.
Indavl er lidt af et skældsord - men problemet er, at langt de fleste ikke ved hvad de snakker om. Som andre har nævnt - så kan man bruge indavl om avl mellem beslægtede
individer - eller man kan bruge det om avl der skaber homozygote træk ( i.e. træk hvor begge gen på allelerne er ens).
Personligt er indavl for mig det sidste - og det er jo også DET der KAN skabe problemer - hvis nok gener bliver homozygote - og ikke mindst hvis de forkerte gener bliver homozygote.
Men det skal meget til før alle eller mange af en kats gener bliver homozygote og lidt homozygotisering vil ALLE levende væsener indeholde.
Homozygetitet i sig selv er jo ikke et problem eller farligt - kun hvis det kommer over et vist niveau. Det er lidt som at køre i bil. Det er ikke farligt hvis man overholder de fornuftige regler - men hvis man kører “amok” så slår man sig selv og andre ihjel. Sådan også med indavl - eller avl i det hele taget.
Men det er meget populært at være “imod indavl”. Der er sådan noget “incest-agtigt” over det. Men nu er dyr jo ikke mennesker og det er væsentlig at holde fast i det.
I forhold til opdræt af katte er jeg grøn på erfaring i forhold til indavl…
Men, og nok især i forhold til opdræt af udstillingsundulater, der har jeg med egne øjne set og jeg har også erfaret, de positive og negative sider ved indavl.
Jeg har dog en holdning - og den er at en hvis indavl er nødvendig for, at kunne bibeholde de racetypiske karakteristika. Men samtidig kan man komme grusomt galt afsted, hvis man avler ind på det forkerte - og det samme gør sig gældende, hvis man avler ud af på det forkerte!
Så når nogle opdrættere med mange år på bagen siger: Jeg kender mine linjer! Så skal man ikke kimse af det!
Og så tilbage til undulaterne…sorry
En undulatopdrætter i Freiburg har virkelig forstået, at udvælge/selektere sine avlsfugle rigtigt. Han har gjort noget, som jeg tror ikke mange andre ville kunne gøre. Han har kørt linjeavl på 3 måske 4 ubeslægtede stammer , og når han så vælger at ville krydse ud, da gør han det selvfølgelig med en stamme han kender. Man kan siger, at indavl møder indavl, og herved kommer der nye og sunde gener til begge indavlede stammer.
Og ja, han har præsteret at have World Winners sådan ca. 14 gange…eller er det 16 gange…? Og jo selv udstillingsundulater har en standard
Ja, og hvis jeg nu fortæller, hvad en undulat fra denne opdrætter koster, da vil i nok korse jer…Men nogle giver gladeligt 2000 - 5000 EUR for de næstbedste undulater. De bedste beholder han selvfølgelig selv. Opdrætteren er iøvrigt over 70 år gammel og er pensionist
Ja, og så som han sagde, da jeg besøgte ham for 4 år siden: Ja, jeg har desværre oplevet, at nogle stammer døde ud. Jeg selekterede og valgte forkert!
Knus Gitte